Announcements

 

 

  • Omstrukturering af Tidsskrift for Arbejdsliv

    2024-11-21

    Kære abonnent af Tidsskrift for Arbejdsliv

    Først vil vi takke for at du støtter Tidsskrift for Arbejdsliv. Det håber vi du vil blive ved med. Det er af afgørende betydning for at vi bliver ved med at have et dansk tidsskrift om arbejdsliv.

    Tidsskriftet er igennem 25 år udgivet af Center for Studier i Arbejdsliv (CSA) og udkommet både i en trykt udgave og digitalt. Men udviklingen er i mange år gået i retning af digitale formater og open access, så flest muligt kan få adgang med til artikler som er baseret på offentlig finansieret forskning.

    Det princip er vi enige i. Så per 1 januar 2025 overgår tidsskriftet til full open acess. Og skønt vi holder meget af vores smukke trykte eksemplarer, udkommer vi kun digitalt på https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv, og alle artikler, kronikker og debatindlæg bliver fuldt tilgængelige.

    Det er imidlertid ikke gratis at udgive tidsskriftet, selvom det ikke trykkes. Skønt redaktion og reviewere arbejder ulønnet, så koster korrektur, layout og website.

    Så vi har stadig brug din støtte og åbner i det nye år for muligheden for at overgå fra abonnent til ’ven’ af tidsskriftet og det bliver ovenikøbet lidt billigere. Et bidrag på blot 200 kr årligt vil gøre underværker.

    Som ven af tidsskriftet får du fortsat rabat på deltagelse i CSAs årlige konference og invitation til faglige arrangementer i løbet af året. Men først og fremmest er du med til at sikre at vi stadig har et dansk tidsskrift om arbejdsliv.

     

    På vegne af redaktionen og CSA

     

    Annette Kamp og Thomas Milsted

    Hovedredaktør      Forperson for CSA    

    Read more about Omstrukturering af Tidsskrift for Arbejdsliv

  • Call for papers: Arbejdslivet i den grønne omstilling

    2024-02-05

    Danmark og resten af verden gennemgår i disse år en omstilling mod en mere bæredygtig fremtid for at undgå de værste konsekvenser af klimaforandringer og biodiversitetskrisen.

    Omstillingen berører ikke mindst vores arbejdsliv. Den kræver nye produktionsmetoder, nye måder at forvalte ressourcer på, ny regulering- og nye måder at arbejde på.

    Indholdet i arbejdet ændrer sig og nye virksomheder opstår (f.eks. solcellefarme). Nye teknologier og materialer fører nye risici med sig, som skal erkendes, inden vi kan regulere dem. Omstillingen kalder også på ny viden og kompetencer. Det gælder eksempelvis i energisektoren (f.eks. i vindmølleindustrien), i transportsektoren og i produktionsindustrien, i serviceindustrien (affaldssortering, rengøring, madlavning); I byggebranchen og i andre typer håndværk (automekanikere f.eks.). Uddannelsesområdet, detailhandelen, turistindustrien og mange andre brancher bliver også påvirket, og der bliver stillet mere eller mindre eksplicitte krav om, at de bidrager til den grønne omstilling. Her er de specifikke mål og forventninger måske mindre konkrete og omfattende— men langt de fleste typer arbejde er i en eller anden grad involveret i den grønne omstilling.  Nogle brancher som f.eks. landbrug, fiskeri og transport er udsat for så mange nye krav og reguleringer, at det har ført til protester. De berørte føler sig truet på deres levebrød og indtjening.  Andre ser omstillingen som en mulighed for øget indtjening og flere og mere meningsfulde jobs— og atter andre ser den grønne omstilling som en anledning til at tænke helt anderledes om den måde, vi har indrettet vores samfund og arbejdsliv på.

    Read more about Call for papers: Arbejdslivet i den grønne omstilling

  • Call for papers: Psykisk arbejdsmiljø

    2023-12-19

    Det er nødvendigt at interessere sig for det psykiske arbejdsmiljø, for problemerne er for store og stigende, og der er ingen tvivl om, at et dårligt psykisk arbejdsmiljø har betydning for helbred og trivsel. I november præsenterede det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) en undersøgelse, der viser, at fravær i forbindelse med stress koster danske arbejdspladser mindst 16,4 mia. kroner årligt. Et godt psykisk arbejdsmiljø bør i sig selv være et mål, men noget tyder på, at det også har en stor økonomisk betydning for offentlige og private arbejdspladser.

