Tidsskrift for Arbejdsliv

Psykisk arbejdsmiljø

2024-11-25T20:37:51+01:00

Der er ingen tvivl om, at det psykiske arbejdsmiljø har en afgørende betydning for menneskers helbred og trivsel. Problemerne er store, og de vokser. Derfor er det nødvendigt at rette opmærksomhed mod dette felt, som i fortsat stigende grad udfordrer både medarbejdere, arbejdspladser og samfundet. I dette temanummer, det første af to om psykisk arbejdsmiljø, dykker vi ned i de komplekse forhold, der påvirker vores arbejdsmiljø og præsenterer aktuelle forskningstemaer, analyser samt mulige løsninger. Tilbage i 2008 dedikerede vi et temanummer til det psykiske arbejdsmiljø. Dengang bemærkede redaktørerne (Sørensen et al., 2008) en markant ændring: Det, der før var svært at italesætte på arbejdspladsen (Kristensen, 2007), var blevet nødvendigt at forholde sig til. Siden da er der sket væsentlige udviklinger, en af de vigtigste er nok bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø, der kom 2020 (AT). Det psykiske arbejdsmiljø har ellers tidligere været vanskeligt at regulere, i og med at det hører under lovgivningen, men samtidig er uløseligt forbundet med nogle af de forhold, der hører under ledelsesretten og dermed af talesystemet. Bekendtgørelsen slog imidlertid fast, at arbejdsgiveren har et eksplicit ansvar for det psykiske arbejdsmiljø og klarlagde, hvad dette omfatter. Konkret er der kommet særlige bestemmelser om arbejdsmængde, tidspres, krænkende handlinger og høje følelsesmæssige krav. Derudover er der kommet vejledninger, der påpeger en forøget risiko for sygefravær og depression, hvis der ses kombinationer af disse særligt belastende faktorer ude på arbejdspladserne (Arbejdstilsynet). Bekendtgørelsen repræsenterer kulminationen på årtiers forskning, som viser, at et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan føre til alvorlige helbredskonsekvenser, herunder hjertekarsygdomme, angst, PTSD, depression og øget risiko for selvmord ved oplevelser som fx vold og mobning på arbejdspladsen (Conway et al., 2022; Niedhammer et al., 2021; Rudkjoebing et al., 2020; Rugulies et al., 2017, 2023). Desuden belaster det dårlige arbejdsmiljø arbejdspladser med højt sygefravær og øget personaleudskiftning (Niedhammer et al., 2013; Pedersen et al., 2024) og koster samfundet dyrt i form af tidligere arbejdsmarkedsexit (Sundstrup et al., 2017, 2021) og økonomiske omkostninger (Det Nationale Forskningscen ter for Arbejdsmiljø, 2023). En opgørelse fra sidste år (ibid.) viste, at stressrelateret fravær koster danske arbejds pladser mindst 16,4 mia. kroner årligt. Ud over den økonomiske betydning peger dette på, at et godt psykisk arbejdsmiljø ikke kun er et ideal, men en nødvendighed. Men at for bedre det psykiske arbejdsmiljø er komplekst. Ofte kan det være svært at få øje på præcise årsagssammenhænge, og simple værktøjer kan sjældent løse de indbyrdes forbundne problematikker (Clausen et al., 2023; Ha gedorn-Rasmussen et al., 2022). Forskning fremhæver derfor behovet for flerstrengede, organisatorisk forankrede løsninger (Andersen et al., 2024; Arnetz, 2022). I Norge har man indført begrebet ”organisatorisk arbejdsmiljø” som en måde at fokusere på arbejdets strukturelle og formelle aspekter, og ofte modstridende krav. Og slutteligt ser der påvirker arbejdsmiljøet, fx ledelsesstrukturer og opgaveorganisering (STAMI). I Danmark debatteres, om ”psykosocialt arbejdsmiljø” er et mere passende begreb, da det favner både individuelle og sociale dimensioner. En sådan rammesætning kan hjælpe med at flytte fokus fra individet til hele organisationen. Arbejdsmiljø har på mange måder fået en øget politisk og strategisk betydning. Et godt psykisk arbejdsmiljø er blevet et vigtigt konkurrenceparameter i en tid, hvor arbejdsmarkedet oplever stigende rekrutteringsudfordringer, og yngre generationer kræver arbejdsglæde og udviklingsmuligheder. Den teknologiske udvikling, især inden for kunstig intelligens, tager også fart og har stor betydning for arbejdsmarkedet i disse år, og skaber nye muligheder, usikkerheder og forventeligt ændringer i arbejdet. Det er sket meget siden temanummeret i 2008, men flere af temaerne fra det daværende nummer er stadig relevante. Forhold som relationer, følelser, faglighed, indflydelse, mening i arbejdet og stress som faglig krænkelse er fortsat meget aktuelle og er sidenhen blevet yderligere belyst – også i artikler i tidsskriftet. Flere begreber er kommet til som fx moralsk stress, forråelse, skyggearbejde og omsorgstræthed. Alle hører til i spændings feltet mellem arbejde, faglighed og psykisk arbejdsmiljø og sætter arbejdsmiljøet på dags ordenen med ny kraft, og flere af dem har også været behandlet i tidligere numre af Tidsskrift for Arbejdsliv (Andersen et al., 2020; Vaaben et al., 2023). I dette temanummer præsenterer vi forskning, der belyser både de vedvarende og nyere problematikker – samt fremadrettede løsninger. Artiklerne i dette temanummer dykker ned i flere vigtige emner som unges psykiske mistrivsel og udfordringerne ved mikroaggressioner, som særligt rammer unge i oplæring. Blikket rettes også mod ældreplejen, hvor medarbejdere dagligt må navigere i forskellige og ofte modstridende krav. Og slutteligt ser vi nærmere på lederens rolle i en artikel om mellemledere og i boganmeldelsen af Signe Groth-Brodersens bog: ”Du gjorde mig syg, mens jeg tog ansvar”.

