Meddelelser

Call for papers: Større og færre: Organisationssammenlægninger i velfærdsstatens institutioner

2021-05-21

Call for papers. Tidsskrift for Arbejdsliv 2022/2.

Større og færre: Organisationssammenlægninger i velfærdsstatens institutioner

I løbet af de sidste 25 år har der kunnet observeres en klar trend i den danske offentlige sektor: Hvor der i løbet af det 20. århundrede havde udviklet sig et institutionslandskab med et højt antal små og organisatorisk simple institutioner, har vi siden slutningen af 90’erne set et skift over mod større, mere komplicerede organisationer i et lavere antal. Som illustrativt eksempel kan man pege på tendensen, som den klart kommer til udtryk på alle niveauer i den danske undervisningssektor – fra grundskolerne over gymnasierne og til de videregående institutioner.

Antallet af Forskningsinstitutioner faldt fra 25 i 2005 til 11 i 2011, antallet af individuelle institutioner med mellemlange videregående uddannelser faldt fra omkring 120 i 1998 til færre end 10 i 2018 og antallet af ungdomsuddannelsesinstitutioner er faldet fra 145 til 42 siden årtusindskiftet.

Under varierende omstændigheder kan en lignende trend observeres inden for eksempelvis sundhedssektoren, de kommunale forvaltninger samt politi- og retsvæsen. Ikke kun fysiske og organisatoriske sammenlægninger har præget organisationslandskabet i den offentlige sektor, men også beslægtede omorganiseringer som klyngedannelser i daginstitutioner, skabelser af campusmiljøer, administrative fællesskaber eller oprettelsen af supersygehuse, plejecentre med fælles ledelse, større hjemmeplejedistrikter, har været udbredt praksis.

Fusioner skal ikke bare forstås som administrative spareøvelser, hvis effekter skal opgøres i kroner og ører. Omorganiseringer er levede og erfarede processer, som former arbejdslivet for individer og fællesskaber. De påvirker blandt andet styring og ledelse, faglighed og tværfaglighed, kvalitet og standardisering, medarbejdertrivsel, m.m. Formålet med dette teamnummer er at belyse de mange og forskelligartede konsekvenser udviklingen mod større, mere komplekse og ofte mere centraliserede organisationer har for arbejdslivet.

I Danmark har der – omend med en række nævneværdige undtagelser – ikke været megen opmærksomhed på at undersøge konsekvenserne af sammenlægningerne, som har præget det danske institutionslandkort de sidste 25 år. Med dette temanummer om organisationssammenlægninger i velfærdsinstitutionerne ønsker vi at råde bod på dette, ved at lægge en række kritiske historiske og samtidige snit på arbejdslivet for fagprofessionelle i det 21. århundrede.

Vi inviterer til bidrag fra et bredt felt af forskere indenfor eksempelvis organisationspsykologi og – sociologi, arbejdslivsstudier, professionshistorie og uddannelsesvidenskab.

Læs mere om Call for papers: Større og færre: Organisationssammenlægninger i velfærdsstatens institutioner

Nyeste nummer

Årg. 23 Nr. 1 (2021): Der skal to til tango – Samspil mellem arbejdslivsviden og praksis
					Se Årg. 23 Nr. 1 (2021): Der skal to til tango – Samspil mellem arbejdslivsviden og praksis

Danmark har fået en ny National strategi for arbejdsmiljøforskning (Beskæftigelsesministeriet 2020). I 2017 viste det sig, at der var problemer med at opfylde målene i den strategi for arbejdsmiljøet, man havde arbejdet ud fra siden 2011. Der var ikke sket det målsatte fald i belastningerne i såvel det psykiske som i det fysisk arbejdsmiljø – tværtimod. For at tage højde for den manglende succes med at opfylde målene, blev der i 2018 nedsat et ’Ekspertudvalg om udredning af arbejdsmiljøindsatsen’, og det forholdt sig også til forskning. Den manglende succes med at sænke belastningerne blev bl.a. set som en konsekvens af, at arbejdspladserne manglede relevant viden, som understøttede dem i at løse arbejdsmiljøproblemerne. Ekspertudvalget lagde i deres anbefalinger i 2019 bl.a. op til, at der skulle udformes en national arbejdsmiljøforskningsstrategi – det er den, vi har fået i oktober 2020 – og at vi skulle blive bedre til at måle effekterne af indsatsen; samt at formidlingen af forskningen skulle fungere med en klarere ’rollefordeling’. Selve forskningsstrategien ligger i forlængelse af ekspertudvalgets anbefalinger om en mere brugbar forskning: Forskningen skal være et redskab til at skabe et bedre arbejdsmiljø. Dette baserer sig dog på, at feltet bliver bedre til at oversætte den viden, som ligger i forskningen og i organisationerne til konkrete praksisser. Det er således ikke blot mere forskningsviden, der efterlyses, men også nye måder at forstå og facilitere en udveksling og bearbejdning af viden mellem forskere, relevante mellemled og forskningsbrugere.

Publiceret: 2021-05-20
Se alle numre