https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/issue/feed Tidsskrift for Arbejdsliv 2019-08-19T05:27:17+02:00 Annette Kamp, lektor, ph.d., forskingsleder kamp@ruc.dk Open Journal Systems <p>Tidsskrift for Arbejdsliv er et primært dansksproget, internationalt, videnskabeligt tidsskrift om arbejdsliv; det henvender sig til alle der interesserer sig for forskning om arbejdsliv, arbejdsmiljø og arbejdsmarked.</p> https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/114726 Det offentlige arbejdsmarked under forandring 2019-08-19T05:27:17+02:00 Rikke Thomsen rekn@ruc.dk Laust Høgedahl rekn@ruc.dk Trine Pernille Larsen rekn@ruc.dk <p>Det danske arbejdsmarked er under forandring, og det gælder også den offentlige sektor. Det offentlige arbejdsmarked har således været vidne til en række omstruktureringer, økonomiske besparelser og et væld af reformer. Skiftende regeringer har siden 1983 arbejdet med forskellige ”moderniseringsprogrammer” og New Public Management inspirerede tiltag med det formål at effektivisere og få den offentlige sektor til ’at køre længere på literen’ (Ibsen et al., 2011; Konggaard &amp; Rod, 2018; Ejersbo &amp; Greve, 2014). Et af de seneste tiltag er blandt andet den siddende VLAK regeringens ’Sammenhængsreform: Borgeren først – en mere sammenhængende offentlig sektor’. Moderniseringsdagsordnen er blevet mere udtalt på bagkant af den internationale økonomiske krise, som ramte Danmark relativt hårdt tilbage i 2008, og den dagsorden har på forskellig vis haft indfl ydelse på de offentligt ansattes løn og arbejdsvilkår (Mailand &amp; Hansen, 2016). Mere end hver tredje af den danske arbejdsstyrke arbejder i den offentlige sektor fordelt på stat, regioner og kommuner. Den relativt store offentlige sektor skyldes, at det i Danmark og i resten af norden fortsat er det offentlige, som er hovedleverandør af serviceydelser til borgere, der i vid udstrækning bygger på et medborgskabsprincip. Det betyder også, at omkring 2/3 af det samlede offentlige forbrug går til løn og arbejdsvilkår til offentligt ansatte. Offentlige ansattes løn og arbejdsvilkår er derfor et afgørende forhold i den offentlige økonomi, og siden 2008 er de offentlige ansattes løn og arbejdsvilkår blevet en integreret del af udgiftspolitikken (Høgedahl, 2019). I et større europæisk perspektiv betegnes denne politiske dagsordenen som ’austerity measures’ og har afstedkommet en række økonomiske besparelser, løntilbageholdenhed og i nogle tilfælde endda lønnedgang og forringelser af offentlige ansattes arbejdsvilkår særligt i de sydeuropæiske lande som fx Portugal, Spanien og Grækenland selvom også andre europæiske landes offentlige sektor har været ramt af lignende reformtiltag (Marginson, 2014; Crouch, 2015).</p> 2019-06-10T00:00:00+02:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/114727 OK18 – en forklaring af forløbet og en ny forståelse af magtbalancen 2019-06-10T16:17:44+02:00 Nana Wesley Hansen rekn@ruc.dk Mikkel Mailand rekn@ruc.dk <p>OK18 var den hidtidig mest dramatiske overenskomstforhandling på det offentlige område i Danmark. I artiklen argumenter vi for det første, at OK18 processen og forligene var et resultat af musketereden og fagbevægelsens succesfulde mobilisering af kernetropper og befolkning, samt af en parlamentarisk situation med en borgerlig regering og et forestående folketingsvalg, hvor et lovindgreb ikke så nemt ud. For det andet argumenterer vi, at et af hovedproblemerne for det offentlige aftalesystem i dansk forskning er blevet begrebsliggjort i form af de statslige arbejdsgiveres såkaldte dobbeltrolle, som skulle give et særligt ulige magtforhold mellem den statslige arbejdsgiver og lønmodtagerne, men at denne forståelse bør nuanceres. Den nyere historie i det offentlige aftalesystem i Danmark – særligt OK13 – bekræfter umiddelbart, at dobbeltrollen kan være et stærkt magtmiddel for arbejdsgiverne. Men OK18 vidner om, at denne forståelse af magtbalancen i det offentlige aftalesystem ikke kan forklare begivenhederne.</p> 2019-06-10T00:00:00+02:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/114728 Hvor prekære vilkår har atypisk ansatte i det offentlige? 2019-06-10T13:58:32+02:00 Steen Scheuer rekn@ruc.dk <p>I denne artikel undersøges det, om det kan dokumenteres, at atypisk ansatte også har større risiko for prekære vilkår i deres ansættelse i den offentlige sektor. Fire aspekter af vilkår i arbejdet for atypisk ansatte – sammenlignet med normalbeskæftigede – i den offentlige sektor vil blive analyseret. Hensigten er at bedømme, hvorvidt de atypisk ansatte (ud over denne særlige status) har færre goder eller rettigheder, altså en form for underskud i rettigheder. Fire områder af vilkår er undersøgt: Muligheder for jobudvikling, psykisk belastning, juridiske rettigheder i ansættelsesforholdet samt økonomiske forhold. For at opnå en generel og dækkende dokumentation, baseres undersøgelsen metodologisk