Er stress en ledelsesmæssig tilståelsessag?
Resumé
Jeg har taget mange ledelsesbeslutninger, jeg har været i tvivl om, men denne her er ikke en af dem. En af mine medarbejdere er lige er kommet tilbage fra barsel og har banket på min dør: ”Kan jeg tale med dig?” ”Selvfølgelig, kom ind!”, svarer jeg. Jeg når lige at tænke: Åh nej, bare det ikke er en opsigelse. ”Jeg vil høre, om det er muligt at komme ned i tid?” Pyha! Jeg mærker lettelsen, og samtidig skylder samvittigheden op igennem mig. For jeg havde jo set, at vedkommende havde for travlt. Mit svar er derfor også klart: ”Nej”. Hvorpå jeg forsætter: ”Jeg mener ikke, at du skal ned i tid. Du skal derimod ned i tempo. Så vi skal have taget nogle opgaver væk fra dig. Hvis du stadig vil ned i tid, når du er kommet ned i tempo, kan vi naturligvis tale om det”. Arbejdspres og styring af arbejdspres er for mig at se, en af de vigtigste strategiske grund piller for resultatskabelsen. En mindre gennemtænkt del af løsningen var måske, at jeg selv endte med at overtage nogle af opgaverne. Og lige præcis der står jeg midt i dilemmaet. Stress og arbejdspres er et ledelsesansvar, men hvordan løser jeg det uden selv at blive syg? Jeg har arbejdet med ledelses- og organisationsudvikling i mere end 20 år. I denne kronik vil jeg dvæle ved spørgsmålet, om stress er en ledelsesmæssig tilståelsessag? Forstået på den måde, at vi på et grundlæggende plan skal forholde os til, hvordan eller hvorvidt vi som ledere kan bære ansvaret for stressforebyggelsen i hverdagen?
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2025 Forfatteren og tidsskriftet i samarbejde

Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse –Ikke-kommerciel (by-nc).
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket ét år efter publiceringen er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).