Tema for FPPU 3:2 er Pædagogik og æstetik.

Open call:

 

Æstetikken er og har historisk været en væsentlig dimension i pædagogik og pædagogers faglighed – samtidig med at æstetikken har sit helt eget genstandsfelt. Man kan eksempelvis referere til æstetik som: Det mennesker erkender gennem sanser, følelser og oplevelser; som kunstnerisk og kulturel virksomhed; som pædagogisk aktivitet; i relation til didaktik og til fornyelse af pædagogisk praksis; og som grundlag for at understøtte trivsel, læring og udvikling for målgrupperne i det pædagogiske arbejdsfelt. Der synes at ligge en normativitet i begrebet, der henviser til det oprindelige, autentiske, smukke, sanselige, sublime og værdifulde i menneskelig aktivitet.  

 

At begrebet bliver anvendt ud fra en mangfoldig betydning har måske bidraget til en diffus forståelse af æstetik og også af relationerne mellem æstetik og pædagogik: Hvad betyder æstetik egentlig? Har det en kvalitet i sig selv? Eller henter det først sin relevans i pædagogisk sammenhæng, når det kobles til noget -  fx til børns leg, til en didaktisk tænkning, til pædagogiske færdigheder og er indskrevet i en kulturel og samfundsmæssig kontekstuel forståelse? 

 

Vi ønsker med dette temanummer at udforske æstetik som begreb og fænomen i relation til pædagogik og til pædagogers uddannelse og praksis. Redaktionen efterspørger artikler, som giver indsigt i de åbne spørgsmål om, hvordan vi kan komme nærmere en forståelse af, hvad æstetikbegrebet i relation til pædagogik som fag, som videnskab og som praktisk pædagogisk fænomen. Vi er interesseret i den nyeste viden om æstetik og i forskning som relaterer sig til konkrete erfaringer med at arbejde æstetisk på pædagoguddannelsen og i det pædagogiske arbejdsfelt. Endelig søger vi artikler som handler om æstetik som begreb. Artikler kan behandle temaet historisk, aktuelt eller principielt, og med afsæt i sociologiske, antropologiske, psykologiske, pædagogiske, filosofiske og uddannelsesvidenskabelige perspektiver.   

Bidrag udenfor tema 

Endelig modtager vi bidrag udenfor tema samt boganmeldelser.  

Artiklerne skal have et omfang på max. 30.000 anslag alt inklusiv, med mindre andet er aftalt med redaktionen.  

Synopsis 

Temanummeret udkommer november 2019. Ønsker man at bidrage, kan man maile en synopsis 2-3 sider der beskriver indholdet af en mulig artikel til fppu@via.dk senest 20-2-2019. Svar fra redaktionen gives hurtigst muligt herefter. Deadline for 1. artikeludkast er 15 maj 2019, hvorefter udvalgte artikler sendes i peer review.  

 

En synopsis vil typisk have et omfang på 2-3 sider og indeholder beskrivelser af/overvejelser over:  

  • Foreløbig arbejdstitel
  • Hvem er forfatteren/forfatterne
  • Artiklens problemstilling – hvad er det for en problemstilling artiklen beskæftiger sig med? Hvorfor er det relevant? for hvem? 
  • Artiklens forskningsmæssige grundlag og præmisser (teoretisk, metodisk og normativt)
  • Artiklens væsentlige pointer og forskningsmæssige bidrag
  • Artiklens litteraturgrundlag

 

 Peer-review 

FPPU publicerer udelukkende peer-reviewede artikler. Peer review-processen er åben, dvs. at reviewere og forfattere er kendte for hinanden. Vi vægter åbenhed og dialog i reviewprocessen og tænker reviews som relevant faglig og konstruktiv kritik fra kompetente kolleger, som både kan tages til efterretning og give anledning til respons og uddybning.  

 

For mere information om tidsskriftet: https://tidsskrift.dk/FPPU/index,. Her findes både ældre numre samt redegørelse for tidsskriftets politikker (se under menupunktet: om)  samt information til (potentielle) forfattere.

  • Unge og Pædagogik

    2020-10-05

    FPPU open call: Unge og pædagogik

    I dette temanummer retter vi opmærksomheden på pædagogers arbejde med unge og de mange forskellige sammenhænge dette arbejde foregår i. Lige siden ungdommen opstod som en særlig periode i menneskers liv, har voksne gjort sig tanker om den, om hvordan den udfolder sig eller bør udfolde sig. Unge og ungdom er et anliggende for det pædagogiske arbejde i skoler, ungdoms- og fritidsklubber, opholdssteder, ungdomsuddannelser, psykiatrien, sportsklubber og sikrede institutioner, m.m. Men de unge har også deres egne rum og steder, hvor den voksne indblanding er mindre tydelig. På gaden, på værelset, i fitnesslokaler, på instagram og andre sociale medier eller måske på den lokale skole om aftenen og i weekenden.

