Redaktører: Henrik Skov Nielsen og Karen Hvidtfeldt

I løbet af den amerikanske valgkamp i 2016, som ender med at Donald Trump bliver den 43. præsident i USA, får fake news en ny betydning. Indtil da blev fake news i altovervejende grad brugt som betegnelse for satiriske nyheder, som ikke var rigtige, men som heller ikke forsøgte at snyde nogen til at tro, de var det. I løbet af den amerikanske valgkamp kommer ‘fake news’ til overvejende at betyde misvisende, fejlagtige, ukorrekte nyheder, som ofte intentionelt giver et forvrænget billede af virkeligheden. En mulig ny tendens er, at det ikke længere virker til at have ligeså negative konsekvenser at blive taget i selv demonstrative usandheder, som tidligere. Fake news er også en anklage Trump utrætteligt retter mod sine modstandere og specielt mod dele af den frie presse i form af for eksempel tv-stationen CNN og avisen New York Times, som han beskylder for at give amerikanerne et misvisende billede af den politiske situation og Trumps egen politik. 

Samlet set er det en situation, der har ledt mange til at tale om muligheden for, at vi er på vej ind i et post-faktuelt samfund, om ”truthiness”, om ”alternative facts”, og om hvorvidt vi er på vej til at se slutningen på oplysningsprojektet, som det begyndte i 1700-tallet i den vestlige verden.

Dette temanummer handler om begge både den tidligere satiriske fake news og fake news som en ny politisk kommunikativ strategi og om forholdet mellem dem. Vi inviterer også artikler, der diskuterer oplysningsprojekter, eller som handler om faktualitetsdiskurser og videnskab i et historisk eller kontemporært perspektiv. At etableringen af romanen som den første konventionaliserede fiktionsgenre falder sammen med oplysningstiden er næppe tilfældigt. Først når der er etableret specifikke standarder for viden og sandhed, bliver det muligt at definere og udvikle genrer og diskurser, der signalerer en afvigelse fra disse standarder. Oplysningsprojektet var dels et spørgsmål om etablering af hierarkier af viden (se Habermas, Bender, Poovey, Daston). Gennem ca. 250 år blev der etableret skel mellem forskellige typer af viden og mellem mening, tro, følelse, viden og bevis. Traditionen for kvantitativ forskning i natur- og samfundsvidenskaberne bygger på oplysningens opfattelse af viden. Disse nye konventioner om faktuel kommunikation er en forudsætning for fremkomsten af ​​fiktionsgenrer. Vi inviterer også artikler, der nuancerer og problematiserer sådanne historiske skitser eller som forholder sig til spørgsmålet om et muligt post-oplysningssamfund.

Spørgsmål om fiktionalitet og retorik kan fungere som en bro mellem formelle og ideologiske analyser. Det gælder både, når det handler om politik generelt, om enkelte taler, om æstetiske artefakter og om massekommunikation på sociale medier. Politik, som et område, der handler om samfundet, virkeligheden, økonomien, flygtninge, prioriteringer, ældre, uddannelse osv., er på ingen måde friholdt fra fiktionalitet. Faktisk er det helt modsatte tilfældet. Politik handler om drømme og visioner og fremtid og håb, og politikere kommunikerer særdeles ofte om, hvad der kan blive tilfældet, snarere end om hvad der er tilfældet. Ideologier er også langt hen ad vejen præget af fiktionalitet. Det gælder Marx’ stadier i den historiske proces, hvor slavesamfundet, det feudale samfund og det kapitalistiske samfund skal føre frem mod det endnu ikke indtrufne socialistiske samfund uden klassemodsætninger. Og det gælder Adam Smith’ helt eksplicit fiktionaliserede ide om den usynlige hånd, der vil regulere et ellers ureguleret system, hvor alle forfølger deres individuelle enkeltinteresser.

På niveau for individuelle politikeres enkelte taler gælder det, at nogle af de mest kanoniske taler i den vestlige verdens politik betjener sig af fiktionalitet som et effektivt middel til at aktivere tilhørerne og deres forestillingsevne. Det allermest berømte eksempel er sandsynligvis Martin Luther Kings ”I have a dream”-tale, som i sin helhed inviterer tilhørerne til at forestille sig en tid og en situation, der netop ikke foreligger på talens tidspunkt – en situation, hvor der er frihed og lighed for alle. Her er der netop tale om en signaleret afvigelse fra en beskrivelse af det aktuelle og virkelige.

I det dehierarkiserede medialandskab med let adgang til enorme mængder information og misinformation har vi mere end nogensinde behov for præcise begreber og koncepter, der kan lade os skelne mellem sandhed, løgn, fiktion, propaganda mm. Vi inviterer mono-faglige og tværfaglige artikler om alle aspekter af dette påtrængende problem.

Emner, der kan indgå i temaet, inkluderer blandt andet:

• Fake news i politik
• Fake news som satire
• Information og misinformation i en ny medievirkelighed
• Teoretiske og metodiske problemer med faktualitetsdiskurser
• Ideologi
• Fiktionalitet og fake news i forskellige kunstarter
• Faktatjek: muligheder og risici
• Oplysningsprojekt og videnskab på udfordrede vilkår
• Kritisk diskussion af forestillinger om post-faktuelle samfund
• Forholdet mellem fiktions- og ikke-fiktionsgenrer
• Dialektikker mellem genrekonventionaliseringer og emergente diskursformer

Deadline for abstracts: 15. november 2018. Abstracts sendes til redaktørerne Henrik Skov Nielsen (norhn@cc.au.dk) og Karen Hvidtfeldt (hvidtfeldt@sdu.dk). Deadline for indsendelse af artikler baseret på accepterede abstracts bliver foråret 2019.