K&K - Kultur og Klasse

De seneste 40 år har været kendetegnet ved forskellige former for kritik af forestillingen om kritik, specifikt af det kritiske subjekt. Det gælder teoretiske udvikler som dekonstruktion (Jacques Derrida), postkolonialisme (Gayatri Spivak, Homi Bhabha), postkritik (Rita Felski), sort feminisme (Audre Lorde, Saidiya Hartman), queerteori (Judith Butler, Lee Edelman), anarkistisk poststrukturalisme (Jacques Rancière), afropessimisme (Frank B. Wilderson III), posthumanisme (Donna Haraway, Karen Barad) og dekolonisering (Walter Mignolo, Ngũgĩ wa Thiong’o). Hvor kulturteoretikeren tidligere syntes at kunne – og skulle – diagnosticere samfundet og kulturen fra en sikker kritisk position, har den kritiske opmærksomhed i stedet længe været rettet mod kulturteoretikerens blinde vinkler og skråsikre positionering.

Dette temanummer ser nærmere på dette historiske forløb og undersøger mulighedsbetingelserne for at foretage kritiske analyser i dag. Dette inkluderer en undersøgelse af spørgsmålet om det kritiske subjekts udsigelsesposition. Hvem er det kritiske subjekt efter den feministiske, dekoloniale, antiracistiske og indfødte kritik af den kritiske subjekt-position, sådan som den har taget form i euromoderniteten fra Kant over Marx til Adorno, Arendt og Foucault. Hvordan udfærdiger vi kritiske analyser af såvel historiske som samtidige fænomener uden at reproducere det kritiske subjekts immanente eksklusioner og marginaliseringer? Kan det kritiske subjekt undgå at reproducere forestillingen om Man / menneskeheden, som udelukker andre måder at være menneskelig på, som Sylvia Wynter formulerer det? Hvad står tilbage af “de store fortællinger” – marxismen, psykoanalysen, strukturalismen og poststrukturalismen efter kritikken af kritikken? Hvilke alternativer dukker op, når det forklarende potentiale i disse analyser svinder ind? Hvad opstår der i det kritiske subjekts krise eller hinsides kritikken af det kritiske subjekt?

Temanummeret vil bidrage til en analyse af det kritiske subjekts status ved at formulere en række spørgsmål som inkluderer: Hvad betyder kritik i dag? Hvad er implikationerne af de mange kritikker af det kritiske subjekt for antisystemisk teori såvel som praksis? Kan vi opretholde forestillingen om det æstetiske subjekt på baggrund af de mange analyser af den moderne æstetikteoris racialiserede udviklingsforestillinger (fra Kant til Adorno)?

Vi inviterer forslag til artikler, der gerne fra forskellige fagligheder analyserer disse og lignende spørgsmål, der angår spørgsmålet om kritikkens subjekt/ det kritiske subjekt.

Uden at begrænse sig hertil kunne mulige artikelemner være:

• Det kritiske subjekt i dag
• Historiografiske kortlægninger af kritikken af det kritiske subjekt
• Kritikkens status inden for de æstetiske fag, herunder litteraturhistorien, kunsthistorien, musikhistorien osv.
• Post- og dekoloniale analyser af det kritiske subjekt
• Post-kritikkens udsigelsesposition
• Affirmativ kritik
• Hvor står Kritisk teori i dag, hvad er der tilbage af forsøget på at gå fra en traditionel videnskabsteori til en egentlig kritisk teori
• Forholdet mellem dekonstruktion og sort tænkning
• Spørgsmålet om den subalterne fra Gramsci til Spivak og hinsides
• Posthumanistiske positioner og kritikken af det kritiske subjekts antropocentrisme

Deadline for at indsende abstracts er 1. juni 2023. Abstracts må max fylde 500 ord og bør sendes til nedennævnte redaktører. Deadline for at indsende artikelbidrag er 1. oktober 2023. Artiklerne må max fylde 36.000 tegn og modtages på dansk, norsk og svensk. Særnummeret forventes at udkomme sommeren 2024.

Mikkel Bolt: mras@hum.ku.dk
Ann-Sofie Lönngren: annsofie.lonngren@sh.se
Jonas Ross Kjærgård: litjrk@cc.au.dk