https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv <p>Tidsskrift for Arbejdsliv er et primært dansksproget, internationalt, videnskabeligt tidsskrift om arbejdsliv; det henvender sig til alle der interesserer sig for forskning om arbejdsliv, arbejdsmiljø og arbejdsmarked.</p> Center for Studier i Arbejdsliv da-DK Tidsskrift for Arbejdsliv 1399-1442 <p><span>Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:</span></p><ul><li>Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket ét år efter publiceringen er omfattet af en <a href="http://creativecommons.org/licenses/by/3.0/" target="_new">Creative Commons Attribution-licens</a>, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.<br /><br /></li><li>Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.<br /><br /></li><li>Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se <a href="http://opcit.eprints.org/oacitation-biblio.html" target="_new">The Effect of Open Access</a>).</li></ul> https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/157345 <p>Dette nummer er en buket forårsblomster udenfor tema. Nummeret startede traditionelt med et <br>call og en håndfuld abstracts med spændende forslag til artikler, men så gik det anderledes. Heldigvis modtager vi ofte forslag til artikler, som ikke lige passer i et tema, men som er aktuelle og bringer ny viden om arbejdsliv. Vi bringer et udvalg af sådanne artikler i dette nummer.</p> <p>Dette nummer af Tidsskrift for Arbejdsliv er blevet til på baggrund af et lidt usædvanligt forløb. Nummeret blev undfanget som en idé om at lave et nummer om bæredygtighed og arbejdsliv. Vi havde i callet lagt op til, at ”bæredygtighed” skulle forstås relativt snævert i forhold til den grønne omstilling og fx handle om arbejdsliv på solcelleanlæg og windfarms, i transportsektoren, i byggebranchen, i detailhandelen, turistindustrien — eller i fiskeriet og landbruget. Og at nummeret skulle tage afsæt i, hvordan arbejdsliv var påvirket af klima- og biodiversitetskrisen. Da vi modtog bidragene, stod det dog klart, at ingen af de indkomne forslag tog udgangspunkt i denne snævre forståelse af bæredygtighed. Mange af forslagene handlede derimod om ”miljø” og bæredygtighed i en mere overført betydning som for eksempel, hvordan arbejdspladser kan indrettes, så de fremmer trivsel, rummelighed og langtidsholdbare arbejdsliv. Og i redaktionen tænkte vi, at det var helt fint at gå med denne udvidede forståelse. Da deadline nærmede sig, blev vi ramt af en anden klassisk tidsskrifts-virkelighed: dilemmaet mellem forfatteres begrænsede tid og publikationers urokkelige deadlines. Når lovende og tema relevante artikler har brug for et ekstra vrid for at leve op til tidsskriftets redaktionelle standarder, kolliderer dette ofte med fortravlede forfatteres pressede tidsplaner. Så det er endt med, at dette nummer kommer til at se noget anderledes ud, end det var tænkt fra starten. Alt dette handler selvfølgelig i en eller anden forstand om bæredygtighed i det arbejde, der drejer sig om at drive et tidsskrift, og dette indblik i tidsskriftsredaktioners arbejdsliv er samtidig en forklaring på, at det foreliggende nummer ikke som annonceret i vores call er et temanummer om bæredygtighed, men er blevet mere mangfoldigt og uforudsigeligt – ikke “vild med vilje” i ordets bogstavelige forstand, men snarere udtryk for den organiske proces, der kendetegner akademisk publicering. Vi håber derfor, at læserne vil værdsætte og finde inspiration i denne forårsbuket.</p> <p>God læselyst!