Tidsskrift for Arbejdsliv

Digitale teknologier i arbejdslivet

Sidsel Lond Grosen — 2018-11-08

Fra skøn til algoritme

Lise Justesen — 2018-11-09

Den danske offentlige sektor præges af en ambitiøs digitaliseringsdagsorden, som blandt andet indebærer automatisering af stadigt flere arbejdsprocesser. Indførslen af ’digitaliseringsklar lovgivning’ betyder, at lovgivning skal designes, således at det samtænkes, hvordan administrative processer kan automatiseres, hvordan professionelle skøn kan reduceres, og hvordan dette spiller sammen med tekniske løsninger. Problematiseringen af den administrative sagsbehandler og ikke mindst hendes professionelle skøn ændrer organiseringen af arbejdet på væsentlige punkter i den offentlige sektor – rutinearbejde skal varetages af robotter på ’hovedvejen’, og kun det komplekse arbejde skal varetages af mennesker på ’sidevejene’. Bag dette ligger en effektiviseringstankegang og en ambition om ensartethed og øget retssikkerhed, som kun sjældent tematiserer det kompensationsarbejde, som offentlige ansatte må udføre, når robotter erstatter professionelt skøn.

Velfærdsteknologi mellem ansvar og distance

Annette Kamp — 2018-11-09

Velfærdsteknologier er i de sidste 10 år blevet et centralt element i digitaliseringen af den offentlige sektor. Velfærdsteknologier virker helt ude hos borgerne og er med til at skabe nye roller og relationer for borgere og professionelle. Denne udvikling er med til at forandre arbejdet i ældreplejen, hvor forskellige velfærdsteknologier – som hér virtuel hjemmepleje, sensorgulve og skylle/tørretoiletter – understøtter de professionelles tilbagetrækning fra borgerens private sfære, samtidig med at de skal muliggøre professionel ansvarstagen på højt niveau. Det medfører dilemmaer og paradokser i udøvelsen af professionelt ansvar på afstand samt nye risici og usikkerheder som de professionelle må håndtere.

Digitale regionale sundhedssystemer udfordrer interprofessionelle samarbejdspraksisser

Vibeke Andersen — 2018-11-09

Sundhedssektoren i Danmark er udfordret på mange områder. Omfattende digitaliseringsbestræbelser, som store regionale digitale sundhedssystemer, ses især fra politisk hold som et centralt middel til at løse nogle af disse udfordringer. Samtidig peges der på koncepter til at styrke samarbejdet mellem de enkelte professioner. I denne artikel undersøger vi empirisk, ud fra en praksisteoretisk tilgang, hvordan et digitalt regionalt sundhedssystem udfordrer professionerne og ændrer de eksisterende arbejdspraksisser, som har fokus på faglighed, engagement og mening og dermed udfordrer de initiativer til interprofessionelt samarbejde, som er iværksat i forbindelse med samarbejdskonceptet IPLS.

Ny teknologi

Bent Greve — 2018-11-09

Ny teknologi har i lang tid påvirket arbejdsmarkedernes udvikling i mange lande, og teknologisk arbejdsløshed som begreb har været anvendt i en del år. Artiklen diskuterer og analyserer, hvordan de mulige forandringer i teknologi vil påvirke arbejdsmarkedet især i relation til antallet af og typer af job, og herunder om det øger risikoen for højere ledighed eller ej, og om særlige grupper er udsatte. Artiklen sammenfatter viden om teknologisk udvikling med skøn over udviklingen i antallet af jobs og forandringer i jobfunktioner. Konklusionen er, at der vil komme markante ændringer i mange jobs, som følge af, at mange funktioner kan automatiseres, hvorimod det er vanskeligere præcist at vurderet omfanget for antallet af jobs, der destrueres og jobs, der skabes.

Hvad er egentlig problemet ved digitale arbejdsplatforme?

Søren Salling Weber — 2018-11-09

Susskind, R. & Susskind, D. (2015). The future of professions. How technology will transform the work of human experts

Annette Kamp — 2018-11-09

Olga Ravn: De ansatte

Eskil Halberg — 2018-11-09