Hvem var folket i det tidlige folkestyre?
DOI:
https://doi.org/10.7146/slagmark.v85i.152805Nøgleord:
Folket, begrebshistorie, Junigrundloven, Bondevennerens Selskab, konservatismeResumé
Denne artikel undersøger folkebegrebet i konteksten af kampen for politisk indfly-
delse i Danmark umiddelbart efter enevældens fald i 1848-1849. Artiklen undersø-
ger brugen af folkebegrebet hos aktører, som tilhørte kredsen om Bondevennernes
Selskab og konservative aktører. Jeg argumenterer for, at bondevenner og konser-
vative aktører på hver sin måde forsøgte at definere folkebegrebet i modsætning
til det folkebegreb, som de nationalliberale havde anvendt i deres kamp imod det
enevældige system. Artiklen fokuserer primært på den sociale betydning af folke-
begrebet i forbindelse med kampen om stemmeret. Jeg argumenterer for, at både
bondevenner og konservative aktører tog udgangspunkt i folkebegrebet og ideer
om lighed i kampen for indflydelse i den nye styreform. Jeg konkluderer, at folkebe-
grebet og i en bredere forstand en demokratisk diskurs satte rammerne for, hvordan
man kunne udtrykke sig politisk i kampen om grundloven i 1848-1849.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Ophavsretten til artiklerne i Slagmark deles mellem forfatter og Forlaget Slagmark.
Artikler og tekstmateriale publiceret i Slagmark må citeres, downloades og videresendes for ikke-kommerciel brug, under forudsætning af normal akademisk reference til forfatter(e) samt tidsskrift, årgang, nummer og sider.
Brug og distribution af tekstmateriale både i form af papirkopier og elektroniske kopier, til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern brug er tilladt efter aftale med Copydan Tekst & Node. Brugen skal ske inden for aftalens rammer.
Artikler og tekster må kun genudgives med eksplicit tilladelse fra forfatter(e) og tidsskriftet med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