<br>Jakob Krause-Jensen, Sisse Grøn, Astrid Stampe Lovelady, Nana Katrine Vaaben og Rikke Thomsen</p> Jakob Krause-Jensen Sisse Grøn Astrid Stampe Lovelady Nana Katrine Vaaben Rikke Thomsen Copyright (c) 2025 Forfatteren og tidsskriftet i samarbejde http://creativecommons.org/licenses/by-nc/4.0 2025-05-25 2025-05-25 27 1 1 3 https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/157346 <p>Brugen af tidsstyringsværktøjet Pomodoro-teknikken nævnes ofte i forbindelse med implementeringen af en fire-dages arbejdsuge. Teknikken bruges til at skabe fokustid med henblik på at øge både produktiviteten og trivslen blandt ansatte. Den er dog også blevet kritiseret for potentielt at kunne begrænse medarbejdernes indflydelse over arbejdsopgaverne, fremme en snæver forståelse af produktiv tid og producere en særlig selvforståelse blandt brugerne af teknikken som ansvarlige for deres egen produktivitet. I artiklen undersøges, hvordan Pomodoro-teknikken blev indført i tre forskellige virksomheders implementering af en fire-dages arbejdsuge. I de tre virksomheder blev teknikken brugt til at skabe fokus på forskellige måder. Primært i forhold til forskellige afhængigheder i opgaveløsningen. Disse implementeringer fører til spændinger, der relaterer sig til forskelligartede opgaveafhængigheder, og har betydning for, hvordan indflydelse i arbejdet kan forstås, hvordan produktivitet fortolkes, og hvordan brugerne af teknikken forstår sig selv. Artiklen afslutter derfor med at diskutere, hvordan de tre forskellige måder at bruge Pomodoro-teknikken på kan bidrage til vores forståelse af, hvornår og hvordan Pomodoro-teknikken begrænser eller fremmer indflydelsen over arbejdsopgaver, fremmaner en særlig forståelse af produktiv tid og skaber særlige former for selvforståelser blandt brugerne af teknikken.</p> Michael Pedersen Copyright (c) 2025 Forfatteren og tidsskriftet i samarbejde http://creativecommons.org/licenses/by-nc/4.0 2025-05-25 2025-05-25 27 1 4 17 https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/157347 <p>Denne artikel undersøger, hvordan prekarisering og isolationsprocesser påvirker migranters liv og arbejde i dansk landbrug. Med udgangspunkt i Anna Tsings perspektiv på prekarisering og grupperinger viser artiklen, hvordan migranternes positioner i den globale politiske økonomi skaber isolationsprocesser, der gør det svært for dem at blive en del af de netværk og samfundsstrukturer, der normalt ville understøtte deres liv og arbejde. Analysen viser dog, at migranterne udvikler pragmatiske strategier for at klare sig gennem møder med fx andre migranter og teknologiske muligheder. Samtidig betyder samspillet mellem prekarisering og isolation, at migranterne bliver afhængige af andre for at klare sig og kan have svært ved at se, hvordan de kan vokse i livet. Artiklen betragter isolationsprocesser som relationelle og flerdimensionelle processer, der ændrer sig over tid og sted. Isolation er således ikke alene et statisk fænomen, som alene fratager migranterne muligheder. Gennem menneskelig kreativitet kan migranterne også skabe deres egne handlerum for at vokse i livet.</p> Astrid Stampe Lovelady Copyright (c) 2025 Forfatteren og tidsskriftet i samarbejde http://creativecommons.org/licenses/by-nc/4.0 2025-05-25 2025-05-25 27 1 18 32 https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/157348 <p>Artiklen bidrager med viden om, hvilken rolle jobformidlerne spiller, og hvilke dilemmaer de møder i deres arbejde med at hjælpe udsatte ledige i job. Artiklens empiriske materiale stammer fra et samskabelsesprojekt, hvor et kommunalt jobcenter i samarbejde med det lokale erhvervsliv har forsøgt at skabe småjobs til udsatte ledige med afsæt i ”Supported