Call for abstracts: Arbejdslivet i akademia

2025-10-25

Tfa nr. 2/2026

Den akademiske frihed er et vigtigt element i et demokrati og samtidig tæt forbundet til forskeres arbejdsliv. Fri forskning var en vigtig del af det Humboldtske ideal for universitetet, og sigtede på en uhildet søgen efter viden, og fri spredning af viden, som skulle komme hele samfundet til gode. Selv om nyere reformer i over de seneste 2 årtier i højere grad har styret universiteterne væk fra disse idealer og mod mere kortsigtede interesser som fx produktion af erhvervsduelige kandidater og viden, der er anvendelig på den korte bane, er den frie forskning – i hvert fald formelt - stadig et ideal, en professionel forpligtelse og samtidig en vigtig del af det professionelle ethos blandt forskere.

Den akademiske frihed er imidlertid under pres mange steder i verden. Fra USA hører vi skrækindjagende historier om universiteter, emner og individuelle forskere, der på forskellig vis lukkes ned eller trues til tavshed. Men også herhjemme er den akademiske frihed presset fra forskellige sider. Nye styrings- og organiseringsformer og politiske dagsordener spiller ind på nye måder og stiller stadig mere komplekse krav i det akademiske arbejde. Finansiering af forskningen via fondsbevillinger er i stigende omfang et krav og en betingelse for fastansættelse og karriere. Økonomiske ressourcer, som kontrolleres af f.eks. store virksomheder, private fonde og erhvervs, har således stor betydning, og som Degn m.fl. (2025) viser, påvirker de private fondes forskningsprioriteringer også anvendelsen af ministeriets basisbevillinger. Samtidig ansættes stadig flere forskere på midlertidige eller usikre betingelser. Allerede i 2016 udgjorde løstansatte den største gruppe (6 ud af 10) af videnskabelige medarbejdere (Bøttcher, 2016) og den udvikling er kun accelereret siden. Dette gør det ekstra svært at sætte betingelser og sige fra, hvis man presses i sit arbejde (Gleerup m.fl 2018). Disse forandringer sker samtidig med reformer, der med standarder og indikatorer som redskab skal fremme markedsgørelse (Shore & Wright 2025). Der derfor god grund til at interessere sig for, hvordan denne udvikling har forandret forskeres arbejdsliv, hvad det betyder for deres autonomi, identitet, mening i arbejdet og fællesskaber, samt hvordan det påvirker den viden, de skaber, og den rolle, deres viden får for demokratiet og de politiske beslutninger.

Tidsskrift for Arbejdsliv efterlyser derfor bidrag til et temanummer om forskeres arbejdsliv i akademia. Vi inviterer ikke kun bidrag, der handler om arbejdsliv og arbejdsbetingelser på universiteterne, men også bidrag, der ser på andre forskningsinstitutioner. Forskningen i Danmark sker ikke kun på universiteter, men er distribueret mellem professionshøjskoler, sektorforskningsinstitutter og universiteter i konfigurationer i stadig forandring. Omend mulighedsbetingelserne på disse forskningsinstitutioner er forskellige, præges de alle af tvister om forskningsfriheden. Ligeledes er bidrag, der giver indblik i arbejdslivet i akademia i andre lande også velkomne. Som nævnt ovenfor er det ikke kun i Danmark, at den akademiske frihed er under pres. Der er tale om et internationalt problem, hvor situationen i andre kontekster, kan give vigtig viden om forskellige udviklingsbaner og mulige handlemuligheder.

Foreslåede artikler kan fx handle om:

  • Afhængigheden af fonde og betydningen for forskeres arbejdsliv og virke
  • Hvordan forskeres arbejdsliv påvirkes af styring og organisering
  • Markedsgørelse af forskning og dettes betydning for arbejdslivet som forsker
  • Prekære ansættelser inden for forskning
  • Køn og karriereveje indenfor forskning
  • Hvordan standardisering, dimensionering og effektivisering indvirker på forskeres arbejdsliv
  • Forskeres arbejdsliv andre steder i verden og hvad det siger om potentielle risici i dansk kontekst

Dette nummer af tidsskrift for Arbejdsliv bliver særligt på to måder. Dels vil vi gerne inkludere flere debatindlæg og dels vil vi gerne åbne for artikler, der handler om arbejdslivet i akademia i andre lande – og evt. på engelsk.

Referencer

Bøttcher, T. (2016). Eksplosion i antallet af løstansatte. Akademikerbladet 17. November 2016

Degn, L, Schneider, J.W., Madsen, E.B. & Norn, M.T. (2025). Private fondes betydning og magt i forskningssystemet. Magtudredningen 2.0. Aarhus Universitet Institut for Statskundskab

Gleerup,J., Nielsen, B.S., Olsén, P & Warring, N. (2018). Prekarisering af det akademiske arbejde. Frydenlund Academic.

Shore, C., & Wright, S. (2024). Audit Culture: How Indicators and Rankings are Reshaping the World. Pluto Press

 

Deadline for abstracts: 15. januar 2026

Deadline for artikler: 15. Maj 2026

Temanummeret forventes publiceret i september 2026