Meddelelser

 

 

  • Call for papers: På sporet af ’læring i arbejdslivet’

    2021-04-12

    Temanummer 2022/1: På sporet af ’læring i arbejdslivet’

    Læring er et vilkår - i social og skabende aktivitet, i sociale fællesskaber, i arbejdslivet. Læring går forud for kunnen, læring sker i arbejdet og former formåen. Læring opstår, når forstyrrelser griber ind i de kendte processer. Det kan opleves begejstrende, men også belastende.

    I dette temanummer af Tidsskrift for Arbejdsliv ønsker vi at stille skarpt på læringens betydning i arbejdslivet: hvordan læring begrebsliggøres forskningsmæssigt, hvordan teori og praksis omkring læringsforståelser er med til at forme arbejdslivet, arbejdspladserne og ikke mindst forbindelsen mellem uddannelse og arbejde den dag i dag.

    Læringsbegrebet er præget af en historisk broget og varieret udvikling. Det vidner mangfoldigheden af artikler gennem tiden – også i nærværende tidsskrift – om. I den forbindelse er det væsentligt at understrege, at vi både er interesserede i at forstå læringsbegrebets teorihistoriske udvikling; dets mangeartede anknytningspunkter til fænomenet ’læring i arbejdslivet’ og ikke mindst spørgsmålet om, hvordan læring og læring i en arbejdssammenhæng teoretiseres, anvendes i praksis  og diskuteres anno 2021.

    Som forskningsfelt dukkede ’læring i arbejdslivet’ op som et relativt nyt fænomen tilbage i 90’erne og kom for alvor på dagsordenen op gennem 00’erne. Selvfølgelig var der før denne tid forskning om læring i arbejdslivet, særligt i forbindelse med forskning i kvalifikationer, arbejdsorganisering, ledelse, virksomhedskultur etc.,  men i 00´erne fik dagsordenen omkring læring for alvor vind i sejlene – både politisk, forskningsmæssigt og blandt virksomhedernes uddannelsesansvarlige.

    ’Læring i arbejdslivet’ var inspireret af tilgange indenfor både arbejdslivs-, uddannelses- og organisationsforskning. Der blev talt om læring som social praksis med afsæt i mesterlære og situeret læring (Lave & Wenger, 1991, Buch, 2002). Det handlede om at udforske og forstå (nye) forbindelser mellem uddannelse og arbejdsliv, og der blev udviklet analytiske modeller til at analysere arbejdslivets læringsrum (Bottrup, 2001) og læringsmiljøer (Jørgensen & Warring, 2002). Fokus på samspillet og den tætte kobling mellem arbejdsliv, organisation og læring blev siden styrket gennem en (re)vitalisering af pragmatismens skarpe blik for læringens erfaringsbaserede elementer (Elkjær 2007, Elkjær & Brandi 2011).

    Læring på arbejdspladsen og i jobbet blev samtidig en politisk dagsorden på arbejdsmarkedet og hos arbejdsmarkedets parter op gennem 00’erne. Der blev særligt inden for det offentlige område aftalt OK-aftaler om kompetenceudvikling og læring på jobbet. Medarbejdernes læring skulle kobles til arbejdspladsens overordnede mål og forretning og blev forankret i den individuelle årlige medarbejderudviklingssamtale - MUS - som i dag fungerer som en uomgængelig institution på både private og offentlige arbejdspladser.

    Men hvem taler egentlig om læring i dag? Læring som fænomen, tema og forskningsfelt lader på mange måder til at være forsvundet eller i hvert fald til at have undergået en forvandling? Vores temanummer handler om at komme på sporet af læring og dets aktuelle fremtrædelsesformer. Taler vi i dag måske i højere grad om: forandring, udvikling, innovation, kreativitet, meningsskabelse, knowledge management, identitet, hukommelse og kognition, talentudvikling, designprocesser, iterative processer og agilitet - for blot at nævne nogle mulige begreber?

    Læs mere om Call for papers: På sporet af ’læring i arbejdslivet’
  • Call for abstracts: Køn og u/ligestilling i arbejdslivet.

    2021-01-18

    Tidsskrift for Arbejdsliv indkalder artikelforslag til temanummer: Køn og u/ligestilling i arbejdslivet.

