https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/issue/feed Tidsskrift for Arbejdsliv 2022-05-14T15:34:53+02:00 Annette Kamp, lektor, ph.d., forskingsleder kamp@ruc.dk Open Journal Systems <p>Tidsskrift for Arbejdsliv er et primært dansksproget, internationalt, videnskabeligt tidsskrift om arbejdsliv; det henvender sig til alle der interesserer sig for forskning om arbejdsliv, arbejdsmiljø og arbejdsmarked.</p> https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/132592 Praksisteoretiske undersøgelser af professionelle og organisatoriske læreprocesser: en ’tool-kit’-tilgang 2022-05-14T14:50:51+02:00 Roddy Walker andreas@lercheberg.dk Anders Buch andreas@lercheberg.dk <p>Artiklen skitserer en analytisk ramme, som kan rumme dynamikkerne mellem organisatoriske praksisser, arbejds- og uddannelsespraksisser, samt personers læreprocesser i praksis, og det åbner for nye empiriske undersøgelser af organisatoriske og professionelle læreprocesser. Artiklen udfolder tre praksisteoretiske vinkler på organisatoriske og professionelle læreprocesser, og tilbyder en eklektisk og inkluderende analytisk tilgang til at undersøge dem som social praksis. På baggrund af empiriske nedslag i en etnografisk undersøgelse af et ledelsesudviklingsprogram i den offentlige sektor bliver muligheder og begrænsninger af tre forskellige praksisteoretiske tilgange undersøgt. Samspillet imellem dem viser potentiale for at nuancere undersøgelser af professionelle og organisatoriske læreprocesser. Indledningsvis undersøges læreprocesser som professionel identitetsdannelse gennem deltagelse i praksisfælleskabet omkring udviklingsprogrammet. Dernæst anvendes en praksisteoretisk tilgang til at fokusere på ledelse som situeret praksis. Det giver anledning til overvejelser om forholdet mellem uddannelse og praksis, og tilbyder et særligt gunstigt analytisk blik på organisatorisk stabilitet og forandring. Yderligere diskuteres en tredje tilgang, der fokuserer på personers læringsbaner i professionelle og organisatoriske praksisser. Her diskuteres Ole Dreiers personbegreb som en videreudvikling af de tidligere skitserede tilgange.</p> 2022-05-14T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2022 https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/132593 Arbejdslivets læringsmiljøer 2022-05-14T14:56:22+02:00 Christian Helms Jørgensen andreas@lercheberg.dk Niels Warring andreas@lercheberg.dk <p>Begrebet læringsmiljø har vundet indpas mange steder i arbejdslivet over de seneste to årtier. Begrebet er dog underbelyst i dansk forskning sammenlignet eksempelvis med, hvordan arbejdsmiljøet er undersøgt, defineret og reguleret. Formålet med denne artikel er derfor at undersøge, hvordan international forskning forstår læringsmiljøer og deres betydning for læring i arbejdslivet. Den undersøger, hvad der konstituerer et læringsmiljø, og viser dermed hvilke dimensioner, der kan indgå i et læringsmiljø. Den inddrager centrale bidrag fra de seneste årtiers forskning i arbejdslivets læringsmiljøer samt fra den øvrige forskning i læring i arbejdslivet. Desuden undersøger den, hvordan de forskellige bidrag opfatter forholdet mellem læringsmiljøet og det lærende subjekt. Den finder, at de fleste tilgange mangler en forståelse for subjektets aktive rolle i skabelsen af læringsmiljøet. Artiklen afsluttes derfor med et bud på, hvordan et begreb om læringsmiljøer kan forstås som konstitueret af et samspil mellem både subjektive og objektive læringsressourcer.</p> 2022-05-14T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2022 https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/132594 ”Mest af alt holder jeg af hverdagen” 2022-05-14T15:01:01+02:00 Ulrik Brandi andreas@lercheberg.dk Bente Elkjær andreas@lercheberg.dk <p>I denne artikel udforsker vi arbejdspladslæring i lyset af følgende forskningsspørgsmål: Hvad karakteriserer de situationer i arbejdet, hvori det er muligt at lære? Artiklen er et bud på at udvikle en teoretisk ramme til at arbejde med læring i arbejdet. Vi gør dette i tråd med den filosofiske pragmatisme ved at analysere empiri med afsæt i et casestudie om unge voksnes arbejde og læring i en større virksomhed inden for detailbranchen. Artiklen kobler sig til en tradition inden for studier af læring i arbejdslivet, der har sit fokus på arbejdets praksis og organisering for at forstå og analysere arbejdspladslæring. Vi illustrerer traditionen under to overskrifter: ”Man skal holde af hverdagen” og ”Nu er jeg bare stuck, så nu lærer jeg ikke rigtigt mere”. Vi viser, hvordan man under hver af disse udsagn kan pege på mikrospændinger imellem ansvar for egen læring og virksomhedens standardiserede trin og mål for udvikling af viden og færdigheder som læringsmuligheder. Det teoretiske bidrag består i anvendelse af et pragmatisk funderet perspektiv på arbejdspladslæring, der anvender situationer, udforskning (’inquiry’), og vaner til at åbne for nye forståelser af læringsmuligheder i arbejdslivet. Vi foreslår, at det pragmatisk filosofiske udgangspunkt revitaliserer et kritisk perspektiv på læring i arbejdslivet, der favner læringens dynamik og kompleksitet.