Er stress en ledelsesmæssig tilståelsessag?

Forfattere

  • Signe Groth-Brodersen

Resumé

Jeg har taget mange ledelsesbeslutninger, jeg har været i tvivl om, men denne her er ikke en af dem. En af mine medarbejdere er lige er kommet tilbage fra barsel og har banket på min dør: ”Kan jeg tale med dig?” ”Selvfølgelig, kom ind!”, svarer jeg. Jeg når lige at tænke: Åh nej, bare det ikke er en opsigelse. ”Jeg vil høre, om det er muligt at komme ned i tid?” Pyha! Jeg mærker lettelsen, og samtidig skylder samvittigheden op igennem mig. For jeg havde jo set, at vedkommende havde for travlt. Mit svar er derfor også klart: ”Nej”. Hvorpå jeg forsætter: ”Jeg mener ikke, at du skal ned i tid. Du skal derimod ned i tempo. Så vi skal have taget nogle opgaver væk fra dig. Hvis du stadig vil ned i tid, når du er kommet ned i tempo, kan vi naturligvis tale om det”. Arbejdspres og styring af arbejdspres er for mig at se, en af de vigtigste strategiske grund piller for resultatskabelsen. En mindre gennemtænkt del af løsningen var måske, at jeg selv endte med at overtage nogle af opgaverne. Og lige præcis der står jeg midt i dilemmaet. Stress og arbejdspres er et ledelsesansvar, men hvordan løser jeg det uden selv at blive syg? Jeg har arbejdet med ledelses- og organisationsudvikling i mere end 20 år. I denne kronik vil jeg dvæle ved spørgsmålet, om stress er en ledelsesmæssig tilståelsessag? Forstået på den måde, at vi på et grundlæggende plan skal forholde os til, hvordan eller hvorvidt vi som ledere kan bære ansvaret for stressforebyggelsen i hverdagen?

Downloads

Publiceret

2025-01-28

Citation/Eksport

Groth-Brodersen, S. (2025). Er stress en ledelsesmæssig tilståelsessag?. Tidsskrift for Arbejdsliv, 26(4), 75–79. Hentet fra https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/153045