Tidsskrift for Arbejdsliv

I dette nummer af Tidsskrift for Arbejdsliv sætter vi fokus på AI – eller, som vi kalder det i dette temanummer, kunstig kunnen, netop for at fremhæve, at det ikke blot handler om ’intelligens’ i abstrakt forstand, men om teknologier, der i stigende grad udfører opgaver, som er forbundet med menneskelig kunnen, ekspertise og erfaring. Hvor automatisering tidligere især forandrede industrielt og rutinepræget arbejde, er det nu også vidensarbejde og faglig dømmekraft, der udfordres og omformes.

Udviklingen rejser en række spørgsmål, som artiklerne i dette nummer kredser om: Hvad sker der med professionel ekspertise, når maskiner ikke blot udfører rutineopgaver, men også analyserer, vurderer og producerer? Hvordan ændres relationerne mellem mennesker, teknologier og organisationer? Hvilke nye former for arbejdsdeling, kontrol og ansvarsforskydninger opstår? Hvordan opleves AI i praksis som en hjælp, acceleration, trussel eller noget mere komplekst? Hvad sker der med den professionelle identitet, når AI i stigende grad skyder sig ind i menneskers faglige praksis? Og hvordan forandres faglig ekspertise, når den ikke kun handler om eksplicit viden og mønstergenkendelse, men også om kropsligt indlejrede og erfaringsbaserede former for sansning og vurdering?

Artiklerne i dette temanummer undersøger netop sådanne spændinger og transformationer på tværs af professioner, sektorer og analytiske perspektiver. Samlet peger de på, at AI ikke alene udfordrer eksisterende arbejdsformer, men også fordrer genovervejelser af, hvad kunnen, ekspertise og faglighed overhovedet er, samt hvordan samfundsproblemer i stigende grad formes i lyset af de løsninger, som AI muliggør og afgrænser – og hvem der får lov til at definere dem.

Et af de spørgsmål, vi med dette nummer ønsker at anspore til debat om, er, hvad der sker, når samfundsmæssige og organisatoriske problemer i stigende grad forstås og afgrænses ud fra de løsninger, som AI og algoritmiske systemer kan arbejde med og kapere. For menneskeliv og arbejdsprocesser består af langt mere, end hvad der lader sig omsætte til data, kategorier og målbare mønstre og tal. Hvis de automatiserede løsninger dikterer og sætter rammerne for, hvilke problemer der overhovedet kan identificeres og håndteres, indsnævrer vi kraftigt forståelsen af, hvad det vil sige at være et arbejdende menneske og del af et arbejdsfællesskab.

God læselyst!

Perle Møhl, Rasmus Juul Møberg, Jakob Krause-Jensen & Sisse Malene Frydendal Grøn
                                                        Temaredaktion