Årg. 25 Nr. 2 (2023): Krise i velfærdsstaten: Hvordan holder vi på de velfærdsprofessionelle? (2)

Den danske sundheds-, pleje- og omsorgssektor har været under voldsomt pres i en lang årrække. Den demografiske udvikling betyder, at der bliver flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder til at tage sig af dem. De ældre lever også længere tid med flere kroniske sygdomme, og accelererede patientforløb betyder, at patienter hurtigere udskrives til egen bolig, hvor de fortsat kræver pleje, og de, der er tilbage på hospitalerne, er mere komplekse og kræver mere pleje end tidligere (Taskforce om Social- og Sundhedsmedarbejdere, 2020). Der er med andre ord mange grunde til, at der er travlt på landets hospitaler, på plejecentre og i hjemmeplejen. Dette nummer af Tidsskrift for Arbejdsliv rummer anden halvdel af de artikler, vi modtog under temaet ”Krise i Velfærdsstaten – Hvordan holder vi på de velfærdsprofessionelle?”. Det første nummer om temaet udkom tidligere i år. Fælles for artiklerne i dette nummer er, at de på forskellig vis forholder sig til de aktuelle udfordringer i sundheds-, pleje- og omsorgssektoren i Danmark. Der har længe været politisk fokus på at skaffe flere ”hænder” til de vigtige jobs på hospitaler og i kommuner rundt omkring i landet. Bl.a. har der været stort fokus på at skaffe sygeplejersker og SOSU-assistenter og -hjælpere. Desværre ser det ikke ud til, at medarbejderne er der i det omfang, man kunne ønske sig. I 2021 anslog Damvad Analytics, at der i 2030 vil mangle mellem 7.700 og 10.000 sygeplejersker i 2030 (Damvad Analytics, 2021). Siden da har Coronavirus-pandemien fortsat betydet en stor ekstra byrde på sundhedspersonalet, og i forlængelse heraf kom en strejke for bedre løn og arbejdsvilkår, som ikke gav det resultat, sygeplejerskerne havde håbet på (Beskæftigelsesministeriet, 2022; Dansk Sygeplejeråd, 2022). Det er ikke kun i Danmark, at der er pres på de medarbejdere, der beskæftiger sig med pleje og omsorg – det ses også i mange andre lande, og forklaringerne lyder heller ikke kun på demografi og multisygdomme eller på Coronavirus-pandemi og strejke, men også på et kønnet arbejdsmarked, hvor omsorg og pleje – eller det, der kaldes reproduktivt arbejde – primært varetages af kvinder og historisk er blevet dårligt betalt eller slet ikke betalt, fordi det foregik i hjemmene og blev anset som noget, der udsprang af kvinders natur (fx moderinstinkt) (Fraser, 2016; Kristensen et al., 2015, s. 250–251), eller fordi omsorg blev set som noget, der var forbundet med kald og selvopofrelse og derfor forventedes at bære lønnen i sig selv (Andersson, 2002; Kristensen et al., 2015, s. 108). Nancy Frasers begreb om omsorgskrise baseres primært på en amerikansk eller anglo-saxsisk kontekst og knyttes sammen med kapitalisme og vareliggørelse af omsorg (Fraser, 2014, 2016). Derfor kunne man tro, at der i de skandinaviske velfærdsstater ville være andre betingelser for og anerkendelse af det vigtige omsorgsarbejde. Men også her har det vist sig, at omsorgsarbejdet er under pres (Dahl, 2022). Omsorgsarbejde er vanskeligt at effektivisere (Baumol, 1993), men ikke desto mindre har danske arbejdspladser i denne sektor gennem mange år været underlagt krav om årlige effektiviserings- eller besparelseskrav (Ekman, 2022). Der er derfor al mulig grund til at se nærmere på, hvordan arbejdslivet former sig i den pressede omsorgssektor. Der er ingen tvivl om, at medarbejderne ønsker at gøre et godt stykke arbejde, og inden for pleje- og omsorgsarbejde handler det først og fremmest om at kunne udøve den nødvendige faglighed i samspillet med patienter og borgere. Noget tyder på, at de seneste årtiers styrings- og moderniseringstiltag og standardiseringer af arbejdet har sat fokus på de dele af arbejdet i sektoren, som netop kan standardiseres og effektiviseres, og at de andre mere relationelle dele, herunder pleje- og omsorgsarbejdet, nærmest er ”trådt i baggrunden” og bliver ”presset ud” i en travl hverdag og kan betragtes som usynligt arbejde (Star & Strauss, 1999; Allen, 2014) Der er lavet en række studier, der ser på betydninger af forandringer, når arbejdets kompleksitet ikke har en opmærksomhed, eller når visse dele af arbejdet privilegeres og andre dele bliver holdt tavse (Andersen et al., 2020; Kamp & Dybroe, 2016; Lydahl, 2017; Star & Strauss, 1999) Dette temanummer beriger med forskellige indgange og analyser af, hvad der skal til for at holde på og rekruttere medarbejdere inden for omsorg, pleje, sundhed og andre former for socialt arbejde samt til relaterede uddannelser.