En særlig sårbar generation?

2024-11-25T20:42:02+01:00

Den arbejdsrelaterede psykiske mistrivsel er særlig markant blandt unge under 30 år, og den er stigende. Arbejdsrelateret psykisk mistrivsel er et komplekst fænomen, og der er derfor behov for at udvikle nye videnskabelige repræsentationsformer, der ikke forsimpler og stereotypiserer. Artiklen undersøger, hvordan poetiske repræsentationer i kombination med kunstfotografier kan bidrage med nye perspektiver på unges arbejdsrelaterede psykiske mistrivsel. Det empiriske udgangspunkt er 50 kvalitative interviews med unge mellem 22 og 31 år, der er i deres første job som færdiguddannede, og alle har haft erfaringer med psykisk mistrivsel i arbejdslivet. Psykisk mistrivsel dækker over de forskellige former for og grader af arbejdsrelaterede psykiske belastningsreaktioner, som de unge selv beskriver. Artiklen henter inspiration i poststrukturalistisk forskning om ”transgressing writing” og kunsthistorisk teori om fotografiet som repræsentationsform. Vi argumenterer for, at populærvidenskabelige generationsbetegnelser - eks. ”The Snowflake generation” – ofte enten placerer ansvaret for psykisk mistrivsel i den enkelte unge eller i en hel generation. De poetiske repræsentationer inviterer derimod til indlevelse i livssituationer, hvor den psykiske mistrivsel ikke er statisk og løsrevet fra sociomaterielle vilkår, men snarere er relationel, bevægelig og kontekstuelt indlejret. Fotografierne betoner ligeledes den arbejdsrelaterede kontekst og inviterer, gennem reference til en visuelt delt kultur, til indlevelse og refleksion på tværs af generationelle skel.

Omsorgsarbejde på trods

2024-11-25T20:49:01+01:00

Fagprofessionelles arbejde i ældreplejen er kendetegnet ved mange og ofte modsatrettede hen syn til på den ene side at yde borgernær og personcentreret omsorg og på den anden at sikre retfærdighed og gennemsigtighed gennem bl.a. minutiøs tidsstyring og dokumentation. På baggrund af kvalitative interviews med sygeplejersker, social- og sundhedsmedarbejdere og fysioterapeuter på fire plejehjem og i seks hjemmeplejegrupper går artiklen helt tæt på konkrete svære situationer i omsorgsarbejdet og undersøger medarbejdernes praksis og oplevelser ud fra et moralsk perspektiv inspireret af bl.a. Zacka (2017) og Banks (2013, 2018). Vi viser, hvordan ”umulige situationer” uden en oplagt og god løsning kan udløse en oplevelse af dissonans, indre konflikt eller moralsk stress og i sidste ende bidrage til fysisk og psykisk udmattelse. Ikke desto mindre lykkes medarbejderne ofte med at håndtere situationerne gennem kontinuerlige prioriteringer og kompromisser. Dette moralske arbejde er ofte usynligt i den daglige praksis, men ved fortsat eksponering for umulige situationer risikerer medarbejdere som en tilpasningsreaktion at udvikle forskellige kompleksitetsreducerende dispositioner i deres tilgange til borgerne og opgaverne. Overinvolvering, stringent systemtænkning og ligegyldighed er sådanne forskellige dispositioner, som på hver deres måde er uhensigtsmæssige og har negative konsekvenser for borgerne, medarbejderne og det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen.

