Vol. 39 No. 2 (2018): Læsningens Psykologi

Når børn eller voksne skal lære at skrive og læse, er det vigtigt, at de udvikler en forståelse for sammenhængen mellem tale- og skriftsprog. Denne forståelse giver basis for at udvikle den indsigt og færdighed, som ligger gemt i forståelse og mestring af det skriftsproglige princip. På den ene side
handler laesefaerdighed derfor om sikker og automatiseret afkodning af bogstaver og ord; men på den anden side består læsefærdighed også af at forstå det, som et givent budskab forsøger at formidle, og ikke mindst at kunne forstå et sprog. Samtidig er det vigtigt, at laeseren bevarer og udvikler sin lyst
og nysgerrighed i forbindelse med læsning. Derfor er læseforskere i dag ganske enige om at betragte tiltag i læseundervisning på en balanceret måde og dermed også i et socialt og kulturelt lys.

Studier af læseprocesser menes at kunne føres tilbage til Wilhelm Wundts laboratorium i Leipzig i 1870’erne. Her blev der forsket i reaktionstid, bl.a. med brug af bogstaver og ord. Det var isaer Wundts assistent, Cattel, der med sit arbejde skabte opdagelser, der blev grundlag for megen senere læseforskning. Han fandt bl.a., at forsøgspersoner behøvede dobbelt så meget tid til at læse usammenhængende som sammenhængende ord (sætninger), og til at læse usammenhængende bogstaver som sammenhængende bogstaver (ord).
I samme tidsperiode observerede den franske øjenlaege, Javal, at øjenbevægelser ved læsning er diskontinuerlige. Han beskrev disse som sakkader (Venezky, 1977), en opdagelse der i dag er betydningsfuld for den læseforskning, der udføres med brug af eye-tracking. Teorier om læsning har gennem tiden været præget af forskellige strømninger, tendenser og teoretiske positioner. Fx afspejler mange forskeres opfattelse af læseforståelse et konstruktivistisk standpunkt, hvor læseren ses som en aktiv deltager i egen meningskonstruktion (Snow, 2002). Flere forskere fokuserer på forskellige fragmenter af læsning og ligeledes på, hvordan man kan forbedre delfærdigheder i læseprocessen (fx fonologisk opmærksomhed, læsning af enkeltord, automatisering, og forskellige hukommelsesfunktioner), mens andre ser på mere overordnede sammenhænge, læsningens kontekst eller læserens oplevelse. En af de mest basale teorier
om læsning går ud på at forstå læseprocessen som et nuanceret samspil mellem
afkodning og sproglig forståelse (Gough & Tunmer, 1986), et samspil
som helst skal være synligt helt fra starten, når børn skal lære at læse.