Fra træ til skov til økonomisk vækst: 1800-tallets skovbrug som videnskabeligt felt
DOI:
https://doi.org/10.7146/slagmark.vi.155314Keywords:
Videnskabeliggørelse, skovdrift, økonomi, repræsentationerAbstract
Reventlows afhandling er udgangspunkt for denne artikel, hvor jeg analyserer Reventlows oversættelse af sine træer til et objektivt videnskabeligt sprog. I afhandlingen fremstiller Reventlow baggrund af opmålinger og observationer i egne skove, hvilke idealafstande der skal være mellem henholdsvis ege- og bøgetræer. Han opstillede på baggrund af målingerne en række plantningsregler, der skulle sikre en stabil skovdrift. Dermed argumenterede Reventlow for udviklingen af en standardiseret skovdrift baseret på generelle principper og lovmæssigheder. Denne tilgang ville i sidste ende sikre træernes optimale vækst, hvilket ifølge Reventlow ville give en årlig vækst på fire procent. Herfra blev de fire procents tilvækst diskuteret blandt skovbrugere. Det er artiklens hovedformål at følge videnskabeliggørelsen af dansk skovdrift fra træ til diskussionen af statens økonomi. Gennem skovdriften som eksempel har artiklen det dobbeltsigte både at vise skabelsen af videnskabelige fakta inden for den tidlige skovbrugsvidenskab, samt anvendelsen af videnskabens fakta i en økonomisk diskussion for og imod privat skovdrift.