Tidsskrift for Arbejdsliv

Krise i velfærdsstaten – Hvordan holder vi på de velfærdsprofessionelle?

Agnete Meldgaard Hansen — 2023-03-30

Over de senere år er det blevet sværere at rekruttere og ikke mindst holde på sygeplejersker, lærere, pædagoger, socialrådgivere, politifolk, jordemødre og andre centrale professionelle, som vi som borgere har brug for i forskellige vigtige situationer gennem livet. Det er et stort samfundsproblem, der allerede nu betyder, at kommuner og regioner har svært ved at besætte ledige stillinger i fx skoler, daginstitutioner og på hospitaler med uddannet personale. Og problemet ser ikke ud til at blive mindre i fremtiden. En prognose lavet for Danske Professionshøjskoler viser, at der vil mangle over 35.000 sygeplejersker, lærere, pædagoger og socialrådgivere i 2030 (Damvad Analytics, 2021). Årsagerne til problemet og mulige løsninger har længe været diskuteret. Opmærksomheden har været rettet mod uddannelserne, fx mod et for stort frafald, men også mod overgange mellem uddannelse og arbejde – det såkaldte ”praksischok”. Desuden fremhæves vilkårene og arbejdsmiljøet på arbejdspladserne, hvor der er blevet peget på mistillidsparadigmer, manglende mulighed for udfoldelse af faglighed, meningsløst bureaukrati og dokumentationsarbejde, tidspres og manglende løn- og karrieremuligheder. Den offentlige sektor har i de sidste mange år været under et stort forandringspres og underkastet skiftende typer af rationalisering, modernisering og omorganisering. Overskrifterne er mange: New Public Management, kvalitetsreformer, evidensbasering, co-production og tværprofesssionalisme. Ligeledes har der været introduceret en strøm af nye koncepter for ledelse, faglighed og organisering af arbejdet. Ser vi på den omfattende arbejdslivsforskning, der har beskæftiget sig med denne udvikling, får vi et billede af et arbejdsliv, der radikalt er forandret. Ikke kun i form af øget tidspres og stress i arbejdet, men også med udfordringer af faglighed, råderum, identitet og mening i arbejdet samt ledelses- og samarbejdsrelationer. Internationalt taler forskere som Fraser (2016), Dowling (2021), og Hansen, Dahl og Horn (2021) ligefrem om ”the crisis of care”, hvor reproduktivt arbejde – bredt betegnet som omsorg (care) – til stadighed er under pres, er underkendt og savner status, symbolsk såvel som materielt. På den baggrund kan det måske ikke undre, at det er vanskeligt at fastholde professionelle i velfærdsinstitutionerne i disse år. Imidlertid peger meget nordisk forskning på, at reformernes virkning er kompleks, ikke entydigt negativ og stærkt afhængigt af felt og lokal kontekst, ligesom det understreges, at selvom arbejdet i denne sektor nok ikke længere opfattes som et kald, er det arbejde, som opfattes som meningsfuldt – i det mindste potentielt (fx Bovbjerg, 2011; Ernst, 2016; Fejes, 2012; Kamp & Hansen, 2019; Selberg, 2013) Med afsæt i en stor interesse i det danske arbejdslivsforskningsfelt sætter Tidsskrift for Arbejdsliv i både dette og næste temanummer spot på arbejdslivet for de velfærdsprofessionelle. I dette nummer bringes således fire artikler, to kronikker og en anmeldelse indenfor temaet.

Should I stay or should I go?