    Ungdommen kan betragtes som en periode imellem barndommen og voksenlivet, hvor øget selvstændighed og involvering i nye fællesskaber af forskellig slags er centrale komponenter. En periode med muligheder, men også en tid der kan være forbundet med tvivl og oplevelser af ikke at høre til. Pædagoger tager på forskellig vis del i denne periode; de involverer sig, blander sig, skaber rammer og muligheder, men også begrænsninger. Spørgsmålet er, hvordan og hvorvidt pædagoger har en rolle at spille i relation til unges liv og verden. Har de unge overhovedet brug for pædagogik og pædagoger? Til hvad? Og hvordan?

    I temanummeret efterspørger vi artikler, der tager udgangspunkt i empiriske studier, der belyser unges hverdagsliv, og de mangfoldige pædagogiske sammenhænge unge færdes i.  Det kan således være studier, der fokuserer på unges kultur, trivsel, inddragelse, identitet, relationer, læring, fællesskaber, overgange m.m., sådan som det udfoldes, forhandles og reguleres i forskellige sammenhænge. Det kan eksempelvis være i fritidsinstitutioner, skoler, opholdssteder, ungdomsuddannelser, FGU, gadeplansarbejde, opsøgende arbejde, psykiatrien, fængsler, m.m. Der kan også være tale om artikler, der behandler grundlagsdiskussioner om pædagogik og unge, eller forholder sig til, hvilke undersøgelsesmetoder der kan anvendes i studier af dette genstandsfelt. Artikler kan behandle tematikken historisk, aktuelt eller principielt, og med afsæt i sociologiske, antropologiske, psykologiske, pædagogiske, filosofiske og uddannelsesvidenskabelige perspektiver.   

    Endelig modtager vi bidrag udenfor tema samt boganmeldelser. Artikler skal have et omfang på max. 30.000 anslag alt inklusive, med mindre andet er aftalt med redaktionen.  

    Synopsis 

    Temanummeret udkommer oktober 2021. Ønsker man at bidrage, kan man senest 1.12- 2020 maile en synopsis på 2-3 sider, der beskriver indholdet af en mulig artikel. Synopsis sendes til redaktionens mail: fppu@via.dk. Svar fra redaktionen gives hurtigst muligt herefter. Deadline for 1. artikeludkast er 1.2. 2021, hvorefter udvalgte artikler sendes i peer review.  

    En synopsis vil typisk have et omfang på 2-3 sider og indeholder beskrivelser af/overvejelser over:  

    • Foreløbig arbejdstitel
    • Hvem er forfatteren/forfatterne
    • Artiklens problemstilling – hvad er det for en problemstilling artiklen beskæftiger sig med? Hvorfor er det relevant? for hvem? 
    • Artiklens forskningsmæssige grundlag og præmisser (teoretisk, metodisk, empirisk og normativt)
    • Artiklens væsentlige pointer og forskningsmæssige bidrag
    • Artiklens litteraturgrundlag

     Peer-review 

    FPPU publicerer udelukkende peer-reviewede artikler. Peer review-processen er åben, dvs. at reviewere og forfattere er kendte for hinanden. Vi vægter åbenhed og dialog i reviewprocessen og tænker reviews som relevant faglig og konstruktiv kritik fra kompetente kolleger, som både kan tages til efterretning og give anledning til respons og uddybning.  

    For mere information om tidsskriftet: https://tidsskrift.dk/FPPU/index Her findes både ældre numre samt redegørelse for tidsskriftets politikker (se under menupunktet: om) samt information til (potentielle) forfattere.

     

    Læs mere om Unge og Pædagogik
  • Open call Pædagogik og teknologi

    2020-02-24

    Teknologi kan forstås som kulturelle redskaber og sådanne redskaber har altid har været en integreret del af pædagogisk praksis: Fra de tidlige børnehavers Fröbel-materialer, over søm og brædder på fritidsklubbernes byggelegepladser, og til laminerede piktogrammer i de socialpsykiatriske bosteders fælleskøkkener. Alle disse analoge teknologier er, eller har været, en integreret del af pædagogikkens praksishistorie. Mens nogle teknologier forsvinder ud af pædagogiske institutioner i kraft af store og små forandringer i samfund og profession over tid, så forbliver andre teknologier relevante for praksis, eller de videreudvikles og tilpasses til aktuelle praksisformer. Teknologier bringes i spil på mangfoldige måder, integreres i og former menneskers samspil, relationer og kontekster konkret og situationelt. Anvendelser af teknologier tager sig sjældent entydige ud, men bliver sammenvævet med menneskers møder med hinanden.