    Siden patriarkatsteoretikerne for et halvt århundrede siden (Haug 1972, Reskin & Hartmann 1986, Walby 1986, Wikander 1988) påviste, at den samfundsmæssige arbejdsdeling ikke meningsfuldt og tilstrækkeligt kan forstås uden at køn medtænkes, har køn og kønnede aspekter af den samfundsmæssige produktion og dermed arbejdslivet og arbejdsmarkedet fået en stadig mere central placering i arbejdslivsforskningen.

    I 2017 blev et helt særligt, kønnet ligestillingsproblem i en helt særlig branche sat på den globale dagsorden, da kvindelige filmskuespillere i USA fortalte om sexistisk forskelsbehandling og overgreb i deres arbejdsliv under det sidenhen herostratisk berømte hashtag #metoo. Selvom #metoo-bevægelsen hurtigt vandt enorm genklang og bredte sig til mange andre lande og brancher, fik den ikke særlig stor gennemslagskraft i Danmark. Det ændrede sig som bekendt i 2020, da studievært Sofie Linde med sin tale ved ZULU-awards fik hele landet til at diskutere sexistiske overgreb. Den offentlige debat satte en lang række kvinder i mange forskellige brancher i gang med at indsamle og offentliggøre vidnesbyrd om sexisme og sexistiske overgreb i deres arbejdsliv.

    Men selvom både den første #metoo-bølge i Hollywood og Sofie Lindes tale direkte adresserede kønsbaseret ulige løn, er det hidtil ikke det, der har været omdrejningspunktet for den omfattende #metoo-debat. Og selvom det vedvarende er blevet slået fast, at sexisme og sexistiske overgreb handler om magt og ulige strukturelle betingelser mellem mænd og kvinder i arbejdslivet, har debatten indtil videre ignoreret de fleste kønnede uligheder i arbejdslivet. Og håndteringen af #metoo-problemer ser indtil videre ud til at begrænse sig til forskellige former for undersøgelser og håndtering af enkeltsager.

    Læs mere om Call for abstracts: Køn og u/ligestilling i arbejdslivet.
  • Call for papers: COVID-19-pandemien i et arbejdslivsperspektiv, Tidsskrift for Arbejdsliv, nr. 3, 2021

    2020-10-20

    Da Mette Frederiksen lukkede ned for det danske samfund i midten af marts måned 2020 – som respons på den globale Covid19-pandemi - var det en historisk uset grad af intervention på det danske arbejdsmarked, der medførte en næsten øjeblikkelig nedlukning for mange danske arbejdspladser både i det private og det offentlige. Siden 2. Verdenskrig, har der ikke været gennemført så pludselige og omfattende ændringer af arbejdsvilkår og arbejdets organisering med konsekvenser for de sociale relationer på arbejdspladser og for forholdene på arbejdsmarkedet mere generelt, som det skete under nedlukningen.

    I dette temanummer af Tidsskrift for Arbejdsliv om Covid-19 pandemien vil vi derfor invitere bidrag, der dokumenterer, studerer, analyserer og perspektiverer konsekvenserne af dette enestående øjeblik for arbejdslivet i Danmark.

    Da Covid-19 pandemien for alvor ramte Danmark i midten af marts 2020 steg arbejdsløsheden voldsomt og landets BNP faldt med en størrelsesorden som ikke var registeret før. Man indførte til lejligheden en særydelse – den såkaldte lønkompensation som skulle holde hånden under de ansatte i særligt udsatte brancher. Virksomhederne blev opfordret til i så vidt omfang som muligt at undgå at afskedige deres medarbejdere og i stedet for søge denne kompensation fra staten. At få belyst og diskuteret disse forandringer på makroplan i samfundet er ét af formålene med dette temanummer af TfA.

    Men nedlukningen medførte også forandringer i arbejdsvilkårene for mange mennesker. Ikke alene de ansatte i hotel- og restaurationsbranchen, men også i store dele af detailhandlen blev sendt hjem uden arbejdsopgaver til en hverdag der ikke er ulig den arbejdsløse oplever med de udfordringer for hverdagslivets rutiner og identiteten det medfører. De offentligt ansatte i ikke-kritiske funktioner blev beordret hjem at arbejde, hvilket blandt andet medførte et massivt skifte i arbejdsvilkårene da man fra den ene dag til den anden skulle undervise børn i Folkeskolen, unge på gymnasierne og studerende på landets universiteter fra distancen via online-systemer uden at man havde særlig stor erfaring med det. Atter andre f.eks. de ansatte i industrien eller i fødevarebutikkerne blev bedt om at fortsætte deres arbejde ufortrødent men at træffe foranstaltninger som gjorde at der ikke var for stor risiko for at blive smittet med sygdommen på trods af arbejdet. Og endelig var der personalet i de kritiske funktioner på sygehusene – læger, sygeplejersker, SOSU-assistenter mm. som måtte indstille sig på at indgå i et beredskab der skulle håndtere situationen, hvis pandemien havde udviklet sig på samme måde som det f.eks. skete i Italien. Alt dette peger på store konsekvenser for arbejdsmiljøet og for balancen mellem arbejdsliv og familieliv, der også er ét af de områder vi ønsker belyst i særnummeret.

