Tidsskrift for Arbejdsliv https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv <p>Tidsskrift for Arbejdsliv er et primært dansksproget, internationalt, videnskabeligt tidsskrift om arbejdsliv; det henvender sig til alle der interesserer sig for forskning om arbejdsliv, arbejdsmiljø og arbejdsmarked.</p> Center for Studier i Arbejdsliv da-DK Tidsskrift for Arbejdsliv 1399-1442 <p><span>Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:</span></p><ul><li>Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket ét år efter publiceringen er omfattet af en <a href="http://creativecommons.org/licenses/by/3.0/" target="_new">Creative Commons Attribution-licens</a>, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.<br /><br /></li><li>Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.<br /><br /></li><li>Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se <a href="http://opcit.eprints.org/oacitation-biblio.html" target="_new">The Effect of Open Access</a>).</li></ul> Arbejdslivets emotionalitet https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/124210 <p>I Webers beskrivelse af det klassiske bureaukrati gælder det for de professionelle, at de skal udelukke deres følelser fra arbejdet. Saglig embedsmandspligt forudsætter et ideal om, at ”der disponeres strengt formalistisk i henhold til rationelle regler og – hvor disse ikke slår til – ud fra ‘saglige’ synspunkter med hensyn til formålstjenestelighed; og at det sker ‘sine ira et studio’” [uden vrede og forkærlighed], som Weber bemærkede (2003, bind 2, s. 176)). Men trods bureaukratiets udbredelse, eller måske pga. bureaukratiet udbredelse, har organisationer og arbejdspladser længe været oversete som ’følelsesmæssige arenaer’ indenfor arbejdslivsforskningen (Fineman, 1993, s. 10). De seneste tre årtier er forskningen omkring følelser på arbejdspladser imidlertid vokset markant, og der findes i dag forskning om forskellige følelser, følelsesarbejde, følelseskontrol og følelsesstrategier i en lang række arbejdskontekster (se eks Fineman, 1993, 2000, 2009; Wharton, 2014). Et af de mest betydningsfulde bidrag til forskningen i arbejdslivets emotionalitet er den amerikanske sociolog Arlie R. Hochschilds bog The Managed Heart, der allerede for næsten 40 år siden blev internationalt kendt for sine overbevisende studier af, hvorledes ansattes følelser engageres som en nødvendig del af den vare, de leverer til kunder (Hochschild, 1983). Med denne blev det almindelig anerkendt, at følelser og håndteringen af følelser er en integreret del af moderne arbejdsliv. Med sin undersøgelse af flypersonale viste hun, at det samtidigt indebærer, at særlige former for følelsesarbejde (emotional labour) rent faktisk udgør væsentlige og påkrævede komponenter i ansattes faglighed: At man fx som stewardesse bliver en kyndig udøver af sit fag ved at mestre et smil, der aldrig ser anstrengt ud, uanset hvor krævende en serviceopgave, man udfører, eller hvor længe man har været på arbejde. Kabinepersonalets håndtering og regulering af egne følelser bliver således en del af deres professionalitet. Flypassagerenes tilpashed og velbehag er det produkt, de producerer. Selvom Hochschild med rette er blevet kritiseret for at overvurdere de negative konsekvenser af kommercielt følelsesarbejde, så er hendes indfl ydelse på forskningen omkring følelser på arbejde vanskelig at undervurdere (se eks, Wharton, 2009, Grandey et al, 2013). Mens vi skriver denne indledning er <em>The managed Heart</em> ved at passere 25.000 citeringer på Google Scholar.