https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/issue/feed Tidsskrift for Arbejdsliv 2020-01-09T20:09:53+01:00 Annette Kamp, lektor, ph.d., forskingsleder kamp@ruc.dk Open Journal Systems <p>Tidsskrift for Arbejdsliv er et primært dansksproget, internationalt, videnskabeligt tidsskrift om arbejdsliv; det henvender sig til alle der interesserer sig for forskning om arbejdsliv, arbejdsmiljø og arbejdsmarked.</p> https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/118062 Indledning: Ulønnet og frivilligt arbejde 2020-01-09T20:05:52+01:00 Agnete Meldgaard Hansen rekn@ruc.dk Morten Kyed rekn@ruc.dk Jakob Krause-Jensen rekn@ruc.dk <p>Langt de fleste undersøgelser, teorier og diskussioner indenfor arbejdslivsforskningen drejer sig enten implicit eller eksplicit om lønnet arbejde. Men hvad med alt det arbejde, man ikke får betaling for? Frivilligt arbejde, arbejde i lokalsamfundet, arbejdet som praktikant, ulønnet overarbejde, reproduktivt arbejde mm. Denne form for arbejde er ikke bare ulønnet, men også usynligt og underbelyst i arbejdslivsforskningen. Dette temanummer har derfor til formål at bringe bidrag, der undersøger det ulønnede arbejde i dets mangfoldige former og organiseringer, samt dets individuelle og samfundsmæssige implikationer. Meget ulønnet arbejde udføres i tæt tilknytning til, og nogle gange som erstatning for, regulært lønnet arbejde. Man kan argumentere for, at en senmoderne arbejdsetik, med høje krav til medarbejderens identifi kation med og emotionelle engagement i arbejdet, fører til en arbejdsindsats, der strækker sig langt ud over, hvad lønnen honorerer. Samtidig er fl ere brancher (fx. kulturområdet og dele af det akademiske arbejdsmarked) kendt for at have en institutionaliseret kultur for ubetalt overarbejde, ulønnede praktikforløb og lignende. Det ulønnede arbejde udføres i mange tilfælde af mennesker i prekære ansættelser (Gleerup, Nielsen, Olsén, &amp; Warring, 2018). Mange er unge uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet, der påtager sig dette gratis arbejde i håbet om at styrke deres CV, ’at få et ben indenfor’, og at øge deres fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet (Wistreich &amp; Lystlund Matzen, 2016). En anden fremtrædende version af ulønnet arbejde er frivilligt arbejde, dvs. ulønnet arbejde i relation til en sag, et formål eller en normativ orientering som den, der påtager sig arbejdet, ønsker at støtte/fremme. Frivilligt arbejde er udbredt i det danske foreningsliv, men vinder også i stigende grad indpas i offentlige velfærdsorganisationer (eks. ældrepleje og socialt arbejde), samt i tilknytning til socialøkonomiske virksomheder, hvor begreber som samskabelse og samproduktion bl.a. involverer brug af ulønnet arbejdskraft fra borgere, brugere og pårørende (jf. eksempelvis bidrag af Boje og Andersen i dette nummer). Denne type ulønnet arbejde er ofte båret af en ide om, at arbejdet giver noget immaterielt igen – eksempelvis glæden ved at hjælpe andre, gøre en god gerning, bidrage til en sag, styrke et lokalsamfund eller andet. Men det åbner også for nye interessante spørgsmål omkring eksempelvis latente værdi- og motivationskonfl ikter og praktiske positioner mellem ulønnede ildsjæle og det lønarbejdende personale i organisationerne. Endvidere peger udviklingen i velfærdsorganisationerne mod en stigende forventning til pårørende og familier om at løfte omsorgsopgaver og mod en re-privatisering af omsorgsopgaver, og dermed mod en re-aktualisering af diskussioner om særligt kvinders ulønnede reproduktive arbejde.</p> 2020-01-09T00:00:00+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/118063 Medborger i frivilligt arbejde – velfærdsproducent eller demokratiets vagthund? 