    Endelig fik covid-19 også betydning for de ledige – både dem der allerede stod uden arbejde, da landet lukkede ned men også dem, der blev afskediget som følge af Covid-19. For begge grupper gjaldt, at den aktive beskæftigelsesindsats blev midlertidigt suspenderet, hvilket betød, at ledige stadig modtog ydelser, men ikke var underlagt rådighedskrav, jobsøgningskrav, deltagelse i samtaler hos jobcentre og a-kasser og aktive indsatser.  Kontakt med beskæftigelsessystemet blev også gjort digitalt. Bidrag der belyser disse aspekter er også velkomne. 

    Der er ingen tvivl om at pandemien også vil blive husket for dets meget ulige konsekvenser for forskellige grupper på arbejdsmarkedet, også selvom disse uligheder måske kommer endnu tydeligere til syne udenfor landets grænser. Men mulighederne for at arbejde hjemmefra, mulighederne for at tage væk fra byerne hvor smitten var størst, mulighederne for at undgå offentlig transport, mulighederne for at kunne være fleksibel med arbejdsopgaverne når man samtidig skulle tage vare på hjemsendte børn var i hele perioden ulige fordelt hvis man opgør det på køn, alder og socioøkonomisk status – og pandemiens ulige impakt på forskellige grupper på det danske arbejdsmarked vil vi også gerne modtage bidrag på.

    Læs mere om Call for papers: COVID-19-pandemien i et arbejdslivsperspektiv, Tidsskrift for Arbejdsliv, nr. 3, 2021
  • Call for papers: Indflydelse i arbejdslivet – status, muligheder, alternativer?

    2020-08-27

    Dette temanummer sætter fokus på indflydelse i arbejdslivet. Vi lever i et demokrati, hvor retten til indflydelse på vigtige samfundsmæssige beslutninger, der former vores liv, tages for givet. Når vi træder ind i arbejdslivet, så ændres betingelserne for indflydelse imidlertid. Nogle har næsten ingen indflydelse, men mange medarbejdere oplever, at de har indflydelse, når det handler om at tilrettelægge og udføre det nære, daglige arbejde. Når det handler om de mere strukturelle og væsentlige forhold på arbejdspladsen fx indflydelse på forandringer af arbejdets organisering, ny teknologi, forskellige ledelsessystemer til at styre og dokumentere arbejdet på, så gør det modsatte sig imidlertid gældende. Selv de valgte repræsentanter inddrages ofte så sent i beslutningsprocesserne, at reel indflydelse er begrænset og involvering af kollegerne umulig.

    Historisk er virksomheder grundlæggende styret på baggrund af arbejdsgivernes ledelsesret. Samarbejds- og medbestemmelsessystemer har i over et halvt århundrede haft til formål at give medarbejderne stemme i virksomheder, afbalancere magtforhold og øge tilliden og samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere – og måske endda demokratisere nogle af beslutningerne gennem repræsentation i samarbejdsudvalg og bestyrelser, samt gennem ejerskab via fx pensionsmidlerne. Men virker det reelt demokratiserende fx i forhold til indflydelse på større beslutninger om arbejdets udvikling og organisationens mål og midler?

    Der er ingen tvivl om, at indflydelse spiller en væsentlig rolle for medarbejderes trivsel og arbejdsmiljø, bl.a. peger krav-kontrol-modellen fra 80’erne, at kombinationen af lav indflydelse og ringe muligheder for at bruge sine færdigheder og at udvikle sig, er belastende for medarbejderne. Lav indflydelse kan relateres til  ringere motivation, lavere produktivitet og dårligere kvalitet i arbejdet og er samtidig en af de vigtigste risikofaktorer i forhold til stress og stressrelaterede sygdomme. Forskning viser også sammenhænge mellem lav indflydelse og øgede smerter i muskler og led og med sygefravær.

