Forskning i Pædagogers Profession og Uddannelse https://tidsskrift.dk/FPPU <p>Forskning i Pædagogers Profession og Uddannelse (FPPU) publicerer peer reviewede artikler, der omhandler pædagogik og pædagogiske spørgsmål i mange variationer. Dermed sigter tidsskriftet efter at fremme levende og kritiske undersøgelser og dialoger om pædagogik, pædagogisk arbejde og uddannelse af pædagoger.</p> <p>Artikelforslag indsendes til redaktionens mail: fppu@via.dk. </p> da-DK <p>Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:</p> <ol> <li style="list-style-type: none;"> <ol type="a"> <li>Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af en <a href="http://creativecommons.org/licenses/by/3.0/" target="_new">Creative Commons -licens</a>, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift. Til og med tidsskriftets Årg. 5 Nr. 2 (2021) er det udgivne materiale underlagt licensen CC Attribution: <a href="https://creativecommons.org/licenses/by/3.0/">https://creativecommons.org/licenses/by/3.0/</a> , og efter dette nummer, er det udgivne materiale underlagt licensen CC BY 4.0: <a href="https://creativecommons.org/licenses/by/4.0/deed.da">https://creativecommons.org/licenses/by/4.0/deed.da</a> </li> <li>Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.</li> <li>Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se <a href="http://opcit.eprints.org/oacitation-biblio.html" target="_new">The Effect of Open Access</a>).</li> </ol> </li> </ol> fppu@via.dk (Lene S. K. Schmidt) kmiv@kb.dk (Karen Marie Iversen) Fri, 24 Nov 2023 10:37:32 +0100 OJS 3.3.0.13 http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 Pædagogik & forskningsmetoder https://tidsskrift.dk/FPPU/article/view/141833 <p>Redaktionelt forord</p> FPPU Redaktion Copyright (c) 2023 https://creativecommons.org/licenses/by/4.0 https://tidsskrift.dk/FPPU/article/view/141833 Fri, 24 Nov 2023 00:00:00 +0100 Mellem nærhed og distance i participatorisk praksisforskning https://tidsskrift.dk/FPPU/article/view/141834 <p>[DK]</p> <p>Artiklen diskuterer nærhed og distance i forholdet mellem undersøgeren, og det der undersøges. Grundlaget er et empirisk eksempel fra en logbog udarbejdet i et participatorisk praksisforskningsprojekt. Artiklens relevans udspringer af udviklinger inden for praksisforskning med øget fokus på involveringen af brugere i udsatte positioner. Der kan være store forskelle i sociale baggrunde mellem forskeren og brugerne i udsatte positioner, hvilket nødvendiggør refleksioner over dette forhold. Autoetnografi kan understøtte refleksioner over forskellene, ved at vende blikket indad mod forskeren og udad mod det, der undersøges. Ved at eksplicitere klasse- og kulturbaggrund og institutionelle forhold, som forskeren er indlejret i, opnås større mulighed for at reflektere over vidensproduktionens vægtninger, prioriteringer og tilsidesættelser.</p> <p>&nbsp;</p> <p>[UK]</p> <p><em><strong>Between closeness and distance in Participatory Practice Research</strong></em><br><em><strong>– Methodological reflections of shared knowledge production with service users</strong></em><br>This article discusses closeness and distance within relationships between the researcher and the investigated. Through an example from a logbook, the article highlights the evolving landscape of practice research with increased focus on the involvement of service users in vulnerable positions. Autoethnography supports reflections on differences between the researcher and service users, by directing the gaze towards the researcher and outward towards the subject being investigated. By explicitly addressing how the researcher’s background is embedded in class and culture, and institutional contexts, a greater opportunity emerges to reflect on the weighting, prioritization, and omissions in the production of knowledge.