K&K - Kultur og Klasse

Selma Lagerlöf påpegede i sin tale ved den internationale kvindekongres i 1911, at staten er skabt af ”Statsmanden”, men også at kvinder fremtidigt ”maa findes overalt, maa være med i alt, om Staten skal blive et Hjem” (Lagerlöf). Ved at give kvinders erfaringer fra hjemmet værdi i det statslige arbejde, blev Lagerlöf foregangskvinde for ideer om, at kvinders omsorgsarbejde bør spille en central rolle for statens udvikling. Ideer, der senere, under indflydelse af blandt andre Alva Myrdals arbejde, blev til folkhemmet. I dag befinder de vestlige stater, herunder de skandinaviske velfærdsstater, sig ifølge flere forskere i en omsorgskrise (Dowling; Hansen, Dahl og Horn). Krisen er betinget af flere faktorer; politologer og humanistiske forskere peger fx på, at velfærdsstaten har glemt sine omsorgsrødder og nu mest fungerer som neoliberal ”konkurrencestat” (Pedersen). Samtidig falder fødselstallene i Skandinavien, og det samme gør interessen for de såkaldte velfærdsuddannelser eller omsorgsfag. Politiske løsningsforslag slår gerne en biopolitisk tone an: ”Vi skal have nogle flere børn!”, som Lars Løkke Rasmussen formulerede det i 2024 (Nielsen og Strandberg). Men måske kalder krisen også på genfortolkninger af velfærdsstaten, dens genealogi og dens fremtid?

I lyset af ”omsorgskrisen”, ”reproduktionskrisen” og den aktuelle interesse for moderskabslitteratur og for relationen mellem stat og omsorg (Lewis; Holten) ønsker vi med K&K 141 at undersøge forbindelser mellem de nordiske velfærdsstater og ”mothering” (Rich). Sådanne forbindelser kalder vi, som en analytisk kategori, for ”morstaten”. Med termen ”morstat” referer vi både til velfærdsstaten som kontekst for moderskabsarbejde og til velfærdstaten som en metaforisk moderfigur (Charman). Det er en udbredt forestilling, at de nordiske velfærdsstater er, eller burde være, som ansvarlige forældre, der kerer sig oprigtigt om borger-børnenes trivsel, dannelse og selvudvikling. Men ”morstat” vækker også mere ambivalente forestillinger om statens reproduktive, men også repressive, funktioner, inklusive formodet feminiserede institutioner og kvindedominerede omsorgsfag.

Med K&K 141 spørger vi til flere sider af mor/stat-relationerne, som de optræder i, og på tværs af, nordiske kulturkredse. For det første er vi interesserede i forestillingen om de skandinaviske velfærdsstater som ikke bare særligt egalitære, men også i en vis forstand ”moderlige” stater, der yder borgerne omsorg og opdrager dem. Hvilke historier og modhistorier har denne forestilling? Mens ”morstaten” angiver en kønnet konfiguration, kunne man fx også spørge til velfærdsstaten som en racialiseret konfiguration (Mulinari og Neergaard). For det andet spørger vi til moderskabets forestillede og reelle tilstand i disse velfærdsoffentligheder. Hvordan bidrager unge mødre, gamle mødre, ikke-mødre, immigrantmødre, bonusmødre samt nye familieformer til de kollektive forestillinger om moderskab i velfærdssamfundet? Figurerer velfærdsstaten fx som en overforælder eller medforælder i nordiske fortællinger om moderskab? Endelig interesserer vi os, for det tredje, for de situationer, hvor der synes at være en særlig intensitet i mødet mellem disse to forestillingskredse: situationer, hvor den kollektive forestilling om den gode stat støder sammen med, reflekterer eller absorberer den kollektive forestilling om den gode mor.

Vi efterspørger kort sagt analyser af, hvordan statsvæsenet korrelerer kulturelt med modervæsenet i bred forstand. Det være sig tematisk i et eller flere kulturelle artefakter – som fx norske Maria Navarro Skarangers Emily Forever, svenske Lena Anderssons romaner om folkhemmet eller den danske TV-serie Borgen – men det kan også være med afsæt i et konkret politisk fænomen eller i faglige traditioner og felter, herunder familiestudier, feministisk teori, slægtskabsstudier, queer teori, institutionshistorie og idéhistorien. Vi ønsker med nummeret at bidrage til viden om aktuelle og historiske mor/stat-relationer og deres betydning for forståelsen af begge ”parter” i denne relation.

Forslag til relevante artikelemner inkluderer, men begrænser sig ikke til, følgende temaer:

• Morstatens idéhistorie
• Velfærdens moderskabslitteratur og -kultur
• Omsorgspolitik og -æstetik
• Kønnede (selv)fremstillinger af statsapparatet
• Velfærdsstatens ”moderlige” retorik
• Stat, feminisme og statsfeminisme
• Biopolitik
• Barnfrihed og andre typer omsorg og slægtskab
• Velfærdsstat og (transnational) adoption
• Velfærdsstat og ”uledsagede børn”
• Stat og reproduktion
• Komparative analyser af statsmetaforik (fx ”the nanny state”, ”the kidult-state”, faderstaten)

Artikler modtages på svensk, dansk og norsk.

Nummeret redigeres af Ida Aaskov Dolmer (SDU), Camilla Schwartz (SDU) og Devika Sharma (KU), som modtager artikelforslag på max 500 ord senest 15. februar på cas@sdu.dk,  iad@sdu.dk og sharma@hum.ku.dk. Deadline for færdige artikler er september 2025.

Litteratur

Charman, Helen. Mother State, London: Allen Lane, 2024.

Dowling, Emma. The Care Crisis: What Caused It and How Can We End It? Verso Books, 2021.

Hansen, Lise Lotte, Hanne Marlene Dahl & Laura Horn (red). A Care Crisis in the Nordic Welfare States? Care Work, Gender Equality and Welfare State Sustainability. Bristol: Bristol University Press, 2023.

Holten, Emma. Underskud. Om værdien af omsorg. København: Politikens forlag, 2024

Lagerlöf, Selma. ” Selma Lagerlöfs tale ved den internationale Kvindekongres”. Danske Taler - den levende talesamling. U.å. 25. november 2024. <https://www.dansketaler.dk/tale/selma-lagerlofs-tale-ved-den-internationale-kvindekongres-1911>.

Lewis, Sophie. Abolish the Family: A Manifesto for Care and Liberation. London & New York: Verso Books, 2022.

Mulinari, Diana og Anders Neergaard. ”The Swedish Racial Welfare Regime in Transition”. Racism in and for the Welfare State. Red. F. Perrocco. Palgrave MacMillan, 2022.

Nielsen, Peter Ingemann & Magnus Garde Strandberg. ” Løkke sender opfordring på årsmøde: ’Vi skal have nogle flere børn!’”. Altinget. 16. marts 2024. 25. november 2024. <https:/www.altinget.dk/artikel/loekke-sender-opfordring-paa-aarsmoede-vi-skal-have-nogle-flere-boern>

Pedersen, Ove Kaj. Konkurrencestaten. København: Hans Reitzel, 2011.

Rich, Adrienne. Of Woman Born: Motherhood as Experience and Institution. New York: Ww Norton & Co, 2021.