    I temanummeret ønsker vi en bred indgang til fænomenet indflydelse i arbejdslivet. Det gælder både medarbejderes direkte og indirekte indflydelse på formelle beslutninger, der har betydning for det konkrete arbejde - også set i et samfundsmæssigt perspektiv, men også de mere uformelle former for indflydelse. Hvilken betydning har de seneste årtiers samfundsmæssige forandringer af de faglige organisationers position og rolle, internationalisering, IT-systemers formning af arbejdet haft for indflydelse på virksomheders beslutningsstrukturer. Finder medarbejdere – individuelt som kollektivt – alternative former for indflydelse, når den formelle vej synes begrænset? Det kan være i form af forskellige modstands- og kritikformer eller ’jobcrafting’? Hvilke nye indflydelsesformer er opstået, fx i relation til IT, internettet, nye aktivismeformer eller andet? Faglighed og erfaring kan også være en kilde til indflydelse – men en kilde, der i nogle tilfælde løber tør? Hvad viser historiske analyser om udviklingen af indflydelse i arbejdslivet? Og hvordan er forskning aktivt med til at udvikle muligheder for deltagelse i arbejdslivet?

    Læs mere om Call for papers: Indflydelse i arbejdslivet – status, muligheder, alternativer?
  • Call for papers: Der skal to til tango: Samspil mellem arbejdslivsviden og praksis

    2020-05-14

    TIDSSKRIFT FOR ARBEJDSLIV, NR. 1, 2021

    Med dette temanummer inviterer vi bidrag, der behandler og analyserer sammenhænge mellem arbejdslivsviden og praksis, og hvordan viden mobiliseres og involveres i beslutninger og handlinger, der kan fremme et bæredygtigt arbejdsliv.

    Der har i ganske mange år været fokus på formidling af forskning om arbejdsliv og arbejdsmiljø (Malmros, 2018). Et bærende perspektiv bag det traditionelle formidlingsfokus har været en lineær (envejs) forståelse af forskningens udbredelse til praksis. Tankegangen har været, at forskningen kunne produceres og ’skubbes’ ud til brugere af forskningen, eller at brugerne kunne ’trække’ på forskningsresultater efter interesse, hvis de ellers kunne tilgå forskningen, forstå resultaterne og havde forudsætninger for at anvende den (Nutley, 2007). Denne måde at forstå samspillet mellem viden og praksis er gennem årtier blevet udfordret f.eks. af aktions- og modus 2 forskning (Nielsen, 2006; Nowotny, 2001); og kritikken af den lineære forståelse af relationen mellem forskning og praksis oplever i disse dage en opblomstring.

    I 2018 pegede ’ekspertudvalget om arbejdsmiljø’ på et behov for bedre sammenhæng mellem forskning og praksis, samt et større fokus på koordinering af viden og roller mellem aktører i det danske arbejdsmiljøsystem (Ekspertudvalget, 2018). Dette bekræftes af to uafhængige hvidbøger om henholdsvis ’arbejdsmiljørådgivning’ (Hasle, 2016) og ’mobilisering af forskningsbaseret viden om arbejdsmiljø’ (Gensby, 2019). Begge bidrag betoner behovet for at inddrage og kvalificere ’mellemliggende’ aktører og organisationer (fx fonde, Arbejdstilsynet, Branchefællesskaber for Arbejdsmiljø, rådgivere, og faglige organisationer) i produktion og omsætning af arbejdslivsviden. Desuden fremhæves det, at det er nødvendigt at vurdere hvad det er for en viden der er tale om (Greenhalgh, 2010), og at det har betydning at vedligeholde konkrete udvekslingsarenaer mellem forskere og praktikere på forskellige niveauer for at understøtte sammenhængen mellem arbejdslivsviden og dens anvendelsesmuligheder i praksis (Gensby, 2019).

