https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/issue/feed Tidsskrift for Arbejdsliv 2024-03-16T12:13:12+01:00 Annette Kamp, lektor, ph.d., forskingsleder kamp@ruc.dk Open Journal Systems <p>Tidsskrift for Arbejdsliv er et primært dansksproget, internationalt, videnskabeligt tidsskrift om arbejdsliv; det henvender sig til alle der interesserer sig for forskning om arbejdsliv, arbejdsmiljø og arbejdsmarked.</p> https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/144134 Fremtidens arbejde - Muligheder og Udfordringer 2024-03-16T11:40:28+01:00 Rasmus Juul Møberg andreas@lercheberg.dk Stine Rasmussen andreas@lercheberg.dk <p>Samfundet forandrer sig, og det samme gør arbejdsmarkedet og arbejdslivet. Én vigtig tendens i tiden er, at stabiliteten i arbejdslivet synes at være i opbrud. Det gælder både ift., hvor vi arbejder, hvor meget vi arbejder, og endelig hvem eller hvor mange vi arbejder for. Fx så arbejder færre i det klassiske faste lønmodtagerjob hos én arbejdsgiver. Coronapandemien ændrede synet på, hvorfra vi arbejder og åbnede op for øget brug af hjemmearbejde og hybridarbejde, hvor fysisk tilstedeværelse på arbejdspladsen kombineres med IT-understøttet hjemmearbejde. For nogle gav det bedre balance i arbejdslivet og mere effektivitet i opgaveløsningen. For andre blev arbejdet mere grænseløst. Og hvis vi skal tro regeringen, er danskernes arbejdsværdier i forfald. Historier om folk, der ønsker og prioriterer arbejdslivet ganske anderledes end de traditionelle 37 timer om ugen, dukker hyppigere og hyppigere op i medierne. Vi er med andre ord vidner til fremkomsten af nye og anderledes former for arbejdslivsforløb, hvor ikke blot veje ind og ud af arbejdslivet, men også selve orienteringen mod og forvaltningen af arbejdslivet udfordrer mere traditionelle former for arbejdslivsforløb. I de senere år har vi i Tidsskrift for Arbejdsliv haft flere temanumre, der vedrører opbrud eller nye tendenser i arbejdslivet, som kan gøre os klogere på, hvad vi kan forvente os af måden, vi arbejder på og forholder os til arbejdet i fremtiden. Fx havde temanummer 3 2023 temaet <em>Tid og Arbejde</em>, hvor der blev sat spot på, at forholdet mellem tid og arbejde forandres. Tilbage i den industrielle æra var tid en vigtig faktor i ledelsens kontrol over arbejdet, og hvor reguleringen af arbejdstid var vigtig (arbejdsdagens længde, merarbejde, over arbejde, aften- og natarbejde osv.), bl.a. for at beskytte arbejdstageren og sørge for et sikkert arbejdsmiljø uden overbelastninger og med mulighed for restitution. I et mere fleksibiliseret arbejdsliv og i en digitaliseret tidsalder, hvor arbejdet ikke nødvendigvis behøves at blive udført på et fysisk arbejdssted, forandres opfattelsen af tid i arbejdet. For det første forvaltes arbejdstid mere af individet selv, og for det andet er det i højere grad arbejdets output, der kontrolleres fremfor selve arbejdstiden (Kamp, Møberg &amp; Nielsen, 2023). Bidragene i temanummeret giver indsigt i nogle af disse forandringer. Bl.a. fokuserer et af bidragene på udfordringer og dilemmaer, når arbejdstiden reorganiseres til en fire dages arbejdsuge (Gleerup, Hansen &amp; Lund, 2023), som også er et af de temaer, der fylder meget i den offentlige debat om arbejdstid. Et år tidligere i nr. 3 2022 var temaet <em>Arbejdsliv 4.0 – digitalisering og kunstig intelligens i arbejdet</em>, som belyste nogle af de ændringer i arbejdslivet, der er sket som følge af frem væksten af digitale teknologier. Fx så satte flere af bidragene i det temanummer spot på de forandringer i arbejdets indhold og organisering, der opstår, når man arbejder på eller gennem digitale arbejdsplatforme. Platformsarbejde er netop en af de nye typer af atypiske eller fleksible arbejdsformer, der er vokset frem i de senere år, og som vi i en dansk sammenhæng nok mest forbinder med Wolt-budene, der leverer takeaway på cykel eller scooter. Det er ofte deres ansættelsesforhold, eller mangel på samme, der diskuteres og problematiseres. En anden af artiklerne i temanummeret sætter unge platformsarbejderes arbejdsmiljø under lup og undersøger, hvem der har ansvaret for de unges arbejdsmiljø, når nu chefen er en app, og man ikke er ansat i et traditionelt ansættelsesforhold med én arbejdsgiver (Nielsen et al., 2023). Et år før i nr. 3 2021 var temaet <em>Pandemi, krisehåndtering og Arbejdsliv</em>, som havde flere bidrag med, der forholdt sig til arbejde og/eller lede på distancen og til nye arbejds livsbalancer, netop fordi pandemien tvang mange ansatte og ledere til at arbejde hjemmefra, da regeringen lukkede mange af landets arbejdspladser ned. Flere af bidragene i temanummeret giver indblik