Med dette nummer af Tidsskrift for Arbejdsliv håber vi at starte en debat om: Hvad betyder alle disse nye digitale eller analoge styringsteknologier for den relation, som professionelle forventes at have til borgerne og til staten eller myndighederne? Hvilke muligheder har de professionelle i kraft af, på trods af eller i samspil med nye teknologier for at udøve professionelle skøn og omsætte dem til handling? Hvad betyder det for de professionelles arbejdsliv – og hvad betyder det for vores samfund? Arbejdet i velfærdsprofessionerne er under gennemgribende forandring. Over de seneste årtier har bølger af reformprogrammer i samspil med introduktionen af nye teknologier og værktøjer været med til at transformere velfærdsprofessionernes roller, faglighed, autonomi og autoritet. Teknologier, metoder og værktøjer oversættes og implementeres i både administrativt og borgernært arbejde i velfærdsinstitutionerne. Dette temanummer sætter fokus på, hvordan styringsteknologier og sociale teknologier lige fra lægeerklæringer, pakkeforløb og sundhedsplatform til brugerinddragelseskoncepter, kunstig intelligens og didaktiske metoder får indfl ydelse på professionelles arbejdsopgaver og erfaring af faglighed i arbejdslivet. De styringsteknologier, som temanummerets analyser beskæftiger sig med, opererer alle i et borgernært rum, og styringsteknologi bliver således her en samlebetegnelse for forskellige forbindelsesled mellem myndigheder, velfærdsprofessionelle og borgere. Styringsteknologierne ankommer ofte med delvist designede arbejdsprocesser og iværksætter nye rytmer i arbejdslivet, der forandrer manøvrerummet mellem myndighed, fagprofessionel og borger. Teknologierne introduceres som regel med positivt konnoterede ambitioner og løfter om at bidrage til at organisere, systematisere, kontrollere, effektivisere, evaluere eller standardisere velfærdsarbejdets rammer og indhold, så kvaliteten samtidig løftes. Med denne ankomst sker der imidlertid meget andet og mere end det lovede. Teknologier er ikke uskyldige redskaber, der bare makker ret i de gode intentioners tjeneste, de både styrer, forstyrrer og forandrer faglighed og relationer ved at forskyde ansvarsområder og både professionelle og borgere tildeles nye roller. Nogle opgaver forsvinder, automatiseres eller skubbes ud til borgeren, der nu får nye roller, men samtidig skabes der nye opgaver, der skal implementeres i rutinerne og håndteres mere håndholdt, når standarden ikke passer til hverdagens velfærd. Samlet set ændrer nye styringsteknologier rammerne for at udøve faglighed og faglige skøn.

Publiceret: 2020-11-17