https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/issue/feed 2025-01-28T22:52:54+01:00 Annette Kamp, professor, ph.d., forskingsleder kamp@ruc.dk Open Journal Systems <p>Tidsskrift for Arbejdsliv er et primært dansksproget, internationalt, videnskabeligt tidsskrift om arbejdsliv; det henvender sig til alle der interesserer sig for forskning om arbejdsliv, arbejdsmiljø og arbejdsmarked.</p> https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/153039 2025-01-28T21:53:58+01:00 Rikke Thomsen andreas@lercheberg.dk Nana Katrine Vaaben andreas@lercheberg.dk Sisse Grøn andreas@lercheberg.dk Jakob Krause-Jensen andreas@lercheberg.dk Iben Louise Karlsen andreas@lercheberg.dk

<p>Dette temanummer er det andet af to numre om psykisk arbejdsmiljø. Temaredaktionen blev positivt overraskede, da vi ved deadline for indsendelse af artikeludkast havde mod taget artikler, der kunne fylde hele to tema numre. Det siger noget om emnets aktualitet. I det første nummer, som udkom i november 2024, satte vi fokus på, hvordan problemerne i det psykiske arbejdsliv er vokset, siden tidsskriftet sidst udgav et nummer med samme tema tilbage i 2008. Derudover pointerede vi, at mens problemerne langt hen ad vejen er de samme som for år tilbage, så er der både kommet nye begreber og nye opmærksomhedspunkter til. Problemerne er fortsat i stigning, og det samme er de helbredsmæssige og økonomiske omkostninger, der er forbundet hermed. Dette temanummer bidrager med yderligere fire forskningsartikler, som har det til fælles, at de handler om koblingen mellem organisering og psykisk arbejdsmiljø. Det er en kendt sag, at det psykiske arbejdsmiljø i høj grad påvirkes af de organisatoriske og strukturelle forhold, som rammesætter arbejdet. I dette nummer ser vi på de former for organisering, der ligger i de formelle og uformelle samarbejdssystemer samt på de organisatoriske forhold, der knytter sig til at være i ”yderkanten” af en arbejdsplads ved enten at være i en såkaldt ”atypisk” eller prekær ansættelse eller ved at deltage i frivilligt kollegialt samarbejde. Den første af de to artikler om de formelle og uformelle samarbejdsfora handler om, hvordan samarbejdssystemet kan få en vigtig rolle i indsatser om konflikthåndtering. Der findes ikke meget forskning om betydninger af AMO-, SU- og MED-systemer i håndteringen af problemstillinger inden for det psykiske arbejdsmiljø. Der findes forskningslitteratur, der har fokus på selve systemerne, historiske blikke, forslag til videreudvikling, udvikling af roller etc. (Hasle, 2001; Navrbjerg, 2005; Hvenegaard, 2005; Seim et al., 2016), men sparsom er litteraturen om betydninger af de formelle systemers direkte involvering i håndtering og forebyggelse af arbejdsmiljø problemstillinger.</p> <p>Til slut kan vi ikke lade være med at kommentere de seneste besparelser på arbejdsmiljøområdet, som ikke harmonerer med de udfordringer, vi som forskere ser på det danske arbejdsmarked. Arbejdstilsynet er igen blevet voldsomt beskåret, og samtidig er Arbejdsmiljørådet nedlagt. Det er svært at forstå, når der er et udtalt behov for at investere i arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser og samtidig at understøtte det gode samarbejde mellem parterne og staten.</p> <p>Dette nummer er støttet af TrygFonden som et led i fondens satsning på forskning i arbejdsliv.</p> <p>God læselyst og godt arbejdsmiljøår! Rikke Thomsen, Nana Katrine Vaaben, Sisse Grøn, Jakob Krause-Jensen &amp; Iben Louise Karlsen Temaredaktion</p>

2025-01-28T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2025 Forfatteren og tidsskriftet i samarbejde https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/153040 2025-01-28T21:56:46+01:00 Liv Starheim andreas@lercheberg.dk Peter Hasle andreas@lercheberg.dk

