Nummeret redigeres af: Elisabeth Friis, Signe Leth Gammelgaard, Stefan Gaardsmand Jacobsen, Søren Mau og Torsten Bøgh Thomsen.

Klimaet og klodens tilstand er genstand for stadig større bekymring i kølvandet på en usædvanlig varm og tør sommer, endnu en alarmerende rapport fra FNs klimapanel og de sociale protester, der tager til. Temperaturen fortsætter med at stige, og forskningen melder om nye grunde til, at den muligvis stiger endnu hurtigere end antaget. Det har fået geologer og andre forskere til at tale om, at den antropocæne tidsalder er indtruffet og den sjette masseuddøen i Jordens historie udløst. Kampen for at holde kloden beboelig for mennesker, dyr og planter er omfattende, akut og oppe mod stærke økonomiske og politiske kræfter. I dette nummer af K&K inviterer vi til en fælles meditation over den globale opvarmning.

Klimakampen foregår i en kontekst præget af bestemte politiske dagsordner og protestbevægelser. Således ser man ofte klimaforandringerne være udgangspunktet for bevægelser mod kapitalisme, sexisme, racisme, heteronormativitet, globalisering og andre former for repressive strukturer. Klimasituationen er blevet en politiseret arena,  hvor konservative fremstiller sig selv som selvskrevne beskyttere af naturen, mens de anti-kapitalitiske bevægelser insisterer på, at temperaturerne fortsætter med at stige så længe økonomien er reguleret af kravet om profit. Tekno-optimister taler om planetære geo-engineering-projekter; multinationale virksomheder forsøger at vaske sig grønne, aktivister kræver undtagelsestilstand, økofeminister peger på nødvendigheden af at nedrive det fossilafhængige patriarkat; øko-fascister taler om den rene Jord, romantikere taler om at genetablere tabte, autentiske bånd til Moder Jord, og atter andre mener, vi bare må forberede os på katastrofen.

Debatten udspiller sig også på et teoretisk og analytisk niveau. Har vi brug for en endegyldig opløsning af forskellen mellem natur og kultur, som en del af økokritikken og den såkaldte ny-materialisme (Morton, Haraway) synes at mene, eller kræver opdyrkelsen af en ‘økologisk klassekamp’ snarere, at vi insisterer på dialektikken mellem det sociale og det naturlige og på den kapitalistiske logiks centrale position, som økomarxisten Andreas Malm for nyligt har argumenteret for. Hvad er de historiske forløbere for de forskellige positioner, og hvordan er de førhen blevet brugt? Klimaforandringerne har genoplivet filosofiske diskussioner om monisme, dualisme, dialektik, determinisme, kontingens, menneske, natur og det sociale, hvilket understreger at disse ikke blot er abstrakte, teoretiske diskussioner, men også udgør tankemæssige rammer for hvilke (modstands-)handlinger, der faktisk er mulige. Ligeledes arbejder den krisebevidste del af litteraturen og kunsten med at undersøge og udvide vores sanse- og perceptionsfelt, skabe affekter og italesætte mulige nye forbindelser og (modstands)-alliancer.

Vi inviterer til bidrag, der undersøger disse spørgsmål og emner. Vi ser gerne at klimaforandringerne betragtes ud fra deres sociale og historiske dimensioner, men opfordrer også til nye møder mellem tilsyneladende konfliktuerende teoretiske positioner og sammentænkninger af forskellige perspektiver. Spørgsmålene omfatter, men begrænser sig ikke til:

• Hvilke kulturelle udtryk og former præger klimaaktivismen, nu og førhen?
• Hvad motiverer mennesker til at engagere sig i klimakampen?
• Hvilken rolle kan humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning spille i forsøget på at afværge global opvarmning?
• Hvilken rolle kan kunst og litteratur spille i klimaforandringernes tid?
• Hvad står der egentlig i IPCC-rapporterne, og hvordan skal vi læse dem?
• Hvordan er klimaforandringerne intersektionelt forbundet til klasse, sexisme, racisme, køn og andre former for magtstrukturer?
• Hvad er forholdet mellem klima, økologi og økonomi?
• Hvilken kulturel betydning har benægtelse af klimaforandringerne?
• Hvilke aktører kan og/eller bør mobiliseres i klimakampen?
• Hvilke tendenser er der i den offentlige debat om klimaet, og hvilke konsekvenser får de?
• Hvorfor er klimaskepsis mest udbredt på højrefløjen?
• Hvilke natursyn har vi brug for i en verden, der bliver varmere?

Deadline for abstracts: 15. marts 2019. Abstracts sendes til Torsten Bøgh Thomsen (tbt@sdu.dk) og Signe Leth Gammelgard (signe.leth.gammelgaard@lir.gu.se). Deadline for indsendelse af artikler baseret på accepterede abstracts bliver 1.8.2019.