    Det psykiske arbejdsmiljø har længe været vanskeligt at regulere, i og med at det hører under lovgivningen, men samtidig er uløseligt forbundet med nogle af de forhold, der hører under ledelsesretten og dermed aftalesystemet. I 2020 kom der imidlertid en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø - som ud over at slå fast, at det psykiske arbejdsmiljø altså er arbejdsgiverens ansvar – som noget nyt - også definerer, hvad det psykiske arbejdsmiljø omfatter – og det er ikke så lidt. Der er bl.a. kommet særlige bestemmelser om ’stor arbejdsmængde og tidspres’, ’krænkende handlinger’ og ’høje følelsesmæssige krav’. Til gengæld kan det være svært at gennemskue, hvad man egentlig skal gøre ved det psykiske arbejdsmiljø, fordi det kan være svært at få øje på præcise årsagssammenhænge. Problemstillinger i det psykiske arbejdsmiljø er ofte komplekse og kan derfor ikke blot kan indfanges af fx en måling eller med afsæt i enkelte faktorer.

    Tilbage i 2008 havde tidsskriftet også et temanummer om psykisk arbejdsmiljø. Allerede dengang blev der sat fokus på nogle af de tematikker, som forskningsmæssigt er højaktuelle. Vi bragte bl.a. artikler om sammenhænge mellem relationer, følelser og psykisk arbejdsmiljø, faglighed og MED-indflydelse, koblinger mellem mening i arbejdet og psykisk arbejdsmiljø og også et nyt fokus på stress som fx en faglig krænkelse. Gennem de senere år er der derudover i kraft af me-too kommet et tiltrængt fokus på forskellige former for krænkelser og chikane på arbejdspladserne, i takt med at flere og flere vidnesbyrd er kommet til offentlighedens kendskab. Også nye begreber er kommet til. Ord som moralsk stress, forråelse, skyggearbejde og omsorgstræthed har fundet vej ind i ordforrådet på arbejdspladserne i takt med, at emnerne er blevet adresseret både forskningsmæssigt og bredere. Man kan sige, at de ’nyankomne’ begreber adresserer problemstillinger, der kobler sig til sammenhænge mellem faglighed og psykisk arbejdsmiljø. Der er også i disse år fokus på at nye generationer, som kommer ud på arbejdsmarkedet kommer med andre erfaringer og fremtidsplaner end deres ældre kolleger. Også det kan have betydning for det psykosociale arbejdsmiljø og give anledning til misforståelser, nødvendige hensyn eller andet.

    Read more about Call for papers: Psykisk arbejdsmiljø

  • Call for papers: Et inkluderende arbejdsliv – fokus på arbejdspladsers praksisser.

    2023-09-28

    Arbejdspladser er blandt de mest centrale institutioner for samfundsmæssig inklusion. Deltagelse i arbejde og arbejdsliv er på mange måder definerende for, hvem vi er, og for hvordan vi oplever at høre til i samfundet. På samme tid rummer arbejdspladser og arbejdsliv også risici for belastning og eksklusion, og udviklingen i krav og kompetencer giver løbende udfordringer for samspillet mellem arbejde og privatliv. Nye teknologier, forandrede samarbejdsformer og evige effektiviseringer kalder på løbende tilpasninger mellem arbejdsplads og ansatte, og mange på arbejdsmarkedet oplever udfordringer og utryghed i forandringerne - ikke mindst når de rammes af sygdom, nedslidning eller udfordringer i familien, der på forskellige måder kan udfordre arbejdsevne og ressourcer midlertidigt eller varigt. Det har derfor stor betydning, hvordan inklusion praktiseres på arbejdspladsen.

    Op mod 100.000 mennesker er mere eller mindre permanent ikke i stand til at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet, og slet ikke på egen hånd. Der er tale om en sammensat gruppe af mennesker med komplekse sociale og helbredsmæssige udfordringer eller handicap og med begrænsninger i arbejdsevnen på forskellige måder, og det er grupper, der systematisk sorteres fra i rekrutteringsprocesser på det ordinære arbejdsmarked.

    Gennem de seneste mere end 10 år er der kommet stigende fokus på arbejdsinklusion af udsatte på arbejdspladserne og i samarbejde med virksomhederne (Andersen et al., 2022). De mest lovende af disse indsatser bryder med en tendens til i beskæftigelsesindsatsen at fokusere ensidigt på enten udbuds- eller til dels efterspørgselssiden og arbejder med pragmatiske og helhedsorienterede tilpasninger mellem (udsatte) jobsøgere og virksomheder (Frøyland et al., 2019). Men der er stadig meget begrænset viden om, hvordan inklusion af udsatte praktiseres på arbejdspladserne, på hvilke effekter, intenderede som uintenderede, forskellige inkluderende praksisser har.

    I dette temanummer ønsker vi at bidrage til dette voksende men stadig ret spredte forskningsmæssige fokus på inkluderende praksisser på arbejdspladser (Dall, Madsen, et al., 2023). 

    Read more about Call for papers: Et inkluderende arbejdsliv – fokus på arbejdspladsers praksisser.