Meddelelser

  • Perspektiver og stemmer i det pædagogiske felt

    2021-03-17

    I dette temanummer sætter vi fokus på perspektiver og stemmer i/om pædagogisk praksis og på pædagogiske og forskningsmæssige bestræbelser på at indfange og tage afsæt i dem. Det kan være børns og unges perspektiver, eller perspektiver fra nogle af de mange voksne, som lever et liv, hvor de er afhængige af pædagogers hjælp og støtte. 

     

    Vi lever i et demokratisk samfund – i en retsstat – hvor der er formuleret konventioner, bekendtgørelser og lovgivning, der tilsammen anerkender børn, unge og voksne borgeres ret til at blive hørt og have indflydelse på praksisser og processer, der vedrører deres liv og hverdag. I det pædagogiske felt er det en udtalt værdi, at det pædagogiske arbejde foregår i samarbejde med de børn, unge og voksne, som pædagoger skal opdrage, danne og drage omsorg for. Der er således - både i det pædagogiske og det forskningsmæssige felt – en betydelig interesse for børns, unges og voksne borgeres perspektiver og for at arbejde og forske ”med”, ”fra” eller ”med afsæt i” børne-, unge- og borgerperspektiver. Dette sker i reglen med afsæt i dels dén forståelse, at børn, unge eller voksne borgere anerkendes som subjekter, hvis oplevelser, opfattelser og forståelser skal medtænkes i den pædagogiske praksis, og dels den fordring, at professionelle skal stille sig åbent, nærværende, lyttende, og sensitive, sådan at de medtænker børn, unge eller voksne borgere som aktører, der er medskabere af de sociale sammenhænge, de indgår i. 

     

    Opmærksomheden på børns, unges og voksne borgeres perspektiver og stemmer tilskynder til overvejelser om magt og kontrol i det pædagogiske og institutionelle rum, men også til spørgsmål om, hvad barnet, den unge eller borgerens stemmer og perspektiver i grunden er, og hvordan disse perspektiver kan begribes, fortolkes og videreformidles? Sådanne overvejelser cirkulerer ikke kun i pædagogisk praksis, men også i pædagogisk forskning og i de forskningsetiske overvejelser, der her fremkommer. Her står overvejelser om forskningsmetoder til at frembringe og synliggøre børns, unges eller voksne borgeres stemmer og perspektiver centralt, ligesom flere forskere arbejder med metoder og tilgange, der kan gribe ikke-sproglig, kropslig og sensorisk viden og erfaringer i erkendelse af, at der forskningsmæssigt må arbejdes med en mangfoldighed af metoder, hvis børns, unges og voksne borgeres perspektiver og stemmer skal kunne gribes.  

     

    Med temanummeret ønsker vi at sætte fokus på de erkendelser, der kan komme ud af at undersøge børns, unges eller voksne borgeres perspektiver på det hverdagsliv de lever. Vi inviterer til artikler, som åbner for refleksioner over dels hvordan, hvor, og hvornår børns, unges og voksne borgeres perspektiver og stemmer frembringes og kommer til syne og dels hvilke perspektiver og stemmer, der privilegeres/underprivilegeres. Vi ønsker samtidig også artikler, der belyser og drøfter såvel den pædagogiske, den politiske og den tværdisciplinære forskningsmæssige interesse for børns, unges og voksnes perspektiver med henblik på kritisk refleksion. Vi ser derfor også meget gerne artikler, der udfordrer og kritisk diskuterer hvorvidt det overhovedet er muligt at indfange eller frembringe andres perspektiver eller stemmer, og som tematiserer det fortolkningsarbejde, der er forbundet med at interessere sig for andres perspektiver. Er den andens stemme og perspektiv eksempelvis at forstå som et stabilt, fast, autentisk fænomen eller noget der skabes i relationer mellem mennesker og mellem mennesker og pædagogiske omgivelser?  Endelig modtager vi bidrag udenfor tema samt boganmeldelser. Artikler skal have et omfang på max. 30.000 anslag alt inklusive, med mindre andet er aftalt med redaktionen.   

