Call for papers: På sporet af ’læring i arbejdslivet’
Temanummer 2022/1: På sporet af ’læring i arbejdslivet’
Læring er et vilkår - i social og skabende aktivitet, i sociale fællesskaber, i arbejdslivet. Læring går forud for kunnen, læring sker i arbejdet og former formåen. Læring opstår, når forstyrrelser griber ind i de kendte processer. Det kan opleves begejstrende, men også belastende.
I dette temanummer af Tidsskrift for Arbejdsliv ønsker vi at stille skarpt på læringens betydning i arbejdslivet: hvordan læring begrebsliggøres forskningsmæssigt, hvordan teori og praksis omkring læringsforståelser er med til at forme arbejdslivet, arbejdspladserne og ikke mindst forbindelsen mellem uddannelse og arbejde den dag i dag.
Læringsbegrebet er præget af en historisk broget og varieret udvikling. Det vidner mangfoldigheden af artikler gennem tiden – også i nærværende tidsskrift – om. I den forbindelse er det væsentligt at understrege, at vi både er interesserede i at forstå læringsbegrebets teorihistoriske udvikling; dets mangeartede anknytningspunkter til fænomenet ’læring i arbejdslivet’ og ikke mindst spørgsmålet om, hvordan læring og læring i en arbejdssammenhæng teoretiseres, anvendes i praksis og diskuteres anno 2021.
Som forskningsfelt dukkede ’læring i arbejdslivet’ op som et relativt nyt fænomen tilbage i 90’erne og kom for alvor på dagsordenen op gennem 00’erne. Selvfølgelig var der før denne tid forskning om læring i arbejdslivet, særligt i forbindelse med forskning i kvalifikationer, arbejdsorganisering, ledelse, virksomhedskultur etc., men i 00´erne fik dagsordenen omkring læring for alvor vind i sejlene – både politisk, forskningsmæssigt og blandt virksomhedernes uddannelsesansvarlige.
’Læring i arbejdslivet’ var inspireret af tilgange indenfor både arbejdslivs-, uddannelses- og organisationsforskning. Der blev talt om læring som social praksis med afsæt i mesterlære og situeret læring (Lave & Wenger, 1991, Buch, 2002). Det handlede om at udforske og forstå (nye) forbindelser mellem uddannelse og arbejdsliv, og der blev udviklet analytiske modeller til at analysere arbejdslivets læringsrum (Bottrup, 2001) og læringsmiljøer (Jørgensen & Warring, 2002). Fokus på samspillet og den tætte kobling mellem arbejdsliv, organisation og læring blev siden styrket gennem en (re)vitalisering af pragmatismens skarpe blik for læringens erfaringsbaserede elementer (Elkjær 2007, Elkjær & Brandi 2011).
Læring på arbejdspladsen og i jobbet blev samtidig en politisk dagsorden på arbejdsmarkedet og hos arbejdsmarkedets parter op gennem 00’erne. Der blev særligt inden for det offentlige område aftalt OK-aftaler om kompetenceudvikling og læring på jobbet. Medarbejdernes læring skulle kobles til arbejdspladsens overordnede mål og forretning og blev forankret i den individuelle årlige medarbejderudviklingssamtale - MUS - som i dag fungerer som en uomgængelig institution på både private og offentlige arbejdspladser.
Men hvem taler egentlig om læring i dag? Læring som fænomen, tema og forskningsfelt lader på mange måder til at være forsvundet eller i hvert fald til at have undergået en forvandling? Vores temanummer handler om at komme på sporet af læring og dets aktuelle fremtrædelsesformer. Taler vi i dag måske i højere grad om: forandring, udvikling, innovation, kreativitet, meningsskabelse, knowledge management, identitet, hukommelse og kognition, talentudvikling, designprocesser, iterative processer og agilitet - for blot at nævne nogle mulige begreber?
Læs mere om Call for papers: På sporet af ’læring i arbejdslivet’