på en større repræsentativ survey blandt offentligt ansatte. Undersøgelsen har en opnåelse på 1.303 respondenter, og den blev gennemført i september-oktober 2016. Analysen viser, at på tre af de fi re udvalgte områder var de negative forskelle (de manglende goder) for atypisk ansatte evidente. Mulighederne for jobudvikling, juridiske rettigheder i ansættelsesforholdet samt økonomiske forhold er klart ringere for atypisk ansatte. Kun når det gælder psykisk belastning, kan der ikke ses signifi kante forskelle, hverken positive eller negative. Da atypisk ansættelse omfatter mere end hver fjerde offentligt ansatte (29%), omfatter de viste forskelle en meget stor gruppe af offentligt ansatte inden for en række sektorer og faggrupper.</p> 2019-06-10T00:00:00+02:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/114729 OK18: Solidaritetspagt, musketer-ed, massemobilisering og tæt på storkonflikt i den offentlige sektor 2019-06-10T16:18:24+02:00 Laust Høgedahl rekn@ruc.dk Flemming Ibsen rekn@ruc.dk <p>OK18 blev en af de mest højdramatiske overenskomstfornyelser i den offentlige sektors historie. Overenskomstforhandlingerne kom i helt nye situationer, som ikke var prøvet før. Alle tre områder: stat, kommuner og regioner endte alle i Forligsinstitutionen på samme tid, og begge parter varslede konfl ikt. I denne artikel undersøger vi – via kvalitativt data kombineret med teori om magtressourcer – hvorfor det kom så vidt, og hvordan det til trods for højspændte forhandlinger alligevel lykkes parterne at indgå forlig.</p> 2019-06-10T00:00:00+02:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/114730 Privatisering af telebranchen: Hysteresiseffekten som bro til en historisk bevidsthed 2019-06-10T16:07:33+02:00 Henrik Koll rekn@ruc.dk <p>Nærværende artikel undersøger organisatoriske forandringer i kølvandet på privatiseringen af et skandinavisk teleselskab fra et historisk perspektiv. Privatiseringen skete i de tidlige 90ere som en konsekvens af liberaliseringen af telekommunikationsmarkedet i Europa, og selskabets transformation fra statsejet nationalt monopol til privatejet international virksomhed har redefi neret arbejdets formål og organisering ud fra en markedsdreven logik. Gennem operationaliseringen af Bourdieus praksisteori, med særligt fokus på begrebet hysteresiseffekten, analyseres tre forskellige medarbejdergruppers reaktioner på implementeringen af markedsdrevne styringstiltag. Artiklen argumenterer for, at Bourdieus begrebsapparat kan bibringe en historisk bevidsthed til studier af organisatorisk forandring, der kan nuancere vores forståelse af histories betydning for organisatoriske forandringsprocesser.</p> 2019-06-10T00:00:00+02:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/114732 Læringsmiljø mellem fælleshed og fællesgørelse – en analyse af den nye policy-term læringsmiljø 2019-06-10T16:20:22+02:00 Christina Haandbæk Schmidt rekn@ruc.dk Malene Slott rekn@ruc.dk <p>Med den reviderede dagtilbudslov fra sommeren 2018 er læringsmiljø blevet et nyt og dominerende begreb, som det pædagogiske personale i alle typer af dagtilbud skal forholde sig til. I denne artikel undersøger vi, hvordan policy-begrebet læringsmiljø kan begribes ved at betragte det via to teoretiske perspektiver, som de er formuleret af Bronwyn Davies og Iram Khawaja. De teoretiske perspektiver er udvalgt på baggrund af et Foucault-inspireret metateoretisk blik og ’en kritisk mistænksom og kritisk håbefuld’-position. Med dette blik kan vi anskue læringsmiljø som udspændt mellem daginstitutionstraditionelle børne- og legeforståelser på den ene side, og målstyrede læringsforståelser på den anden side. Konsekvensen af det kritisk mistænksomme og kritisk håbefulde blik er, at vi ikke stiller os uden for den politiske læringsdagsorden og kritiserer. Tværtimod stiller vi os ind midt i læringsdagsordens udspændthed, og i solidaritet med det pædagogiske personale, der skal tilrettelægge pædagogiske læringsmiljøer, tilbyder spørgsmål, der kan bidrage til at gøre dem bedre i stand til at forholde sig kritisk til og handle i henhold til den nye praksis- og professionsdefi nerende term læringsmiljø. Til sidst i artiklen præsenterer vi et bud på en ’spørgende metodologi’, der kan fungere som stedfortrædende forsker, når det pædagogiske personale sammen med børnene skal skabe pædagogiske læringsmiljøer.</p> 2019-06-10T00:00:00+02:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/114733 Styringen af de offentligt ansatte har taget overhånd 2019-06-10T16:19:04+02:00 Mads Bilstrup rekn@ruc.dk <p>Socialrådgivere er blevet administratorer, pædagoger ’opbevarer’ børn, mens sygeplejersker må have løbesko på for at nå alle patienter. Er det sådan, vi ønsker at bruge de offentligt ansattes faglige kompetencer – eller kan vi finde på klogere løsninger til at lette presset på det offentlige arbejdsmarked?</p> 2019-06-10T00:00:00+02:00 ##submission.copyrightStatement##