Tidsskrift for Arbejdsliv

Køn og uligestilling i arbejdslivet – et vedvarende problem

Jo Krøjer — 2022-01-03

Siden patriarkatsteoretikerne for et halvt århundrede siden (Haug 1972, Reskin & Hartmann 1986, Walby 1986, Wikander 1988) påviste, at den samfundsmæssige arbejdsdeling ikke meningsfuldt og tilstrækkeligt kan forstås uden at køn medtænkes, har køn og kønnede aspekter af den samfundsmæssige produktion og dermed arbejdslivet og arbejdsmarkedet fået en stadig mere central placering i arbejdslivsforskningen. I Danmark har vi kun et begreb for køn, som både rummer et biologisk køn (sex) og et kulturelt konstrueret køn (gender). Når dette temanummer henviser til køn, henvises der således til både biologisk køn og kulturelt konstrueret køn. På dansk har vi som bekendt ikke begreber der specificerer hvilket kønsperspektiv der er tale om, ligesom det er tilfældet på engelsk. Judith Butler (1990, 1993) var en af de første til at pege på at de to perspektiver på køn ikke kan adskilles. Selvom det umiddelbart kan virke relativt ufarligt at arbejde med et begreb om kulturelt konstrueret køn, er det bestemt ikke tilfældet aktuelt. Faktisk er dette tema nr. blevet til i en periode hvor forskning om køn og ligestilling er blevet et varmt emne på den politisk arena. Et eksempel på dette er, at Judith Butler eksplicit nævner Danmark i en debatartikel fra oktober 2021 i ‘The Guardian’ med titlen: ”Why is the idea of ‘gender’ provoking backlash the world over?” https:// www.theguardian.com/us-news/commentis-free/2021/oct/23/judith-butler-gender-ideology-backlash (08.11.21) Butler henviser til at folketinget i maj måned havde en forespørgselsdebat om det, der i forespørgslen kaldtes ”problemer med overdreven aktivisme på bekostning af videnskabelige dyder”. I debatten blev forskning i køn, sammen med en række andre forskningsfelter anklaget fra flere sider for at bedrive ’aktivistisk forskning’. Resultatet blev en folketingsvedtagelse af ’V 137 Om overdreven aktivisme i visse forskningsmiljøer’, og det er efterfølgende blevet debatteret, om vedtagelsen er udtryk for at et flertal i folketinget ønsker at underminere specifikke forskningstemaer. En af de tematikker der flere gange blev fremhævet som et emne i aktivistisk forskning var netop køn som kulturelt og socialt konstrueret, herunder særligt forskning i ’intersektionalitet’. For interesserede er Judith Butlers analyse i The Guardian en mulig forklaring på, hvorfor ideen om ’gender’ aktuelt tilsyneladende udgør en trussel ikke bare i dele af den danske offentlighed, men i store dele af verden.

Køn og ulighed i adgangen til ledelsespositioner for velfærdsprofessionerne

Jan Thorhauge Frederiksen — 2022-01-18

Becoming a manager is, in many occupations, easier for men, persons from the ethnic majority, or middle- or upper classes. This paper examines whether this is the case in Danish welfare professions. These constitute a career pathway for women, for people belonging to the working class and ethnic minorities. Their ethos embrace values traditionally associated with femininity, and both these aspects of welfare work might counter the inequalities prevalent elsewhere in society. The paper asks whether prevalent dominance relationships of gender are being reproduced within welfare professions through unequal access to management, how these relations intersect with class and ethnicity, and whether this changed between 1980-2020? We analyze these intersections for the 1980, 1990, 2000 and 2010 cohorts of welfare professionals. We examine microdata on socioeconomic origins of the professionals and their careers, using logistic regressions, and find that men and persons outside the working class have privileged access to management, in all years examined. This is also the case for the ethnic majority, but since the population contains only a small fraction of ethnic minority persons, this is because of social closure at recruitment to the profession, rather than management.