Employment”, dvs. med støtte fra en såkaldt personlig jobformidler. Analysen baserer sig på kvalitative interview med ni udsatte ledige og i otte tilfælde også deres virksomhedsmentor/-leder og jobformidlere. I artiklen begrebsliggøres jobformidleren analytisk som ”boundary spanner”, eller det vi kalder grænsegænger. Det undersøges, hvordan jobformidlerne både er brobygger og grænsesætter overfor den udsatte ledige og virksomheden i samarbejdet om at skabe et match og følge op på den lediges forløb i virksomheden. Analysen peger på, at jobformidleren må håndtere to dilemmaer. For det første må jobformidleren balancere mellem en borgerinddragende og disciplinerende tilgang i deres relation til den udsatte ledige. For det andet må jobformidleren balancere mellem at sætte grænser overfor de ledige og virksomhederne.</p> Claus Brygger Jacobi Silla Marie Mørch Sievers Naja Berg Hougaard Copyright (c) 2025 Forfatteren og tidsskriftet i samarbejde http://creativecommons.org/licenses/by-nc/4.0 2025-05-25 2025-05-25 27 1 33 48 https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/157349 <p>Denne artikel undersøger, hvordan jobkonsulenter interagerer med forskellige logikker for skriftlighed under implementeringen af en tilpasset IPS-tilgang for unge ledige i tre jobcentre. IPS står for ”Individuelt Planlagt job med Støtte” og er en evidensbaseret supported employment-tilgang målrettet mennesker med psykiske lidelser. Artiklen bygger på en kombination af data, som er indsamlet i et stort interventionsstudie, hvor IPS-tilgangen tilpasses unge i psykisk mistrivsel; SE-Ung projektet. I artiklens første del viser vi, hvordan der ligger forskellige logikker til grund for de tekster, som produceres i hhv. jobcentrets digitale fagsystem og IPS-tilgangens skabeloner. En lovteknisk administrationslogik står i modsætning til IPS-tilgangens recoveryorienterede logik for skriftlighed. I artiklens anden del analyseres jobkonsulenternes interaktion med de forskellige logikker for skriftlighed baseret på gentagne inter view med 13 konsulenter i perioden 2020-2023. Analysen viser, at jobkonsulenterne oplever arbejdet med forskellige logikker for skriftlighed som dysfunktionelt, men også at de gradvist finder mening i det skriftlige arbejde ved at afkoble deres skrivepraksisser. At skrive for at imødekomme et lovgivningsmæssigt kontrol- og styringskrav afkobles fra det at skrive for at understøtte indsigt i og samarbejdet med de unge ledige. På denne baggrund diskuterer artiklen de forskellige logikker for skriftligheds indvirkning på jobkonsulenternes skrivepraksis.</p> Inge Storgaard Bonfils Hamiyet Kaya Copyright (c) 2025 Forfatteren og tidsskriftet i samarbejde http://creativecommons.org/licenses/by-nc/4.0 2025-05-25 2025-05-25 27 1 49 64 https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/157350 <p>Den eksisterende viden peger på, at klimaforandringerne kan have betydning for med arbejdernes mentale sundhed i form af nye dilemmaer og krav om ændret opgaveløsning på arbejdspladsen. Dette medfører en række nye opmærksomhedspunkter for de tillidsvalgte og ledere samt deres fælles blik på klimahandlinger og samarbejde i den grønne omstilling. De samme internationale undersøgelser viser også, at det kan gøre en forskel for oplevelsen af fx klimangst, hvis den enkelte inddrages aktivt i klimahandlinger på arbejdspladsen (Lawrance et al., 2022), og at det er godt for den mentale sundhed, hvis klimahandlingerne bliver oplevet som meningsfulde (Zawadski et al., 2020). Ud fra vores bedste kendskab er der endnu få studier, der belyser dette i et arbejdsplads- og