https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/issue/feed Tidsskrift for Arbejdsliv 2019-02-23T05:39:02+01:00 Annette Kamp, lektor, ph.d., forskingsleder kamp@ruc.dk Open Journal Systems <p>Tidsskrift for Arbejdsliv er et primært dansksproget, internationalt, videnskabeligt tidsskrift om arbejdsliv; det henvender sig til alle der interesserer sig for forskning om arbejdsliv, arbejdsmiljø og arbejdsmarked.</p> https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/111587 Indledning: Måling som praksis 2019-02-23T05:39:02+01:00 Mette Mogensen rekn@ruc.dk Sofie Sauzet rekn@ruc.dk Ole H. Sørensen rekn@ruc.dk <p>Målinger og dataproduktion i arbejdslivet er som oftest knyttet op på styring og ledelse. Der måles for at få overblik, udvikle, vedligeholde, kontrollere og korrigere. Vi måler for at gøre noget synligt og dermed tilgængeligt for inspektion, organisering og forandring. Målinger er ofte knyttet til særlige (politiske) intentioner og ambitioner: At forbedre sikkerheden for patienter, at styrke elevernes læring, at forbedre indtjening og kvalitet eller at øge medarbejdernes sundhed og trivsel. Og som kronikken i dette nummer understreger, så betyder den gennemgribende digitalisering af arbejdet, som fi nder sted i mange organisationer, at der genereres stadig større mængder data, som kan indgå i målinger i arbejdslivet.</p> 2018-12-18T00:00:00+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/111589 Den digitale læringsplatforms forandring af lærerens praksis 2018-12-18T15:45:06+01:00 Kia Wied rekn@ruc.dk <p>&nbsp;Denne artikel ser på, hvordan lærerens arbejde med evaluering af eleven forandrer sig samtidig<br>med tilblivelsen af en folkeskoles databaserede evalueringspraksisser i forbindelse med implementeringen<br>af læringsplatformen Mebook. Artiklen illustrerer, hvordan lærerens arbejde med<br>evaluering af elever bevæger sig mellem håndholdt evaluering baseret på intuition og kendskab<br>til eleven og en mere standardiseret, systematisk og generaliseret tilgang til evaluering. Og<br>hvordan lærerens effektivitet og præstation via målingerne og evalueringen af eleverne samtidig<br>bliver gjort til genstand for ledelse. Artiklen udfolder dette gennem en analyse af, hvordan data<br>og evaluering bliver til i praksis, hvor forskellige før- og efterbilleder læses diffraktivt igennem<br>hinanden. På denne baggrund argumenterer artiklen for, at bevægelsen af arbejdet med data og<br>evaluering i skolen producerer en ny affektiv økonomi, hvor forskellige og komplekse blandinger<br>af stemninger og følelser sættes i cirkulation på skolen.</p> 2018-12-18T00:00:00+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/111591 ”Jagten på de gode tal” 2019-02-23T05:38:50+01:00 Carsten Juul Jensen rekn@ruc.dk <p>I denne artikel beskrives orkestreringen af plejepersonales arbejdsliv på medicinske afsnit gennem måle og tasteaktiviteter ved computere. Computerne, som plejepersonale anvender til bl.a. tastning af patienternes vitale værdier, er mere end neutrale maskiner til identifikation af udvikling af sygelighed og dødelighed. Computerne er politisk implementeret med ambitioner om at fremme kosteffektiv patientsikker kommunikation på tværs af professioner og sektorer om et stigende antal ældre patienter og borgere. Men i et hverdagsliv kan der være uoverensstemmelse mellem de politiske ambitioner og plejepersonalets arbejdsliv. Plejepersonalet kan blive presset på tid, hvis computeren defi nerer, at ældre medicinske patienter med aldersrelaterede skæve vitale værdier skal måles hver ½ time.