</p> Jo Krøjer Morten Kyed Mette Lykke Nielsen Copyright (c) 0 2021-01-17 2021-01-17 22 4 5 8 Emotionelt arbejde med ’kolde hænder’ https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/124211 <p>Selvom emotionelt arbejde er og har været en fast bestanddel af det administrative arbejde siden arbejdets oprindelse, er det fortsat usynligt og ikke anerkendt som en væsentlig del af arbejdet. Artiklen viser gennem etnografi ske feltstudier, hvad emotionelt arbejde består i inden for sagsbehandling og studieadministrativt arbejde, og hvordan det forandrer sig. Arbejdet indebærer inden for begge typer af arbejde, at medarbejdere skal håndtere forskellige behov og følelser hos henholdsvis virksomheder og undervisere som en del af arbejdet. Desuden præger ambivalenser arbejdet ved modsatrettede styringslogikker og uklare udmeldinger om medarbejdernes roller. For begge cases gælder, at det emotionelle arbejde er usynligt og udvikler sig i sammenhæng med forandringer i form af implementering af et nyt digitalt system og en ændret myndighedsrolle. Hvis den emotionelle del af arbejdet og fagligheden anerkendes, vil det kunne indtænkes i forandringer og understøttes fagligt og læringsmæssigt. Dette vil styrke den administrative faglighed, mening i arbejdet samt forebygge følelsesmæssige belastninger i arbejdet.</p> Rikke Thomsen Copyright (c) 0 2021-01-17 2021-01-17 22 4 9 24 Mellem formelle og uformelle rytmer En udforskning af affektiv subjektivering i vejlederes arbejdsliv https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/124212 <p>I denne artikel udforsker vi skyggesiderne ved arbejdslivet som relativt nyansat underviser på Roskilde universitet. Teoretisk er vi inspirerede af Lefebvres (2004) rytmeanalyse samt det Foucault inspirerede begreb om affektiv subjektivering. I artiklen vil vi vise potentialerne ved at kombinere disse to analytiske greb ved at indtænke en affektiv dimension i det rytmeanalytiske perspektiv. Med det rytmeanalytiske perspektiv på arbejdet som vejleder på RUC, har vi fået blik for, hvordan vejlederens daglige rytmer skabes i interaktion med formaliserede rytmer i organisationen. På baggrund af en kollektiv biografi (Davies et al., 2001) skrevet af artiklens forfattere, som alle er relativt nye og midlertidigt ansatte på RUC, undersøger vi den affektive subjektivering i arbejdslivets formelle og uformelle rytmer. Her vil det især træde frem, at vi oplever usikkerhed i forhold til at lære stedets eksisterende rytmer at kende samt fi nde ud af, hvordan vi kan gå i takt med disse. Vi oplever, hvordan samtidige rytmer kolliderer og skaber dissonans for os. Vores analyse viser, hvordan både formelle og uformelle rytmer og særligt spændingen herimellem indebærer en affektiv subjektivering, der er afgørende for os som vejledere. Vi identifi cerer i denne sammenhæng et paradoks; et progressivt universitet indebærer utilsigtet affektive skub i retning af en neoliberal kompetitiv infrastruktur, og det stiller særligt den prekære ansatte i en udfordrende situation.</p> Ditte Stilling Borchorst Louise Yung Nielsen Sabina Pultz Copyright (c) 0 2021-01-17 2021-01-17 22 4 25 39 Emotionelle dimensioner i forskningsarbejdet https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/124213 <p>I artiklen undersøger vi betydningen af emotionelle dimensioner i kvalitativt forskningsarbejde. Artiklen er baseret på vores arbejde i et longitudinelt, kvalitativt forskningsprojekt, Studielivsprojektet (2018-21), der undersøger studieliv og psykosociale problemer i dansk videregående uddannelse. Projektet følger 47 studerende fra forskellige studieretninger på syv danske universiteter og professionshøjskoler, som alle har konkrete erfaringer med psykosociale problemer, spændende fra stressproblematikker knyttet specifi kt til studiet til helt brede sociale vanskeligheder og/eller egentlige kliniske diagnoser. Med inspiration fra Hochschilds forståelse af normer for og håndtering af emotionalitet i arbejdet (Hochschild, 1998) fokuserer vi i artiklen på, hvordan det påvirker os at bedrive forskningsarbejde i et felt, vi er involveret i på flere måder. Vi udfolder betydningen af emotionalitet i forhold til vores oplevelse af dilemmaer, belastninger og begejstringer i relationen til de studerende. Vi undersøger betydningen af emotionalitet i den direkte interaktion med de studerende, i efterbearbejdningen af samtalerne og i relation til de sociale og kulturelle normer for emotionalitet i forskningsarbejde.