samarbejdsperspektiv. Vi ved endnu kun meget lidt om, hvad den grønne omstilling betyder for arbejdsfællesskabet, og hvilke nye og kendte risiko- og ressourcefaktorer i det psykiske arbejdsmiljø klimakrisen og den grønne omstilling måtte medføre (Brooks &amp; Greenberg, 2022). I en dansk kontekst spiller både tillidsvalgte og ledere en vigtig rolle i at implementere organisatoriske forandringer samt understøtte et godt arbejdsmiljø. Derfor er det særligt relevant at opnå viden om, hvorvidt tillidsvalgte og ledere føler sig klædt på til at håndtere og samarbejde om de mulig heder og udfordringer, der følger med den grønne omstilling.</p> Ulrik Gensby Malene Friis Andersen Copyright (c) 2025 Forfatteren og tidsskriftet i samarbejde http://creativecommons.org/licenses/by-nc/4.0 2025-05-25 2025-05-25 27 1 65 71 https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/157351 <p>Denne bog formidler forskning og erfaringer fra to væsentlige skikkelser i arbejdsmiljøverdenen. Begge forfattere har deres baggrund på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA): Thomas Clausen er seniorforsker og har bl.a. været projektleder for udviklingen af NFA’s spørgeskema for psykisk arbejdsmiljø og trivsel, og Johan Simonsen Abildgaard er lektor på CBS og seniorforsker på NFA med bl.a. fokus på interventionsprocesser i det psykiske arbejdsmiljø, evaluering og alternative metoder til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Det giver et solidt afsæt for en bog, hvis ambition netop er at samle forskningsbaseret viden og værktøjer og formidle det i en lettilgængelig og handlingsorienteret form. Bogen består af to dele: Den første sætter fokus på viden om psykisk arbejdsmiljø med hhv. teorier og begreber om psykisk arbejdsmiljø og trivsel, syv centrale temaer i det psykiske arbejds miljø og metoder til at afdække psykisk arbejdsmiljø og trivsel. Anden del kaster lys på, hvordan arbejdspladser kan forbedre det psykiske arbejdsmiljø med en positiv spiral, og den giver tre pejle mærker for en bæredygtig indsats og seks faser for en vellykket arbejdsmiljøindsats. I sidste kapitel perspektiveres til temaer, der kan blive relevante for fremtidens arbejdspladser.</p> Mads Kristoffer Lund Copyright (c) 2025 Forfatteren og tidsskriftet i samarbejde http://creativecommons.org/licenses/by-nc/4.0 2025-05-25 2025-05-25 27 1 72 74 https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/157352 <p>Et tidsskrift som vores er stærkt afhængigt af den hjælp, vi får fra vores mange bedømmere, som vurderer og kommenterer de artikler, vi modtager. Vi skal hermed fremføre en stor tak til alle de bedømmere, der har bidraget til tidsskriftet i 2024.</p> <p>Ahrong Yang Nissen<br>Cathrine Egeland<br>Claus D. Hansen<br>Flemming Ibsen<br>Gry Segoli <br>Heidi Enehaug<br>Helge Hvid<br>Helle Bundgaard<br>Helle Holt<br>Henning Jørgensen<br>Jeevitha Yogachandiran Qvist<br>Karen Albertsen <br>Katia Dupret<br>Kirsten Nabe-Nielsen<br>Kjetil Frøyland <br>Kristian Gylling Olesen<br>Kristian Kongshøj<br>Linda Andersen<br>Marlene Spanger<br>Marta Padovan-Özdemir<br>Merete Monrad<br>Nana Wesley Hansen<br>Niels Sandholm <br>Ninna Meier<br>Pernille Bottrup<br>Peter Hagedorn-Rasmussen <br>Rasmus Jensen Schjødt<br>Sabina Pultz<br>Stella Mia Sieling-Monas <br>Sten Navrbjerg <br>Thomas Bredgaard<br>Thomas Milsted<br>Thorsten Braun<br>Vibeke Harms Andersen<br>Øystein Spjelkavik</p> Jakob Krause-Jensen Sisse Grøn Astrid Stampe Lovelady Nana Katrine Vaaben Rikke Thomsen Copyright (c) 2025 Forfatteren og tidsskriftet i samarbejde http://creativecommons.org/licenses/by-nc/4.0 2025-05-25 2025-05-25 27 1 75 75