<p>En stor del af den akademiske litteratur om konflikter i organisationer fokuserer på konflikter mellem individer og konflikthåndtering som individuelle færdigheder. Denne artikel præsenterer muligheder og udfordringer, når arbejdsmiljøorganisationen og samarbejdssystemet i fællesskab påtager sig en aktiv og systematisk rolle i forebyggelse af skadelige konflikter på arbejdspladsen. Vi fremlægger resultater fra et aktionsforskningsprojekt med 12 historie værksteder og et kompetenceudviklingsforløb på fire arbejdspladser omkring samarbejde om konflikter. Resultaterne fra projektet peger på, at individuelle færdigheder er nødvendige for at kunne påtage sig rollen som hjælper i konflikthåndtering, men at disse færdigheder ikke er nok til at drive systematisk forebyggelse af konflikter på arbejdspladsen. Projektet viser, at konflikter kan nedbringes, når arbejdspladsen aftaler et legitimt system med fordeling af roller og opgaver i både håndtering og forebyggelse af konflikter. Vi fremlægger dilemmaer og skift i positioneringer, når ledelse og tillidsvalgte skaber kapacitet på systemniveau til at identificere, analysere og igangsætte indsatser på det organisatoriske niveau til at drive konfliktforebyggelse i retning mod en professionel uenighedskultur.</p>

2025-01-28T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2025 Forfatteren og tidsskriftet i samarbejde https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/153041 2025-01-28T22:02:36+01:00 Aske Stigemo andreas@lercheberg.dk Søren Weber andreas@lercheberg.dk Henrik Lund andreas@lercheberg.dk

<p>TRIO-samarbejdet har vundet indpas på flere kommunale og regionale arbejdspladser ud fra ideen om, at et tættere samspil mellem ledere, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsvalgte kan skabe bedre betingelser for den lokale løsning af kerneopgaven og medarbejdernes trivsel. Samarbejdsformen er dog underbelyst i dansk forskning. Baseret på et case-forløb med en sammenlagt barsels- og fødselsafdeling bidrager artiklen med en empirisk analyse af en TRIO som lærings- og handlerum for arbejdsmiljøindsatser. Artiklen viser, hvordan indbyggede interessemodsætninger i det sundhedsfaglige felt udgør væsentlige betingelser for gruppens læreprocesser og handlekapacitet. Det bliver tydeligt i en kortlægning af dynamikker i det psykosociale arbejdsmiljø på afdelingen, hvor en organisatorisk brug af fleksibilisering og performancemålinger vanskeliggør TRIO-gruppens ønske om at få skabt en følelse af nærhed og intimitet i personalegruppen.</p>

2025-01-28T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2025 Forfatteren og tidsskriftet i samarbejde https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/153043 2025-01-28T22:35:22+01:00 Karsten Albæk andreas@lercheberg.dk Stefan Bastholm Andrade andreas@lercheberg.dk

<p>Siden 1970’erne har de fleste vestlige lande haft en stigning i job karakteriseret ved midlertidige ansættelsesforhold som fx vikariater eller projektansættelse. Mens nogle arbejdstagere aktivt tilvælger denne ansættelsesform for at få mere tid til andre aktiviteter, er det for andre arbejdstagere et nødvendigt onde for at komme ind på arbejdsmarkedet, som leder til en følelse af usikkerhed og psykisk sårbarhed. I denne artikel analyserer vi konsekvenserne af ufrivillig midlertidig beskæftigelse for arbejdstageres brug af receptpligtig medicin mod angst og stress. Data er baseret på et kohortedesign, hvor vi kombinerer spørgeskemabesvarelser fra Arbejdskraftundersøgelsen med registerdata om arbejdstagernes brug af receptpligtig medicin mod angst og stress. Vores resultater viser, at kvinder i længerevarende ufrivillig midlertidig beskæftigelse (halvandet år eller længere) har en forøget risiko på 13 procentpoint for at bruge receptpligtig medicin. Ved kortere ansættelsesperioder er de negative konsekvenser ved ufrivillige midlertidige ansættelser relativt små. For kvinder viser analyserne, at en ufrivillig midlertidig ansættelse på 3 måneder eller mindre formindsker risikoen for receptpligtig medicin med ét procentpoint. For mænd i ufrivillige midlertidige ansættelser finder vi ingen tegn på ændret risiko for negative psykiske helbredsproblemer på hverken kort eller langt sigt.</p>