Mikroaggressioner rettet mod unge SOSU- og tjenerelever i oplæring

2024-11-25T20:55:55+01:00

Artiklen undersøger unge SOSU- og tjenerelevers oplevelser med mikroaggressioner under oplæring. Det empiriske grundlag er 17 dybdegående interviews med tjenerelever, social- og sundhedsassistentelever og social- og sundhedshjælperelever. Til at undersøge mikroaggressioner knyttet til kategorierne ”ung” og ”eud-elev” anvendes Sue og Spaniermans teori om mikro aggressioner, mens Butler og Bourdieus teorier anvendes til at forstå, hvordan kategorierne ”ung” og ”eud-elev” performes. Analysen peger på, at manglende arbejdsmoral og professionalisme og uvidenhed og bedrevidenhed kobles til kategorierne ”ung” og ”eud-elev”. Det samme gør en antagelse om eud-elever som en form for andenrangsmedarbejder. Artiklens formål er at bidrage til at kollektivisere og forstå, hvilke antagelser der er om unge elever under oplæring, på tværs af fag og brancher, uanset om den enkelte unge eud-elev finder antagelserne nedværdigende.

Mellomledere i spesialisthelsetjenesten

2024-11-25T21:01:11+01:00

Studien belyser utfordringer som skaper emosjonelt arbeid for mellomledere i spesialisthelsetjenesten og gjør rede for deres valg av personlige mestringsstrategier. Hensikten er å utvikle kunnskap om hvordan overordnet ledelse i organisasjonen kan tilrettelegge for å imøtekomme utfordringene. Artikkelen er basert på kvalitative intervju med åtte mellomledere i et helseforetak i Norge. Studiens hovedfunn viser at mellomlederne opplever overveldende arbeidsmengde og stress, uforutsigbarhet, bundet tid, mangel på lederstøtte og ensomhet i utøvelsen av mellomlederrollen. Mellomlederne tar i bruk personlige mestringsstrategier i et forsøk på å lukke gapet mellom byråkratiets følelses- og visningsregler og egne opplevde følelser. Utfordringene bidrar til kontinuerlig emosjonelt arbeid, og over tid blir belastningene så overveldende at alle mellomlederne velger å slutte i sine stillinger. Studien tyder på at organisatoriske endringer som tilrettelegging av møtearenaer mellom ledere på ulike nivå, maktutjevning mellom profesjoner, rolleavklaring, normendringer, merkantil støtte og økt bruk av NPG som styringsprinsipp, kan bidra til å redusere emosjonell dissonans og styrke mellomledernes handlingsrom.

Velkommen på kulturcasinoet

2024-11-25T21:11:08+01:00

Vi er fire unge kvinder, der er blevet en del af kulturbranchen som nyuddannede professionsbachelorer i Leisure Management. Vi er blevet gamblere. Vi vidste ikke, det var sådan, det ville blive. Men det er sket. Og det er egentlig meget logisk, når vi tænker over det. Kulturbranchen er et casino. Det var vi bare ikke klar over, da vi trådte ind i den. Vi vil på de følgende sider beskrive de komplekse forhold ved branchen, baseret på vores to bachelorprojekter og vores oplevelse af kulturbranchen. Dette i håb om at kunne skabe en større forståelse for, hvorfor vi både drages og frastødes af den, og for at give alle os, der arbejder i den, dét ”reality check” vi har brug for.

Du gjorde mig syg, mens jeg tog ansvar

2024-11-25T21:14:43+01:00

Bogen ”Du gjorde mig syg, mens jeg tog ansvar” er skrevet af Signe Groth-Brodersen og er opbygget over en case, hvor vi møder Lauritz, som er mellemleder på en uddannelsesinstitution. I casen følger vi Lauritz både på arbejdet og i hans privatliv, der deles med hustruen Mia og deres to børn.