Fagudøvelse og individuelt ansvar i sundhedsprofessionerne

– historisk udvikling og etiske principper

Resumé

Sundhedssektoren er lige som en række andre velfærdsområder tiltagende udfordret i forhold til at rekruttere og fastholde de professionelle fagudøvere. En medvirkende årsag kan være et stigende pres på udøvernes råderum og mulighed for udfoldelse i overensstemmelse med fagidealer kombineret med udviklingen af ansvarsparadigmer, hvor professionel stolthed, ansvarsfølelse og tryghed ved arbejdets udførelse gradvis erstattes af frygt for fejl og disciplinær udskamning. Men hvad er det egentlig for en etik og forståelse af ansvar, som danner grundlag for sundhedsprofessionernes fagudøvelse? Denne artikel gennemgår historisk udfældningen af nogle grundlæggende etiske principper for sundhedsprofessionerne og princippernes kobling med det ansvar, som udøverne er blevet pålagt gennem reguleringen. Artiklen beskriver, hvordan forståelsen af professionsetik og fagligt ansvar i sundhedsfagene igennem tiden har rakt langt ud over spørgsmålet om fejlfinding og håndhævelse af konformitet, som på den anden side risikerer at undergrave tillid, kreativitet og muligheden for faglig udvikling. Mere grundlæggende tilskynder de professionsetiske principper, foruden beskyttelse af patienten mod skade, til at udfolde bestræbelser på at hjælpe alle patienter på en god og rigtig måde under skyldig hensyntagen til patientens selvbestemmelsesret. En nutidig formulering af sundhedsprofessionelles juridiske ansvar kunne naturligt tage udgangspunkt heri. Artiklen advokerer for et mere facetteret syn på sundhedsprofessionelles ansvar og bidrager til en videns-funderet perspektivering af bl.a. de uhensigtsmæssige paradigmer, som i dag måtte møde udøverne.