    Læs mere om Call for papers: Der skal to til tango: Samspil mellem arbejdslivsviden og praksis
  • Due to the Corona/Covid-19 outbreak NWLC 2020 is postponed to 28-29 september 2020

    2020-03-25

    The changing nature of Nordic working life

    New conference deadlines:
    - Early bird registration: 1 June 2020
    - Submission of extended abstract/paper: 1 August 2020
    - Registration deadline for presenters: 1 August 2020

    https://www.en.cgs.aau.dk/research/conferences/nwlc-20/

    The theme of the Nordic Working Life Conference (NWLC) 2020 is the changing nature of Nordic working life, labour markets, industrial relations and employment relationships. Around the world, Nordic labour markets are acclaimed for strong economic performance, social security, high equality, collective bargaining, job quality and high social trust. However, changes in the nature of work and modern capitalism are challenging and transforming the Nordic labour markets. New technologies and digital work platforms change employment relationships and working conditions. Polarization and precarization of the labour market reduce income equality and social trust. Labour migration and new preferences challenge traditional collective bargaining systems. The conference addresses among other things the history, evolution and sustainability of the Nordic models, the similarities and differences between the Nordic countries, how current challenges are handled and working life is transforming in the Nordic countries.

    The 10th Nordic Working Life Conference is in Aalborg (Denmark) from 28 - 29 September 2020. We welcome researchers and practitioners from within and outside the Nordic countries to participate in the conference.

    Læs mere om Due to the Corona/Covid-19 outbreak NWLC 2020 is postponed to 28-29 september 2020
  • Call for papers: Arbejdslivets emotionalitet 2020/4

    2020-02-03

    I Webers beskrivelse af det klassiske bureaukrati gælder det for de professionelle, at de skal udelukke deres følelser fra arbejdet (Weber 2003). Men især siden psykisk arbejdsmiljø blev anerkendt som afgørende for alle ansatte i alle former for arbejde, har følelser været en del af arbejdslivsforskningens genstandsfelt.

    Hochschild (1983) beskriver, hvordan følelser og håndteringen af følelser er en integreret del af moderne arbejdsliv. Med et empirisk afsæt beskriver hun, hvordan smilet er en del af arbejdet for kabinepersonale, og at det samtidig er en påkrævet stewardessefaglighed, at smilet ikke må se anstrengt ud, uanset hvor krævende en serviceopgave de udfører, eller hvor længe de har været på arbejde. Kabinepersonalets følelser bliver således en del af deres professionalitet. Flypassagerenes tilpashed og velbehag er det produkt, de producerer. Hochschild udviklede begrebet emotional labour (følelsesarbejde), og siden har talrige studier vist, hvordan netop følelsesarbejde i kraft af kønsarbejdsdelingen ofte havner som en del af det arbejde, kvinder forventes at udføre. Det betyder imidlertid ikke, at emotional labour er forbeholdt kvinder – så langt fra. Men ofte bliver det endnu mere usynligt, når følelsesarbejdet er en del af traditionelle mandefag. I dette temanummer er vi interesserede i bidrag der belyser følelsesarbejde i alle fag og brancher, og i alle mulige typer af beskæftigelse og arbejdsrelationer.

     

    Læs mere om Call for papers: Arbejdslivets emotionalitet 2020/4
  • Call for Papers: velfærdsprofessioner, styringsteknologi og faglighed Tidsskrift for Arbejdsliv, årgang 22, nr 3 2020

    2019-10-04

    Velfærdsprofessioner, styringsteknologi og faglighed

    Arbejdet i velfærdsprofessionerne er under gennemgribende forandring. Over de seneste årtier har bølger af reformprogrammer i samspil med introduktionen af nye teknologier og værktøjer været med til at skubbe til velfærdsprofessionernes roller, faglighed, autonomi og autoritet. Teknologier og værktøjer, der er udviklet i private sektorer eller under andre statslige modeller end den danske kopieres, oversættes og implementeres i både administration og mere borgernært arbejde.

     

    I dette temanummer vil vi særligt sætte fokus på, hvordan teknologier, såsom flowdiagrammer, tidsregistreringssystemer, pakkeforløb, kvalitetssikringskoncepter og andre digitale eller analoge styringsteknologier får indflydelse på professionelles arbejde. Disse styringsteknologier bidrager til at organisere, systematisere, kontrollere, effektivisere, evaluere eller standardisere velfærdsarbejdets rammer og indhold. Sådanne nye styringsteknologier er med til at forskyde ansvarsområder og tildele både professionelle og borgere nye roller og opgaver som ændrer rammerne for at udøve faglige skøn.

