Meddelelser

 

 

  • Call for papers: Nye organiseringer af arbejdslivet - mellem liv og arbejde

    2025-02-05

    De senere år er fleksibilitet i stigende grad blevet omdrejningspunktet for diskussioner om organisering af hverdagsliv og arbejdsliv. Krav om og ønsker til fleksibilitet afspejler i høj grad forandringer i normer og værdier i familie- og livsformer – og potentielt også i vores forhold til arbejdet.  

    Arbejdet udgør en central del af tilværelsen både hvad angår selvforståelse, identitet og som sikring af indkomst. Samtidig bliver deltagelse på arbejdsmarkedet i stadig stigende grad understreget fra politisk hold som en borgers forpligtelse i dagens velfærdssamfund. For arbejdstagerne på det danske arbejdsmarked har arbejdet ofte fungeret som det organiserende princip for planlægningen af dagligdagen. Familie- og fritidsaktiviteter blev tit planlagt rundt om arbejdet, med en forudsætning om at begge forældre arbejdede.   

    I løbet af det seneste årti har vi dog været vidner til en større diversitet i, hvordan – hvis overhovedet – arbejdet har fungeret som udgangspunkt for organiseringen af hverdagen for den enkelte arbejdstager. Den teknologiske udvikling har samtidig muliggjort alternative organiseringsprincipper med større fleksibilitet, som fx platforms- og grænseløst arbejde, hvor andre livsforhold potentielt kan bestemme organiseringen af dagligdagen.  Årsagerne til disse forandringer kan ses som en kombination af ændringer i arbejdsværdier, hvilket viser sig i diskussioner om FIRE (financial independence, retire early) og quiet quitting, og i teknologiske forandringer, der muliggør alternative former for arbejdsorganisering gennem øget grad af fleksibilitet.

    Læs mere om Call for papers: Nye organiseringer af arbejdslivet - mellem liv og arbejde
  • Omstrukturering af Tidsskrift for Arbejdsliv

    2024-11-21

    Kære abonnent af Tidsskrift for Arbejdsliv

    Først vil vi takke for at du støtter Tidsskrift for Arbejdsliv. Det håber vi du vil blive ved med. Det er af afgørende betydning for at vi bliver ved med at have et dansk tidsskrift om arbejdsliv.

    Tidsskriftet er igennem 25 år udgivet af Center for Studier i Arbejdsliv (CSA) og udkommet både i en trykt udgave og digitalt. Men udviklingen er i mange år gået i retning af digitale formater og open access, så flest muligt kan få adgang med til artikler som er baseret på offentlig finansieret forskning.

    Det princip er vi enige i. Så per 1 januar 2025 overgår tidsskriftet til full open acess. Og skønt vi holder meget af vores smukke trykte eksemplarer, udkommer vi kun digitalt på https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv, og alle artikler, kronikker og debatindlæg bliver fuldt tilgængelige.

    Det er imidlertid ikke gratis at udgive tidsskriftet, selvom det ikke trykkes. Skønt redaktion og reviewere arbejder ulønnet, så koster korrektur, layout og website.

    Så vi har stadig brug din støtte og åbner i det nye år for muligheden for at overgå fra abonnent til ’ven’ af tidsskriftet og det bliver ovenikøbet lidt billigere. Et bidrag på blot 200 kr årligt vil gøre underværker.

    Som ven af tidsskriftet får du fortsat rabat på deltagelse i CSAs årlige konference og invitation til faglige arrangementer i løbet af året. Men først og fremmest er du med til at sikre at vi stadig har et dansk tidsskrift om arbejdsliv.

     

    På vegne af redaktionen og CSA

     

    Annette Kamp og Thomas Milsted

    Hovedredaktør      Forperson for CSA    

    Læs mere om Omstrukturering af Tidsskrift for Arbejdsliv
  • Call for papers: Arbejdslivet i den grønne omstilling

    2024-02-05

    Danmark og resten af verden gennemgår i disse år en omstilling mod en mere bæredygtig fremtid for at undgå de værste konsekvenser af klimaforandringer og biodiversitetskrisen.

    Omstillingen berører ikke mindst vores arbejdsliv. Den kræver nye produktionsmetoder, nye måder at forvalte ressourcer på, ny regulering- og nye måder at arbejde på.

    Indholdet i arbejdet ændrer sig og nye virksomheder opstår (f.eks. solcellefarme). Nye teknologier og materialer fører nye risici med sig, som skal erkendes, inden vi kan regulere dem. Omstillingen kalder også på ny viden og kompetencer. Det gælder eksempelvis i energisektoren (f.eks. i vindmølleindustrien), i transportsektoren og i produktionsindustrien, i serviceindustrien (affaldssortering, rengøring, madlavning); I byggebranchen og i andre typer håndværk (automekanikere f.eks.). Uddannelsesområdet, detailhandelen, turistindustrien og mange andre brancher bliver også påvirket, og der bliver stillet mere eller mindre eksplicitte krav om, at de bidrager til den grønne omstilling. Her er de specifikke mål og forventninger måske mindre konkrete og omfattende— men langt de fleste typer arbejde er i en eller anden grad involveret i den grønne omstilling.  Nogle brancher som f.eks. landbrug, fiskeri og transport er udsat for så mange nye krav og reguleringer, at det har ført til protester. De berørte føler sig truet på deres levebrød og indtjening.  Andre ser omstillingen som en mulighed for øget indtjening og flere og mere meningsfulde jobs— og atter andre ser den grønne omstilling som en anledning til at tænke helt anderledes om den måde, vi har indrettet vores samfund og arbejdsliv på.

    Læs mere om Call for papers: Arbejdslivet i den grønne omstilling