Meddelelser

Call for papers: Større og færre: Organisationssammenlægninger i velfærdsstatens institutioner

2021-05-21

Call for papers. Tidsskrift for Arbejdsliv 2022/2.

Større og færre: Organisationssammenlægninger i velfærdsstatens institutioner

I løbet af de sidste 25 år har der kunnet observeres en klar trend i den danske offentlige sektor: Hvor der i løbet af det 20. århundrede havde udviklet sig et institutionslandskab med et højt antal små og organisatorisk simple institutioner, har vi siden slutningen af 90’erne set et skift over mod større, mere komplicerede organisationer i et lavere antal. Som illustrativt eksempel kan man pege på tendensen, som den klart kommer til udtryk på alle niveauer i den danske undervisningssektor – fra grundskolerne over gymnasierne og til de videregående institutioner.

Antallet af Forskningsinstitutioner faldt fra 25 i 2005 til 11 i 2011, antallet af individuelle institutioner med mellemlange videregående uddannelser faldt fra omkring 120 i 1998 til færre end 10 i 2018 og antallet af ungdomsuddannelsesinstitutioner er faldet fra 145 til 42 siden årtusindskiftet.

Under varierende omstændigheder kan en lignende trend observeres inden for eksempelvis sundhedssektoren, de kommunale forvaltninger samt politi- og retsvæsen. Ikke kun fysiske og organisatoriske sammenlægninger har præget organisationslandskabet i den offentlige sektor, men også beslægtede omorganiseringer som klyngedannelser i daginstitutioner, skabelser af campusmiljøer, administrative fællesskaber eller oprettelsen af supersygehuse, plejecentre med fælles ledelse, større hjemmeplejedistrikter, har været udbredt praksis.

Fusioner skal ikke bare forstås som administrative spareøvelser, hvis effekter skal opgøres i kroner og ører. Omorganiseringer er levede og erfarede processer, som former arbejdslivet for individer og fællesskaber. De påvirker blandt andet styring og ledelse, faglighed og tværfaglighed, kvalitet og standardisering, medarbejdertrivsel, m.m. Formålet med dette teamnummer er at belyse de mange og forskelligartede konsekvenser udviklingen mod større, mere komplekse og ofte mere centraliserede organisationer har for arbejdslivet.

I Danmark har der – omend med en række nævneværdige undtagelser – ikke været megen opmærksomhed på at undersøge konsekvenserne af sammenlægningerne, som har præget det danske institutionslandkort de sidste 25 år. Med dette temanummer om organisationssammenlægninger i velfærdsinstitutionerne ønsker vi at råde bod på dette, ved at lægge en række kritiske historiske og samtidige snit på arbejdslivet for fagprofessionelle i det 21. århundrede.

Vi inviterer til bidrag fra et bredt felt af forskere indenfor eksempelvis organisationspsykologi og – sociologi, arbejdslivsstudier, professionshistorie og uddannelsesvidenskab.

Læs mere om Call for papers: Større og færre: Organisationssammenlægninger i velfærdsstatens institutioner

Nyeste nummer

Årg. 23 Nr. 3 (2021): Pandemi, krisehåndtering og arbejdsliv
					Se Årg. 23 Nr. 3 (2021): Pandemi, krisehåndtering og arbejdsliv

Da Mette Frederiksen lukkede ned for det danske samfund i midten af marts måned 2020 – som respons på den globale coronapandemi – var det en historisk uset grad af intervention på det danske arbejdsmarked, der medførte en næsten øjeblikkelig nedlukning for mange danske arbejdspladser både i det private og det offentlige. Det var på mange måder en usædvanlig beslutning, som fik store konsekvenser på stort set alle samfundsområder. Siden anden Verdenskrig, har der ikke været gennemført så pludselige og omfattende ændringer af arbejdsvilkår og arbejdets organisering med konsekvenser for de sociale relationer på arbejdspladser og for forholdene på arbejdsmarkedet mere generelt, som det skete under coronapandemien. I starten steg arbejdsløsheden voldsomt, og man indførte en række hjælpepakker til både virksomheder og lønmodtagere, som blev hjemsendt, f.eks. den såkaldte lønkompensation som skulle holde hånden under de ansatte i særligt udsatte brancher. Denne tilgang var ikke unik for Danmark. Som Trine P. Larsen og Anna Ilsøe viser i deres bidrag til dette temanummer, blev der i alle de nordiske lande men på forskellig vis iværksat hjælpepakker og lempelser af regler. Dette skulle afbøde konsekvenserne af en politik, der i høj grad satte folkesundheden højere end de umiddelbare økonomiske konsekvenser heraf. Virksomhederne blev opfordret til i så vidt omfang som muligt at undgå at afskedige deres medarbejdere og i stedet for søge denne kompensation fra staten. Men nedlukningen medførte også forandringer i arbejdsvilkårene for mange mennesker. Ikke alene de ansatte i rejse, hotel- og restaurationsbranchen, men også i store dele af detailhandlen blev sendt hjem uden arbejdsopgaver til en hverdag, der ikke var ulig den arbejdsløse oplever med de udfordringer for hverdagslivets rutiner og identiteten det medfører. Offentligt ansatte i ikke-kritiske funktioner blev beordret hjem at arbejde, hvilket blandt andet medførte et skifte i arbejdsvilkårene, da man fra den ene dag skulle varetage arbejdet fra hjem der ikke var indrettet som arbejdspladser og måske samtidig passe og undervise sine egne børn. Den grænseløshed i arbejdet som hermed blev skabt og de muligheder for nye balancer mellem arbejde og fritid er et af omdrejningspunkterne i Steen Navrbjerg og Dana Minbaeva kronik i dette temanummer.

Publiceret: 2021-11-26
Se alle numre