• Call for Papers: velfærdsprofessioner, styringsteknologi og faglighed Tidsskrift for Arbejdsliv, årgang 22, nr 3 2020

    2019-10-04

    Velfærdsprofessioner, styringsteknologi og faglighed

    Arbejdet i velfærdsprofessionerne er under gennemgribende forandring. Over de seneste årtier har bølger af reformprogrammer i samspil med introduktionen af nye teknologier og værktøjer været med til at skubbe til velfærdsprofessionernes roller, faglighed, autonomi og autoritet. Teknologier og værktøjer, der er udviklet i private sektorer eller under andre statslige modeller end den danske kopieres, oversættes og implementeres i både administration og mere borgernært arbejde.

     

    I dette temanummer vil vi særligt sætte fokus på, hvordan teknologier, såsom flowdiagrammer, tidsregistreringssystemer, pakkeforløb, kvalitetssikringskoncepter og andre digitale eller analoge styringsteknologier får indflydelse på professionelles arbejde. Disse styringsteknologier bidrager til at organisere, systematisere, kontrollere, effektivisere, evaluere eller standardisere velfærdsarbejdets rammer og indhold. Sådanne nye styringsteknologier er med til at forskyde ansvarsområder og tildele både professionelle og borgere nye roller og opgaver som ændrer rammerne for at udøve faglige skøn.

     

    Læs mere om Call for Papers: velfærdsprofessioner, styringsteknologi og faglighed Tidsskrift for Arbejdsliv, årgang 22, nr 3 2020
  • Call for papers: Når forskelle udfordrer i arbejdslivet - krænkende handlinger, mobning, seksuel chikane samt diskrimination

    2019-06-27

    Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane, er fænomener, der alle tager afsæt i omstændigheder og vilkår, hvor forskelle bliver problematiske. Oplevede forskelle er ligeledes typisk afsæt og accelerator for diskrimination og marginalisering, når de udfolder sig i arbejdslivet.

    I dette temanummer af Tidsskrift for Arbejdsliv sætter vi fokus på, når forskelle (i ordets bredeste forstand) er med til at skabe in- og eksklusionsmekanismer i arbejdsliv. Vi ønsker at invitere til forskning af omstændigheder og vilkår for disse (og lignende) fænomener, samtidig med at vi gerne ser forskning, der åbner og udfordrer begreberne/fænomenerne og/eller ser på, hvordan, der kan arbejdes med at forebygge eller løse disse brydninger i arbejdslivet.

    Læs mere om Call for papers: Når forskelle udfordrer i arbejdslivet - krænkende handlinger, mobning, seksuel chikane samt diskrimination
  • Call for papers: SENIORERS ARBEJDSLIV PÅ KANTEN – MELLEM AT BLIVE OG GÅ - TIDSSKRIFT FOR ARBEJDSLIV, ÅRGANG 22, NR. 1, 2020

    2019-05-21

    Med dette temanummer inviterer vi bidrag, der behandler og analyserer seniorers arbejdsliv, og hvordan det at være senior er koblet til fortløbende overvejelser om at forblive på arbejdsmarkedet eller at gå på pension. Det kan enten være i form af artikler, der undersøger hvilke sociale grupper, fag og professioner, der i særlig grad er erhvervsaktive efter den formelle pensionsalder; eller som i særlig grad er nødsaget til eller presset til at forlade arbejdsmarkedet. Men det kan også være artikler, der er nysgerrige på seniorers selvfortællinger og overvejelser om at blive eller gå; eller de mere subtile in- og eksklusionsprocesser, som observationer af seniorers levede arbejdsliv kan bidrage med. Der har i ganske mange år været fokus på seniorerne på arbejdsmarkedet. En lang række reformer har siden slutningen af 1990’erne sigtet mod at få fl ere ældre til at blive længere tid på arbejdsmarkedet. Senest har regeringen i maj 2018 nedsat den såkaldte Seniortænketank, der i sommeren 2019 skal barsle med forslag til, hvorledes seniorer kan tilbydes et bedre arbejdsliv og få fl ere til at udskyde pensionen. Ambitionerne er at få seniorerne til at udskyde deres tilbagetrækningstidspunkt, hvilket rejser spørgsmålet: Hvorfor er der nogen, der forlader arbejdsmarkedet før pensionsalderen, og hvorfor er der andre, der bliver på arbejdsmarkedet frem til eller ud over pensionsalderen? I analytisk forstand knytter disse spørgsmål an til de såkaldte ’Push’ og ’Stay’ mekanismer. Forskningen peger således på, at mange seniorer tvinges til at forlade arbejdsmarkedet (Push) før pensionsalderen, fordi de er uønskede af arbejdsgiverne (eller kollegaerne); fordi de er nedslidte og har et dårligt helbred på grund af et dårligt psykisk eller fysisk arbejdsmiljø, eller ekskluderes i forbindelse med indførelse af ny teknologi eller organisatoriske forandringer på arbejdspladsen. Til gengæld trækker mange seniorer sig sent tilbage, fordi de tilbydes nogle attraktive vilkår, f.eks. et spændende job, en god løn, gode relationer til ledelse og kollegaer – alt i alt fortsætter mange seniorer på arbejdsmarkedet frem til eller ud over pensionsalderen, fordi det for dem er berigende at have et lønarbejde (Stay). Seniorer på arbejdsmarkedet er således et aktuelt emne, der debatteres livligt, men det er nødvendigt med ny og forskningsbaseret viden om seniorers arbejdsliv på kanten mellem at blive og at gå.

