Tidsskrift for Arbejdsliv https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv <p>Tidsskrift for Arbejdsliv er et primært dansksproget, internationalt, videnskabeligt tidsskrift om arbejdsliv; det henvender sig til alle der interesserer sig for forskning om arbejdsliv, arbejdsmiljø og arbejdsmarked.</p> da-DK <p><span>Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:</span></p><ul><li>Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket ét år efter publiceringen er omfattet af en <a href="http://creativecommons.org/licenses/by/3.0/" target="_new">Creative Commons Attribution-licens</a>, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.<br /><br /></li><li>Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.<br /><br /></li><li>Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se <a href="http://opcit.eprints.org/oacitation-biblio.html" target="_new">The Effect of Open Access</a>).</li></ul> kamp@ruc.dk (Annette Kamp, lektor, ph.d., forskingsleder) tidsskrift.dk@kb.dk (tidsskrift.dk) Thu, 15 Dec 2022 13:13:40 +0100 OJS 3.3.0.13 http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 Mere metodisk mangfoldighed i arbejdslivsforskningen https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/135159 <p>Tilbage i 2014 bragte Tidsskrift for Arbejdsliv et temanummer med titlen ”Metodisk mangfoldighed i arbejdslivsforskningen”. Temaet udsprang af redaktionens ønske om at sætte fokus på mangfoldigheden i de undersøgelsesmetoder, der anvendes i arbejdslivsforskningen og give en særlig plads til diskussioner og refleksioner omkring, hvordan arbejdslivet kan studeres. Arbejdslivsforskningen er nemlig i udpræget grad et forskningsfelt, der er kendetegnet ved en stærk empirisk fundering såvel som metodepluralisme. Denne redaktionelle fokusering blev gengældt af de danske forskningsmiljøer, som viste stor interesse for at bidrage med artikler omhandlende det metodiske arbejde i arbejdslivsforskningen. I 2014 bragte vi seks artikler, der emnemæssigt spændte bredt – fra autofotografi som metode til at studere medarbejdertrivsel til brugen af brugerundersøgelser på beskæftigelsesområdet – men som alligevel havde en række fælles flader. Flere af artiklerne forholdt sig eksempelvis til, hvordan det felt, der studeres, kan transformeres og aktiveres af forskningens aktiviteter. Dette er et tema, som også berøres af flere artikler i indeværende nummer, bl.a. i bidraget af Hagedorn-Rasmussen og kollegaer, der udfolder dilemmatænkning som en særlig praksisorienteret metode, der hjælper de studerede med at forstå og tilgå deres opgaver anderledes end tidligere og i artiklen om fremtidsværkstedet som metode til erkendelse og forandring af Janne Gleerup og Jonas Egmose. Der er flere årsager til, at vi her otte år senere har besluttet igen at have et temanummer, der fokuserer på metoder i arbejdslivsforskningen. Selv om mange problematikker i arbejdslivsforskningen er lige så relevante i dag som for 8 år siden, så er det væsentligt, at vi til stadighed udfordrer os selv til at blive bedre til at indfange arbejdslivsudfordringer i al deres kompleksitet. Særligt afkodningen af kompleksitet rummer potentielt indsigter, der kan bringe arbejdslivsforskningen videre. Dette er ikke kun for at tilfredsstille en akademisk interesse, idet arbejdslivsforskning ofte er stærkt vævet sammen med praksis og derigennem kan få direkte indflydelse på forandringer og forbedringer af arbejdslivet for arbejdstagere. Kort sagt, så kan bedre dataindsamlingsmetoder potentielt set bidrage til et forbedret arbejdsliv. Til trods for at mange problemstillinger og arbejdslivsudfordringer ikke har undergået de store forandringer set over det sidste årti, er vi på andre fronter vidner til store forandringer i arbejdslivet, hvilket er blevet understreget og accelereret af Corona-nedlukningerne, hvor hjemmearbejdsplads og hybridarbejde for alvor har vundet indpas i arbejdstageres vokabularium og arbejdsliv. Sideløbende har den teknologiske udvikling muliggjort nye digitale metoder, der åbner for ny kvalitativ og kvantitativ udforskning af