Nana Vaaben — 2023-03-30

Fastholdelse i den offentlige sektor er kommet på dagsordenen, og vi vil i denne artikel undersøge, om moralsk stress kan virke som en ”push-faktor”, der kan igangsætte overvejelser om at forlade en arbejdsplads mod sit ønske. På baggrund af observationer og interviews i politiet, folkeskolen og ældreplejen undersøger vi i artiklen, hvilke typer moralsk stress der kan opstå, hvilke situationer og styreformer der kan fremprovokere det, og hvilke følelser oplevelserne vækker hos medarbejderne. Artiklen viser dels, hvordan politifolk, lærere og pædagoger i folkeskolen og SOSU-hjælpere og -assistenter i ældreplejen alle motiveres af at gøre det, de oplever som deres kerneopgave, og dels hvordan der kan opstå forskellige moralsk uønskede situationer, hvor de oplever forhindringer, moralske dilemmaer eller ender med at skulle spilde tid eller stjæle tid. Derudover viser den, hvordan sådanne oplevelser – især hvis de står på over længere tid og uden udsigt til en løsning – kan få medarbejdere, der i udgangspunktet er glade for deres arbejde til alligevel at overveje at forlade jobbet. Artiklen bidrager desuden med indsigter i, hvordan medarbejdere og ledere forsøger at kompensere for et hullet sikkerhedsnet, der burde have grebet sårbare borgere. Og endelig viser den, hvordan politiet overvejende er organiseret som et beredskab, mens skoler og ældrepleje er organiseret som bevillingssystem. Det betyder noget for, hvor længe de moralsk stressende situationer står på og om de dukker op igen og igen, og dermed betyder det også noget for medarbejderes og lederes overvejelser om at blive eller gå.

Normative dimensioner af sundhedsprofessionelles læringskultur og deres betydning for fastholdelse og rekruttering

Søren Engelsen — 2023-03-30

Artiklen analyserer læringskulturs betydning for rekruttering og fastholdelse i sundhedsprofessionelt arbejde. Centrale normative betydninger knyttet til læringskultur erfares af sundhedsprofessionelle som handlingsbydende og derigennem som vigtige for rekruttering og fastholdelse. Udgangspunktet er en kulturteoretisk forståelse af læring, kvalitativ empiri og en fænomenologisk-hermeneutisk fortolkningstilgang. Fire tæt knyttede normative betydninger fremtræder som afgørende aspekter af læringskultur i sundhedsprofessionelt arbejde med relevans for rekruttering og fastholdelse: agens-fornemmelse, fagligt fællesskab, psykologisk sikkerhed og fejlbarlighedskultur. I lyset af de pressede vilkår for det sundhedsprofessionelle arbejde viser artiklen desuden nogle kerneudfordringer for realiseringen af disse betydninger.

At gøre det umulige muligt

Emilie Marie Andrés — 2023-03-30

Socialsygeplejerskefunktionen er ved at vinde frem i sundhedsvæsenet. Formålet med funktionen er at mindske social ulighed i sundhed for socialt udsatte patienter, der har vanskeligt ved at tilpasse sig behandlingstilbuddene i det specialiserede og standardiserede sundhedsvæsen. Ud over sundhedsydelser har socialsygeplejersken fokus på det tværsektorielle samarbejde for at hjælpe socialt udsatte til bl.a. sociale ydelser og bolig. Denne artikel handler om, hvordan det er muligt for socialsygeplejersken at gøre sig gældende og lykkes med at udføre denne form for praksis i et sundhedsvæsen, hvor de professionelles arbejdsrutiner har en tendens til at blive medicinske. Artiklen udspringer af et projekt, hvor vi i vores forskningsprogram ”Ulighed i sundhed” undersøgte socialsygeplejerskers arbejde på baggrund af deltagerobservationer på 10 hospitaler. I artiklen fokuseres på én informant, der tilsyneladende har succes med arbejdet. Informantens praksis undersøges gennem governmentality-analyser og i diskussionen ekspliciteres informantens arbejdsliv ud fra kontrolbegrebet, der omhandler mulighederne for at kontrollere arbejdsaktiviteterne. Governmentality-analyserne viser, at informanten er subjektiveret af professionsetikken og økonomiske rationaler. Informantens succes synliggøres gennem forøgede handlemuligheder og egenskaber til at arbejde på tværs af regler og sektorer. Socialsygeplejerskens egenkontrol sætter hende i stand til at udforme nye alternativer for behandling til socialt udsatte og styrke tværfaglige samarbejdspartneres kompetencer.

