Pædagogik og bæredygtighed

2023-10-31

I dette temanummer sætter vi fokus på pædagogik og bæredygtighed. Et af pædagogikkens centrale spørgsmål er, hvilke kompetencer, videns- og værensforhold der er relevante og vigtige for børn og unge i en fremtid, som vi endnu ikke kender. Pædagogik har altid skulle strække sig mod fremtiden og opdragelse handler netop om, hvad de opvoksende generationer skal kunne og vide i en fremtid ´yet to come´. Nogle fremtidsscenarier står dog tydeligt frem - særligt klimaets fremtid, og dermed klodens og dens levende organismers fremtid. Overskrifter til globale politiske topmøder toner frem, hvor dommedagsscenarier som ”menneskeheden har åbnet porten til helvede ved at lade klimakrisen løbe løbsk” varsles[1]. Politikere mødes på tværs af kloden for at diskutere løsninger, men for mange – og måske særligt børn og unge – kan det alt sammen opleves som tomme ord og retorikker. Flere og flere aktivistiske grupperinger råber på handling bag ordene. Her toner generationskonflikten frem mellem unge og ældre generationer, for klimakrisen aktiverer mange følelser og reaktioner blandt befolkningen og særligt blandt børn og unge fylder vrede, frustrationer, afmagt, klimaskam og -angst. Eksempelvis lider hver tredje skoleelev i 6.-9. klasse af klimabekymringer og klimaangst på måder, der påvirker deres hverdagsliv[2]. Hver fjerde unge kvinde overvejer ikke at få børn, og også mindre børn bekymrer sig om klimaet[3].

 

Klimakrisen har synliggjort den tætte forbindelse mellem klima-udfordringer og ulighed. Det viser sig ved tydeliggørelsen af, at kriser rammer skævt ift. kontinenter og befolkningsgrupper. Derfor må bæredygtighed nødvendigvis forstås både miljømæssigt, socialt og økonomisk. Klimaproblemer er komplekse og ulighedsskabende problemer uden enkle og velkendte løsninger til mere bæredygtige veje. Her kan uddannelse og pædagogisk praksis spille en rolle i forhold til eksempelvis at skabe håb og tiltro til forandring gennem engagement og handlinger.  Pædagogikken kan også støtte børn og unge i at arbejde gennem eksperimenterende fællesskaber og herigennem navigere i det ukendte og dilemmafyldte. Det knytter også an til fokus på social bæredygtighed og på hvilken plads fx livskvalitet, diversitet og samhørighed gives i samfundets institutioner og menneskers liv.  Social bæredygtighed indebærer, at den menneskelige faktor er afgørende for realiseringen af bæredygtighed i vores liv, adfærd og velbefindende. Der findes allerede flere eksempler på, hvordan børn og unge engagerer sig og engageres i klimakampen: Skoleelever forhandler med lokalpolitikere om at gøre folkeskolen grøn og bæredygtig, og der indføres undervisningsforløb under overskriften: ”Uddannelse for Bæredygtig Udvikling”. Ungdomsklubber udvikler biodiversitets-makerspaces. På daginstitutionsområdet arbejder pædagoger med de mindre børn om affaldssortering og andre klimarelevante aktiviteter. Hertil kommer initiativer som eksempelvis Den grønne friskole og Den grønne studenterbevægelse.

 

Bæredygtighed er både indskrevet i folkeskolens formålsparagraf og i den styrkede pædagogiske læreplan, hvor ideen er, at børns forståelse for bæredygtighed går igennem deres erfaringer med og nysgerrighed overfor naturen, herunder deres oplevelse af forbundethed med naturen. I temanummeret ønsker vi artikler, der på forskellig vis belyser pædagogiske temaer i den antropocæne tidsalder. Det kan være temaer og spørgsmål som: Hvad er pædagogik for bæredygtighed? Hvordan kan der arbejdes med klima og bæredygtighedsperspektiver i pædagogiske institutioner? Hvorvidt og hvordan kan der eksempelvis arbejdes med en pædagogik, der både kan understøtte aktivisme og forandring - og som skaber håb, mod og afbøder (klima)angst blandt børn og unge? Hvordan kan pædagoger og andre professionelle i pædagogisk praksis bidrage til at skabe og gribe engagementet blandt nye generationer, uden at efterlade klimabyrden på den enkeltes skuldre?

 

Endelig modtager vi også artikler udenfor tema samt boganmeldelser. Artikler skal have et omfang på max. 30.000 anslag alt inklusive.

    

Synopsis   

Temanummeret udkommer i 2024. Indsendelse af artikel forslag sker til redaktionens mail: fppu@via.dk . 

Ønsker man at bidrage indsendes forslaget som en synopsis på 1 til 1,5 sider, der beskriver indholdet af en mulig artikel senest d. 10.12- 2023. Svar fra redaktionen gives hurtigst muligt herefter.

Deadline for 1. udkast af artikel er d. 15.2.2024, hvorefter udvalgte artikler sendes i peer-review.   

Synopsis på 1 – 1,5 sider indeholder beskrivelser af/overvejelser over:    

  • Foreløbig arbejdstitel
  • Hvem er forfatteren/forfatterne, mail
  • Artiklens problemstilling – hvad er det for en problemstilling artiklen beskæftiger sig med? Hvorfor er det relevant? for hvem?
  • Artiklens forskningsmæssige grundlag og præmisser (teoretisk, metodisk, empirisk)
  • Artiklens væsentlige pointer og forskningsmæssige bidrag
  • Artiklens litteraturgrundlag

 

Peer-review   

FPPU publicerer udelukkende peer-reviewede artikler. Peer review-processen er åben, dvs. at reviewere og forfattere er kendte for hinanden. Vi vægter åbenhed og dialog i reviewprocessen og tænker reviews som relevant faglig og konstruktiv kritik fra kompetente kolleger, som både kan tages til efterretning og give anledning til respons og uddybning.    

 

Om tidsskriftet

For mere information om tidsskriftet se: https://tidsskrift.dk/FPPU/indexhttps://tidsskrift.dk/FPPU/index . Her findes både arkiv over udgivne numre, tidsskriftets politikker (se under menupunktet: om) samt information til forfattere mv. her: https://tidsskrift.dk/FPPU/about/submissions

 

 

[1]  FN´s generalsekretær, António Guerres på FNs Generalforsmaling i New York, september 2023. 

[2] Hver tredje skoleelev oplever bekymringer om klimakrisen i hverdagen. Ritzau, 4. juli 2023 https://www.folkeskolen.dk/baeredygtighed-borneliv-klima/hver-tredje-skoleelev-oplever-bekymringer-om-klimakrisen-i-hverdagen/4722791

[3] Laurids Sandborg, 21. april 2023. Nye tal hver fjerde unge kvinde overvejer ikke at få børn grundet klimaforandringer.  Information, indland. https://www.information.dk/indland/2023/04/nye-tal-hver-fjerde-unge-kvinde-overvejer-faa-boern-grundet-klimaforandringer