Call for Papers Slagmark #90: Poesiens erkendelsesmuligheder

CALL FOR PAPERS #90: POESIENS ERKENDELSESMULIGHEDER

Poesien løber som en rød tråd gennem filosofihistorien, ja faktisk har der siden ”gammel tid” hersket en strid mellem filosofien og digtekunsten, som det hedder sig i Statens tiende bog. Ultimativt forvises digterne da også fra Platons ideelle republik, ikke som en affejning af kunsten som sådan, men fordi poesi indeholder et potentiale til at forstå og udfordre vores grundlæggende værdier, overbevisninger og antagelser om verden.

Denne gamle strid er endnu potent, epistemologisk såvel som politisk. Debatten om poesiens rolle i samfundet er forankret i dens evne til at generere erkendelse og forståelse. Hvis der ikke var plads til poesi i Platons antikke bystat – hvilken plads har den så haft historisk? Og hvad er dens status nu?

Poesiens styrke ligger i dens evne til at indfange det komplekse og det ubesvarede, udforske grænserne for sproget og tilbyde alternative perspektiver på virkeligheden. Men samtidig er poesien også genstand for kritik, ofte som følge af det uklare og ambivalente i dens natur. Dette dilemma rejser spørgsmål om, hvordan poesi kan udforske erkendelsens grænser og samtidig forblive tilgængelig og meningsfuld og ikke mindst om, hvordan disse spørgsmål er blevet besvaret idéhistorisk.

Derfor er det afgørende at undersøge, hvordan poesi gennem historien har formået at generere erkendelse og udfordre eksisterende paradigmer. Samtidig er det vigtigt at diskutere, hvad poesiens rolle og status er i dagens samfund, hvor den står over for nye udfordringer og muligheder. Med dette nummer af Slagmark opfordrer vi til bidrag, der udforsker poesiens evne til at skabe erkendelse i et idéhistorisk lys, dens komplekse forhold til filosofi og samfund, samt dens omskiftelighed og historicitet, idet mennesker har tillagt poesien forskellige egenskaber og erkendelsespotentialer op gennem historien. Vi er desuden interesserede i specifikke casestudier, såvel som metodiske og teoretiske overvejelser over poesiens erkendelsesmuligheder.

 

 

Man kan evt. finde inspiration i nedenstående spørgsmål:

• Hvad er poesi? Hvordan har man historisk tænkt, defineret, skabt, forhandlet, etc. poesi? Hvordan har det ændret sig over tid? Hvordan reflekterer poesi forskellige konteksters normer, værdier og forestillinger om erkendelse?

• Hvad er forholdet mellem poesi og erkendelse? Hvordan har forskellige aktører til forskellige tider defineret dette forhold? Hvilke erkendelsesmuligheder – eller mangel på samme – har poesi? Kan man tale om poetisk viden?

• Hvilken plads har poesien i den filosofiske æstetik? Hvordan forholder tænkere og filosoffer sig til poesiens interaktion med andre kunstformer? • Hvordan er poesiens rolle og erkendelsespotentiale blevet forhandlet i forskellige historiske kontekster? Hvilke bevæggrunde kan spores bag de forskellige idéer om poesi?

• Hvilken plads, hvis nogen, har poesien i samfundet? I videnskaberne? I historien? Etc. Kan poesien sige noget om, udfordre eller være kritisk over for sin samtids erkendelsesmæssige strukturer?

• Hvordan er poesi et udtryk for sin tid, for en særlig historie eller epoke, og hvordan er den blevet koblet til temaer som natur, miljø, teknologi, sprog, form og eksistens?

 

Artiklernes omfang er maksimum 36.000 alt inklusive. Artikler accepteres på dansk, svensk og norsk. Skrivevejledningen findes her. Vejledningen skal følges for, at artikler kan blive godkendt til peer-review.
Abstract og eventuelle spørgsmål og idéer kan sendes til Cille Hvass Holm på cille@cas.au.dk.

Ny deadline for indsendelse af abstracts er 7. maj 2024, deadline for artikler er 20. august 2024.