Folkebegrebets transformationsproces
DOI:
https://doi.org/10.7146/slagmark.v85i.152804Nøgleord:
Almue, folkesuverænitet, husstand, folkResumé
Artiklens fokus er begrebet folk, der udgør et af sprogets mest komplekse og kon-
fliktfyldte begreber. Artiklen belyser den semantiske og idehistoriske transforma-
tionsproces, som begrebet folk undergår: fra primært at være forbundet med hus-
stand og slægt til at blive knyttet sammen med nation og demokrati. I det ældre
danske sprog blev ordet folk anvendt om samfundets laveste stand, bondestand og
brugt synonymt med begreber som almue, tyende, tjenere, hob og mængde. Men
fra slutningen af 1700-tallet og frem blev begrebet gradvist omdefineret og ordet
folk knyttet sammen med begreber som nation, kultur, sprog og folkesuverænitet.
Der er tale om en langstrakt proces, hvor et gammelt sprogligt paradigme efter-
hånden bliver overtrumfet af et nyere. Dog uden at den ældre betydning af ordet
folk forsvinder. Transformationsprocessen belyst ved hjælp af ordbøger og politiske
tænkere som Jean-Jacques Rousseau, Johann Gottfried Herder, Karl Marx og Frie-
drich Engels såvel som N.F.S. Grundtvig.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Ophavsretten til artiklerne i Slagmark deles mellem forfatter og Forlaget Slagmark.
Artikler og tekstmateriale publiceret i Slagmark må citeres, downloades og videresendes for ikke-kommerciel brug, under forudsætning af normal akademisk reference til forfatter(e) samt tidsskrift, årgang, nummer og sider.
Brug og distribution af tekstmateriale både i form af papirkopier og elektroniske kopier, til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern brug er tilladt efter aftale med Copydan Tekst & Node. Brugen skal ske inden for aftalens rammer.
Artikler og tekster må kun genudgives med eksplicit tilladelse fra forfatter(e) og tidsskriftet med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
