Forskning i Pædagogers Profession og Uddannelse https://tidsskrift.dk/FPPU <p>Forskning i Pædagogers Profession og Uddannelse&nbsp;(FP PU) publicerer&nbsp;peer reviewede artikler, der omhandler pædagogik og pædagogiske spørgsmål i mange variationer. Dermed sigter tidsskriftet efter at fremme levende og kritiske undersøgelser og dialoger om pædagogik, pædagogisk arbejde og uddannelse af pædagoger.</p> da-DK Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:<br /><br /><ol type="a"><ol type="a"><li>Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af en <a href="http://creativecommons.org/licenses/by/3.0/" target="_new">Creative Commons Attribution-licens</a>, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.</li></ol></ol><br /><ol type="a"><ol type="a"><li>Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.</li></ol></ol><br /><ol type="a"><ol type="a"><li>Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se <a href="http://opcit.eprints.org/oacitation-biblio.html" target="_new">The Effect of Open Access</a>).</li></ol></ol><br /><br /> fppu@via.dk (Lene S. K. Schmidt) kmiv@kb.dk (Karen Marie Iversen) man, 12 apr 2021 11:26:24 +0200 OJS 3.2.1.4 http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 Pædagogik og teknologi https://tidsskrift.dk/FPPU/article/view/125703 <p>Redaktionelt forord</p> FPPU Redaktion Copyright (c) 0 https://tidsskrift.dk/FPPU/article/view/125703 man, 12 apr 2021 00:00:00 +0200 Kontrolteknologier på sikrede institutioner https://tidsskrift.dk/FPPU/article/view/125704 <p>Resumé <br>Denne artikel præsenterer en teoretisk refleksion over og en empirisk analyse af, hvordan vi kan forstå kontrolteknologier i en socialpædagogisk sammenhæng på en sikret institution. Disse kontrolteknologier kan man forstå som særlige organisatoriske hjælpemidler, der har til formål at fremme socialpædagogers kontrol med praksis og børnene. Men i praksis vil vi se, at socialpædagoger hele tiden må forhandle og dømme relevansen af specifikke handlinger i et samarbejde med hinanden og de anbragte børn, for at den socialpædagogiske opgave kan lykkes. Dertil vil artiklen komme nærmere ind på børns oplevelser og engagementer i mødet med disse kontrolteknologiske virkemidler i hverdagen, og hvilke konsekvenser det får for dem.</p> <p>&nbsp;</p> <p>Abstract<br>This article deals with a theoretical reflection on and an empirical analysis of how we can understand control technologies in a social pedagogic context at a secure institution. These control technologies can be understood as special organizational aids aimed at promoting social educators’ control of practice and children. However, in practice, we will see that social educators constantly have to negotiate and judge the relevance of specific actions in collaboration with each other and the children who have been placed in order for the social pedagogy task to succeed. In addition to this, the article will take a closer look at children’s experiences and engagements in the encounter with these technological tools in everyday life and the consequences it will have for them.</p> Martin Hoffmann Copyright (c) 0 https://tidsskrift.dk/FPPU/article/view/125704 man, 12 apr 2021 00:00:00 +0200 Computationel tankegang fra et pædagogisk perspektiv https://tidsskrift.dk/FPPU/article/view/125705 <p>Resumé<br>Denne artikel beskriver en undersøgelse af skolepædagogens betydning, når der introduceres til nye digitale teknologier i en undervisningssammenhæng i samarbejde med matematiklæreren. Undersøgelsen belyser, hvordan pædagogen kan være med til at understøtte elevernes tilegnelse af computationel tankegang (CT) som en del af matematikundervisningen. I projektet er der til hver klasse tilknyttet et team bestående af en pædagog og en matematiklærer. Empiriindsamlingen er en del af et ph.d.-projekt med fokus på CT i matematik, hvor der ses på, hvordan klasseteamet kollektivt kan udvikle brugen af CT for at understøtte elevernes matematiske forståelse. I denne artikel indgår der datamateriale i form af observationer fra det pædagogiske personales (pædagog og matematiklærer) undervisning og kompetenceudviklingsproces fra i alt fem 2. klasser fra tre forskellige kommuner. Resultaterne viser, at pædagogen spiller en væsentlig rolle i forhold til at understøtte elevernes internaliseringsproces, når der inddrages nye teknologier i undervisningen, og der er en opfattelse af, at pædagogerne fungerer som et medierende led i elevernes tilegnelse af den computationelle og matematiske forståelse. Det er vigtigt, at pædagogerne kender til de valgte teknologier og selv har afprøvet disse i praksis, da det giver dem større tryghed, når de understøtter både læreren og eleverne i undervisningen.