Tidsskrift for Arbejdsliv

Mandearbejde

Ida Juul — 2018-06-01

Maskulinitet og emotionelt kantarbejde

Thomas Friis Søgaard — 2018-06-01

Vestlige storbyer har siden 1970’erne oplevet en massiv vækst i den alkoholbaserede fest- og nattelivsøkonomi. Transformationen af den indre storbys nat til en fest- og forbrugszone har afstedkommet voksende problemer med uorden, vold og kriminalitet. Barer og natklubber ansætter derfor ofte dørmænd til at ekskludere urolige personer, der anses som en trussel mod beværtningernes generering af økonomisk profit. Set i lyset af at dørmænd, i deres forsøg på at regulere nattelivets urolige kroppe, ofte selv er udsat for vold og trusler, trækker denne artikel på nyere maskulinitetsforskning og Lyngs teori om ’kantarbejde’ til at belyse, hvad der får mænd til at give sig i kast med dette risikofyldte og emotionelt udfordrende arbejde. Artiklen giver ydermere et indblik i, hvordan (dør)mænds maskulinitetskonstruktioner og forsøg på at håndtere voldsrelaterede risici og frygt er centrale elementer i skabelsen af profit i den kapitalistiske nattelivsøkonomi.

”Man må kunne tage noget lort!”

Peter Hornbæk Frostholm — 2018-06-01

Når man begår sig på en arbejdsplads, er der mange ting, man må lære for at finde ud af at høre til. På et af DSB’s store værksteder i provinsen må man som mand og håndværker, foruden at lære at tilpasse sit håndværk til praktisk arbejde på stedet, lære at ”kunne tage noget lort!”. Til den lokalt situerede handleviden på stedet knytter der sig et korpus af humorudvekslinger og en helt særlig jargon, som man må kunne lære at finde sig til rette i og i sidste ende mestre for at få plads i det markante mandefællesskab på stedet.

Forestillinger om ungdom og (u)modenhed i et maskulint praksisfællesskab

Morten Kyed — 2018-06-01

I denne artikel undersøges symbolske forskelle mellem generationer i ambulancetjenesten. Ambulancetjenesten er et stærkt mandedomineret fag (Larsen m.fl. 2016), omgivet af mange traditionelle maskuline symboler (heroiske handlinger, autoritet, store larmende biler osv.). Men det er også et fag, som de seneste fem-syv år er skiftet fra primært at rekruttere elever med en forudgående militær- og håndværksmæssig baggrund til at prioritere unge med studentereksamen samt omsorgsfaglig erfaring (Kyed 2016). Dette skifte i rekrutteringsmønstret betyder bl.a., at de nye elever har en anderledes kønnet habitus end de ældre reddere. Formålet med denne artikel er at belyse, hvordan erfarne mandlige ambulancereddere fortolker og positionerer sig i relation til deres yngre og mere uerfarne kolleger.

Mandearbejde i kvindefag

Kenn Warming — 2018-06-01

Mandearbejde i kvindefag lyder umiddelbart selvmodsigende. Med afsæt i 45 interviews viser denne artikel, at mandlige pædagoger, SOSU’er og sygeplejersker på én og samme tid er traditionsbrydere på grund af deres valg af karrierevej, samtidig med at de gennem deres praksisser og adfærd bekræfter etablerede forståelser af køn. Artiklen belyser, hvordan mænd inden for omsorgsområdet, der typisk betragtes som upassende for ’rigtige’ mænd, assimileres og varetager mandeopgaver. Omsorgsarbejdet maskuliniseres gennem en betoning af bestemte arbejdsmæssige forhold samt anvendelse af særlig retorik. Konkret samles mænd inden for arbejdsfelter såsom maskinbetjening, administration/ledelse, fysisk udfoldelse, action og uforudsigelighed. Mens flertallet af mændene ønsker at påtage sig disse opgaver – og dermed indtage en normativ passende position i et kvindedomineret fag – så mødes de også med forventninger om at påtage sig sådanne opgaver.

Arbeidsmigrasjon og den nordiske modellen:

Hege Eggen Børve — 2018-06-01

Hva skjer med den nordiske modellen når store deler av arbeidsoperasjonene utføres av arbeidsinnvandrere som er midlertidig ansatte? I artikkelen anvendes organisasjonsteoretiske og institusjonelle perspektiver for å utforske hvordan den nordiske modellens premisser på virksomhetsnivå påvirkes av et høyt innslag av arbeidsinnvandrere. Analysen viser at arbeidsmigrantene møter institusjonelle logikker som bryter med arbeidserfaringer de har fra eget hjemland. Dette kan bety at økt arbeidsmigrasjon bidrar til å utfordre den nordiske arbeidslivsmodellen