</p> 2022-05-14T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2022 https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/132595 På sporet af læring i en fængselskontekst 2022-05-14T15:06:37+02:00 Marie-Louise Bjørn andreas@lercheberg.dk Kasper Asmussen andreas@lercheberg.dk Peter Dexters andreas@lercheberg.dk <p>Denne artikel er led i en aktionsforskningsproces og teoretisk refleksion over Koncept X. Et projektsamarbejde mellem Café Exit, Kriminalforsorgen, indsatte og øvrige interessenter med fokus på resocialisering gennem udvikling af samskabende uddannelses- og læringsmiljøer inde fra en fængselskontekst og ud af kriminalitet. Vores interesse samler sig empirisk om Koncept X, hvori deltagerdrevne workshops udgør et centralt læringselement. Vi undersøger, hvad befordrende læringsmiljøer er, hvilke ressourcer der skal mobiliseres, og hvad der er på spil for de deltagende parter for at lykkes med samskabende positiv læring inde fra en fængselskontekst og ud af kriminalitet. Vi adresserer aktionsforskningens fokus på handling, deltagelse, eksperimentering og refleksion for produktion af læring og viden. Dette komplekse læringsperspektiv omfatter både en individuel tilegnelse af bestemt ’stof’ samt menneskelige/sociale forandringsprocesser i en organisatorisk fængselskontekst. Vores analyse viser, at Koncept X mobiliserer deltagernes kapacitet for både at lære og at lære fra sig. Denne dobbelte læringskapacitet udgør en læringsmæssig platform, der både faciliterer mindre fængselsintern polarisering samt større samfundsmæssig forståelse for indsattes potentiale. Herved muliggøres en positiv transformation af handlingsmønstre og forestillinger om hinanden til fælles gavn for den resocialiserende indsats. Hvor resocialisering er fortløbende, håber vi artiklen bidrager med ny viden til en ’resocialiseringens læringspsykologi’.</p> 2022-05-14T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2022 https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/132596 Den hemmelige driftsorganisation 2022-05-14T15:12:13+02:00 Maria Lyndgaard Petersen andreas@lercheberg.dk <p>Hvordan ser læringskulturer ud i en målstyret afdeling i en global industriel virksomhed og hvilken læring finder sted? Ønsket om at understøtte læringskulturer på arbejdspladsen skal ofte samstemmes med allerede fastlagte arbejdspraksisser, der i høj grad er formet af styringsog evalueringsværktøjer såsom Performance Management systemer. Med teoretisk afsæt i den situerede læringsforståelse analyseres medarbejdernes sprog og omgivelserne med henblik på at forstå, hvilken form for læring, der finder sted. Baseret på prototypiske, empiriske eksempler fra feltarbejde i marketingafdelingen i en global virksomhed argumenteres for, at målstyringen former en praksis, som kan være i direkte modstrid med ønsket om at skabe solide læringskulturer på arbejdspladsen. Læringen hos medarbejderne, sproget og omgivelserne formes i et dialogisk samspil mellem organisationens styringsværktøjer og lederens opmærksomhed og forståelse for de indlejrede praksismuligheder, som styringsværktøjerne fordrer.</p> 2022-05-14T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2022 https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/132597 Learning to Make a Difference. Value Creation in Social Learning Spaces 2022-05-14T15:16:53+02:00 Anders Buch andreas@lercheberg.dk <p>Jean Lave og Etienne Wengers sociale læringsteori om legitim perifer deltagelse i praksisfællesskaber har været meget indflydelsesrig i uddannelses- og arbejdslivsforskning. Men nu – 30 år efter at teorien blev introduceret – fremsætter Etienne Wenger-Trayner, sammen med sin hustru Beverly Wenger-Trayner, en ny og mere omfattende social læringsteori. De arbejder som uafhængige læringsteoretikere, undervisere og konsulenter, og har nu udgivet en bog, som er tænkt som den første i en række, der har til formål at opdatere den oprindelige teori om social læring i praksisfællesskaber. Bogen skitserer både den nye teoris grundlag og rummer praktiske overvejelser om, hvordan teorien kan skabe værdi for praktikere. Bogens målgruppe er således både forskere og praktikere. På de første 70 sider i bogen fremsættes den nye teori, mens resten af bogen eksemplificerer og operationaliserer teorien med cases og praktiske refleksioner over, hvordan teorien kan bruges.