Kønnede fortællinger – om nyuddannede humanisters møde med arbejdslivet

Laura Krusborg — 2021-12-23

I denne artikel undersøger vi kønnede mønstre i, hvordan nyuddannede humanister fremstiller sig selv i mødet med arbejdslivet. Vi har teoretisk afsæt i Judith Butlers begreb om performativitet, hvor køn forstås som noget, subjektet gør gennem gentagne sproglige handlinger. Gennem narrative interviews med nyuddannede humanister analyseres det, hvordan de nyuddannede humanisters fortællinger reproducerer kønnede mønstre for selvfremstilling. I artiklen viser vi, hvordan de mandlige deltagere fremstiller sig selv gennem strategiske overvejelser, succeshistorier og sikkerhed i kompetencer. De kvindelige deltagere derimod fremstiller sig i højere grad gennem fortællinger om tilfældigheder, udfordringer og usikkerhed om egne kompetencer. Således argumenterer vi for, at det ikke kun er strukturer for lønniveau, hierarki og arbejdsforhold, der den dag i dag reproduceres og fastholder en ulighed mellem kønnene, men at den kønsmæssige ulighed på arbejdsmarkedet også i høj grad reproduceres gennem selvfremstillinger.

To virksomme tiltak for kjønnsbalanse - i spennet mellom institusjonelle logikker

Christin Thea Wathne — 2021-12-23

Kjønnsbalanse i ledelse er et høyaktuelt tema både i akademia og i næringslivet. Gjennom dokumentstudier og intervjuer med HR-ledere i 23 store nasjonale og internasjonale selskaper i Norge undersøker vi hvilke kjønnsbalansetiltak som kan vise seg effektive for å inkludere kvinner i ledelse. Vår studie viser at målstyring som kjønnsbalansetiltak og bruk av rollemodeller kan gi resultater. Mens målstyring fikk feste i arbeidslivet gjennom New Public Management (NPM), kan ikke-styrte trender som det «å dele» på digitale sosiale plattformer forstås å påvirke rollemodeller for ledelse og gi nye handlingsrom for kvinner, men også kommodifiering. Når kvinners rolle i ledelse settes i spill mellom institusjonelle logikker relatert til marked og demokrati, kan utfallet påvirkes av dynamikken mellom de ulike logikkene på måter som kan analyseres ved eksisterende teori, men også på måter som kan kreve en videreutvikling av de analytiske verktøyene.

Enhedsgymnasium eller parallelt ungdomsuddannelsessystem?

Ida Juul — 2021-12-23

Denne artikel analyserer den historiske udvikling af erhvervsuddannelsessystemerne i henholdsvis Danmark og Sverige i et forsøg på at forklare, hvorfor Danmark og Sverige valgte hver sin erhvervsuddannelsesmodel. Når de svenske og danske erhvervsuddannelser er interessante at sammenligne, er det bl.a. fordi de repræsenterer henholdsvis en skolebaseret og en oplæringsbaseret model samtidig med, at de to lande på en række andre områder ligner hinanden. Denne kombination af ligheder og forskelle repræsenterer en god mulighed for at blive klogere på de historiske betingelser og dynamikker, som ligger indlejret i de to idealtypiske modeller. Hensigten med komparationen er ikke at diskutere fordele og ulemper ved de to landes erhvervsuddannelsessystemer, men tværtimod at vise, at hvad, der anses for den ideelle model, varierer afhængig af periodespecifikke forhold, erhvervs- og uddannelsespolitiske målsætninger, samt samspillet mellem stat og arbejdsmarkedets parter i de respektive perioder. Artiklen anlægger et historisk institutionelt perspektiv på udviklingen.

Etnometodologisk konversations analyse som en tilgang til at studere arbejdslivspraksisser

Henrik Ladegaard Johannesen — 2021-12-23

Denne artikel præsenterer etnometodologisk konversationsanalyse (EMCA) som en tilgang til at studere arbejdslivspraksisser i realtid. Den tager udgangspunkt i den aktuelle diskussion af, hvordan et praksisteoretisk perspektiv kan informere arbejdslivsforskningen, men fokuserer på de metodologiske implikationer af dette perspektiv. Den introducerer de grundlæggende principper i EMCA, og den diskuterer de praktiske konsekvenser for produktionen og bearbejdningen af empirisk materiale. Den eksemplificerer de analytiske principper i EMCA med udgangspunkt i en analyse af organiseringen af arbejdstid i fleksibelt vidensarbejde, og den diskuterer de mulige begrænsninger ved EMCA som en tilgang til at studere arbejdslivspraksisser med udgangspunkt i en diskussion af kontekstbegrebet.