Lærerfaglighed som genstand for styring

Hvordan lærere gav mening til læringsmålstyret undervisning i årene efter folkeskolereformen 2014

Forfattere

  • Niels Borch Rasmussen

DOI:

https://doi.org/10.7146/tfa.v22i3.122823

Resumé

Folkeskolereformens Fælles Mål og den dertil hørende læringsmålstyrede undervisning fra 2014 kan opfattes som både en ny didaktisk tilgang og en teknologi, rettet mod at styre læreres kernefaglighed. Didaktikken, der er begrundet i evidensbaseret viden om elevers læring, har delt den pædagogiske forskning i to lejre, der hhv. beror på rationalet bag evidensbaseret viden og orienterer sig mod folkeskolens bredere formål, dannelse. Mens den pædagogiske litteratur er rig på konceptuelle og normative perspektiver på reformens Fælles mål og læringsmålstyret undervisning, mangler vi viden om, hvorvidt lærere fandt læringsmålstyret undervisning meningsfuld at anvende som didaktisk ramme for undervisningen. Artiklen undersøger med teorien om meningsdannelse, hvordan lærere gav mening til læringsmålstyret undervisning, da didaktikken blev indført som ramme for undervisningen. Analysen følger udviklingen i læreres meningsdannelse i et kommunalt skolesystem i to faser, hvor lærerne først blev introduceret for læringsmålstyret undervisning og efterfølgende afprøvede didaktikken i egen undervisning. Analysen fi nder, at fl ertallet af lærerne først var åbne for at anvende dele af didaktikken, men blev mere afvisende efter at have afprøvet den i egen undervisning. Artiklen bidrager dels med indsigter i, hvordan folkeskolereformens didaktik og syn på undervisning blev betragtet fra læreres perspektiv, og hvordan lærere reagerede på, at læreres kernefaglighed blev gjort til genstand styring.

Publiceret

2020-11-17

Citation/Eksport

Rasmussen, N. B. (2020). Lærerfaglighed som genstand for styring: Hvordan lærere gav mening til læringsmålstyret undervisning i årene efter folkeskolereformen 2014. Tidsskrift for Arbejdsliv, 22(3), 25–41. https://doi.org/10.7146/tfa.v22i3.122823