</p> <p>Abstract <br>Computational thinking from a pedagogical perspective. <br>The social educator’s importance for introducing technology in mathematics education. <br>This article describes research on the importance of the social educator when new digital technologies are introduced in a teaching context along with the math teacher. It explores how the social educator can facilitate students’ acquisition of computational thinking (CT) as part of mathematics. For the project, each class is assigned a team that consists of a social educator and a math teacher. This article is part of a larger project that addresses CT in mathematics, which focuses on how to develop the use of CT to support the students’ mathematical understanding. Moreover, this article includes data material such as observations from the teaching and collective professional development process of the pedagogical staff from five second grade classes from three different municipalities. The results reveal that the social educator has a significant role in supporting students’ internalization process when new technologies are incorporated into the teaching. The social educator is also considered a mediating element in the students’ acquisition of computational and mathematical understanding. It is essential that the social educator is familiar with the selected technologies and has tested them in practice since this experience will increase their confidence in supporting the teacher and the students in the teaching.</p> Camilla Finsterbach Kaup Copyright (c) 0 https://tidsskrift.dk/FPPU/article/view/125705 man, 12 apr 2021 00:00:00 +0200 Implicit og eksplicit viden i tværprofessionelt samarbejde https://tidsskrift.dk/FPPU/article/view/125706 <p>Resume<br>Tidlig indsats og forebyggelse er blevet løsningen på velfærdsstatens problemer i relation til udsatte børn og unge. Kommunale forvaltninger ønsker at effektivisere og øge kvaliteten i indsatserne og kalder i den forbindelse på ny fælles viden, der skal forandre organisationen. Her tilskrives teknologier, særligt organisationsopskrifter og det tværprofessionelle samarbejde, en særlig rolle. Artiklen sætter fokus på, hvordan fire grupper af fagprofessionelle medarbejdere (lærere, pædagoger, sundhedsplejersker og socialrådgivere) meningsudfylder nøglebegreberne tidlig indsats og forebyggelse af udsathed, ved at bringe forskellige vidensformer i spil, med henblik på at skabe en meningsfuld praksis. Artiklen peger på, at medarbejderne i høj grad trækker på mavefornemmelser, erfaringer og intuition (implicit viden) i løsning af den faglige opgave og i mindre grad på teknologier (eksplicit viden). Dette komplicerer vidensudvekslingen i det tværprofessionelle samarbejde. Teknologier anvendes i praksis enten når medarbejderne vurderer, at de passer ind i eksisterende faglig praksis, eller når de kan fungere som en legitimering af praksis (grundet ledelsesbeslutninger). Undersøgelsen peger således på, at organisationen er udfordret i forhold til den efterstræbte ny fælles viden.</p> <p>Abstract<br>Implicit and explicit knowledge on interdisciplinary cooperation<br>- Operationalization of early intervention and prevention of <br>vulnerability by means of professional perspectives<br>Early intervention and prevention have become solutions to problems related to children and adolescents in vulnerable positions in the welfare state. Municipalities aim to increase the quality of the interventions and call for new common knowledge intending to change the organization. Technologies, especially organizational recipes, and interdisciplinary cooperation play important roles. The article highlights, how professional employees (teachers, day care workers, health care workers and social workers) make sense of the key concepts, early intervention and prevention of vulnerability by using different kinds of knowledge in order to create a meaningful practice. The article shows that professional employees to a large degree draw on feelings, experiences and intuition (implicit knowledge) when handling professional tasks, and to a lesser degree by using technologies (explicit knowledge). This complicates the knowledge exchange within interdisciplinary cooperation. Technologies are used either when the employees consider them suitable in existing practice or as a kind of legitimation of practice (due to managerial recommendations). The study shows the organization being overall challenged according to new, common knowledge.