arbejdslivet. Med nye metodiske muligheder følger dog også nye udfordringer og dilemmaer, og samtidig bliver brugen af de mere ”klassiske” metoder udfordret på nye måder, da genstandsfeltet ændrer sig. I lyset af disse udviklingstendenser mener vi derfor, at det igen er tid til at diskutere metoder i arbejdslivsforskningen i al dens mangfoldighed. Vi har derfor valgt at kalde temanummeret ”Mere metodisk mangfoldighed i arbejdslivsforskningen” med henvisning til, at de to temanumre samlet set viser et udsnit af de mange metoder og tilgange, der findes til at studere arbejdslivet. Som tidligere nævnt behandler nogle af bidragene i dette temanummer emner, der også blev adresseret i det første metodenummer (fx artikel 3 og 4 der fokuserer på praksisnære metoder til at skabe forandringer i arbejdslivet), men fælles for flere af artiklerne i dette temanummer er også, at de på forskellig vis forholder sig til, hvordan man metodisk indfanger kompleksiteten i det moderne arbejdsliv. Endelig rummer temanummeret også bidrag (de to kronikker), som diskuterer muligheder for at anvende bestemte typer af data i arbejdslivsforskningen, som ellers ikke har været så anvendte. Og særligt i den sidste kronik tages spørgsmålet om brug af en ny slags data, nemlig digitale data, under behandling.</p> Stine Rasmussen, Rasmus Juul Møberg, Nana Vaaben Copyright (c) 2022 Forfatteren og tidsskriftet i samarbejde http://creativecommons.org/licenses/by-nc/4.0 https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/135159 Thu, 15 Dec 2022 00:00:00 +0100 Mængder og mønstre i kvalitative arbejdslivsundersøgelser https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/135160 <p>Artiklen undersøger metodologiske potentialer og vanskeligheder i anvendelsen af digitale arbejdslivsundersøgelser med åbne spørgsmål og åben distribution. Hvilke muligheder og vanskeligheder opstår, når man får en stor mængde kvalitative data? Og hvordan analyseres og sammenfattes de på en måde, der både giver nye indsigter og er meningsfuld og pålidelig? I artiklen diskuterer vi, hvordan og hvornår det giver analytisk mening at tælle og finde mønstre i svar, der som udgangspunkt er kvalitative og formuleret som fritekst med respondenternes egne ord. Vi kommer frem til nogle kriterier, som vi mener, skal være opfyldt: stringent kodning, og at data er opdelt i tydeligt afgrænsede og ækvivalente steder. Hvis dette er opfyldt, argumenterer vi for, at optællinger kan give indblik i materialets proportioner, og at kodning ud over ”mætningspunktet” kombineret med baggrundsvariable kan give indsigter i menneskers arbejdsliv, som man ikke ellers kunne få. Som case bruges en digital spørgeundersøgelse om arbejdsliv i uddannelsessektoren med 1684 kvalitative svar på syv åbne spørgsmål og fire baggrundsspørgsmål. På den baggrund diskuteres, hvordan og hvornår det giver analytisk mening at tælle i kvalitativ forskning.</p> Nana Vaaben, Kristian Gylling Olesen, Sarah Lisa Grams Davy Copyright (c) 2022 Forfatteren og tidsskriftet i samarbejde http://creativecommons.org/licenses/by-nc/4.0 https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/135160 Thu, 15 Dec 2022 00:00:00 +0100 Forhandling af adgang og forskerrolle i plejesektoren og slagteribranchen https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/135161 <p>Etnografiske metoder er udbredte metoder inden for arbejdslivsforskningen. Metodebøger giver indblik i overvejelser omkring, hvordan man som etnograf får adgang til feltet, om positionering og roller. Men hvordan udspiller forhandling om adgang og forskerrolle sig på tværs af forskellige arbejdspladskontekster? På baggrund af en analyse af feltnotater fra observation og interviews i plejesektoren og i slagteribranchen bidrager artiklen med praksisfortællinger om levede erfaringer i relationen mellem forsker og felt. Artiklen illustrerer, hvordan forhandling af rolle udspiller sig på tværs af kontekst, og hvilken betydning konteksten har for forskerens mulighed for at indtage forskellige forskerroller. Det fremgår, hvordan forskerens aktive deltagelse i