     

    Læs mere om Call for Papers: velfærdsprofessioner, styringsteknologi og faglighed Tidsskrift for Arbejdsliv, årgang 22, nr 3 2020
  • Call for papers: Når forskelle udfordrer i arbejdslivet - krænkende handlinger, mobning, seksuel chikane samt diskrimination

    2019-06-27

    Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane, er fænomener, der alle tager afsæt i omstændigheder og vilkår, hvor forskelle bliver problematiske. Oplevede forskelle er ligeledes typisk afsæt og accelerator for diskrimination og marginalisering, når de udfolder sig i arbejdslivet.

    I dette temanummer af Tidsskrift for Arbejdsliv sætter vi fokus på, når forskelle (i ordets bredeste forstand) er med til at skabe in- og eksklusionsmekanismer i arbejdsliv. Vi ønsker at invitere til forskning af omstændigheder og vilkår for disse (og lignende) fænomener, samtidig med at vi gerne ser forskning, der åbner og udfordrer begreberne/fænomenerne og/eller ser på, hvordan, der kan arbejdes med at forebygge eller løse disse brydninger i arbejdslivet.

    Læs mere om Call for papers: Når forskelle udfordrer i arbejdslivet - krænkende handlinger, mobning, seksuel chikane samt diskrimination
  • Call for papers: SENIORERS ARBEJDSLIV PÅ KANTEN – MELLEM AT BLIVE OG GÅ - TIDSSKRIFT FOR ARBEJDSLIV, ÅRGANG 22, NR. 1, 2020

    2019-05-21

    Med dette temanummer inviterer vi bidrag, der behandler og analyserer seniorers arbejdsliv, og hvordan det at være senior er koblet til fortløbende overvejelser om at forblive på arbejdsmarkedet eller at gå på pension. Det kan enten være i form af artikler, der undersøger hvilke sociale grupper, fag og professioner, der i særlig grad er erhvervsaktive efter den formelle pensionsalder; eller som i særlig grad er nødsaget til eller presset til at forlade arbejdsmarkedet. Men det kan også være artikler, der er nysgerrige på seniorers selvfortællinger og overvejelser om at blive eller gå; eller de mere subtile in- og eksklusionsprocesser, som observationer af seniorers levede arbejdsliv kan bidrage med. Der har i ganske mange år været fokus på seniorerne på arbejdsmarkedet. En lang række reformer har siden slutningen af 1990’erne sigtet mod at få fl ere ældre til at blive længere tid på arbejdsmarkedet. Senest har regeringen i maj 2018 nedsat den såkaldte Seniortænketank, der i sommeren 2019 skal barsle med forslag til, hvorledes seniorer kan tilbydes et bedre arbejdsliv og få fl ere til at udskyde pensionen. Ambitionerne er at få seniorerne til at udskyde deres tilbagetrækningstidspunkt, hvilket rejser spørgsmålet: Hvorfor er der nogen, der forlader arbejdsmarkedet før pensionsalderen, og hvorfor er der andre, der bliver på arbejdsmarkedet frem til eller ud over pensionsalderen? I analytisk forstand knytter disse spørgsmål an til de såkaldte ’Push’ og ’Stay’ mekanismer. Forskningen peger således på, at mange seniorer tvinges til at forlade arbejdsmarkedet (Push) før pensionsalderen, fordi de er uønskede af arbejdsgiverne (eller kollegaerne); fordi de er nedslidte og har et dårligt helbred på grund af et dårligt psykisk eller fysisk arbejdsmiljø, eller ekskluderes i forbindelse med indførelse af ny teknologi eller organisatoriske forandringer på arbejdspladsen. Til gengæld trækker mange seniorer sig sent tilbage, fordi de tilbydes nogle attraktive vilkår, f.eks. et spændende job, en god løn, gode relationer til ledelse og kollegaer – alt i alt fortsætter mange seniorer på arbejdsmarkedet frem til eller ud over pensionsalderen, fordi det for dem er berigende at have et lønarbejde (Stay). Seniorer på arbejdsmarkedet er således et aktuelt emne, der debatteres livligt, men det er nødvendigt med ny og forskningsbaseret viden om seniorers arbejdsliv på kanten mellem at blive og at gå.

