Call for papers til K&K 140 (FS26): Neurodiversitet

Jane Campions film The Power of the Dog (2021) handler ud fra én betragtning fortrinsvist om maskulinitet, homofobi og vold. Forskyder man blikket en smule, ser man imidlertid, at den også leverer et portræt af to neurodivergente personer og det på en måde, som adskiller sig fra tidligere (og stereotype) skildringer af autisme i populærkulturen, eksempelvis Rain Man (1988) eller Christopher i Mark Haddons Den besynderlige sag om hunden i natten (2003). Cowboyen Phil og den unge Peter finder hinanden midt i en fjendtlig kultur, og de indleder en normbrydende kærlighedsrelation. Men for filmen er spørgsmålet om perspektiv afgørende. Dens anliggende er ikke, at publikum skal genkende karaktererne som autistiske ved at reproducere nogle stereotype karakteristika, men derimod at autisterne i filmen skal genkende hinanden. Det gør Phil umiddelbart i Peters sofistikerede borddekoration, ligesom Peter oprigtigt forstår den sanselige nydelse forbundet med Phils læderskin og fletværk. På sin egen måde spejler filmen et skifte fra et udenforståendes definerende blik til en indre, fællesskabsbaseret forståelse af neurodivergens, som også præger den samtidige forskning inden for feltet, og som er et udgangspunkt for dette nummer af K&K.

Begrebet neurodiversitet baserer sig på ideen om, at der blandt mennesker eksisterer en neurologisk mangfoldighed, der kan specificeres yderligere ved at skelne mellem neurotypiske og neurodivergente personer. En neurodivergent funktionsmåde afviger fra dominerende samfundsmæssige normer i forhold til kognition, perception, socialitet og emotionalitet. Neurodivergens omfatter personer med forskellige neuropsykiatriske diagnoser, men det er ikke begrænset hertil, idet også personer uden formel diagnose har taget det til sig.

I en skandinavisk sammenhæng er neurodiversitetsbegrebet først for nyligt begyndt at finde fodfæste. Internationalt har det – ofte parallelt med beslægtede begreber som neurodivergent og neuroqueer – imidlertid været hyppigt brugt i både akademiske, aktivistiske og offentlige diskussioner. Begrebet lægger således op til typer af forskning, der går i kritisk dialog med det biomedicinske paradigme, og som i nogle tilfælde endda udfordrer dette ved at tilgå neurodivergente erfaringer og oplevelsesmåder med et fænomenologisk indefra-perspektiv. Som politisk og aktivistisk bevægelse samler neurodiversitet et kollektiv af individer med og uden formelle diagnoser, men med sammenlignelige erfaringer, i en politisk rettighedskamp; en kamp ikke mindst mod et kapitalistisk system, som i forhold til uddannelse, arbejdsmarked og fængselsstatistikker har vist sig at ramme neurodivergente personer særligt hårdt (Chapman; Berger et al.).

Med dette nummer af K&K ønsker vi at bidrage med et kulturanalytisk og -teoretisk perspektiv til undersøgelsen af neurodiversitetsbegrebet (Rodas; Yergeau; Rosqvist et al; Stenning; Botha et al.). Nummeret er situeret i krydsfeltet mellem æstetik og politik, og på genstandsniveau er vi optagede af alle typer af tekster, sprog, film, billeder, artefakter og kulturelle udtryk og kontekster. Rent metodisk er vi særligt nysgerrige efter bud på, hvordan neurodiversitetsbegrebet kan bruges til at udvikle kritiske kulturanalytiske strategier.

Vi spørger:

Kan repræsentationskritiske analyser af neurodiversitet på film og TV (Rain Man, Gilbert Grape, Bron/Broen, Atypical, The Good Doctor), i litteratur (Bartleby, Sherlock Holmes, Extremely Loud and Incredibly Close), i grafiske medier (Fun Home: A Family Tragicomic, Raised on Ritalin, Something Different About Dad) eller i dokumentarer (Asperger’s Are Us, Love on the Spectrum) hjælpe os til at forstå den skjulte sociale marginalisering, som neurodivergente personer oplever?

Kan vi bruge begrebet historisk til at gentænke kulturvidenskabens mangeårige interesse for galskab, vanvid og neuroser – samt eventuelt disse begrebers hyppige association med ideer om kunstnerisk kreativitet og skabelse?