</p> 2018-12-18T00:00:00+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/111592 Mellemlederes målstyringspraksis i et højt formaliseret performanceog målstyringssystem 2019-02-23T05:38:27+01:00 Kenneth Børgesen rekn@ruc.dk <p>Mål- og performanceindikatorer, som fokuser på kontrol, styring og optimering af kortsigtet kvantitativ resultatskabelse risikerer at gøre det på bekostning af udvikling af medarbejdernes og organisationens langsigtede performance. På trods af en høj grad af organisatorisk disciplineringsforsøg fx gennem formelle KPIer og måltal, kan der opstå lokale praksisser, hvor der afsættes tid til ikke-formelt målsatte aktiviteter, som fx udvikling af kvalitet og teamsamarbejde. En undersøgelse af tre mellemlederes målstyrings-praksis i en dansk global medicinalvirksomhed illustrerer hvordan.</p> 2018-12-18T16:26:29+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/111593 Metodelygten - Når standardiseret ledelsesinformation forandrer socialarbejderens handle- og refleksionsrum 2019-02-23T05:38:16+01:00 Michael Christensen rekn@ruc.dk Martin Alexander Madsen rekn@ruc.dk <p>Artiklen fokuserer på, hvordan et stramt forvaltningsmæssigt fokus på standardiserede data og løsninger kan producere en række blinde pletter og uhensigtsmæssige praksisser i det sociale arbejde. Hvis metoderne implementeres for rigidt som en del af en forvaltningsmæssig styringsog handlingsramme risikerer socialarbejderne at blive fremmedgjorte og miste kontrol over eget arbejde.</p> 2018-12-18T16:27:09+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/111594 Digital selv-tracking i arbejdslivet: The Business of Sleep 2019-02-23T05:38:05+01:00 Lars Haahr rekn@ruc.dk Kasper Trolle Elmholdt rekn@ruc.dk Claus Elmholdt rekn@ruc.dk <p>Denne artikel undersøger, hvordan vi kan forstå brugen af digital selv-tracking i en arbejdslivskontekst. Med et fokus på teknologi-i-brug undersøger vi, hvordan ansvar og grænser mellem arbejdsliv- og privatliv forhandles og genforhandles i samspil med den digitale selv-tracking teknologi. Vi viser, hvordan teknologien afstedkommer, at medarbejdere og ledelse forsøger at gøre søvn til både et privat ansvar og et ansvar for virksomheden. Som resultat heraf bliver grænser for arbejde samt årsager til dårlig søvn, arbejdspræstationer og trivsel genstand for løbende forhandling. Vi argumenterer for, at denne form for måleteknologi ikke kun producerer klarhed og stabilitet i forhold til det, der måles, men i høj grad også destabiliserer og dermed skaber uklarhed, hvilket kan skabe udfordringer i forhold til det, som egentlig forsøges optimeret.</p> 2018-12-18T16:28:43+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/111595 Merproduktion af målbarhed: Synlighed og nye ledelsesopgaver 2019-02-23T05:38:38+01:00 Ursula Plesner rekn@ruc.dk Lise Justesen Rekn@ruc.dk <p>Målinger af arbejde til ledelsesformål kan konstrueres på mangfoldige måder. Når vi taler om evalueringer, kvalitetsmålinger, produktivitetsmålinger, rankings og mange andre former for målinger, er det fælles for dem, at de ofte har til formål at kontrollere og vurdere de ansattes præstationer på arbejdet, samt at de baserer sig på en eller anden form for data og på specifi kke måleapparater. Forskningen om præstationsmålinger rummer mange interessante analyser af, hvordan den slags målinger konkret designes og anvendes af ledere, og hvordan målingerne påvirker organisationen og medarbejderne på intenderede, men i høj grad også på ikke- intenderede måder. Uforudsete og ofte uhensigtsmæssige konsekvenser af målinger er bredt beskrevet og diskuteret i den kritiske organisationsforskning, mens den mere præskriptive ledelseslitteratur til stadighed søger at fi nde mere effektive – og retfærdige – måder at måle på. I begge tilfælde handler det typisk om at rette blikket mod konkrete teknologier, der er designet med målinger for øje og på det grundlag frembringe analyser af disse teknologier og deres implikationer.</p> 2018-12-18T00:00:00+01:00 ##submission.copyrightStatement##