Meddelelser

Call for papers: På sporet af ’læring i arbejdslivet’

2021-04-12

Temanummer 2022/1: På sporet af ’læring i arbejdslivet’

Læring er et vilkår - i social og skabende aktivitet, i sociale fællesskaber, i arbejdslivet. Læring går forud for kunnen, læring sker i arbejdet og former formåen. Læring opstår, når forstyrrelser griber ind i de kendte processer. Det kan opleves begejstrende, men også belastende.

I dette temanummer af Tidsskrift for Arbejdsliv ønsker vi at stille skarpt på læringens betydning i arbejdslivet: hvordan læring begrebsliggøres forskningsmæssigt, hvordan teori og praksis omkring læringsforståelser er med til at forme arbejdslivet, arbejdspladserne og ikke mindst forbindelsen mellem uddannelse og arbejde den dag i dag.

Læringsbegrebet er præget af en historisk broget og varieret udvikling. Det vidner mangfoldigheden af artikler gennem tiden – også i nærværende tidsskrift – om. I den forbindelse er det væsentligt at understrege, at vi både er interesserede i at forstå læringsbegrebets teorihistoriske udvikling; dets mangeartede anknytningspunkter til fænomenet ’læring i arbejdslivet’ og ikke mindst spørgsmålet om, hvordan læring og læring i en arbejdssammenhæng teoretiseres, anvendes i praksis  og diskuteres anno 2021.

Som forskningsfelt dukkede ’læring i arbejdslivet’ op som et relativt nyt fænomen tilbage i 90’erne og kom for alvor på dagsordenen op gennem 00’erne. Selvfølgelig var der før denne tid forskning om læring i arbejdslivet, særligt i forbindelse med forskning i kvalifikationer, arbejdsorganisering, ledelse, virksomhedskultur etc.,  men i 00´erne fik dagsordenen omkring læring for alvor vind i sejlene – både politisk, forskningsmæssigt og blandt virksomhedernes uddannelsesansvarlige.

’Læring i arbejdslivet’ var inspireret af tilgange indenfor både arbejdslivs-, uddannelses- og organisationsforskning. Der blev talt om læring som social praksis med afsæt i mesterlære og situeret læring (Lave & Wenger, 1991, Buch, 2002). Det handlede om at udforske og forstå (nye) forbindelser mellem uddannelse og arbejdsliv, og der blev udviklet analytiske modeller til at analysere arbejdslivets læringsrum (Bottrup, 2001) og læringsmiljøer (Jørgensen & Warring, 2002). Fokus på samspillet og den tætte kobling mellem arbejdsliv, organisation og læring blev siden styrket gennem en (re)vitalisering af pragmatismens skarpe blik for læringens erfaringsbaserede elementer (Elkjær 2007, Elkjær & Brandi 2011).

Læring på arbejdspladsen og i jobbet blev samtidig en politisk dagsorden på arbejdsmarkedet og hos arbejdsmarkedets parter op gennem 00’erne. Der blev særligt inden for det offentlige område aftalt OK-aftaler om kompetenceudvikling og læring på jobbet. Medarbejdernes læring skulle kobles til arbejdspladsens overordnede mål og forretning og blev forankret i den individuelle årlige medarbejderudviklingssamtale - MUS - som i dag fungerer som en uomgængelig institution på både private og offentlige arbejdspladser.

Men hvem taler egentlig om læring i dag? Læring som fænomen, tema og forskningsfelt lader på mange måder til at være forsvundet eller i hvert fald til at have undergået en forvandling? Vores temanummer handler om at komme på sporet af læring og dets aktuelle fremtrædelsesformer. Taler vi i dag måske i højere grad om: forandring, udvikling, innovation, kreativitet, meningsskabelse, knowledge management, identitet, hukommelse og kognition, talentudvikling, designprocesser, iterative processer og agilitet - for blot at nævne nogle mulige begreber?

Læs mere om Call for papers: På sporet af ’læring i arbejdslivet’

Nyeste nummer

Årg. 22 Nr. 4 (2020): Arbejdslivets emotionalitet

I Webers beskrivelse af det klassiske bureaukrati gælder det for de professionelle, at de skal udelukke deres følelser fra arbejdet. Saglig embedsmandspligt forudsætter et ideal om, at ”der disponeres strengt formalistisk i henhold til rationelle regler og – hvor disse ikke slår til – ud fra ‘saglige’ synspunkter med hensyn til formålstjenestelighed; og at det sker ‘sine ira et studio’” [uden vrede og forkærlighed], som Weber bemærkede (2003, bind 2, s. 176)). Men trods bureaukratiets udbredelse, eller måske pga. bureaukratiet udbredelse, har organisationer og arbejdspladser længe været oversete som ’følelsesmæssige arenaer’ indenfor arbejdslivsforskningen (Fineman, 1993, s. 10). De seneste tre årtier er forskningen omkring følelser på arbejdspladser imidlertid vokset markant, og der findes i dag forskning om forskellige følelser, følelsesarbejde, følelseskontrol og følelsesstrategier i en lang række arbejdskontekster (se eks Fineman, 1993, 2000, 2009; Wharton, 2014). Et af de mest betydningsfulde bidrag til forskningen i arbejdslivets emotionalitet er den amerikanske sociolog Arlie R. Hochschilds bog The Managed Heart, der allerede for næsten 40 år siden blev internationalt kendt for sine overbevisende studier af, hvorledes ansattes følelser engageres som en nødvendig del af den vare, de leverer til kunder (Hochschild, 1983). Med denne blev det almindelig anerkendt, at følelser og håndteringen af følelser er en integreret del af moderne arbejdsliv. Med sin undersøgelse af flypersonale viste hun, at det samtidigt indebærer, at særlige former for følelsesarbejde (emotional labour) rent faktisk udgør væsentlige og påkrævede komponenter i ansattes faglighed: At man fx som stewardesse bliver en kyndig udøver af sit fag ved at mestre et smil, der aldrig ser anstrengt ud, uanset hvor krævende en serviceopgave, man udfører, eller hvor længe man har været på arbejde. Kabinepersonalets håndtering og regulering af egne følelser bliver således en del af deres professionalitet. Flypassagerenes tilpashed og velbehag er det produkt, de producerer. Selvom Hochschild med rette er blevet kritiseret for at overvurdere de negative konsekvenser af kommercielt følelsesarbejde, så er hendes indfl ydelse på forskningen omkring følelser på arbejde vanskelig at undervurdere (se eks, Wharton, 2009, Grandey et al, 2013). Mens vi skriver denne indledning er The managed Heart ved at passere 25.000 citeringer på Google Scholar.

Publiceret: 2021-01-17
Se alle numre