    Læs mere om Call for papers: SENIORERS ARBEJDSLIV PÅ KANTEN – MELLEM AT BLIVE OG GÅ - TIDSSKRIFT FOR ARBEJDSLIV, ÅRGANG 22, NR. 1, 2020
  • Call for sessions: THE CHANGING NATURE OF NORDIC WORKING LIFE NORDIC WORKING LIFE CONFERENCE (NWLC) 10-12 JUNE 2020

    2019-05-21

    The scientific committee welcomes proposals for thematic sessions to the 2020 Nordic Working Life Conference. The theme of the conference is the changing nature of Nordic working life, labour markets, industrial relations and employment relationships. Around the world, Nordic labour markets are acclaimed for strong economic performance, social security, high equality, collective bargaining, job quality and high social trust. However, changes in the nature of work and modern capitalism is challenging and transforming the Nordic labour markets. New technologies and digital work platforms change employment relationships and working conditions. Polarization and precarization of the labour market reduces income equality and social trust. Labour migration and new preferences challenges traditional collective bargaining systems. The conference address among other things the history, evolution and sustainability of the Nordic models, the similarities and differences between the Nordic countries, how current challenges are handled and working life is transforming in the Nordic countries. Session proposals must include a title, short description of the theme/subject of the session, the type of papers, contact information of the organisers and keywords (max 1 page). The deadline for proposals is May 1, 2019. The scientific committee will review the proposals and decisions are announced on June 1, 2019 (at the latest). In selecting sessions, the scientific committee will assess the relevance of the proposal to the theme of the conference and prioritise sessions with organisers from different Nordic countries. Please submit your proposal on the conference homepage: www.nwlc2020.aau.dk (Easychair). After announcement of the sessions, abstracts can be submitted within each of the thematic sessions. The call for abstract opens on June 1 2019. Please, help us on by spreading this call in your network and among your colleagues! Conference organisers: Professor Thomas Bredgaard (thomas@dps.aau.dk) and Associate Professor Trine Lund Thomsen (tlt@cgs.aau.dk), Aalborg University.

    Aalborg, Denmark

    www.nwlc2020.aau.dk

    Læs mere om Call for sessions: THE CHANGING NATURE OF NORDIC WORKING LIFE NORDIC WORKING LIFE CONFERENCE (NWLC) 10-12 JUNE 2020
  • Call for papers: Seniorers arbejdsliv på kanten - mellem at blive og gå

    2019-02-25

    TIDSSKRIFT FOR ARBEJDSLIV, ÅRGANG 22, NR. 1, 2020

    Med dette temanummer inviterer vi bidrag, der behandler og analyserer seniorers arbejdsliv, og hvordan det at være senior er koblet til fortløbende overvejelser om at forblive på arbejdsmarkedet eller at gå på pension. Det kan enten være i form af artikler, der undersøger hvilke sociale grupper, fag og professioner, der i særlig grad er erhvervsaktive efter den formelle pensionsalder; eller som i særlig grad er nødsaget til eller presset til at forlade arbejdsmarkedet. Men det kan også være artikler, der er nysgerrige på seniorers selvfortællinger og overvejelser om at blive eller gå; eller de mere subtile in- og eksklusionsprocesser, som observationer af seniorers levede arbejdsliv kan bidrage med.

    Der har i ganske mange år været fokus på seniorerne på arbejdsmarkedet. En lang række reformer har siden slutningen af 1990’erne sigtet mod at få flere ældre til at blive længere tid på arbejdsmarkedet. Senest har regeringen i maj 2018 nedsat den såkaldte Seniortænketank, der i sommeren 2019 skal barsle med forslag til, hvorledes seniorer kan tilbydes et bedre arbejdsliv og få flere til at udskyde pensionen.

    Ambitionerne er at få seniorerne til at udskyde deres tilbagetrækningstidspunkt, hvilket rejser spørgsmålet: Hvorfor er der nogen, der forlader arbejdsmarkedet før pensionsalderen, og hvorfor er der andre, der bliver på arbejdsmarkedet frem til eller ud over pensionsalderen?

    I analytisk forstand knytter disse spørgsmål an til de såkaldte ’Push’ og ’Stay’ mekanismer. Forskningen peger således på, at mange seniorer tvinges til at forlade arbejdsmarkedet (Push) før pensionsalderen, fordi de er uønskede af arbejdsgiverne (eller kollegaerne); fordi de er nedslidte og har et dårligt helbred på grund af et dårligt psykisk eller fysisk arbejdsmiljø, eller ekskluderes i forbindelse med indførelse af ny teknologi eller organisatoriske forandringer på arbejdspladsen. Til gengæld trækker mange seniorer sig sent tilbage, fordi de tilbydes nogle attraktive vilkår, f.eks. et spændende job, en god løn, gode relationer til ledelse og kollegaer – alt i alt fortsætter mange seniorer på arbejdsmarkedet frem til eller ud over pensionsalderen, fordi det for dem er berigende at have et lønarbejde (Stay).

