Hvem var folket i det tidlige folkestyre?

Abstract

Denne artikel undersøger folkebegrebet i konteksten af kampen for politisk indfly-
delse i Danmark umiddelbart efter enevældens fald i 1848-1849. Artiklen undersø-
ger brugen af folkebegrebet hos aktører, som tilhørte kredsen om Bondevennernes
Selskab og konservative aktører. Jeg argumenterer for, at bondevenner og konser-
vative aktører på hver sin måde forsøgte at definere folkebegrebet i modsætning
til det folkebegreb, som de nationalliberale havde anvendt i deres kamp imod det
enevældige system. Artiklen fokuserer primært på den sociale betydning af folke-
begrebet i forbindelse med kampen om stemmeret. Jeg argumenterer for, at både
bondevenner og konservative aktører tog udgangspunkt i folkebegrebet og ideer
om lighed i kampen for indflydelse i den nye styreform. Jeg konkluderer, at folkebe-
grebet og i en bredere forstand en demokratisk diskurs satte rammerne for, hvordan
man kunne udtrykke sig politisk i kampen om grundloven i 1848-1849.