</p> Birgitte Theilmann Copyright (c) 0 https://tidsskrift.dk/FPPU/article/view/125706 man, 12 apr 2021 00:00:00 +0200 Socialpædagogik og digital kommunikation for ægtefæller til mennesker med demens https://tidsskrift.dk/FPPU/article/view/125707 <p>Resume<br>Artiklen tager udgangspunkt i projektet Demantec om digital kommunikation til understøttelse af livskvalitet for ægtefæller til mand eller hustru med demens. Det empiriske materiale er produceret i et feltstudie. Analysen viser udfordringer hos ægtefæller til mand eller hustru med demens, og hvordan en digital platform til understøttelse af livskvalitet for ægtefællerne bliver modtaget i praksis. Artiklen har fokus på ægtefællernes eksistentielle og sociale udfordringer, og diskuterer mulighederne for at understøtte disse ved inddragelse af socialpædagogiske traditioner om dannelse som eksistentielt projekt og inkluderende fællesskaber – med en digital platform som supplerende teknologi.</p> <p>Abstract: Social Pedagogy and digital communication to support life quality for spouses to people with dementia.<br>This article is part of the Demantec project investigating how spouses to people with dementia experience quality of life, and how social pedagogy and the use of digital communication have potentials to influence their quality of life. Based on interviews with spouses and field studies on cafes for spouses, the article argues that their need for information about dementia and dialogue, about their social and existential challenges in everyday life, are substantial. The discussions shed light on if and how digital communication can accommodate these needs. The conclusion is that there are potentials in a social pedagogical approach in practice using digital communication for supporting the needs of spouses.</p> Randi Andersen, Ulla Skjødt, Lars Christian Aagerup Copyright (c) 0 https://tidsskrift.dk/FPPU/article/view/125707 man, 12 apr 2021 00:00:00 +0200 Udsatte familiers perspektiv på koordinerede, helhedsorienterede sociale indsatser https://tidsskrift.dk/FPPU/article/view/125708 <p>Resume<br>Formålet med denne artikel er at søge svar på, hvordan deltagelse i et helhedsorienteret tilbud kan styrke familiers indflydelse på eget liv. Det forekommer at være lidt af et paradoks, at større indblanding i privatsfæren kan føre til øget indflydelse på eget liv. Artiklen har til formål, i et borgerperspektiv, at undersøge, hvordan paradokset opleves. Artiklens empiriske grundlag og fund stammer fra udforskning af projektet Familiens Trivsel – Barnets Trivsel over en periode på tre år. Et af formålene med projektet er at styrke udsatte familiers motivation og involvering – og give dem øget indflydelse på løsning af egne udfordringer. Artiklen behandler dette formål set i familiernes perspektiv. Analyserne har især fokus på tre fund. Det første fund handler om, hvorfor familierne har sagt ja tak til at deltage i tilbuddet, og hvordan den nye praksis tilbyder nye erfaringer med velfærdssystemet. Det andet fund drejer sig om, hvilke erfaringer familierne har med at have en medarbejder tæt på i privatsfæren, og hvordan udvikling af tillid forklares af familierne. Det sidste fund peger på, at helbredsudfordringer spiller en stor rolle i familiernes selvforståelse, og arbejdet hermed opfattes meget bredt. Vi konkluderer på fund om, hvordan tillid udvikles trinvis, og vi perspektiverer til, hvordan nye identitetsmuligheder potentielt giver adgang til nye fællesskaber. Vi perspektiverer desuden til det professionelle arbejde, der foregår i den forbindelse, som en tilførsel af socialpædagogik til det socialfaglige felt. Distinktionen mellem socialpædagogisk og socialfaglig tilgang defineres, kort fortalt, som forskelle mellem interventioner på borgerens præmisser i modsætning til interventioner på velfærdssystemets præmisser.</p> <p>Abstract<br>Vulnerable Families’ Perspectives on Coordinated and Holistic Social Efforts.&nbsp;On Empowering their Competencies to Act<br>The purpose of this article is to examine how participation in holistic training – as an offer to families – can strengthen families´ influence on their own lives. It seems paradoxical that increased interference in the private sphere can lead to increased influence on one’s own life. The article examines, from a citizen perspective, how this paradox is experienced. The empirical basis and the findings of the article derives from exploring the project The Family’s Well-Being – The Child’s Well-Being (Familiens Trivsel – Barnets Trivsel) for tree years. One aim of the project is to strengthen the motivation and engagement of vulnerable families and provide them with more influence on solving their own challenges. The article addresses this purpose from the families’ perspective.The analyses focus in particular on three findings. Firstly, why the families have accepted to participate in the training and how this new practice provide them with new experience regarding the welfare system. The second finding deals with the families’ experience with having an employee close to them and how development of trust is explained by the families. The last finding points out that health challenges play a major role in the families’ self-understanding, and the work on this covers a wide field. We conclude on findings on how trust develops incrementally, and we put into perspective how possibly new identities can provide access to new communities. Moreover, we put into perspective the professional work that takes place in this context, which is a supply of social pedagogy to the field of social science.</p> Tanja Miller, Trine Lolk Haslam Copyright (c) 0 https://tidsskrift.dk/FPPU/article/view/125708 man, 12 apr 2021 00:00:00 +0200 Gruppe-ekspertise i pædagogik med henblik på omsorgsarbejde https://tidsskrift.dk/FPPU/article/view/125709 <p>Resume<br>Artiklen argumenterer for, at pædagogisk ekspertise kan tilskrives grupper og ikke kun individer. Hvordan skal vi helt fundamentalt forstå pædagogisk gruppe-ekspertise? Artiklen anlægger et pædagogisk-filosofisk perspektiv på dette spørgsmål. Med et fokus på pædagogisk omsorgsarbejde afklarer den, hvad de fundamentale forudsætninger er for gruppeekspertise. Første del undersøger minimumsbetingelserne for, hvad man kan kalde pædagogisk ekspertise. Idealet om pædagogisk ekspertise må forstås bredt, hvis vi skal fastholde det som et meningsfuldt forbillede for pædagogisk teori og praksis. Artiklen analyserer og kategoriserer væsentlige aspekter af ekspertise i en pædagogisk sammenhæng. Pædagogisk ekspertise må rumme en pluralisme af former for viden og kompetencer, både praktiske, teoretiske, før-refleksive og refleksive, samt adfærdsdispositioner, emotionel opmærksomhed og intellektuelle kapaciteter. Artiklens anden del undersøger de filosofiske betingelser for gruppe-ekspertise og drager nogle vigtige distinktioner. Det argumenteres således, at grupper kan have overlegen viden qua gruppe, som de enkelte medlemmer hver især ikke besidder, og denne viden kan under de rette betingelser udgøre ekspertise. For at anskueliggøre denne forståelse af gruppeekspertise illustrerer artiklen til slut idéen i en sammenhæng af pædagogisk omsorgsarbejde. Her eksemplificeres det, hvordan gruppe-ekspertise i pædagogisk omsorgsarbejde kan bestå af samspillet mellem konstitutive delelementer.</p> <p>Abstract <br>Group expertise in pedagogy for care work<br>The article argues that pedagogical expertise can be attributed to groups and not just individuals. How should we fundamentally understand pedagogical group expertise? The article takes a pedagogical-philosophical perspective on this issue. With a focus on pedagogical care work, it clarifies the fundamental prerequisites for group expertise. The first part examines the minimum conditions for what can be called pedagogical expertise. If we are to maintain it as a meaningful ideal of pedagogical theory and practice, pedagogical expertise must be understood broadly. The article analyzes and categorizes significant aspects of expertise in a pedagogical context. Pedagogical expertise must accommodate a pluralism of knowledge forms and competencies. These include practical, theoretical, pre-reflexive and reflexive competencies, behavioral dispositions, emotional awareness, and intellectual capacities. The second part of the article examines the philosophical conditions of group expertise and draws some important distinctions. Groups can have superior knowledge, which the individual members do not possess individually, and this knowledge can, under the right conditions, constitute expertise. Finally, an example of how constitutive elements of group expertise in pedagogical care work can unfold illustrates the main idea of group expertise in a specific pedagogical care work context.