Meddelelser

Call for Papers: velfærdsprofessioner, styringsteknologi og faglighed Tidsskrift for Arbejdsliv, årgang 22, nr 3 2020

2019-10-04

Velfærdsprofessioner, styringsteknologi og faglighed

Arbejdet i velfærdsprofessionerne er under gennemgribende forandring. Over de seneste årtier har bølger af reformprogrammer i samspil med introduktionen af nye teknologier og værktøjer været med til at skubbe til velfærdsprofessionernes roller, faglighed, autonomi og autoritet. Teknologier og værktøjer, der er udviklet i private sektorer eller under andre statslige modeller end den danske kopieres, oversættes og implementeres i både administration og mere borgernært arbejde.

 

I dette temanummer vil vi særligt sætte fokus på, hvordan teknologier, såsom flowdiagrammer, tidsregistreringssystemer, pakkeforløb, kvalitetssikringskoncepter og andre digitale eller analoge styringsteknologier får indflydelse på professionelles arbejde. Disse styringsteknologier bidrager til at organisere, systematisere, kontrollere, effektivisere, evaluere eller standardisere velfærdsarbejdets rammer og indhold. Sådanne nye styringsteknologier er med til at forskyde ansvarsområder og tildele både professionelle og borgere nye roller og opgaver som ændrer rammerne for at udøve faglige skøn.

 

Læs mere om Call for Papers: velfærdsprofessioner, styringsteknologi og faglighed Tidsskrift for Arbejdsliv, årgang 22, nr 3 2020

Nyeste nummer

Årg. 21 Nr. 2 (2019): Et offentligt arbejdsmarked under pres

Det danske arbejdsmarked er under forandring, og det gælder også den offentlige sektor. Det offentlige arbejdsmarked har således været vidne til en række omstruktureringer, økonomiske besparelser og et væld af reformer. Skiftende regeringer har siden 1983 arbejdet med forskellige ”moderniseringsprogrammer” og New Public Management inspirerede tiltag med det formål at effektivisere og få den offentlige sektor til ’at køre længere på literen’ (Ibsen et al., 2011; Konggaard & Rod, 2018; Ejersbo & Greve, 2014). Et af de seneste tiltag er blandt andet den siddende VLAK regeringens ’Sammenhængsreform: Borgeren først – en mere sammenhængende offentlig sektor’. Moderniseringsdagsordnen er blevet mere udtalt på bagkant af den internationale økonomiske krise, som ramte Danmark relativt hårdt tilbage i 2008, og den dagsorden har på forskellig vis haft indfl ydelse på de offentligt ansattes løn og arbejdsvilkår (Mailand & Hansen, 2016). Mere end hver tredje af den danske arbejdsstyrke arbejder i den offentlige sektor fordelt på stat, regioner og kommuner. Den relativt store offentlige sektor skyldes, at det i Danmark og i resten af norden fortsat er det offentlige, som er hovedleverandør af serviceydelser til borgere, der i vid udstrækning bygger på et medborgskabsprincip. Det betyder også, at omkring 2/3 af det samlede offentlige forbrug går til løn og arbejdsvilkår til offentligt ansatte. Offentlige ansattes løn og arbejdsvilkår er derfor et afgørende forhold i den offentlige økonomi, og siden 2008 er de offentlige ansattes løn og arbejdsvilkår blevet en integreret del af udgiftspolitikken (Høgedahl, 2019). I et større europæisk perspektiv betegnes denne politiske dagsordenen som ’austerity measures’ og har afstedkommet en række økonomiske besparelser, løntilbageholdenhed og i nogle tilfælde endda lønnedgang og forringelser af offentlige ansattes arbejdsvilkår særligt i de sydeuropæiske lande som fx Portugal, Spanien og Grækenland selvom også andre europæiske landes offentlige sektor har været ramt af lignende reformtiltag (Marginson, 2014; Crouch, 2015).

Publiceret: 2019-06-19
Se alle numre