Meddelelser

Call for papers: Metoder i arbejdslivsforskningen

2022-01-18

Arbejdslivsforskningen er i udpræget grad et forskningsfelt, der er kendetegnet ved en stærk empirisk fundering såvel som metodepluralisme. I 2014 havde vi i Tidsskrift for Arbejdsliv et temanummer om forskningsmetoder i arbejdslivsforskningen, som netop viste mangfoldigheden i de metoder, der anvendes indenfor feltet. Der er imidlertid sket meget siden 2014. Arbejdsmarked og arbejdsliv er foranderlige størrelser, hvilket betegnelser som platformsarbejde og corona-hjemmearbejdsplads er gode eksempler på. Derfor er det fortsat relevant at diskutere metodiske, såvel som metodologiske greb for at indfange arbejdslivs og arbejdsmarkedsmæssige udviklingstendenser. Sideløbende har den teknologiske udvikling muliggjort nye digitale metoder, der åbner for ny kvalitativ og kvantitativ udforskning af arbejdslivet. Med nye metodiske muligheder følger nye udfordringer og dilemmaer. Samtidig bliver brugen af de mere ”klassiske” metoder udfordret på nye måder, da genstandsfeltet ændrer sig. I lyset af disse udviklingstendenser mener vi, at det igen er tid til at diskutere metoder i arbejdslivsforskningen i al dens mangfoldighed.  

Feltet spænder over kvantitative metoder, herunder registerbaserede- og survey-undersøgelser og nyere metoder inspireret af social data science udviklingen, samt en række kvalitative undersøgelsesformer, baseret på såvel tekst, billeder, lyd og video. Desuden spiller interventions- og aktionsforskningsmetoder en vigtig rolle. Endelig bliver metoderne i stigende grad kombineret for at skabe en bredere fundering af det empiriske materiale. Denne variation og metodemæssige kreativitet i forskningen er naturligvis funderet i forskellige teoretiske traditioner. Samtidig knytter der sig meget forskelligartede forskningsetiske ambitioner og idealer til forskellige former for arbejdslivsforskning.

Læs mere om Call for papers: Metoder i arbejdslivsforskningen

Nyeste nummer

Årg. 23 Nr. 4 (2021): Køn og uligestilling i arbejdslivet
					Se Årg. 23 Nr. 4 (2021): Køn og uligestilling i arbejdslivet

Siden patriarkatsteoretikerne for et halvt århundrede siden (Haug 1972, Reskin & Hartmann 1986, Walby 1986, Wikander 1988) påviste, at den samfundsmæssige arbejdsdeling ikke meningsfuldt og tilstrækkeligt kan forstås uden at køn medtænkes, har køn og kønnede aspekter af den samfundsmæssige produktion og dermed arbejdslivet og arbejdsmarkedet fået en stadig mere central placering i arbejdslivsforskningen. I Danmark har vi kun et begreb for køn, som både rummer et biologisk køn (sex) og et kulturelt konstrueret køn (gender). Når dette temanummer henviser til køn, henvises der således til både biologisk køn og kulturelt konstrueret køn. På dansk har vi som bekendt ikke begreber der specificerer hvilket kønsperspektiv der er tale om, ligesom det er tilfældet på engelsk. Judith Butler (1990, 1993) var en af de første til at pege på at de to perspektiver på køn ikke kan adskilles. Selvom det umiddelbart kan virke relativt ufarligt at arbejde med et begreb om kulturelt konstrueret køn, er det bestemt ikke tilfældet aktuelt. Faktisk er dette tema nr. blevet til i en periode hvor forskning om køn og ligestilling er blevet et varmt emne på den politisk arena. Et eksempel på dette er, at Judith Butler eksplicit nævner Danmark i en debatartikel fra oktober 2021 i ‘The Guardian’ med titlen: ”Why is the idea of ‘gender’ provoking backlash the world over?” https:// www.theguardian.com/us-news/commentis-free/2021/oct/23/judith-butler-gender-ideology-backlash [08.11.21] Butler henviser til at folketinget i maj måned havde en forespørgselsdebat om det, der i forespørgslen kaldtes ”problemer med overdreven aktivisme på bekostning af videnskabelige dyder”. I debatten blev forskning i køn, sammen med en række andre forskningsfelter anklaget fra flere sider for at bedrive ’aktivistisk forskning’. Resultatet blev en folketingsvedtagelse af ’V 137 Om overdreven aktivisme i visse forskningsmiljøer’, og det er efterfølgende blevet debatteret, om vedtagelsen er udtryk for at et flertal i folketinget ønsker at underminere specifikke forskningstemaer. En af de tematikker der flere gange blev fremhævet som et emne i aktivistisk forskning var netop køn som kulturelt og socialt konstrueret, herunder særligt forskning i ’intersektionalitet’. For interesserede er Judith Butlers analyse i The Guardian en mulig forklaring på, hvorfor ideen om ’gender’ aktuelt tilsyneladende udgør en trussel ikke bare i dele af den danske offentlighed, men i store dele af verden.

Publiceret: 2021-12-23
Se alle numre