Psykisk arbejdsmiljø og organisering
Resumé
Dette temanummer er det andet af to numre om psykisk arbejdsmiljø. Temaredaktionen blev positivt overraskede, da vi ved deadline for indsendelse af artikeludkast havde mod taget artikler, der kunne fylde hele to tema numre. Det siger noget om emnets aktualitet. I det første nummer, som udkom i november 2024, satte vi fokus på, hvordan problemerne i det psykiske arbejdsliv er vokset, siden tidsskriftet sidst udgav et nummer med samme tema tilbage i 2008. Derudover pointerede vi, at mens problemerne langt hen ad vejen er de samme som for år tilbage, så er der både kommet nye begreber og nye opmærksomhedspunkter til. Problemerne er fortsat i stigning, og det samme er de helbredsmæssige og økonomiske omkostninger, der er forbundet hermed. Dette temanummer bidrager med yderligere fire forskningsartikler, som har det til fælles, at de handler om koblingen mellem organisering og psykisk arbejdsmiljø. Det er en kendt sag, at det psykiske arbejdsmiljø i høj grad påvirkes af de organisatoriske og strukturelle forhold, som rammesætter arbejdet. I dette nummer ser vi på de former for organisering, der ligger i de formelle og uformelle samarbejdssystemer samt på de organisatoriske forhold, der knytter sig til at være i ”yderkanten” af en arbejdsplads ved enten at være i en såkaldt ”atypisk” eller prekær ansættelse eller ved at deltage i frivilligt kollegialt samarbejde. Den første af de to artikler om de formelle og uformelle samarbejdsfora handler om, hvordan samarbejdssystemet kan få en vigtig rolle i indsatser om konflikthåndtering. Der findes ikke meget forskning om betydninger af AMO-, SU- og MED-systemer i håndteringen af problemstillinger inden for det psykiske arbejdsmiljø. Der findes forskningslitteratur, der har fokus på selve systemerne, historiske blikke, forslag til videreudvikling, udvikling af roller etc. (Hasle, 2001; Navrbjerg, 2005; Hvenegaard, 2005; Seim et al., 2016), men sparsom er litteraturen om betydninger af de formelle systemers direkte involvering i håndtering og forebyggelse af arbejdsmiljø problemstillinger.
Til slut kan vi ikke lade være med at kommentere de seneste besparelser på arbejdsmiljøområdet, som ikke harmonerer med de udfordringer, vi som forskere ser på det danske arbejdsmarked. Arbejdstilsynet er igen blevet voldsomt beskåret, og samtidig er Arbejdsmiljørådet nedlagt. Det er svært at forstå, når der er et udtalt behov for at investere i arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser og samtidig at understøtte det gode samarbejde mellem parterne og staten.
Dette nummer er støttet af TrygFonden som et led i fondens satsning på forskning i arbejdsliv.
God læselyst og godt arbejdsmiljøår! Rikke Thomsen, Nana Katrine Vaaben, Sisse Grøn, Jakob Krause-Jensen & Iben Louise Karlsen Temaredaktion
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2025 Forfatteren og tidsskriftet i samarbejde

Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse –Ikke-kommerciel (by-nc).
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket ét år efter publiceringen er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).