</p> Mathias Hulgård Kristiansen Trine Wulf-Andersen Copyright (c) 0 2021-01-17 2021-01-17 22 4 40 55 Tro, håb og drømme https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/124214 <p>I denne artikel undersøger vi, hvordan fagprofessionelles ’tro’ på borgeren tager sig ud i arbejdet med ledige unge i beskæftigelsessystemet. Inspireret af Ahmed’s fokus på affekt som en kollektiv stemning, der påvirker det sociale arbejde, undersøger artiklen, hvordan tro som affektiv stemning cirkulerer blandt fagprofessionelle og unge i beskæftigelsesprojektet Job-bro til Uddannelse. Artiklens analyser viser, hvordan de fagprofessionelle mærker den affektive tro. De viser, hvordan troen cirkulerer og forbindes med håb, drømme, små skridt og succeshistorier og kollegiale relationer, som centrale for opretholdelse af troen. I forlængelse heraf konkluderer artiklen, at det ikke kun er troen på de unge men også den kollegiale tro, der cirkulerer centralt i de fagprofessionelles arbejde. Analyserne viser endvidere, at der er en række dilemmaer knyttet til det at arbejde med tro på unge, som har mange og komplekse udfordringer.</p> Line Kirkegaard Anne Görlich Copyright (c) 0 2021-01-17 2021-01-17 22 4 56 70 Førstelinjearbeid i en digital tid https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/124215 <p>I den norske arbeids- og velferdsforvaltningen (NAV) har veiledernes kommunikasjon med brukerne utviklet seg fra fysiske møter på kontor til kommunikasjon på internett. Dette er en utvikling fra at brukerne gikk gjennom fysiske dører inn til sine møter med veilederne, til å benytte digitale portaler for å motta tjenester. Problemstillingen til studien var hvordan veilederne i NAV opplever at elektronisk saksbehandling påvirker deres arbeide? Studien baseres på kvalitative intervjuer med 16 veiledere i NAV. Funnene består av fi re hovedtemaer: 1. Hjelpeverktøy og kontrollsystem 2. Mestring av arbeidet 3. Veiledernes subjektivering av brukeren 4. Gjensidig motivasjon mellom aktørene. Motsetningene mellom hjelp og kontroll er nært knyttet til makt og asymmetri i forholdet mellom veileder og bruker, men også mellom leder og veileder. Dette handler om å utøve kontroll på den ene siden, og vise medmenneskelighet og solidaritet på den andre siden. Som veileder i NAV kan det likevel være utfordrende å balansere disse to oppgavene opp imot hverandre. En sentral konklusjon i studien er at elektronisk saksbehandling kan gi veiledere og ledere mulighet for gjensidig mestring av arbeidet gjennom bedre kontroll over saksmengden. Noe som i forlengelsen også kan påvirke begges motivasjon positivt. Mestring innebærer en tydeligere oversikt over aktiviteter, og mer direkte kommunikasjon med brukerne, som også kan frigi tid til flere samtaler med de som trenger det, og mer kunnskap om deres livssituasjon og utfordringer.</p> Pål Ellingsen Rikard Eriksson Maria Røn Copyright (c) 0 2021-01-17 2021-01-17 22 4 71 85 Varmluftsstrategi for begyndere https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/124216 <p>Man får ondt i maven af at læse Varmluftstrategi for begyndere af Per Helge Sørensen. Først af grin, men når grinet lægger sig, og man tænker efter, får man ondt i maven, fordi det er en skræmmende beskrivelse af, hvordan vores arbejdsliv er blevet. For arbejdsmiljøprofessionelle, forskere og andre, der arbejder med organisationer, er der mange væsentlige budskaber i bogen – selvom det egentligt ikke er ny viden. Og det gør det måske endnu mere skræmmende. Vi ved det godt, vi beskriver det dog fra andre vinkler. Det kan fx dreje sig om undersøgelser eller projekter, der handler om medarbejdere, der mister meningen med deres arbejde eller bliver stressede, fordi forandringer gør det svært at løse deres opgaver.</p> Per Helge Sørensen Copyright (c) 0 2021-01-17 2021-01-17 22 4 86 87