</p> 2022-05-14T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2022 https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/132599 På sporet af læring i arbejdslivet 2022-05-14T15:21:30+02:00 Rikke Thomsen andreas@lercheberg.dk Mette Mogensen andreas@lercheberg.dk Vibeke Andersen andreas@lercheberg.dk <p>I dette temanummer stiller vi skarpt på læringens betydning i arbejdslivet: Hvordan læring begrebsliggøres forskningsmæssigt, hvordan teori og praksis omkring læringsforståelser er med til at forme arbejdslivet, arbejdspladserne og forbindelsen mellem uddannelse og arbejde. Vi var i temaredaktionen interesserede i at forstå læringsbegrebets teorihistoriske udvikling; dets mangeartede forbindelser til fænomenet ’læring i arbejdslivet’ og ikke mindst spørgsmålet om, hvordan læring og læring i en arbejdssammenhæng teoretiseres, anvendes i praksis og diskuteres anno 2022. Som forskningsfelt dukkede ’læring i arbejdslivet’ op som et relativt nyt fænomen tilbage i 90’erne og kom for alvor på dagsordenen op gennem 00’erne. Selvfølgelig var der før denne tid forskning om læring i arbejdslivet, særligt i forbindelse med forskning i kvalifikationer, arbejdsorganisering, ledelse, virksomhedskultur etc., men i 00´erne fik dagsordenen omkring læring for alvor vind i sejlene – både politisk, forskningsmæssigt og blandt virksomhedernes uddannelsesansvarlige. ’Læring i arbejdslivet’ var inspireret af tilgange inden for både arbejdslivs-, uddannelses-, organisations- og aktionsforskning. Der blev talt om læring som social praksis med afsæt i mesterlære og situeret læring (Lave &amp; Wenger, 1991; Buch, 2002). Det handlede om at udforske og forstå (nye) forbindelser mellem uddannelse og arbejdsliv, og der blev udviklet analytiske modeller til at analysere arbejdslivets læringsrum (Bottrup, 2001) og læringsmiljøer (Jørgensen &amp; Warring, 2002). Fokus på samspillet og den tætte kobling mellem arbejdsliv, organisation og læring blev siden styrket gennem en (re)vitalisering af pragmatismens blik for læringens erfaringsbaserede elementer (Elkjær, 2005; Elkjær &amp; Brandi, 2011). Læring på arbejdspladsen og i jobbet blev samtidig en politisk dagsorden på arbejdsmarkedet og hos arbejdsmarkedets parter op gennem 00’erne. Der blev særligt inden for det offentlige område aftalt OK-aftaler om kompetenceudvikling og læring på jobbet. Medarbejdernes læring skulle kobles til arbejdspladsens overordnede mål og forretning og blev forankret i den individuelle årlige medarbejderudviklingssamtale – MUS – som i dag fungerer som en uomgængelig institution på både private og offentlige arbejdspladser. Her ved redaktionens afslutning kan vi byde velkommen til et temanummer, som indeholder ikke mindre end fem forskningsartikler og én anmeldelse. Tre af artiklerne tapper direkte ind i vores call´s historiske og læringsteoretiske spor. De bidrager på hver deres måde med perspektiver ind i den evigt aktuelle dans og debat om læringens subjekter og det omgivende læringsmiljø – og ikke mindst hvordan vi bedst begrebsliggør relationen herimellem. De to øvrige artikler leverer empiriske analyser fra vidt forskellige kontekster –hhv. en fængselskontekst og en privat virksomhedskontekst – og en teoretisk rammesætning, som på mange måder lægger sig i forlængelse af de tre teoretiske artikler. På tværs af artiklerne bidrages også til fortsatte diskussioner af det, der måles og værdisættes kontra arbejdet i praksis; det, der fremskrives, der skal læres i generelle kompetenceprofiler, og det der rent faktisk skal læres i praksis, men også kan ses som udvidede læringsmuligheder. Vi står med andre ord med et meget sammenhængende temanummer, hvor artiklernes forfattere tydeligvis er deltagere i den samme videnskabelige samtale. Set i det lys kan vi konstatere, at både læringsteorierne og deres anvendelse i en organisatorisk virkelighed måske nok har over 20-30 år på bagen, men ikke desto mindre fremstår sprællevende.</p> 2022-05-14T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2022