    Indenfor de senere årtier har særligt digitale teknologier gjort deres indtog i pædagogiske institutioner og praksisser. Både i den forstand at tidligere teknologier såsom kridttavlen, er blevet delvist videreført i digital form, f.eks. som den interaktive, digitale tavle. Men også i form af, at helt nye typer af teknologier introduceres i praksis og bringer nye muligheder, udfordringer og kompleksiteter med sig i forhold til det pædagogiske arbejde. Når specifikke dokumentations- og evalueringsværktøjer; koncepter og pædagogiske metoder indføres, former og præger det den faglige praksis. Når børn sidder sammen og leger med et spil-univers på SFO’ens tablets, eller når de producerer digitale tegneserier sammen med pædagogen i indskolingen, så åbnes der særlige mulighedsrum for pædagogisk interaktion og kommunikation, ligesom børnene i forskellig grad får mulighed for at bygge på de erfaringer med digitale teknologier, som de har med sig hjemmefra. Men sociale medier giver også nye platforme for og kompleksiteter i børnenes sociale liv og verden, og hvordan forholder pædagoger sig til det? Og når f.eks. ny velfærdsteknologi introduceres indenfor ældre- og specialområdet, så medierer denne teknologi relationen mellem borger og pædagog på nye måder, hvilket skaber nye vilkår for delagtighed og selvbestemmelse for borgeren, men måske også ændrede relationer.

    Redaktionen efterspørger med dette call artikler, som giver indsigt i de åbne spørgsmål om, hvordan vi kan forstå de komplekse relationer mellem mennesker og teknologier i pædagogisk praksis. Hvordan indgår teknologier eksempelvis i pædagogisk profession og uddannelse? Hvordan forholder pædagoger sig til nye teknologier? Hvad betyder forskellige teknologier i deres praksis? Og hvilke grundlagsspørgsmål kan stilles til mødet mellem mennesker og teknologier i pædagogisk praksis? Artikler kan behandle temaet historisk, aktuelt eller principielt, og med afsæt i sociologiske, antropologiske, psykologiske, pædagogiske, filosofiske og uddannelsesvidenskabelige perspektiver.   

    Endelig modtager vi bidrag udenfor tema samt boganmeldelser.  

    Artiklerne skal have et omfang på max. 30.000 anslag alt inklusiv, med mindre andet er aftalt med redaktionen.  

    Synopsis 

    Temanummeret udkommer i januar 2021. Ønsker man at bidrage, så mailes en synopsis til redaktionen på fppu@via.dk senest 1.4.2020. Redaktionen vurderer og besvarer indkomne synopser hurtigst muligt herefter. Deadline for 1. artikeludkast er 1.6 2020, hvorefter udvalgte artikler sendes i peer review.  

     

    En synopsis vil typisk have et omfang på 2-3 sider og nærmere retningslinjer for indhold  for synopsis finder man her: https://tidsskrift.dk/FPPU/information/authors

     

    Peer-review 

    FPPU publicerer udelukkende peer-reviewede artikler. Peer review-processen er åben, dvs. at reviewere og forfattere er kendte for hinanden. Vi vægter åbenhed og dialog i reviewprocessen og tænker reviews som relevant faglig og konstruktiv kritik fra fagfæller, som både kan tages til efterretning og give anledning til respons og uddybning.  

     

    For mere information om tidsskriftet: https://tidsskrift.dk/FPPU/index,. Her findes både ældre numre samt redegørelse for tidsskriftets politikker (se under menupunktet: om)  samt information til (potentielle) forfattere.

     

     

     

     

    Læs mere om Open call Pædagogik og teknologi
  • Clla for papers til FPPU 4:1 (august/sept. 2020)

    2019-08-27

    I dette temanummer stiller vi skarpt på spørgsmålet: hvem er eksperter i pædagogisk profession og uddannelse. I det pædagogiske felt tales der ofte om faglige eksperter, videnskabelige eksperter eller dygtige professionelle, som i særlig grad udvikler eller fremme en given sag. Historisk og aktuelt er der imidlertid mange bud på, hvad der kendetegner sand og nyttig pædagogisk viden, kundskaber og færdigheder. Hvad vil det egentlig sige at være pædagogisk ekspert? Hvornår kan man kalde sig pædagogisk ekspert? Hvordan bliver man pædagogisk ekspert? Hvem definerer, hvem der er ekspert og efter hvilke kriterier? Og giver det overhovedet mening at tale om ekspertviden i relation til det pædagogiske felt?

    Læs mere om Clla for papers til FPPU 4:1 (august/sept. 2020)