Resonans som kompas i velfærdsprofessionerne
Nøgleord:
Social acceleration, Moralsk stress, Bevidstliggørelse, Kritisk refleksion, DialogResumé
Artiklen undersøger på hvilke måder resonansteorien, som den fremføres af sociolog Hartmut Rosa (2013, 2014, 2020, 2021), kan svare på, hvordan vi holder på de velfærdsprofessionelle i den nuværende krise. Da der er tale om værdirationelle og handlingsorienterede professioner, argumenterer forfatterne for, at der er behov for konkrete og handlingsorienterede løsningsforslag. Artiklen udforsker, om resonansteorien, i kobling med andre teorier, har potentiale til netop at fungere konkret og handlingsanvisende. Dette gøres ved at kombinere Rosas ide om, at resonans kan tjene som ”et kompas” (Rosa, 2021, s. 522) med pædagog Paulo Freires (1970) teori om bevidstgørelse, kritisk refleksion og handling gennem dialog og etikken hos filosof Emmanuel Lévinas (2020). Med dette afsæt kan de velfærdsprofessionelle gribe muligheden for at påvirke kvaliteten af deres arbejdsliv gennem en nyorientering mod resonans. Dette bør gøres med fokus på forbedring af vilkårene for de mennesker, velfærdsarbejdet skal være til gavn for. Der tegnes desuden med Rosa et håb for et andet arbejdsliv i fremtiden; et arbejdsliv hvor en kollektiv bevægelse mod resonans leder os væk fra et individualiseret og psykologiseret svar på en strukturelt funderet krise. Pointerne i artiklen er illustreret gennem eksempler fra et nyligt afsluttet internationalt forsknings- og udviklingsprojekt om urban udsathed.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2023 Forfatteren og tidsskriftet i samarbejde
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse –Ikke-kommerciel (by-nc).
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket ét år efter publiceringen er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).