    Synopsis  

    Temanummeret udkommer marts 2022. Ønsker man at bidrage, kan man maile en synopsis på 2-3 sider, der beskriver indholdet af en mulig artikel til: fppu@via.dk senest 1.6.2021. Svar fra redaktionen gives hurtigst muligt herefter. Deadline for 1. artikeludkast er 1.9.2021, hvorefter udvalgte artikler sendes i peer review.   

    En synopsis vil typisk have et omfang på 2-3 sider og indeholder beskrivelser af/overvejelser over:   

    • Foreløbig arbejdstitel
    • Hvem er forfatteren/forfatterne
    • Artiklens problemstilling – hvad er det for en problemstilling artiklen beskæftiger sig med? Hvorfor er det relevant? for hvem? 
    • Artiklens forskningsmæssige grundlag og præmisser (teoretisk, metodisk, empirisk og normativt)
    • Artiklens væsentlige pointer og forskningsmæssige bidrag
    • Artiklens litteraturgrundlag

    Peer-review  

    FPPU publicerer udelukkende peer-reviewede artikler. Peer review-processen er åben, dvs. at reviewere og forfattere er kendte for hinanden. Vi vægter åbenhed og dialog i reviewprocessen og tænker reviews som relevant faglig og konstruktiv kritik fra kompetente kolleger, som både kan tages til efterretning og give anledning til respons og uddybning.   

    For mere information om tidsskriftet: https://tidsskrift.dk/FPPU/index,. Her findes både ældre numre samt redegørelse for tidsskriftets politikker (se under menupunktet: om) samt information til (potentielle) forfattere. 

    Læs mere om Perspektiver og stemmer i det pædagogiske felt

  • Unge og Pædagogik

    2020-10-05

    FPPU open call: Unge og pædagogik

    I dette temanummer retter vi opmærksomheden på pædagogers arbejde med unge og de mange forskellige sammenhænge dette arbejde foregår i. Lige siden ungdommen opstod som en særlig periode i menneskers liv, har voksne gjort sig tanker om den, om hvordan den udfolder sig eller bør udfolde sig. Unge og ungdom er et anliggende for det pædagogiske arbejde i skoler, ungdoms- og fritidsklubber, opholdssteder, ungdomsuddannelser, psykiatrien, sportsklubber og sikrede institutioner, m.m. Men de unge har også deres egne rum og steder, hvor den voksne indblanding er mindre tydelig. På gaden, på værelset, i fitnesslokaler, på instagram og andre sociale medier eller måske på den lokale skole om aftenen og i weekenden.

    Ungdommen kan betragtes som en periode imellem barndommen og voksenlivet, hvor øget selvstændighed og involvering i nye fællesskaber af forskellig slags er centrale komponenter. En periode med muligheder, men også en tid der kan være forbundet med tvivl og oplevelser af ikke at høre til. Pædagoger tager på forskellig vis del i denne periode; de involverer sig, blander sig, skaber rammer og muligheder, men også begrænsninger. Spørgsmålet er, hvordan og hvorvidt pædagoger har en rolle at spille i relation til unges liv og verden. Har de unge overhovedet brug for pædagogik og pædagoger? Til hvad? Og hvordan?

    I temanummeret efterspørger vi artikler, der tager udgangspunkt i empiriske studier, der belyser unges hverdagsliv, og de mangfoldige pædagogiske sammenhænge unge færdes i.  Det kan således være studier, der fokuserer på unges kultur, trivsel, inddragelse, identitet, relationer, læring, fællesskaber, overgange m.m., sådan som det udfoldes, forhandles og reguleres i forskellige sammenhænge. Det kan eksempelvis være i fritidsinstitutioner, skoler, opholdssteder, ungdomsuddannelser, FGU, gadeplansarbejde, opsøgende arbejde, psykiatrien, fængsler, m.m. Der kan også være tale om artikler, der behandler grundlagsdiskussioner om pædagogik og unge, eller forholder sig til, hvilke undersøgelsesmetoder der kan anvendes i studier af dette genstandsfelt. Artikler kan behandle tematikken historisk, aktuelt eller principielt, og med afsæt i sociologiske, antropologiske, psykologiske, pædagogiske, filosofiske og uddannelsesvidenskabelige perspektiver.   