</p> Liesanth Yde Nirmalarajan Copyright (c) 2023 https://creativecommons.org/licenses/by/4.0 https://tidsskrift.dk/FPPU/article/view/141834 Fri, 24 Nov 2023 00:00:00 +0100 Når inkluderende forskning ekskluderer https://tidsskrift.dk/FPPU/article/view/141835 <p>[DK]</p> <p>Den inkluderende handicapforskning er blevet mere udbredt de senere år, men ikke alle personer med udviklingshandicaphandicap er blevet deltagere i den inkluderende forskningspraksis. Megen inkluderende handicapforskning benytter sig af forskningsmetoder, der forudsætter verbalt talesprog. Artiklen tager afsæt i spørgsmålet om, hvordan den inkluderende handicapforskning kan udvikles så alle personer med udviklingshandicap uanset funktionsevne og kommunikationsform kan deltage. Den er et metodologisk bidrag til diskussionen af den inkluderende handicapforskning, og peger på at der er behov for at bevæge den inkluderende handicapforskning i en multisensorisk retning. </p> <p>&nbsp;</p> <p>[UK]</p> <p><strong><em>When inclusive disability research contributes to exclusion</em></strong><br>This article examines in which way inclusive disability research can be developed, so people with intellectual disability and very different cognitive and communicative skills can participate. The article argues that inclusive disability research must develop the research methodology in a multisensory approach. Otherwise, the inclusive disability research contributes to exclusion and marginalization of people with severe intellectual disabilities.</p> Gitte Lyng Rasmussen Copyright (c) 2023 https://creativecommons.org/licenses/by/4.0 https://tidsskrift.dk/FPPU/article/view/141835 Fri, 24 Nov 2023 00:00:00 +0100 Feltvandringer https://tidsskrift.dk/FPPU/article/view/141836 <p>[DK]</p> <p>Artiklens hovedpointe er, at langvarige feltarbejder er i risiko for at blive farlige for deltagere og forskere, når forskere med professionsbaggrund pendulerer mellem subjektpositionerne ’forsker’, som producerer videnskabelig viden og ’fagperson’, hvor opgaven er at stille hjælp til rådighed, som mindsker eksklusion (Nissen, 2006: 63). Når fagpersonen forstærkes, og forskeren fortoner, produceres risici for, at deltagerne trækker sig længere væk fra hjælpen, en hjælp som de i øvrigt er i risiko for at afvise (Harbo &amp; Løvstad, 2023: 6). I den videnskabelige produktion opstår farligheden i risiko for at bedrive sociologisk forulempning, hvor data primært forstås som fagpersonens professionsfaglige forståelser (Jacobsen &amp; Kristiansen, 2001: 59). Derved beskæftiger artiklen sig ikke med det etnografiske spørgsmål om ’going native’ (fx Jacobsen &amp; Kristiansen, 2001: 13; Wadel, 2015: 99), men i stedet med spørgsmålet ’going faglig’.</p> <p>&nbsp;</p> <p>[UK]</p> <p><em><strong>Wandering field work – between help and science</strong></em><br>The main point of the article is that long-term fieldwork is at risk of becoming dangerous for both participants and researchers when researchers with a professional background shuttle between the subject positions’ ‘researcher’ and ‘professional’. The participants are people at risk who do not take up help from the welfare systems. When the position as a professional is strengthened and the research position fades away, risks are created to reinforce the participants’ exclusion in relation to help. For scientific production, the danger arises in the risks of engaging in sociological molestation (Jacobsen &amp; Kristiansen, 2001: 59). The analyses show that the question of science or help is often at stake and the article focus on “going professional” instead of “going native”.</p> Charlotte Vange Løvstad, Lotte Junker Harbo Copyright (c) 2023 https://creativecommons.org/licenses/by/4.0 https://tidsskrift.dk/FPPU/article/view/141836 Fri, 24 Nov 2023 00:00:00 +0100 Kortlægninger med børn https://tidsskrift.dk/FPPU/article/view/141837 <p>[DK]</p> <p>Artiklen beskæftiger sig med et metodiske arbejde med at udvikle en kortlægningsmetode som en del af interviews med børn. Arbejdet er gjort i forbindelse med min ph.d.