</p> Søren Engelsen Copyright (c) 0 https://tidsskrift.dk/FPPU/article/view/125709 man, 12 apr 2021 00:00:00 +0200 Narrativ socialpædagogik giver pædagoger nye handlemuligheder https://tidsskrift.dk/FPPU/article/view/125710 <p>Resumé <br>Denne artikel viser, hvordan en narrativ socialpædagogisk metode skaber nye pædagogiske handlemuligheder i relation til unge med autisme på et specialiseret botilbud. Artiklen bygger på resultater fra et toårigt praksisforskningsprojekt: Narrativ tilgang i socialpædagogiks arbejde. Et metodeudviklings- og følgeforskningsprojekt på socialområdet i Region Sjælland. Forskningsresultaterne peger på, at den narrative metode giver nye handlemuligheder i indsatsen i relation til unge med diagnoser og komplekse vanskeligheder. Metoden skaber forandringer hos pædagogerne og udvider mulighederne for forandringer hos de unge med autisme. I artiklen præsenteres kort det teoretiske grundlag og tre centrale narrative begreber i Michael Whites narrative terapi: ’Alternative fortællinger’, ’intention’ og ’eksternalisering’ – som var afsæt for udvikling af narrative redskaber og guidelines for den pædagogiske praksis. Viden blev opnået gennem fortællinger fra praksis i afprøvningsforløbet, hvor pædagogerne mødtes og delte fortællinger i kollektive refleksionsrum. Disse er optaget på lydfiler, tilsendt forskerne som herved har fået et vindue til praksis. En enkelt fortælling, fortalt af en pædagog på et af de deltagende botilbud, eksemplificerer analyse og resultater.</p> <p>Abstract <br>A narrative pedagogical approach offers new opportunities for actions in practice. <br>This article is based on results from a two-year practice research project: A narrative approach in pedagogical work. A combined method development project and research project within the social service of Region Zealand, Denmark. The results show that the narrative pedagogical method creates new opportunities for pedagogical actions in practice with young residents with a diagnosis and serious difficulties in specialized residential care institutions. Usage of this method creates changes for the residential social workers as well as increase the possibilities for changes for the young residents. <br>­ The article briefly presents the theoretical foundation and three central concepts from the narrative therapy of Michael White: ‘alternative stories’; ‘intention’; ‘externalization’ – which the development of the narrative tools and guidelines for practice are based on. Knowledge are obtained from stories told during the testing period, in which the residential care workers have met and shared stories from practice. Audio files from these sessions were handed over to the researchers, who thereby were able to study the practice. One of these stories told by a residential care worker from one of the participating institutions is used to exemplify the analysis and results.</p> Anne Breumlund, Inger Bruun Hansen Copyright (c) 0 https://tidsskrift.dk/FPPU/article/view/125710 man, 12 apr 2021 00:00:00 +0200 Hvad er et læringsmiljø hele dagen i pædagogisk praksis? https://tidsskrift.dk/FPPU/article/view/125711 <p>Resumé<br>Læringsmiljøbegrebet står centralt i Den styrkede pædagogiske læreplan, samtidig med at det er et overordentligt bredt begreb. Dette studie undersøger hvordan pædagoger, dagtilbudsledere og kommunale forvaltningsmedarbejdere arbejder med og reflekterer over læringsmiljø hele dagen i pædagogisk praksis. Studiets data er blevet til gennem institutionelt etnografisk feltarbejde i otte dagtilbud inden for fire kommuner. Studiet udfolder pædagogers, lederes og forvaltningsmedarbejderes perspektiver på hvad et læringsmiljø er, samt hvad det indebærer at arbejde med læringsmiljø hele dagen. Gennem udfoldelse af en række eksempler fra dagligdags praksissituationer, suppleret med dialog med pædagoger og øvrige aktører, søger studiet at indkredse og diskutere positive, såvel som potentielt problematiske, aspekter af et læringsmiljø hele dagen i pædagogisk praksis.</p> <p>What is an all-day learning environment in pedagogical practice? A case study of interpretations and practices in four municipalities – English summary<br>Learning environment is a central term in The strengthened pedagogical curriculum, however, it is also an extraordinarily broad term. The present study examines the interpretations of day care professionals, leaders and municipal administrators within four municipalities, as they work with an all-day learning environment in pedagogical practice. Data of the study is collected through institutional ethnographic fieldwork in eight day care institutions within four municipalities. The study unfolds perspectives of professionals, leaders and administrators on the meaning of an educational environment, as well as what it means to work with such an environment all day. Through the unfolding of a number of examples of daily professional practice, combined with dialogue with the participating professionals, the study investigates and discusses positive, as well as potentially problematic, aspects of an all-day learning environment in pedagogical practice.</p> Thyge Tegtmejer Copyright (c) 0 https://tidsskrift.dk/FPPU/article/view/125711 man, 12 apr 2021 00:00:00 +0200