• Udviklingslinjer og forandringer i den aktive arbejdsmarkedspolitik
    Årg. 21 Nr. 1 (2019)

    I 2019 er det 25 år siden den aktive arbejdsmarkedspolitik for alvor gjorde sit indtog i Danmark med Nyrups arbejdsmarkedsreformer fra 1994 som startskuddet. Her skete der et skifte eller en forskydning fra en passiv til en aktiv arbejdsmarkedspolitik, hvor pligt til aktivering blev koblet med retten til at modtage ydelser under ledighed. Dette skifte skete ikke blot i en dansk kontekst, men var en del af en større international trend, der også vandt indpas i en række andre lande og som internationalt er kendt som et skifte fra ’welfare’ til ’workfare’, altså fra forsørgelse til aktivering (Torfing, 2004). Den variant, der opstod i Danmark, fokuserede både på at opkvalificere og motivere arbejdsstyrken (Bredgaard, Jørgensen, Madsen & Rasmussen, 2017, s. 17-18) og baserede sig derfor både på det, der betegnes som en ’human capital’ strategi (hvor styrkelse af kompetencer er i centrum for indsatsen) og en ’workfirst’ strategi (hvor styrkelse af motivationen til at tage arbejde er i centrum for indsatsen), mens andre lande fulgte ’work-first’ strategien mere stringent (Torfing, 2004). Udover sådan et fokusskifte dannede arbejdsmarkedsreformerne i 1990’erne også rammen om ændringer i selve implementeringen og styringen af området, bl.a. ved en decentralisering af indsatsen og ved nedsættelse af arbejdsmarkedsråd med partsindflydelse (Bredgaard, Jørgensen, Madsen & Rasmussen, 2017, s. 17).

  • Et datastyret arbejdsliv – måling som praksis
    Årg. 20 Nr. 4 (2018)

    Målinger og dataproduktion i arbejdslivet er som oftest knyttet op på styring og ledelse. Der måles for at få overblik, udvikle, vedligeholde, kontrollere og korrigere. Vi måler for at gøre noget synligt og dermed tilgængeligt for inspektion, organisering og forandring. Målinger er ofte knyttet til særlige (politiske) intentioner og ambitioner: At forbedre sikkerheden for patienter, at styrke elevernes læring, at forbedre indtjening og kvalitet eller at øge medarbejdernes sundhed og trivsel. Og som kronikken i dette nummer
    understreger, så betyder den gennemgribende digitalisering af arbejdet, som fi nder sted i mange organisationer, at der genereres stadig større mængder data, som kan indgå i målinger i arbejdslivet.

  • Digitale teknologier i arbejdslivet
    Årg. 20 Nr. 3 (2018)

    Digitale teknologier – og deres formåen i forhold til størrelse og pris – har udviklet sig eksponentielt siden midten af 1960’erne og frem til i dag (Keyes 2006; Liddle 2006); denne forandringstakt adskiller udviklingen fra tidligere teknologiske udviklinger. Vi kan alle se, at der er sket en enorm udvikling fra tonstunge computere til de lommecomputere, vi i dag kalder vore telefoner. Men eksponentiel udvikling er alligevel meget abstrakt. I en diskussion af teknologiudviklingen giver Pedersen og Hvid (2014) et billedskabende eksempel på en sådan eksponentiel udvikling: Der står en vandhane øverst oppe på et stadion og drypper med eksponentiel hast: Én dråbe det første minut, to det næste og så videre. Hvor lang tid tager det før stadion er fyldt med vand? Langt under en time, herefter løber det over. Med til illustrationen hører, at det først er i de allersidste minutter – måske for sent – at det vil gå op for os, hvad der er ved at ske.

  • Mandearbejde
    Årg. 20 Nr. 2 (2018)

    I dette nummer sætter vi fokus på mandearbejde. Hvilke normer og praksisser kendetegner mandearbejde? Hvad er det truende og tiltrækkende ved disse arbejdsmiljøer? Er det tiltrækkende ved disse arbejdsmiljøer også det, der er problematisk fra et arbejdsmiljøsynspunkt? Hvordan har forståelsen af, hvad mandearbejde er, forandret sig igennem tiden? Det er nogle af de spørgsmål, som artiklerne i dette nummer af Tidsskrift for Arbejdsliv tager op.

  • Prekarisering - hvad, hvem og hvor? Del 2
    Årg. 20 Nr. 1 (2018)

    For et år siden bragte Tidsskrift for Arbejdsliv et temnummer med titlen ’Det Prekære Arbejdsliv’ (nr. 1 2017) og heri var samlet et antal artikler og kronikker, der på forskellige måder beskæftigede sig med begrebet prekarisering. Fordi der til det første tema om prekari- sering var stor interesse, og fordi vi i temaredaktionen blev efterladt med et indtryk af, at danske forskningsmiljøer er begyndt at beskæftige sig med prekarisering i arbejdslivet, har vi valgt at gentage temaet ét år senere.