    Læs mere om Call for papers: SENIORERS ARBEJDSLIV PÅ KANTEN – MELLEM AT BLIVE OG GÅ - TIDSSKRIFT FOR ARBEJDSLIV, ÅRGANG 22, NR. 1, 2020
  • Call for sessions: THE CHANGING NATURE OF NORDIC WORKING LIFE NORDIC WORKING LIFE CONFERENCE (NWLC) 10-12 JUNE 2020

    2019-05-21

    The scientific committee welcomes proposals for thematic sessions to the 2020 Nordic Working Life Conference. The theme of the conference is the changing nature of Nordic working life, labour markets, industrial relations and employment relationships. Around the world, Nordic labour markets are acclaimed for strong economic performance, social security, high equality, collective bargaining, job quality and high social trust. However, changes in the nature of work and modern capitalism is challenging and transforming the Nordic labour markets. New technologies and digital work platforms change employment relationships and working conditions. Polarization and precarization of the labour market reduces income equality and social trust. Labour migration and new preferences challenges traditional collective bargaining systems. The conference address among other things the history, evolution and sustainability of the Nordic models, the similarities and differences between the Nordic countries, how current challenges are handled and working life is transforming in the Nordic countries. Session proposals must include a title, short description of the theme/subject of the session, the type of papers, contact information of the organisers and keywords (max 1 page). The deadline for proposals is May 1, 2019. The scientific committee will review the proposals and decisions are announced on June 1, 2019 (at the latest). In selecting sessions, the scientific committee will assess the relevance of the proposal to the theme of the conference and prioritise sessions with organisers from different Nordic countries. Please submit your proposal on the conference homepage: www.nwlc2020.aau.dk (Easychair). After announcement of the sessions, abstracts can be submitted within each of the thematic sessions. The call for abstract opens on June 1 2019. Please, help us on by spreading this call in your network and among your colleagues! Conference organisers: Professor Thomas Bredgaard (thomas@dps.aau.dk) and Associate Professor Trine Lund Thomsen (tlt@cgs.aau.dk), Aalborg University.

    Aalborg, Denmark

    www.nwlc2020.aau.dk

    Læs mere om Call for sessions: THE CHANGING NATURE OF NORDIC WORKING LIFE NORDIC WORKING LIFE CONFERENCE (NWLC) 10-12 JUNE 2020
  • Call for papers: Seniorers arbejdsliv på kanten - mellem at blive og gå

    2019-02-25

    TIDSSKRIFT FOR ARBEJDSLIV, ÅRGANG 22, NR. 1, 2020

    Med dette temanummer inviterer vi bidrag, der behandler og analyserer seniorers arbejdsliv, og hvordan det at være senior er koblet til fortløbende overvejelser om at forblive på arbejdsmarkedet eller at gå på pension. Det kan enten være i form af artikler, der undersøger hvilke sociale grupper, fag og professioner, der i særlig grad er erhvervsaktive efter den formelle pensionsalder; eller som i særlig grad er nødsaget til eller presset til at forlade arbejdsmarkedet. Men det kan også være artikler, der er nysgerrige på seniorers selvfortællinger og overvejelser om at blive eller gå; eller de mere subtile in- og eksklusionsprocesser, som observationer af seniorers levede arbejdsliv kan bidrage med.

    Der har i ganske mange år været fokus på seniorerne på arbejdsmarkedet. En lang række reformer har siden slutningen af 1990’erne sigtet mod at få flere ældre til at blive længere tid på arbejdsmarkedet. Senest har regeringen i maj 2018 nedsat den såkaldte Seniortænketank, der i sommeren 2019 skal barsle med forslag til, hvorledes seniorer kan tilbydes et bedre arbejdsliv og få flere til at udskyde pensionen.

    Ambitionerne er at få seniorerne til at udskyde deres tilbagetrækningstidspunkt, hvilket rejser spørgsmålet: Hvorfor er der nogen, der forlader arbejdsmarkedet før pensionsalderen, og hvorfor er der andre, der bliver på arbejdsmarkedet frem til eller ud over pensionsalderen?