i, hvor store forandringer i arbejdslivet der over kort tid skete for mange, når så stor og abrupt en forandring pludselig ramte. Bidragene giver samtidig også indsigt i, hvordan arbejdslivet fremover tegner sig med mere hjemmearbejde og mere hybridarbejde, end vi tidligere har kendt til. Dette temanummer bærer titlen <em>Fremtidens arbejde – muligheder og udfordringer</em> og lægger sig i slipstrømmen af de førnævnte temanumre, fordi vi også her sætter fokus på nye tendenser og nybrud i arbejdslivet. Det er vores opfattelse, at de danske forskningsmiljøer omkring arbejde, arbejdsliv og arbejdsmarked fortsætter med at interessere sig for sådanne spørgsmål. Derfor er der stadig behov for at blive klogere på, hvad vi empirisk ved om nybrud og nye tendenser i arbejdslivet, hvordan de kan tematiseres og forstås teoretisk og ikke mindst hvor potentialet for fremtidige udforskninger er. Dette er rammen for dette temanummer.</p> 2024-03-16T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2024 Forfatteren og tidsskriftet i samarbejde https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/144135 Hybridarbejde: Udfordringer i et fleksibelt fællesskab 2024-03-16T11:43:29+01:00 Peter Holdt Christensen andreas@lercheberg.dk <p>I et kvalitativt og eksplorativt studie af 52 ansatte og ledere i en større dansk organisation dokumenterer jeg for det første, hvordan nedlukningerne har legitimeret hjemmearbejdsdage. For det andet identificerer jeg fire individuelle behov og forventninger til autonomi og fleksibilitet. Disse individuelle præferencer for hybridarbejde er en konsekvens af individets privatliv forstået som fx at være en børnefamilie, eller ikke have hjemmeboende børn, den typiske transporttid til og fra arbejdspladsen, og om individet i perioder ønsker at have mere ro til at udføre arbejdsopgaverne. For det tredje dokumenterer jeg, hvordan forskellige behov for autonomi og fleksibilitet skaber spændinger på arbejdspladsen, og dermed udfordrer den individuelle fleksibilitet, hvad jeg kalder for det fleksible fællesskab. Specifikt identificerer jeg tre spændinger, som opstår mellem individuelle præferencer for hybridarbejde og så det velfungerende arbejdsfællesskab: markante grupperinger, affolkning af arbejdsrummene og dårlig gensidig opdatering. Artiklens analyser understreger dermed, at der ved hybridarbejde er noget paradoksalt: Fleksibilitet kan nu udnyttes, da det er blevet legitimt, hvilket så samtidig risikerer at skabe spændinger, da behovet for autonomi og fleksibilitet er forskelligt.</p> 2024-03-16T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2024 Forfatteren og tidsskriftet i samarbejde https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/144136 Quiet quitting og spørgsmålet om dets årsager 2024-03-16T11:48:50+01:00 Peter Busch-Jensen andreas@lercheberg.dk <p>Fænomenet ’quiet quitting’ har det sidste års tid givet anledning til debat, bl.a. om danskernes arbejdsmoral. Overordnet forbindes begrebet med en stigning i mennesker, der abonnerer på den indstilling, at arbejdet fylder for meget i deres tilværelse. Mere specifikt forbindes begrebet med en form for tavs protest herover, hvor der skrues ned for arbejdsmæssig indsats og engagement, uden at det opdages. Hvor udbredt dette fænomen er på vores arbejdsmarked, er i sagens natur vanskeligt at afdække. Det resonerer dog med andre tendenser i tiden og indikerer en ændring i vores måde at forholde os til vores arbejdsliv på. Tilmed netop som vores politikere har blikket stift rettet mod at sikre øget arbejdsudbud og mange arbejdspladser bakser med fastholdelse og rekruttering. Mens vi fra politiske hold opfordres til at komme hurtigere ud på arbejdsmarkedet og blive længere på det, ventilerer mange hverdagssamtaler modsat et ønske om et mindre travlt og hektisk arbejdsliv. Quiet quitting taler derfor ind i en aktuel kompleksitet på vores arbejdsmarked, hvor modsatrettede ønsker brydes og en række mønstre måske må gentænkes. Denne artikel dykker ned i denne kompleksitet med fokus på spørgsmålet om der er tale om vigende arbejdsmoral eller om andre forhold er på spil?