  • Arbejdslivsforskningens begreber og koncepter - antagelser om menneske, arbejde og samfund
    Årg. 19 Nr. 4 (2017)

    Arbejdslivsforskningens antagelser om mennesket, arbejdet og samfundet varierer, alt efter hvilke videnskabelige positioner og teoretiske antagelser, der tages afsæt i, og alt efter hvilke dimensioner i arbejdet som studeres. I dette temanummers artikler fremhæves netop grundantagelsers betydning for den vidensproduktion, som finder sted i arbejdslivsforskningen. Vi har efterspurgt bidrag, som belyser, hvilken betydning forskellige videnskabstilgange og antagelser har, når de udmøntes i forsknings- og udviklingsprojekter, samt danner baggrund for udvikling af koncepter, begreber og redskaber, målrettet organisations- og medarbejderudvikling i praksis. Der er mange årsager til, at vi med temanummeret har valgt at rette fokus mod betydninger af forskellige videnskabsteoretiske tilgange, men helt overordnet gælder, at vi ønsker at stimulere en (selv)kritisk diskussion af, hvad arbejdslivsforskningen gennem sin mangfoldighed af tilgange og målsætninger kan bidrage til i arbejdslivet som i samfundsudviklingen i bredere forstand. Vi ønsker endvidere at rette opmærksomhed mod, hvordan forandrede rammebetingelser for arbejdslivsforskningen påvirker undersøgelsesindhold, samt retning i og horisont for den vidensudvikling som finder sted.

  • Ledelse som profession
    Årg. 19 Nr. 3 (2017)
  • Uden tema
    Årg. 19 Nr. 2 (2017)
  • Det prekære arbejdsliv
    Årg. 19 Nr. 1 (2017)
  • Samarbejde og tværfaglighed
    Årg. 18 Nr. 4 (2016)
  • Tværfaglighed og samarbejde
    Årg. 18 Nr. 3 (2016)
  • Arbejde, krop og sundhed
    Årg. 18 Nr. 2 (2016)

    Kroppen i arbejdet er et centralt tema i arbejdslivsforskningen. Nedslidning, ulykker og sygdomme som konsekvenser af belastninger i arbejdet har i mange år udgjort en grundstamme, ikke mindst i den arbejdsmedicinske forskning. Dette fokus på belastning af kroppen er også et omdrejningspunkt i Arbejdsmiljøloven, hvor målet om et sikkert og sundt arbejdsmiljø sigter på at sikre, at kroppen (og psyken) kan holde til arbejdets belastning i et helt arbejdsliv. Imidlertid har vi i de senere år set et nytfokus på kroppen i arbejde; på det kropsarbejde – arbejde med egne og andres kroppe – som kræves i det moderne arbejde (Wol-kowitz 2006). 

    Dette temanummer når selvsagt ikke omkring hele dette brede felt, men formår alligevel at belyse både arbejdet med andres og med egen krop fra forskellige vinkler. Bidragene tager alle udgangspunkt i arbejdet i social- og sundhedssektoren.

  • Universitet og arbejdsliv
    Årg. 17 Nr. 4 (2015)

    Initiativerne til at forbedre arbejdsmiljøet såsom national lovgivning, oprettelse af arbejdsmiljørådgivning, etablering af partssammensatte organer, industrispecifikke initiativer osv. har alle til formål at forbedre arbejdsmiljøet; men de er også alle påvirket af de konkrete hændelser på arbejdsmarkedet, der har indvirkning på arbejdsmiljøet og de politiske bevægelser nationalt (politiske partier, arbejdsmarkedets parter og græsrodsbevæ- gelser) og internationalt.

    Dette medfører, at regulering og virkemidler på arbejdsmiljøområdet er resultatet af kompromiser eller skifter retning med skiftende politiske strømninger.

    Der er en øget tendens til at ville basere regulering og virkemidler på videnskabelige beviser for effekt. Den traditionelle danske myndighedsbaserede del af arbejdsmiljøregulering er bygget på en bureaukratisk tilgang til tilsynsopgaven, og en sådan tilgang har en række begrænsninger i forhold til at skabe forbedringer af arbejdsmiljøet. Reguleringen har siden 1975 tillige bygget på selvregulering, og i de senere år har Arbejdstilsynet indarbejdet refleksive processer såsom tilpasset tilsyn og mere vægt på rådgivning. Bureaukratiske regler, tilsyn og sanktioner står altså ikke alene, og der er god grund til at søge efter og evaluere supplementer og alternativer. Samfund og virksomheder er komplekse, og virksomhederne reagerer på mange andre signaler end regler og sanktioner.

    Det er derfor vigtigt at forske i, analysere og evaluere, hvordan de komplekse samspil mellem aktørerne i arbejdsmiljøsystemet og virksomhederne fungerer og de muligheder, der er for alternativer. Det er bl.a. disse spørgsmål, artiklerne i dette temanummer fokuserer på

  • Arbejdsmarkedet og krisen
    Årg. 17 Nr. 3 (2015)
  • Workspace design
    Årg. 16 Nr. 2 (2014)
  • Sygefravær
    Årg. 15 Nr. 2 (2013)
1-25 af 81