Hvad er lighederne mellem en queer og en neuro-queer læsestrategi? Og hvori består forskellene i forhold til metode, materiale og hensigt? Hvad kan en neuroqueering af kulturelle traditioner indebære, og kan den på ny problematisere historiske opfattelser af normalitet og/eller synliggøre minoritetsperspektiver på verden?

Kan neurodiversitet anvendes som kritisk analysebegreb også i mødet med tekstuelle og visuelle fortællinger, der ikke tematiserer emnet på et eksplicit karakterniveau eller, med McGrath, i mødet med værker, som mangler ”named representation”? Kan begrebet åbne for historiske analyser af tekster og fænomener, der er blevet til længe før neurodiversitetsbegrebet blev udviklet?

Kan vi med udgangspunkt i nogle af de forskellige sansemåder (ubehag ved berøring eller øjenkontakt, misofoni, lede ved bestemte konsistenser, velbehag ved stimming osv.), der knytter sig til neurodiversitet, bringe begrebet i dialog med eksempelvis affektteorien? Eller, muligvis endnu mere ambitiøst, bruge det som udgangspunkt for en gentænkning af æstetikbegrebet, der siden Baumgarten har været bestemt som læren om sansernes erkendelse?

Uden at begrænse sig hertil kunne mulige artikelemner være:

• Begrebsafklaringer af neurodiversitet evt. i forhold til beslægtede begreber som neurodivergens, neurotypisk, neuroqueer, ’ableism’ m.fl.
• Æstetiske og kulturelle repræsentationer af neurodivergens (film, litteratur, dokumentarer, reality, stand-up comedy m.m.)
• Historiske perspektiver – neurodiversitet avant la lettre
• Neurodiversitet og posthumanisme
• Neurodiversitet, narrativ medicin og humanistisk sundhedsvidenskab
• Neurodiversitet, terapeutisk skrivning og autoetnografi
• Neurodivergente læsere, seere og kulturbrugere
• Intersektionelle analyser af eksempelvis neurodivergens og seksualitet, kønsidentitet, farve, køn, alder m.fl.
• Neurodiversitet, sansning og æstetik
• Neurodiversitet mellem æstetik og psykologi
• Neurodiversitet som kritisk analysestrategi

Deadline for abstracts er 1. oktober 2024. Abstracts skal have et omfang af max 500 ord og skal sendes til en eller flere af de nedenfor angivne redaktører.

Deadline for artikelbidrag vil være 15. marts 2025. Artiklerne skal have et omfang af max 33.000 tegn og skal skrives på enten dansk, svensk eller norsk. Særnummeret forventes at udkomme i december 2025.

Jenny Bergenmar (Göteborgs universitet): jenny.bergenmar@lir.gu.se
Lasse Raaby Gammelgaard (Aarhus universitet): norlg@cc.au.dk
Elisabeth Hjorth (Göteborgs universitet): elisabeth.hjorth@gu.se
Jonas Ross Kjærgård (Aarhus universitet): litjrk@cc.au.dk

Litteratur

Berger, Nichlas Permin, Nanna Høygaard Lindeberg og Christina Mohr Jensen. Resocialisering af indsatte og tilsynsklienter med opmærksomhedsforstyrrelse: Viden og anbefalinger. Online: https://www.vive.dk/da/udgivelser/resocialisering-af-indsatte-og-tilsynsklienter-med-opmaerksomhedsforstyrrelse-4z6gy9xq/

Botha, M., Chapman, R., Giwa Onaiwu, M., Kapp, S. K., Stannard Ashley, A., & Walker, N. “The neurodiversity concept was developed collectively: An overdue correction on the origins of neurodiversity theory”. Autism, 0(0), 2024. https://doi.org/10.1177/13623613241237871

Chapman, Robert. Empire of Normality: Neuodiversity and Capitalism. Pluto Press, 2023.

McGrath, James. Naming Adult Autism: Culture, Science, Identity. Rowman & Littlefield Publishers, 2017.

Radden, Jennifer. ”Diagnostic Wannabes,” Philosophy, Psychiatry, & Psychology 30.3 (2023): 279-281.

Rodas, Julia Miele. Autistic Disturbances: Theorizing Autism Poetics from the DSM to Robinson Crusoe. University of Michigan Press, 2018.

Rosqvist, Hanna, Nick Chown & Anna Stenning (red.). Neurodiversity Studies. A New Critical Paradigm. Routledge, 2020

Stenning, Anna. Narrating the Many Austisms: Identity, Agency, Mattering. Routledge, 2024.

Yergeau, Remi. Authoring Autism: On Rhetoric and Neurological Queerness. Duke University Press, 2018.