Meddelelser

Call for papers: Arbejdslivets emotionalitet 2020/4

2020-02-03

I Webers beskrivelse af det klassiske bureaukrati gælder det for de professionelle, at de skal udelukke deres følelser fra arbejdet (Weber 2003). Men især siden psykisk arbejdsmiljø blev anerkendt som afgørende for alle ansatte i alle former for arbejde, har følelser været en del af arbejdslivsforskningens genstandsfelt.

Hochschild (1983) beskriver, hvordan følelser og håndteringen af følelser er en integreret del af moderne arbejdsliv. Med et empirisk afsæt beskriver hun, hvordan smilet er en del af arbejdet for kabinepersonale, og at det samtidig er en påkrævet stewardessefaglighed, at smilet ikke må se anstrengt ud, uanset hvor krævende en serviceopgave de udfører, eller hvor længe de har været på arbejde. Kabinepersonalets følelser bliver således en del af deres professionalitet. Flypassagerenes tilpashed og velbehag er det produkt, de producerer. Hochschild udviklede begrebet emotional labour (følelsesarbejde), og siden har talrige studier vist, hvordan netop følelsesarbejde i kraft af kønsarbejdsdelingen ofte havner som en del af det arbejde, kvinder forventes at udføre. Det betyder imidlertid ikke, at emotional labour er forbeholdt kvinder – så langt fra. Men ofte bliver det endnu mere usynligt, når følelsesarbejdet er en del af traditionelle mandefag. I dette temanummer er vi interesserede i bidrag der belyser følelsesarbejde i alle fag og brancher, og i alle mulige typer af beskæftigelse og arbejdsrelationer.

 

Læs mere om Call for papers: Arbejdslivets emotionalitet 2020/4

Nyeste nummer

Årg. 21 Nr. 4 (2019): Ulønnet og frivilligt arbejde

Langt de fleste undersøgelser, teorier og diskussioner indenfor arbejdslivsforskningen drejer sig enten implicit eller eksplicit om lønnet arbejde. Men hvad med alt det arbejde, man ikke får betaling for? Frivilligt arbejde, arbejde i lokalsamfundet, arbejdet som praktikant, ulønnet overarbejde, reproduktivt arbejde mm. Denne form for arbejde er ikke bare ulønnet, men også usynligt og underbelyst i arbejdslivsforskningen. Dette temanummer har derfor til formål at bringe bidrag, der undersøger det ulønnede arbejde i dets mangfoldige former og organiseringer, samt dets individuelle og samfundsmæssige implikationer. Meget ulønnet arbejde udføres i tæt tilknytning til, og nogle gange som erstatning for, regulært lønnet arbejde. Man kan argumentere for, at en senmoderne arbejdsetik, med høje krav til medarbejderens identifikation med og emotionelle engagement i arbejdet, fører til en arbejdsindsats, der strækker sig langt ud over, hvad lønnen honorerer. Samtidig er flere brancher (fx. kulturområdet og dele af det akademiske arbejdsmarked) kendt for at have en institutionaliseret kultur for ubetalt overarbejde, ulønnede praktikforløb og lignende. Det ulønnede arbejde udføres i mange tilfælde af mennesker i prekære ansættelser (Gleerup, Nielsen, Olsén, & Warring, 2018). Mange er unge uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet, der påtager sig dette gratis arbejde i håbet om at styrke deres CV, ’at få et ben indenfor’, og at øge deres fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet (Wistreich & Lystlund Matzen, 2016). En anden fremtrædende version af ulønnet arbejde er frivilligt arbejde, dvs. ulønnet arbejde i relation til en sag, et formål eller en normativ orientering som den, der påtager sig arbejdet, ønsker at støtte/fremme. Frivilligt arbejde er udbredt i det danske foreningsliv, men vinder også i stigende grad indpas i offentlige velfærdsorganisationer (eks. ældrepleje og socialt arbejde), samt i tilknytning til socialøkonomiske virksomheder, hvor begreber som samskabelse og samproduktion bl.a. involverer brug af ulønnet arbejdskraft fra borgere, brugere og pårørende (jf. eksempelvis bidrag af Boje og Andersen i dette nummer). Denne type ulønnet arbejde er ofte båret af en ide om, at arbejdet giver noget immaterielt igen – eksempelvis glæden ved at hjælpe andre, gøre en god gerning, bidrage til en sag, styrke et lokalsamfund eller andet. Men det åbner også for nye interessante spørgsmål omkring eksempelvis latente værdi- og motivationskonflikter og praktiske positioner mellem ulønnede ildsjæle og det lønarbejdende personale i organisationerne. Endvidere peger udviklingen i velfærdsorganisationerne mod en stigende forventning til pårørende og familier om at løfte omsorgsopgaver og mod en re-privatisering af omsorgsopgaver, og dermed mod en re-aktualisering af diskussioner om særligt kvinders ulønnede reproduktive arbejde.

Publiceret: 2020-01-09
Se alle numre