Selvstyrende teams i hjemmeplejen

Maria Hjortsø Pedersen — 2023-03-30

Selvstyrende teams implementeres i disse år i hjemmeplejen med visioner om at skabe mere kontinuitet for borgerne og mere attraktive arbejdspladser for medarbejderne. I denne artikel undersøger jeg, hvordan selvstyring af kørelister udfolder sig i praksis og hvordan det sammmenvæver sig med både humane og non-humane aktører. Artiklen er baseret på multi-sited etnografiske undersøgelser og tager udgangspunkt i en forståelse af arbejdet i hjemmeplejen som et sociomaterielt assemblage, hvor begreber om ansvar, normer, affektivt arbejde og moralsk arbejde sættes i spil. Artiklen viser, at medarbejderne overordnet er glade for at arbejde i selvstyrende teams og oplever, at det giver dem mere frihed og arbejdsglæde. Artiklen viser også, hvordan medarbejderne i selvstyrende teams bliver kollektivt ansvarlige for at få de daglige kørelister til at gå op. Dette sker i sammenvævede praksisser, hvor store skærme synliggør og fællesgør de individuelle kørelister. I dette rum påvirkes praksisser også af gældende normer i teamet, og samtidig kræver det, at medarbejderne både laver et usynligt affektivt og moralsk arbejde for at skabe kørelister, alle er tilfredse med. Selvstyrende teams kan således ikke betragtes som entydigt godt, men kommer med potentielle spændinger i forhold til at skabe mere attraktive arbejdspladser.

Mesterens syn på sin rolle i erhvervsuddannelser

Bo Klindt Poulsen — 2023-03-30

Erhvervsuddannelserne har stor bevågenhed – blandt andet i forhold til at tiltrække flere lærlinge og i forhold til kvaliteten af uddannelsen. Til trods for at oplæring i virksomheder er en væsentlig del af erhvervsuddannelser og at oplærerne her spiller en stor rolle for lærlingenes uddannelse, er der begrænset forskningsbaseret viden om oplærernes forståelse af deres rolle i oplæringen af lærlinge, ift. at lærlingene på sigt kan skabe sig et liv med deres fag, som de bliver glade for. Med udgangspunkt i et eksplorativt studie undersøger denne artikel mestres forståelse af deres rolle i oplæringen, og hvad de lægger vægt på i forhold til at understøtte lærlingens proces hen mod at leve et liv som faglært. Med afsæt i fire kvalitative interviews med oplærere inden for fødevareområdet og på et kritisk psykologisk grundlag identificeres tre centrale temaer for oplæreres forståelser, nemlig ”At tjene sin løn”, ”At blive formet og at træde i karakter”, og ”At komme videre til noget, man gerne vil – og kunne skabe et godt hverdagsliv i branchen”. Temaerne viser, at oplærerne er optagede af at understøtte, at lærlingene udvikler mulighedsbevidsthed og handleevne i et liv med deres fag.

Demokrati gennem sociokrati?