    Endelig modtager vi bidrag udenfor tema samt boganmeldelser. Artikler skal have et omfang på max. 30.000 anslag alt inklusive, med mindre andet er aftalt med redaktionen.  

    Synopsis 

    Temanummeret udkommer oktober 2021. Ønsker man at bidrage, kan man senest 1.12- 2020 maile en synopsis på 2-3 sider, der beskriver indholdet af en mulig artikel. Synopsis sendes til redaktionens mail: fppu@via.dk. Svar fra redaktionen gives hurtigst muligt herefter. Deadline for 1. artikeludkast er 1.2. 2021, hvorefter udvalgte artikler sendes i peer review.  

    En synopsis vil typisk have et omfang på 2-3 sider og indeholder beskrivelser af/overvejelser over:  

    • Foreløbig arbejdstitel
    • Hvem er forfatteren/forfatterne
    • Artiklens problemstilling – hvad er det for en problemstilling artiklen beskæftiger sig med? Hvorfor er det relevant? for hvem? 
    • Artiklens forskningsmæssige grundlag og præmisser (teoretisk, metodisk, empirisk og normativt)
    • Artiklens væsentlige pointer og forskningsmæssige bidrag
    • Artiklens litteraturgrundlag

     Peer-review 

    FPPU publicerer udelukkende peer-reviewede artikler. Peer review-processen er åben, dvs. at reviewere og forfattere er kendte for hinanden. Vi vægter åbenhed og dialog i reviewprocessen og tænker reviews som relevant faglig og konstruktiv kritik fra kompetente kolleger, som både kan tages til efterretning og give anledning til respons og uddybning.  

    For mere information om tidsskriftet: https://tidsskrift.dk/FPPU/index Her findes både ældre numre samt redegørelse for tidsskriftets politikker (se under menupunktet: om) samt information til (potentielle) forfattere.

     

    Læs mere om Unge og Pædagogik

  • Open call Pædagogik og teknologi

    2020-02-24

    Teknologi kan forstås som kulturelle redskaber og sådanne redskaber har altid har været en integreret del af pædagogisk praksis: Fra de tidlige børnehavers Fröbel-materialer, over søm og brædder på fritidsklubbernes byggelegepladser, og til laminerede piktogrammer i de socialpsykiatriske bosteders fælleskøkkener. Alle disse analoge teknologier er, eller har været, en integreret del af pædagogikkens praksishistorie. Mens nogle teknologier forsvinder ud af pædagogiske institutioner i kraft af store og små forandringer i samfund og profession over tid, så forbliver andre teknologier relevante for praksis, eller de videreudvikles og tilpasses til aktuelle praksisformer. Teknologier bringes i spil på mangfoldige måder, integreres i og former menneskers samspil, relationer og kontekster konkret og situationelt. Anvendelser af teknologier tager sig sjældent entydige ud, men bliver sammenvævet med menneskers møder med hinanden.