2020-01-09T19:47:49+01:00 Thomas P. Boje rekn@ruc.dk <p>I den danske debat om civilsamfundets rolle i forhold til borgerne og deres behov er det blevet stadig mere tydeligt, at de dominerende politiske aktører ønsker, at sektoren med dens frivillige, ulønnede arbejdskraft påtager sig en større rolle i leveringen af serviceydelser. Kommunerne bruger frivillige besøgstjenester til at skabe sociale aktiviteter for ældre; de etablerer lektiecafeer for skolebørn, som har vanskeligt ved at følge med i skoletimerne; hospice bruger i stort omfang frivillige til alle andre opgaver end lige patientbehandling; og under ’flygtningekrisen’ i 2015-16 overtog civilsamfundet og de frivillige på det nærmeste alle ikke kontrollerende aktiviteter – forsyning af tøj, møbler, visitering til arbejdsmarkedet og ikke mindst etablering af sociale netværk. Tidligere socialminister Mai Mercado har udtalt, at det offentlige ikke kan løse ensomhedsproblemerne i befolkningen. Det må være en opgave for civilsamfundet gennem borgernes frivillige indsats (Altinget, 2016, 2018). Der er bred enighed om, at borgernes aktive deltagelse i udviklingen og fornyelsen af velfærdssamfundet er vigtig og nødvendig. Det, som er til diskussion, er, hvilken form denne deltagelse skal have. Her er der tale om en bred vifte af forskellige former for deltagelse lige fra politisk aktivisme over forskellige former for aktiv involvering af borgerne i centrale politiske beslutningsprocesser til udførelse af serviceopgave i den offentlige sektor på frivillig ulønnet basis. I afklaring af civilsamfundets rolle og medborgernes frivillige ulønnede arbejde er det vigtigt først at klargøre, hvad civilsamfundet og dermed den ulønnede frivillige arbejdsindsats står for, samt hvilken relation det har til staten og markedet. I artiklen vil jeg primært diskutere det frivillige ulønnede arbejdes rolle i det danske velfærdssamfund. Dette gør jeg ved at forholde mig til tre spørgsmål: Hvilken betydning har det ulønnede frivillige arbejde og den civile sektor for produktion af velfærd? Hvordan har det ulønnede frivillige arbejde i Danmark ændret sig gennem de sidste to årtier? Hvordan er forholdet mellem det lønnede og ulønnede arbejde i det danske civilsamfund?</p> 2020-01-09T00:00:00+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/118064 Selvvalgt arbejdsløs: om unge kreative på det prekære arbejdsmarked 2020-01-09T19:51:30+01:00 Sabina Pultz rekn@ruc.dk <p>Unge kreative mennesker bruger det danske dagpengesystem på en anden måde, end det er tiltænkt. De bruger det til at forfølge deres drømme om at etablere sig indenfor områder såsom eksempelvis kunst, kultur og kommunikation. Som Michael, én af interviewdeltagerne, siger: ”Jeg betragter dagpenge som iværksætterstøtte”. Praksissen er ulovlig, og Michael ved det godt: ”Jeg gør jo ikke, hvad jeg skal”. På baggrund af interviews med 39 unge arbejdsløse undersøger jeg, hvordan nogle unge dagpengemodtagere forstår og forvalter sig selv som ”selvvalgt arbejdsløse”, dvs. de vælger at gå på dagpenge fremfor at fi nde et klassisk lønmodtagerjob1. Inspireret af governmentality studier og begreberne magt- og selvteknologier udforsker jeg, hvordan de unge arbejdsløse ledes (magtteknologier), samt hvordan de leder sig selv (selvteknologier) som selvvalgt arbejdsløse. Artiklen beskriver, hvordan de unge ’finder sprækker’ i beskæftigelsessystemet. Selvvalgt arbejdsløshed kan betragtes som en subversiv praksis, der udfordrer betydningen af, hvad det vil sige at være arbejdsløs og samtidig udfordres den hegemoniske betydning af arbejde som lønnet arbejde. Dagpengesystemet er indrettet efter arbejde forstået som lønnet arbejde (”labour”), hvorimod de unge forstår arbejde i betydningen meningsfuld virksomhed (”work”).</p> 2020-01-09T00:00:00+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/118065 Frivillige vågeres ulønnede arbejde hos døende – stedfortrædende omsorgsarbejde på nærværets betingelser 2020-01-09T19:55:46+01:00 Karen Sangild Stølen rekn@ruc.dk Michael Hviid Jacobsen rekn@ruc.dk Mette Raunkiær rekn@ruc.dk <p>Omsorg for døende borgere i palliative plejeforløb i eget hjem og på plejehjem er en kommunal opgave. Frivillige tilbyder at være med til at løfte denne velfærdsopgave. Dette kvalitative studie undersøger to forskningsspørgsmål: (1) Hvad kendetegner frivillige vågeres arbejde, når de sidder hos døende? (2) Hvilke udfordringer og/eller muligheder er knyttet til grænser mellem frivilligt og professionelt arbejde hos døende i palliative plejeforløb? Deltagerobservation og interviews udgør studiets metoder. Fire plejehjem i to kommuner og to vågegrupper gav adgang til observationer. 