Vejen til Vincennes – Var Rousseau populist?

Abstract

Det er efterhånden en udbredt antagelse, at Jean-Jacques Rousseau i mange hen-
seender kan betragtes som den (ikke særligt) skjulte bagmand bag meget af det,
vi i vore dage generelt betegner som populisme. I dette paper undersøger jeg den
påstand. For det første argumenterer jeg i forlængelse af Quentin Skinner for, at det
i det hele taget er problematisk at indordne klassiske tænkere i kategorier, de ikke
selv kendte til. For det andet argumenterer jeg for, at dette problem i særlig grad
gælder Rousseau, hvis tænkning i høj grad synes at modsætte sig enhver form for
klassifikation. Ikke desto mindre forsøger jeg for det tredje at besvare spørgsmålet
om, hvorvidt Rousseau faktisk var populist – og ender med at konkludere, at det er
en tvivlsom påstand. Artiklens egentlige konklusion er imidlertid, at det egentligt
givtige ved at genbesøge Rousseau snarere ligger i, at han tvinger os til at gentænke
vores politiske vokabularer på en måde, der rokker ved hævdvunde forestillinger.