</p> 2024-03-16T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2024 Forfatteren og tidsskriftet i samarbejde https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/144137 ”Kald mig hvad du vil, bare ikke pensionist” 2024-03-16T11:53:14+01:00 Anette Tybjerg-Jeppesen andreas@lercheberg.dk Yun Ladegaard andreas@lercheberg.dk Aske Juul Lassen andreas@lercheberg.dk <p>Man kan argumentere for, at pensionistlivet ligger uden for arbejdspladsens rammer og derfor ikke er relevant i diskussionen omkring arbejdslivsvilkår. Tidligere studier har dog vist, at arbejdslivet påvirkes gennem de idéer, både den ældre medarbejder og arbejdspladsen har om ældre medarbejdere og pensionister generelt, og at negative stereotyper kan være afgørende for pensionsbeslutningen. I dette kvalitative studie undersøges pensionistbegrebet og de stereotyper, der knytter sig hertil, samt hvilken indflydelse den enkeltes forståelse af pensionistbegrebet har på den sidste del af arbejdslivet samt på beslutningen om pensionering. Gennem semistrukturerede interviews, analyseret via principperne fra grounded theory, fremkom en række negative stereotyper om pensionister. Disse ser ud til at have indflydelse på, hvornår man går på pension, da beslutningen er farvet af eksistentielle tanker om, hvad der er vigtigt i livet, og hvor lang tid man har tilbage af livet. Desuden kan stereotyperne have indflydelse på, hvordan man går på pension, da flere undlader at inddrage arbejdspladsen i beslutningen af frygt for at blive sat i bås på arbejdspladsen. I artiklen argumenteres derfor for, at pensionsbeslutningen er influeret af forståelsen af pensionistbegrebet og de stereotyper, der følger med.</p> 2024-03-16T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2024 Forfatteren og tidsskriftet i samarbejde https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/144138 Anti-arbejde - En ny generation har gang i et stille oprør 2024-03-16T11:59:27+01:00 Nanna Højland Ingebrigtsen andreas@lercheberg.dk Ida Benedicte Dahl Neigaard andreas@lercheberg.dk <p>Artiklen handler om fænomenet ”anti-arbejde” og dets stigende relevans, især blandt den yngre generation. I foråret 2023 skrev vi speciale om en moderne arbejdskamp (Ingebrigtsen &amp; Neigaard, 2023). Artiklen tager udgangspunkt i vores speciale og undersøger, hvordan en social bevægelse mod mindre arbejdstid ikke harmonerer med politikernes målsætninger om, at danskerne skal arbejde mere og vedligeholde en høj arbejdsmoral. Artiklen argumenterer for, at det er vigtigt at tage anti-arbejdsbevægelsen og de unges stemmer alvorligt og genoverveje den traditionelle opfattelse af, hvordan man bidrager til samfundet.</p> 2024-03-16T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2024 Forfatteren og tidsskriftet i samarbejde https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/144139 Arbejde i forandring - fremtidens økosystemer og arbejdsformer 2024-03-16T12:02:43+01:00 Louise Møller andreas@lercheberg.dk <p><em>“Major changes in technology, economic contexts, workforces, and the institutions of work have come in ebb and flow since well before the first industrial revolution in the 18th century. Yet, many argue that the changes we are currently facing are different, and that the rise of digitalized production will entirely transform our ways and views of work”</em> (Alsos &amp; Dølvik, 2021, s. 6).</p> <p>Sådan indledes det nordiske samarbejds projekt <em>The future of work: Opportunities and Challenges for the Nordic Models</em> fra 2017-2020 mellem en række forskere fra universiteter og andre videns-institutioner i de nordiske lande, der blev finansieret af det Nordiske ministerråd, og som havde til formål at studere de igangværende transformationer af de nordiske arbejdsmarkeder. Og der er en lang række tegn på, at vi med den digitale tidsalder er vidne til et paradigmeskifte på de globale arbejdsmarkeder og i den måde, hvorpå vi ser arbejdsstyrken og arbejdslivet på. I denne kronik kigger jeg nærmere på netop nogle af de tendenser, vi ser inden for moderne arbejdsliv og arbejdsmarkedsudvikling, såsom udviklingen af flere forskellige arbejdsformer og forskning i fremtidens arbejdsstyrke. Jeg har inddraget eksempler på virksomheder i Danmark, der forsøger at etablere sig ud fra moderne principper, og jeg diskuterer nogle af de muligheder, der for organisationer ligger i at anvende flere forskellige arbejdsformer. Kronikken bygger på udvalgt forskning samt min egen viden og erfaring fra mit arbejde som rådgiver, oplægsholder og debattør.</p> 2024-03-16T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2024 Forfatteren og tidsskriftet i samarbejde https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/144140 Tak til vores bedømmere 2024-03-16T12:06:19+01:00 Rasmus Juul Møberg andreas@lercheberg.dk Stine Rasmussen andreas@lercheberg.dk <p>Et tidsskrift som vores er stærkt afhængigt af den hjælp, vi får fra vores mange bedømmere, som vurderer og kommenterer de artikler, vi modtager. Vi skal hermed fremføre en stor tak til alle de bedømmere, der har bidraget til tidsskriftet i 2023.</p> 2024-03-16T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2024 Forfatteren og tidsskriftet i samarbejde