2025-01-28T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2025 Forfatteren og tidsskriftet i samarbejde https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/153044 2025-01-28T22:42:27+01:00 Birgitte Ravn Olesen andreas@lercheberg.dk Helle Merete Nordentoft andreas@lercheberg.dk

<p>Forskning i frivilligt socialt arbejde viser, at kollegialt samarbejde er drevet af stærke idealer og emotionelt arbejde i et forsøg på at leve op til det, som situationen kalder på. Indtil nu, er det ikke undersøgt, hvordan frivillige håndterer uenigheder i praksis. Med afsæt i en eksemplarisk case og en mægling, som artiklens forfattere faciliterede sammen, undersøger vi i et autoetnografisk perspektiv, hvordan den ene af artiklens forfattere laver emotionelt arbejde, når hun reflekterer over deres forskellige perspektiver på, hvordan mæglingen blev håndteret i en autentisk mail. Den kritisk refleksive analyse af mailen identificerer tre forgreningspunkter af følelsesmæssig ”ramthed”, som belyser, hvordan etiske idealer om at ”gøre godt” omsættes forskelligt i praksis. I et emotionssociologisk perspektiv afslører fundene, hvordan emotionelt arbejde er forbundet med usynlige moralske normer, føleregler og -udtryk i både kollegiale og konkrete praksisser. En undersøgelse af forgreningspunkter og øjeblikke af følelsesmæssig ”ramthed” i en frivillig kollegial praksis kan således synliggøre, hvordan denne praksis præges af gensidige, ikke kun faglige, men også emotionelle forventninger. Afslutningsvis argumenterer vi for, at en sådan undersøgelse gennem kollegial dialog kan styrke en kritisk reflekterende og etisk praksis og dermed det psykiske arbejdsmiljø blandt frivillige.</p>

2025-01-28T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2025 Forfatteren og tidsskriftet i samarbejde https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/153045 2025-01-28T22:48:18+01:00 Signe Groth-Brodersen andreas@lercheberg.dk

<p>Jeg har taget mange ledelsesbeslutninger, jeg har været i tvivl om, men denne her er ikke en af dem. En af mine medarbejdere er lige er kommet tilbage fra barsel og har banket på min dør: <em>”Kan jeg tale med dig?” ”Selvfølgelig, kom ind!”</em>, svarer jeg. Jeg når lige at tænke: Åh nej, bare det ikke er en opsigelse. <em>”Jeg vil høre, om det er muligt at komme ned i tid?”</em> Pyha! Jeg mærker lettelsen, og samtidig skylder samvittigheden op igennem mig. For jeg havde jo set, at vedkommende havde for travlt. Mit svar er derfor også klart: <em>”Nej”</em>. Hvorpå jeg forsætter: <em>”Jeg mener ikke, at du skal ned i tid. Du skal derimod ned i tempo. Så vi skal have taget nogle opgaver væk fra dig. Hvis du stadig vil ned i tid, når du er kommet ned i tempo, kan vi naturligvis tale om det”</em>. Arbejdspres og styring af arbejdspres er for mig at se, en af de vigtigste strategiske grund piller for resultatskabelsen. En mindre gennemtænkt del af løsningen var måske, at jeg selv endte med at overtage nogle af opgaverne. Og lige præcis der står jeg midt i dilemmaet. Stress og arbejdspres er et ledelsesansvar, men hvordan løser jeg det uden selv at blive syg? Jeg har arbejdet med ledelses- og organisationsudvikling i mere end 20 år. I denne kronik vil jeg dvæle ved spørgsmålet, om stress er en ledelsesmæssig tilståelsessag? Forstået på den måde, at vi på et grundlæggende plan skal forholde os til, hvordan eller hvorvidt vi som ledere kan bære ansvaret for stressforebyggelsen i hverdagen?</p>

2025-01-28T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2025 Forfatteren og tidsskriftet i samarbejde