arbejdet i den ene branche giver en kropslig erfaring og er en særlig kilde til forståelse og viden om arbejdet. Men erfaringerne fra den anden branche, hvor forskeren henvises til en rolle som observatør, bidrager også med en viden om det arbejdsliv, der udfolder sig på arbejdspladsen. Artiklen viser desuden, hvordan autoetnografiske beskrivelser kan give en unik indsigt i arbejdskonteksten og at de kan kobles med konventionelle etnografiske beskrivelser. Hvis konteksten tillader det, kan forskellige etnografiske metoder supplere hinanden og hjælpe forskeren til at tydeliggøre og skifte mellem roller i løbet af feltarbejdet og i sin skriftlige fremstilling. En væsentlig metodisk pointe i artiklen er dog, at forskerrollen og den metodiske tilgang ikke er noget, der frit kan vælges, men er noget, som forhandles og bestemmes af konteksten og som ikke mindst kræver, at forskeren har noget at forhandle med, der tillægges værdi i den givne kontekst.</p> Dorte Raaby Andersen, Kent Jacob Nielsen, Susanne Nissen Sagoo, Johan Hviid Andersen, David Høyrup Christiansen Copyright (c) 2022 Forfatteren og tidsskriftet i samarbejde http://creativecommons.org/licenses/by-nc/4.0 https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/135161 Thu, 15 Dec 2022 00:00:00 +0100 Dilemmatænkning – lærende respons på arbejdsmiljøet https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/135162 <p>Artiklen tager afsæt i en forståelsesramme informeret af teori om paradokser i organisering. På den baggrund tydeliggøres det, hvordan deltagere i arbejdsfællesskaber stilles overfor grundlæggende dilemmaer, som kalder på det, vi benævner dilemmatænkning. Formålet er at undersøge, hvordan dilemmatænkning, som en praksisorienteret metode, kan bidrage med en lærende respons på komplekse problemstillinger, der i øvrigt udfordrer det psykosociale og organisatoriske arbejdsmiljø. Udgangspunktet er, at det psykosociale arbejdsmiljø er præget af komplekse problemstillinger, der kalder på løbende undersøgelse og læring. Gennem en case på en hospitalsafdeling, hvor sygeplejersker håndterer kronisk syge patienter, viser artiklen, at det i et samspil mellem sygeplejerskerne og forskerne bliver muligt at genfortolke konkret oplevede belastningsmæssige problemstillinger som dilemmaer, der ikke kan finde en Enten-Eller-løsning. Gennem en kollektiv og lærende dialog udforsker sygeplejerskerne dilemmaerne i lyset af de paradokser, som er indlejret i den sociotekniske organisering. Dilemmatænkning bidrager dermed til afindividualisering og en øget fælles forståelse for de indlejrede forskellige muligheder, der er i at tilgå opgaverne.</p> Peter Hagedorn-Rasmussen, Anita Mac, Henrik Lund, Rikke Thomsen Copyright (c) 2022 Forfatteren og tidsskriftet i samarbejde http://creativecommons.org/licenses/by-nc/4.0 https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/135162 Thu, 15 Dec 2022 00:00:00 +0100 Fremtidsværkstedet som metode til erkendelse og forandring https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/135163 <p>De senere år har vi set en stigende opmærksomhed mod at fremme samspillet mellem videnskabelig viden og udviklingsprocesser i praksis. Anvendelsesorienteringen er på mange måder positiv, men stiller samtidig fornyede krav til forskningsmiljøerne om at forankre praksissamarbejder videnskabeligt. Med dette mål for øje, introducerer artiklen i et metodologisk perspektiv til fremtidsværkstedet og dets potentialer til at skabe ny forandringsorienteret viden på tværs af praksiserfaringer og videnskabeligt forankrede kvalitetskriterier. Forholdet mellem teoretisk inspiration og metodisk tilgang udfoldes i en tematisk diskussion af, hvordan værkstedets ambitioner om at fremme demokratisk deltagelse, frirum til eksperimentel nytænkning og tættere samspil mellem vidensformer, kan udmøntes på måder, hvor både praksis og den kvalitative forskning stimuleres og udvikles i et forandringsperspektiv.