    I analytisk forstand knytter disse spørgsmål an til de såkaldte ’Push’ og ’Stay’ mekanismer. Forskningen peger således på, at mange seniorer tvinges til at forlade arbejdsmarkedet (Push) før pensionsalderen, fordi de er uønskede af arbejdsgiverne (eller kollegaerne); fordi de er nedslidte og har et dårligt helbred på grund af et dårligt psykisk eller fysisk arbejdsmiljø, eller ekskluderes i forbindelse med indførelse af ny teknologi eller organisatoriske forandringer på arbejdspladsen. Til gengæld trækker mange seniorer sig sent tilbage, fordi de tilbydes nogle attraktive vilkår, f.eks. et spændende job, en god løn, gode relationer til ledelse og kollegaer – alt i alt fortsætter mange seniorer på arbejdsmarkedet frem til eller ud over pensionsalderen, fordi det for dem er berigende at have et lønarbejde (Stay).

    Læs mere om Call for papers: Seniorers arbejdsliv på kanten - mellem at blive og gå
  • Call for papers: Ulønnet og Frivilligt Arbejde

    2019-01-28

    Langt de fleste undersøgelser, teorier og diskussioner indenfor arbejdslivsforskningen drejer sig enten implicit eller eksplicit om lønnet arbejde. Men hvad med alt det arbejde, man ikke får betaling for? Frivilligt arbejde, arbejde i lokalsamfundet, arbejdet som praktikant, ulønnet overarbejde mm. Denne form for arbejde er ikke bare ulønnet, men også usynligt og underbelyst i arbejdslivsforskningen. Dette temanummer har derfor til formål at bringe forskningsbidrag, der undersøger det ulønnede arbejde i dets mangfoldige former og organiseringer, samt dets individuelle og samfundsmæssige implikationer.

    Meget ulønnet arbejde udføres i tæt tilknytning til, og nogle gange som erstatning for, regulært lønnet arbejde. Flere brancher er kendt for at have en institutionaliseret kultur for ubetalt overarbejde, ulønnede praktikforløb og lignende. Det ulønnede arbejde udføres i mange tilfælde af mennesker i prekære ansættelser. Det er ofte unge uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet, der påtager sig dette gratis arbejde i håbet om at styrke deres CV, ’at få et ben indenfor’, og at øge deres fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet.

    Læs mere om Call for papers: Ulønnet og Frivilligt Arbejde
  • Call for papers: Etik i arbejdslivet

    2018-08-30

    Med temanummeret om etik i arbejdslivet ønsker redaktionen at præsentere et indblik i, hvordan etik på forskellige måder er involveret i menneskers arbejdsliv. Etik handler om sædvaner, normer og regler for det gode liv – og altså også for det gode arbejdsliv. Når vi for eksempel taler om at skabe bedre arbejdsmiljø eller bedre arbejdsliv, er ’det gode’ og ’det bedre’ funderet i etiske grundantagelser.

    Temaredaktionen inviterer bidrag, der belyser, hvordan etik kan begrebsliggøres og forstås i en arbejdslivskontekst. Vi inviterer også bidrag, der gennem empiriske analyser sætter fokus på, hvordan de konkrete arbejdsliv udfolder forskellige etiske perspektiver og levendegør etiske dilemmaer og paradokser. Og endelig bidrag, der viser mangfoldigheden i de etikker, der findes, skabes og undertiden støder sammen i organisationer, fagligheder og professionelle relationer.

    Læs mere om Call for papers: Etik i arbejdslivet
  • Call for papers: Et offentligt arbejdsmarked under pres

    2018-08-30

    Call for papers til Tidsskrift for Arbejdsliv 2019/2.

    Dette temanummer inviterer derfor bidrag, der behandler og analysere udviklingen i arbejdsforholdene på det offentlige arbejdsmarked med udgangspunkt i den seneste udvikling.  Temanummeret inviterer derfor bidrag, der ser på flere forhold ved det offentlige arbejdsmarkedet herunder:

    • Er den særlige mening og motivation, der knytter sig til arbejdet i den offentlige sektor truet?
    • Hvordan ses og opleves konsekvenserne af de nyere styringstiltag for arbejdet i den offentlige sektor, og hvordan bliver forskellige styringsrationaler omfortolket og omformuleret lokalt?
    • Hvordan påvirker udgiftspolitikken og effektiviseringsdagsordenen samarbejdet i aftalemodellen og de lokale SU/MED systemer?
    • Er atypiske og løst ansættelser fremtidens offentlige arbejdsmarked, og hvad betyder det for arbejdsvilkårene og leveringen af offentlige services?
    • Hvordan balanceres forholdet mellem målinger, styringsparadigmer og tillid?
    • Hvad skyldes den høje grad af stress i den offentlige sektor, og hvad kan gøres for at vende udviklingen?
    • Hvordan har OK18 påvirket samarbejdet på tværs af organisationer og faggrupper?
    Læs mere om Call for papers: Et offentligt arbejdsmarked under pres