    Indenfor de senere årtier har særligt digitale teknologier gjort deres indtog i pædagogiske institutioner og praksisser. Både i den forstand at tidligere teknologier såsom kridttavlen, er blevet delvist videreført i digital form, f.eks. som den interaktive, digitale tavle. Men også i form af, at helt nye typer af teknologier introduceres i praksis og bringer nye muligheder, udfordringer og kompleksiteter med sig i forhold til det pædagogiske arbejde. Når specifikke dokumentations- og evalueringsværktøjer; koncepter og pædagogiske metoder indføres, former og præger det den faglige praksis. Når børn sidder sammen og leger med et spil-univers på SFO’ens tablets, eller når de producerer digitale tegneserier sammen med pædagogen i indskolingen, så åbnes der særlige mulighedsrum for pædagogisk interaktion og kommunikation, ligesom børnene i forskellig grad får mulighed for at bygge på de erfaringer med digitale teknologier, som de har med sig hjemmefra. Men sociale medier giver også nye platforme for og kompleksiteter i børnenes sociale liv og verden, og hvordan forholder pædagoger sig til det? Og når f.eks. ny velfærdsteknologi introduceres indenfor ældre- og specialområdet, så medierer denne teknologi relationen mellem borger og pædagog på nye måder, hvilket skaber nye vilkår for delagtighed og selvbestemmelse for borgeren, men måske også ændrede relationer.

    Redaktionen efterspørger med dette call artikler, som giver indsigt i de åbne spørgsmål om, hvordan vi kan forstå de komplekse relationer mellem mennesker og teknologier i pædagogisk praksis. Hvordan indgår teknologier eksempelvis i pædagogisk profession og uddannelse? Hvordan forholder pædagoger sig til nye teknologier? Hvad betyder forskellige teknologier i deres praksis? Og hvilke grundlagsspørgsmål kan stilles til mødet mellem mennesker og teknologier i pædagogisk praksis? Artikler kan behandle temaet historisk, aktuelt eller principielt, og med afsæt i sociologiske, antropologiske, psykologiske, pædagogiske, filosofiske og uddannelsesvidenskabelige perspektiver.   

    Endelig modtager vi bidrag udenfor tema samt boganmeldelser.  

    Artiklerne skal have et omfang på max. 30.000 anslag alt inklusiv, med mindre andet er aftalt med redaktionen.  

    Synopsis 

    Temanummeret udkommer i januar 2021. Ønsker man at bidrage, så mailes en synopsis til redaktionen på fppu@via.dk senest 1.4.2020. Redaktionen vurderer og besvarer indkomne synopser hurtigst muligt herefter. Deadline for 1. artikeludkast er 1.6 2020, hvorefter udvalgte artikler sendes i peer review.  

     

    En synopsis vil typisk have et omfang på 2-3 sider og nærmere retningslinjer for indhold  for synopsis finder man her: https://tidsskrift.dk/FPPU/information/authors

     

    Peer-review 

    FPPU publicerer udelukkende peer-reviewede artikler. Peer review-processen er åben, dvs. at reviewere og forfattere er kendte for hinanden. Vi vægter åbenhed og dialog i reviewprocessen og tænker reviews som relevant faglig og konstruktiv kritik fra fagfæller, som både kan tages til efterretning og give anledning til respons og uddybning.  

     

    For mere information om tidsskriftet: https://tidsskrift.dk/FPPU/index,. Her findes både ældre numre samt redegørelse for tidsskriftets politikker (se under menupunktet: om)  samt information til (potentielle) forfattere.

     

     

     

     

    Læs mere om Open call Pædagogik og teknologi

  • Clla for papers til FPPU 4:1 (august/sept. 2020)

    2019-08-27

    I dette temanummer stiller vi skarpt på spørgsmålet: hvem er eksperter i pædagogisk profession og uddannelse. I det pædagogiske felt tales der ofte om faglige eksperter, videnskabelige eksperter eller dygtige professionelle, som i særlig grad udvikler eller fremme en given sag. Historisk og aktuelt er der imidlertid mange bud på, hvad der kendetegner sand og nyttig pædagogisk viden, kundskaber og færdigheder. Hvad vil det egentlig sige at være pædagogisk ekspert? Hvornår kan man kalde sig pædagogisk ekspert? Hvordan bliver man pædagogisk ekspert? Hvem definerer, hvem der er ekspert og efter hvilke kriterier? Og giver det overhovedet mening at tale om ekspertviden i relation til det pædagogiske felt?

    Læs mere om Clla for papers til FPPU 4:1 (august/sept. 2020)