</p> Janne Gleerup, Jonas Egmose Copyright (c) 2022 Forfatteren og tidsskriftet i samarbejde http://creativecommons.org/licenses/by-nc/4.0 https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/135163 Thu, 15 Dec 2022 00:00:00 +0100 Konfigurationelle komparative metoder i arbejdslivsforskningen https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/135164 <p>Arbejdsmiljøproblemer opstår i et komplekst system af organisatoriske og arbejdsmarkedsmæssige forhold. Dette gør det vanskeligt at gennemføre og evaluere forebyggende tiltag på området, da der må tages højde for multikausale og gensidige påvirkninger. Det er derfor vigtigt at gennemføre forskning og evalueringer, som kan informere både praktikere og beslutningstagere om, hvornår og hvorfor tiltagene virker, og hvordan de kan forbedres, så de kan sikre den ønskede effekt. Konfigurationelle komparative metoder er en tilgang, der kan bidrage til at imødekomme disse behov. Formålet med artiklen er at introducere konfigurationelle komparative metoder i arbejdslivsforskningen og diskutere deres muligheder og udfordringer. Dette gøres gennem et eksempel, hvor metoderne har været anvendt i evalueringen af Arbejdstilsynets nye tilsynstilgang i store offentlige virksomheder. Vi konkluderer, at konfigurationelle komparative metoder (KKM) er brugbare til at undersøge effekter af arbejdsmiljøtiltag i arbejdslivsforskningen, og at metodernes fordel blandt andet er, at de kan afdække mulige kausale sammenhænge mellem flere betingelser og udfald, ligesom de kan anvendes på få cases. Metoderne stiller store krav til systematik og transparens i de metodiske valg. Vi håber med artiklen at skabe interesse for metoderne fra praktikere og forskere, der ønsker at bidrage til forsat metodeudvikling i kvalitativ og kvantitativ evaluering i arbejdslivsstudier.</p> Sofie Ø. Jaspers, Ole Henning Sørensen, Jeppe Lykke Møller Copyright (c) 2022 Forfatteren og tidsskriftet i samarbejde http://creativecommons.org/licenses/by-nc/4.0 https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/135164 Thu, 15 Dec 2022 00:00:00 +0100 Potentialer og udfordringer ved at bruge kliniske samtaleforløb med stressramte som data i udforskningen af arbejdslivsrelaterede belastninger og belastningshåndteringsstrategier https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/135165 <p>Det spørgsmål, som vi vil tage op her, er, hvilke potentialer og udfordringer der er ved at bruge kliniske samtaleforløb med stressramte som data i udforskningen af arbejdslivsrelaterede belastninger, belastningsreaktioner og belastningshåndteringsstrategier. Grunden til, at vi beskæftiger os med dette spørgsmål, er, at vi begge mener, at der ligger et potentiale i at anvende dette empiriske materiale, men også at der er nogle udfordringer forbundet hermed. Potentialer og udfordringer, som overskrider de potentialer og udfordringer, der normalt fremhæves, når kliniske casestudier debatteres. Et klinisk casestudie kan defineres som et studie, der omhandler et individ eller en gruppe af individer, hvor data hidrører fra en klinisk praksis. Kliniske casestudier forbindes typisk med lægevidenskab og dele af den kliniske psykologi, men kendes også fra andre professioner med en behandlings- eller rådgivningspraksis, f.eks. indenfor socialt arbejde. Når potentialerne ved sådanne studier fremhæves, henvises der normalt til en række forskellige forhold. I et metastudie, gennemført af Nissen og Wynn, fremdrages f.eks. forhold som a) sådanne studiers evne til at opdage nye forhold, b) deres evne til at generere hypoteser, c) at de kan anvendes, hvor andre forskningsdesign ikke er mulige af praktiske eller etiske grunde, d) deres vægtlægning af dybde-forståelse, e) deres ressourceøkonomi og fleksibilitet, samt f) deres pædagogiske værdi for nye praktikere og g) deres evne til at skabe dialog mellem klinikere og forskere (Nissen &amp; Wynn, 2014). De begrænsninger, der nævnes, er til gengæld forhold som a) manglende mulighed for generalisering, b) manglende mulighed for at fastslå årsagssammenhænge og c) risiko for overfortolkning og øget bias (Nissen &amp;&nbsp; Wynn, 2014). Både de nævnte potentialer og de nævnte udfordringer kan dog, efter vores mening, suppleres med nye dimensioner, når casestudiernes fokus er arbejdsliv og arbejdslivsrelaterede belastninger, og når afsættet tages i kliniske samtaler med stressramte eller stresssammenbrudte.