65 timers deltagerobservation af vågernes arbejde i palliative plejeforløb og fællesmøder samt 16 interviews med vågere, pårørende og professionelle udgør studiets empiriske materiale. Fænomenologisk omsorgsfi losofi og et symbolsk interaktionistisk ’boundary-work’-perspektiv udgør den teoretiske ramme. Det konkluderes, at vågernes frivillige arbejde er kendetegnet ved sansende og stedfortrædende omsorg, hvor tid hos den døende giver erfaringer af særlig betydning. Grænser mellem det frivillige og det professionelle arbejde markeres og opretholdes af både vågere og professionelle. Vågerne overskrider og udvider grænser på nærværets betingelser i situationsspecifi k omsorg for døende og deres pårørende.</p> 2020-01-09T00:00:00+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/118066 Hybride civilsamfundsorganisationer under forandring: neoliberale praksisser, marked og civile rettigheder 2020-01-09T19:58:20+01:00 Linda Lundgaard Andersen rekn@ruc.dk <p>Frivillighed og civilsamfundet har spillet en vigtig rolle i transformationen af velfærdsstaten i Danmark. Civilsamfundet har traditionelt været påskønnet for et særligt bidrag til den lokale sammenhængskraft og for at skabe åbne, inkluderende og sociale fællesskaber. De seneste årtier har dog indvarslet en ny tid. Nu indgår civilsamfundet og frivillige (også) som strategiske samarbejdspartnere i løsninger af offentlige opgaver. I disse partnerskaber udvikles en særlig hybrid praksis, hvor det ulønnede og lønnede eksisterer side om side. I denne kronik belyser jeg, hvordan denne udvikling rummer både særlige styrker og særlige udfordringer for det frivillige sociale arbejde. Et forhold berører, hvordan civilsamfundsorganisationer (CSO’ere) nu skal virke under nye styrings- og organiseringsprincipper præget af New Public Management – i det jeg kalder de neoliberale praksisser. Et andet forhold berører, hvordan det ulønnede og lønnede arbejde og samvirke kan belyse en kritisk diskussion af, hvordan en social rettighedsposition nu udfordres af en entreprenøriel markedsdiskurs, hvor menneskelig vækst vareliggøres og tendentielt underlægges en performanceorienteret praksis.</p> 2020-01-09T00:00:00+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/118067 Vi er fælles om fremtidens velfærd 2020-01-09T20:00:07+01:00 Michael Ziegler rekn@ruc.dk Thomas Adelskov rekn@ruc.dk <p>Mange frivillige landet over gør en stor indsats i deres lokalsamfund. De er krumtappen i vores foreningsliv og er med deres indsats med til at gøre en stærk offentlig velfærd endnu stærkere. Både når de giver ældre medborgere en tur i en rickshaw, når de træner vores børn i sportsklubben, eller nå r borgere med psykiske lidelse agerer støtte for andre med psykiske lidelser.</p> 2020-01-09T00:00:00+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/118068 Linedans: Når frivillige og medarbejdere tager en svingom på velfærdsstatens travle gulv 2020-01-09T20:01:49+01:00 Mona Striib rekn@ruc.dk <p>Mange af os vil gerne give en hånd med. Nogle står i en genbrugsbutik for Red Barnet, andre er med til at afvikle sportsstævnet for lilleputholdet, mens andre cykler en tur med en beboer fra plejecenteret. Den frivillige indsats er en naturlig del af vores samfund til glæde for os alle.</p> 2020-01-09T00:00:00+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/118069 Essay/anmeldelse: Ulønnet arbejde og feministisk kamp 2020-01-09T20:03:49+01:00 Lise Lotte Hansen rekn@ruc.dk <p>En aktivistisk anmeldelse af Cinzia Arruzza, Tithi Bhattacharya og Nancy Fraser (2019): Feminism for the 99%. A Manifesto. Verso</p> 2020-01-09T00:00:00+01:00 ##submission.copyrightStatement##