Grænser for demokrati – Den borgerlige renæssance og reaktionen mod livsformsdemokratiet

Abstract

Artiklen analyser de tre centrale borgerlige meningsdannere Søren Krarups, Bertel
Haarders og Henning Fonsmarks forestillingsverden gennem deres ideer om folket
og eliten, som kom til udtryk gennem kritik af demokratiet. Mere specifikt angreb
den borgerlige demokratikritik forståelsen af demokrati som en livsform med vægt
på samtale og dannelse til demokrati og anskuede den senere danmarkshistorie
som en konflikt mellem folket og eliten, hvad end den var politisk, offentligt ansat
eller kulturlivet. Artiklen fokuserer på et udvalg af deres tekster fra slutningen af
1960’erne til begyndelsen af 1990’erne. Med udgangspunkt i Quentin Skinners be-
greb om de “innovative ideologer”, anskuer artiklen Krarup, Haarder og Fonsmark
som aktører, der på hver sin vis ønskede at redefinere betydningen af demokratibe-
grebet og sætte klarere grænser for politikernes handlerum. Således kombinerede
de liberale ønsker om at markedsliggøre den offentlige sektor med et konservativt
modoplysningsprojekt for at bekæmpe venstrefløjens udvidede demokratisyn. Fæl-
les for deres forestillingsunivers var kritikken af den såkaldte “demokratisme” og
fremhævelsen af folket som et offer for en politisk og kulturel elites visioner for at
omforme samfundet.