</p> Bendt Torpegård Pedersen, Thomas Borchmann Copyright (c) 2022 Forfatteren og tidsskriftet i samarbejde http://creativecommons.org/licenses/by-nc/4.0 https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/135165 Thu, 15 Dec 2022 00:00:00 +0100 Digitale data og forskning i det hybride arbejdsliv https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/135166 <p>COVID-19 pandemien forandrede kontoret. De tvungne hjemsendelser indebar for mange et brat skifte fra at tilbringe arbejdsdagen på kontoret til i stedet at tilbringe den i stuen, køkkenet, sommerhuset, børneværelset eller ligefrem i et andet land. Selvom restriktioner og nedlukninger foreløbigt er slut i Danmark, så fortsætter hjemmearbejdet – til en vis grad. Flere arbejdspladser er blevet hybridarbejdspladser, hvilket indebærer, at medarbejderne arbejder både på kontoret og fra distancen, fx fra hjemmet. Det kan være ved, at medarbejderne arbejder nogle dage om ugen på kontoret og nogle dage fra distancen, eller det kan være, at nogle arbejder udelukkende på kontoret, mens andre arbejder udelukkende fra distancen (Yang et al., 2021). Den hybride arbejdsplads er et globalt fænomen (OECD, 2021), og internationale virksomheder som Twitter, Facebook og Siemens er overgået til at være hybride arbejdspladser (Heater, 2020; Choudhury et al., 2021). I Danmark har blandt andet Danske Bank og Deloitte (DK) indført permanente hybridarbejdsordninger og fleksible kontorer (Mandrup, 2020; Matzon, 2021). Tjenester som eksempelvis Zoom, Teams, Google Hangout, Miro og Slack er essentielle digitale infrastrukturer på mange hybridarbejdspladser, fordi de muliggør virtuelt samarbejde. Brugen af dem efterlader digitale spor, og dermed er mængden af digitale data på arbejdspladserne mangedoblet. En tendens, der er parallel til den generelle udvikling i samfundet, hvor mere og mere data indsamles, opbevares og analyseres. Vi argumenterer for, at fremtidige undersøgelser af arbejdslivet, særligt hybridarbejdslivet, med fordel kan bruge de digitale data som empirisk grundlag. For at kunne bruge denne data bedst muligt foreslår vi, at forskere trækker på forskningsfeltet Social Data Science, der integrerer de samfundsvidenskabelige spørgsmål, metoder og emnefelter med Data Sciences metoder til at behandle og analysere digitale data.</p> Sofie Læbo Astrupgaard, David Dreyer Lassen, Morten Axel Pedersen, Helene Willadsen Copyright (c) 2022 Forfatteren og tidsskriftet i samarbejde http://creativecommons.org/licenses/by-nc/4.0 https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/135166 Thu, 15 Dec 2022 00:00:00 +0100 Datasans – etisk skole- og uddannelsesledelse med data https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/135167 <p>Dorthe Staunæs, Helle Bjerg, <br />Malou Juelskjær og Kristian Gylling <br />Olesen. Udgivet på Nyt fra samfundsidenskaberne 2021 (326 sider) <br />ISBN: 978-87-7683-205-6</p> <p>Hvordan skal en skoleledelse arbejde og lede med udgangspunkt i data? Det er et spørgsmål, forfatterne sætter sig for at besvare. Svaret på dette spørgsmål implicerer en særlig tilgang til data, dataforståelse samt fordringer til databrug. I bogens introduktion redegør forfatterne for deres syn på, hvordan data og særligt databrug i skole- og uddannelsesledelse skal forstås. Et centralt argument er, at data og brugen af data i skolesammenhænge har skabende effekter. Herved skriver forfatterne sig efter eget udsagn ind i en feministisk tradition for diskussion af data, hvor data ikke blot ses som en repræsentation eller beskrivelse, men samtidig er performativ og derigennem fungerer som medskaber af det, som data i udgangspunktet er en beskrivelse af.</p> Rasmus Juul Møberg Copyright (c) 2022 Forfatteren og tidsskriftet i samarbejde http://creativecommons.org/licenses/by-nc/4.0 https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/135167 Thu, 15 Dec 2022 00:00:00 +0100