Tidsskrift for Arbejdsliv

Der skal to til tango – Samspil mellem arbejdslivsviden og praksis

Klaus T. Nielsen — 2021-05-21

Danmark har fået en ny National strategi for arbejdsmiljøforskning (Beskæftigelsesministeriet 2020). I 2017 viste det sig, at der var problemer med at opfylde målene i den strategi for arbejdsmiljøet, man havde arbejdet ud fra siden 2011. Der var ikke sket det målsatte fald i belastningerne i såvel det psykiske som i det fysisk arbejdsmiljø – tværtimod. For at tage højde for den manglende succes med at opfylde målene, blev der i 2018 nedsat et ’Ekspertudvalg om udredning af arbejdsmiljøindsatsen’, og det forholdt sig også til forskning. Den manglende succes med at sænke belastningerne blev bl.a. set som en konsekvens af, at arbejdspladserne manglede relevant viden, som understøttede dem i at løse arbejdsmiljøproblemerne. Ekspertudvalget lagde i deres anbefalinger i 2019 bl.a. op til, at der skulle udformes en national arbejdsmiljøforskningsstrategi – det er den, vi har fået i oktober 2020 – og at vi skulle blive bedre til at måle effekterne af indsatsen; samt at formidlingen af forskningen skulle fungere med en klarere ’rollefordeling’. Selve forskningsstrategien ligger i forlængelse af ekspertudvalgets anbefalinger om en mere brugbar forskning: Forskningen skal være et redskab til at skabe et bedre arbejdsmiljø. Dette baserer sig dog på, at feltet bliver bedre til at oversætte den viden, som ligger i forskningen og i organisationerne til konkrete praksisser. Det er således ikke blot mere forskningsviden, der efterlyses, men også nye måder at forstå og facilitere en udveksling og bearbejdning af viden mellem forskere, relevante mellemled og forskningsbrugere.

Arbejdslivsviden, teori og praksis

Anders Buch — 2021-05-20

Denne artikel spørger til, om teoretiseret arbejdslivsviden er af en anden karakter end praksis, og hvad der nærmere skal forstås ved teori og praksis. Teori og praksis stilles ofte overfor hinanden i et modsætningsforhold. Denne artikel går imidlertid bag om og kritiserer modstillingen med henblik på at forstå samspillet mellem teoretiseret arbejdslivsviden og praksis på måder, der ikke forudsætter en dikotomisk relation. Artiklen udforsker konceptuelt forskellige vidensproduktionsformer i arbejdslivsforskningen med henblik på at bestemme teoretisk arbejdslivsviden nærmere i forhold til de forskellige formål samt ontologiske, epistemologiske og metodologiske antagelser, der forudsættes i arbejdslivsforskningen. Artiklen redegør for, hvordan henholdsvis praksis og teori er blevet og bliver forstået forskelligt, og eksemplifi cerer forskellige typer af teoretisering i aktuel arbejdslivsforskning. Den viser, at arbejdslivsforskningen har forskellige normative prioriteter, og at det er nødvendigt at forstå disse for at begribe samspillet mellem arbejdslivsviden og praksis.

Arbejdsmiljørådgiveren som brobygger mellem forskning og praksis

Ulrik Gensby — 2021-05-20

Denne artikel stiller skarpt på arbejdsmiljørådgiverens rolle som brobygger mellem forskning og praksis. Artiklen præsenterer resultater fra en systematisk udviklingsproces med følgeforskning (Bifrost), hvor seks rådgiverenheder og seks små og mellemstore virksomheder (SMV’er) har samarbejdet om at skabe en metode til fremme af samarbejdet mellem rådgivere og virksomheder omkring forebyggelse og håndtering af stressrelateret sygefravær. Artiklen introducerer begrebet vidensbrobygning set i relation til rollen som rådgiver og defi nerer tre oversættelsesmæssige færdigheder og en række kompetencer for målrettet brobyggende arbejdsmiljørådgivning. Projektets resultater kan tjene som input til fremadrettede kompetenceudviklingsaktiviteter og metoder til koordinering af viden mellem arbejdsmiljørådgivere, forskere og SMV’er i det danske arbejdsmiljøssystem.

Samspil mellem arbejdsmiljøviden, muskelskeletbesvær og fysisk belastende arbejde

Emil Sundstrup — 2021-05-20

Dette studie undersøger sammenhængen mellem muskelskeletbesvær (MSB) og a) viden om arbejdsmiljø og helbred blandt arbejdstagere med fysisk belastende arbejde og b) deres adgang til information om arbejdsmiljø og helbred. Derefter undersøges og diskuteres, hvorfra og i hvilket format information om arbejdsmiljø og helbred med fordel kan formidles til medarbejdere med og uden MSB. Artiklen gør brug af data fra en spørgeskemaundersøgelse hvor 2.119 medarbejdere med fysisk belastende arbejde svarede på spørgsmål om smerter i muskler og led, og kilder til og viden om arbejdsmiljø og helbred. Multivariable regressionsanalyser viste, at medarbejdere med MSB i større omfang havde både manglende adgang til information (odds-ratio=2,17; 95% konfi densinterval=[1,54-3,08]) og utilstrækkelig viden om arbejdsmiljø og helbred (odds-ratio=2,23; 95% konfi densinterval=[1,61-3,07]) sammenlignet med deres smertefrie kolleger. Medarbejdere med MSB fi k primært information om arbejdsmiljø og helbred via interne arbejdsmiljøformidlere på arbejdspladserne, men ønskede mere arbejdspladsnær information via kurser, undersøgelser på arbejdspladsen og kampagner. En fokuseret indsats for at få relevant viden om arbejdsmiljø og helbred formidlet til medarbejdere med MSB og fysisk belastende arbejde synes at have potentiale til at gøre en forskel.

Nye arbejdsdelinger i socialpædagogisk praksis

Jonas Sprogøe — 2021-05-20

Denne artikel tager afsæt i et forsknings- og udviklingsprojekt omkring digital dokumentation i og af socialpædagogisk praksis. I artiklen analyseres, hvordan faglighed og arbejdsdelinger forhandles under arbejdet med digitale dokumentationssystemer i tre forskellige socialpædagogiske institutionstyper; den markedsorienterede, den bureaukratiske og den pædagogiske institution. Vi viser, hvordan de tre institutionstyper og deraf forskellige dokumentationspraksis afstedkommer forskellige arbejdsdelinger. På baggrund heraf diskuteres udfordringer og muligheder for organisatorisk orienteret professionsudvikling inden for de tre institutionstyper. Artiklen afsluttes med en skitsering af opmærksomhedspunkter for henholdsvis socialpædagogiske tilbud, professionsuddannelserne og den enkelte professionelle i forhold til professionsudvikling i en dokumentationsoptik.

Bør arbejdspladsvurderinger offentliggøres?

Peter Dahler-Larsen — 2021-05-20

Bør arbejdspladsvurderinger (APV) offentliggøres? Efter en konceptuel introduktion til evaluativ information i lyset af begreber som situerethed, relevans, kodifi cering og cirkulation præsenteres i artiklen nogle empiriske resultater fra en ny undersøgelse af APV i den offentlige sektor i Danmark. På det grundlag argumenteres for, at offentliggørelse af APV vil fremme en bedre implementering af den eksisterende lovgivning, gøre det muligt at identifi cere arbejdspladser med særskilt store arbejdsmiljøproblemer, hjælpe med at sprede gode eksempler og styrke den demokratiske kontrol med arbejdsmiljøet.