    Læs mere om Call for papers: Seniorers arbejdsliv på kanten - mellem at blive og gå
  • Call for papers: Ulønnet og Frivilligt Arbejde

    2019-01-28

    Langt de fleste undersøgelser, teorier og diskussioner indenfor arbejdslivsforskningen drejer sig enten implicit eller eksplicit om lønnet arbejde. Men hvad med alt det arbejde, man ikke får betaling for? Frivilligt arbejde, arbejde i lokalsamfundet, arbejdet som praktikant, ulønnet overarbejde mm. Denne form for arbejde er ikke bare ulønnet, men også usynligt og underbelyst i arbejdslivsforskningen. Dette temanummer har derfor til formål at bringe forskningsbidrag, der undersøger det ulønnede arbejde i dets mangfoldige former og organiseringer, samt dets individuelle og samfundsmæssige implikationer.

    Meget ulønnet arbejde udføres i tæt tilknytning til, og nogle gange som erstatning for, regulært lønnet arbejde. Flere brancher er kendt for at have en institutionaliseret kultur for ubetalt overarbejde, ulønnede praktikforløb og lignende. Det ulønnede arbejde udføres i mange tilfælde af mennesker i prekære ansættelser. Det er ofte unge uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet, der påtager sig dette gratis arbejde i håbet om at styrke deres CV, ’at få et ben indenfor’, og at øge deres fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet.

    Læs mere om Call for papers: Ulønnet og Frivilligt Arbejde
  • Call for papers: Etik i arbejdslivet

    2018-08-30

    Med temanummeret om etik i arbejdslivet ønsker redaktionen at præsentere et indblik i, hvordan etik på forskellige måder er involveret i menneskers arbejdsliv. Etik handler om sædvaner, normer og regler for det gode liv – og altså også for det gode arbejdsliv. Når vi for eksempel taler om at skabe bedre arbejdsmiljø eller bedre arbejdsliv, er ’det gode’ og ’det bedre’ funderet i etiske grundantagelser.

    Temaredaktionen inviterer bidrag, der belyser, hvordan etik kan begrebsliggøres og forstås i en arbejdslivskontekst. Vi inviterer også bidrag, der gennem empiriske analyser sætter fokus på, hvordan de konkrete arbejdsliv udfolder forskellige etiske perspektiver og levendegør etiske dilemmaer og paradokser. Og endelig bidrag, der viser mangfoldigheden i de etikker, der findes, skabes og undertiden støder sammen i organisationer, fagligheder og professionelle relationer.

    Læs mere om Call for papers: Etik i arbejdslivet
  • Call for papers: Et offentligt arbejdsmarked under pres

    2018-08-30

    Call for papers til Tidsskrift for Arbejdsliv 2019/2.

    Dette temanummer inviterer derfor bidrag, der behandler og analysere udviklingen i arbejdsforholdene på det offentlige arbejdsmarked med udgangspunkt i den seneste udvikling.  Temanummeret inviterer derfor bidrag, der ser på flere forhold ved det offentlige arbejdsmarkedet herunder:

    • Er den særlige mening og motivation, der knytter sig til arbejdet i den offentlige sektor truet?
    • Hvordan ses og opleves konsekvenserne af de nyere styringstiltag for arbejdet i den offentlige sektor, og hvordan bliver forskellige styringsrationaler omfortolket og omformuleret lokalt?
    • Hvordan påvirker udgiftspolitikken og effektiviseringsdagsordenen samarbejdet i aftalemodellen og de lokale SU/MED systemer?
    • Er atypiske og løst ansættelser fremtidens offentlige arbejdsmarked, og hvad betyder det for arbejdsvilkårene og leveringen af offentlige services?
    • Hvordan balanceres forholdet mellem målinger, styringsparadigmer og tillid?
    • Hvad skyldes den høje grad af stress i den offentlige sektor, og hvad kan gøres for at vende udviklingen?
    • Hvordan har OK18 påvirket samarbejdet på tværs af organisationer og faggrupper?
    Læs mere om Call for papers: Et offentligt arbejdsmarked under pres