Helge Hvid — 2023-03-30

Der farer demokratiske vinde igennem arbejdslivet. Det er nyt. I mange år er udviklingen gået mod centraliseret styring og mere kontrol, og det gør den i vid udstrækning stadig. Men der tages nu også initiativer til forandring, der fører arbejdet i en mere demokratisk retning (Hvid, Møller & Ajslev, 2020; internationalt se fx #Democratizingwork eller Responsive.org). Der er veletablerede metoder, tilgange og traditioner for den centraliserede og hierarkiske ledelse, og det er svært at forestille sig en professionel organisation uden. Men i disse år sker der noget nyt. Der udvikles nu koncepter for etablering og udvikling af selvledende organisationer, hvor alle indgår i ledelse, og hvor ingen er dedikeret til ledelse (Lee & Edmondson, 2017). Vi vil her præsentere tre forbundne koncepter, der tilbyder udvikling af den selvledende organisation: sociokrati, holakrati og TEAL. De tre koncepter er tæt relaterede, og vi tillader os at præsentere dem under et. Sociokrati er det oprindelige begreb, som kan føres tilbage til ”sociologiens fader” Auguste Comte i 1850’erne. Vi tillader os derfor at ophøje sociokrati som den fælles betegnelse og holakrati og TEAL som varianter af sociokrati. Sociokratiet sætter i disse år sine spor, både i den private og den offentlige sektor. F.eks. afprøver flertallet af landets kommuner netop nu forsøg med at gøre hjemmeplejen (mere) selvledende. Inspirationen kommer fra den succesfulde hollandske virksomhed Buurtzog, der udbyder hjemmepleje på sociokratiske principper. Også inden for andre dele af den offentlige sektor afprøves sociokratiske idéer under paraplyen ”frisættelse af den offentlige sektor”. Hensigten er at tiltrække og fastholde medarbejdere, involvere borgerne og skabe mere individuelt tilpassede ydelser, som vi kommer ind på senere. Selv om sociokrati er et fænomen, der breder sig i disse år, har den akademiske interesse for fænomenet været begrænset indtil nu. I denne kronik vil vi præsentere, hvad sociokrati er – hvilket har vist sig ikke at være nogen let opgave. Vi er fuldt bevidste om, at én ting er idéen, noget andet er praksis, men vi tror, at afstanden mellem idé og praksis bliver større, hvis praksis slet ikke kender ideén. Derfor har vi sat os for at præsentere sociokratiet som idé og kun ganske kort nævne steder, hvor den sociokratiske idé afprøves.

Har vi brug for socialrådgivere på beskæftigelsesområdet?

Sara Mujinovic — 2023-03-30

I overskriften på dette temanummer – ”Krise i velfærdsstaten – hvordan holder vi på de velfærdsprofessionelle?” – findes en grundlæggende præmis, om at vi skal holde på de velfærdsprofessionelle. Det er en præmis, som jeg i første omgang tager for givet og som sætter gang i refleksioner om, hvad der kræves i forhold til socialt arbejde på beskæftigelsesområdet. Hvordan holder vi på socialrådgiverne, og hvordan sikrer vi, at de (begynder) at synes, at beskæftigelsesområdet er attraktivt nok, til at de søger arbejder der? Det synes naturligt at mene, at der er brug for socialfagligt dygtige medarbejder på området, særligt når det kommer til mennesker med andre problemer ud over ledighed. Men efter kort tid begynder jeg dog at overveje, om vi overhovedet bør holde på de socialrådgivere, der arbejder på beskæftigelsesområdet. For hvad er deres berettigelse i den aktive arbejdsmarkedspolitik egentlig? Kan det sågar være mere problematisk, at socialrådgivere som udøvere af en ”hjælpeprofession”, er med til at legitimere en politik og et system, som er sat i verden først og fremmest for at øge arbejdsudbuddet, og som endda med ret og pligt gør det via frivillig tvang? I denne kronik vil jeg argumentere for, at socialt arbejde og den aktive arbejdsmarkedspolitik har to meget forskellige målsætninger, som er blevet blandet sammen de sidste 20+ år. Det sociale arbejde hviler på et værdigrundlag, som i sig selv er et værdigt mål, og det bør derfor ikke blive instrumentaliseret til fordel for den aktive arbejdsmarkedspolitik. Vi, socialrådgivere og andre, der på forskellig vis arbejder omkring dette felt, bør holde fast i og tale det sociale arbejdes grundlag op, fordi dette bærer værdi i sig selv

Giftig analyse af giftig gæld

Henning Jørgensen — 2023-03-30

Anmeldelse af Susanne Ekman: Giftig gæld og udpint velfærd, Hans Reitzels Forlag, København, 2022