-afhandling, hvor jeg med inspiration fra den kritiske psykologis medforskertænkning tilrettelagde et 10 måneder langt feltarbejde i en skoleklasse, ”x-klassen”, fra 3. til 4. klassetrin. Feltarbejdet var rettet mod at følge børnenes fællesskaber og konflikter over tid for at få indblik i, hvordan sociale processer i børnenes arbejde med at udvikle konflikter og fællesskaber sammen får betydning for in- og eksklusion af børn i almenskolen. Artiklen henvender sig til forskere, praktikere og studerende.</p> <p>&nbsp;</p> <p>[UK]</p> <p><em><strong>Mapping with children – empirical work on social conflicts and social processes over time in school</strong></em><br>This article describes how I worked with mapping as a method in interviewing children about developments in their social conflicts at school. The article is based on my Ph.D.-thesis in which I conducted a 10-month long fieldwork that was methodically inspired by the concept of co-researching stemming from Danish-German critical psychology. Following the children of a public-school class across grade 3 and 4, I made empirical investigations on how the children perceived and understood their own social lives in school – through a focus on conflicts in child communities. The article is relevant for researchers, practitioners, and students.</p> Lærke Testmann Copyright (c) 2023 https://creativecommons.org/licenses/by/4.0 https://tidsskrift.dk/FPPU/article/view/141837 Fri, 24 Nov 2023 00:00:00 +0100 Udvikling af pædagogens praksis ved brug af Change Laboratory som metode https://tidsskrift.dk/FPPU/article/view/141838 <p>[DK]</p> <p>Denne artikel fokuserer på Change Laboratory (CL) som interventions- og forskningsmetode. Et CL kan som forskningsmetode give indblik i, hvordan det pædagogiske personale håndterer problemer, der kan opstå, når fx nye pædagogiske metoder skal implementeres i praksis. CL er teoretisk bundet op på Culture Historical Activity Theory (CHAT). Interventionen søger at fremme ekspansive læreprocesser, der gør det muligt for det pædagogiske personale at analysere og reflektere over deres arbejdspraksis i fællesskab. Det konkluderes, at CL, med afsæt i det virksomhedsteoretiske perspektiv, kan være med til at belyse og skabe viden om forandringsprocesser relateret til det pædagogiske felt. Det, at det pædagogiske personale igennem CL arbejdede kollektivt med at forandre deres praksis, sås af det pædagogiske personale som værende værdifuldt i arbejdet med at implementerer nye metoder.</p> <p>&nbsp;</p> <p>[UK]</p> <p><em><strong>Developing social educators’ practices through the Change Laboratory</strong> </em><br>This article focuses on the Change Laboratory (CL) as an intervention- and research method. Using CL, researchers can gain insight into how pedagogical staff deals with problems that may arise when implementing new pedagogical methods. CL is based on Culture Historical Activity Theory (CHAT). The intervention fosters expansive learning processes that enable pedagogical staff to analyze and reflect on their working practices. Through these collective reflections and processes, pedagogical staff can work through problems, develop their pedagogical practice, and create transformative agency where actions become integral to their work. It is concluded that CL, from a theoretical perspective based on CHAT, can help to produce knowledge about how change occurs in the pedagogy field. CL allows pedagogical staff to work collectively to change their practice.</p> <p>&nbsp;</p> Camilla Finsterbach Kaup, Susanne Dau Copyright (c) 2023 https://creativecommons.org/licenses/by/4.0 https://tidsskrift.dk/FPPU/article/view/141838 Fri, 24 Nov 2023 00:00:00 +0100 Plantegningsinterviews https://tidsskrift.dk/FPPU/article/view/141839 <p>[DK]</p> <p>Artiklen udfolder, hvordan man metodisk kan undersøge uddannelsesarkitekturs indvirkninger på pædagogstuderendes læreprocesser og studieliv, og præsenterer det metodiske arbejde med plantegningsinterviews, som er et sensorisk metodisk greb, der retter opmærksomheden på, hvordan pædagogstuderende praktiserer og sanser uddannelsens rum og steder. At undersøge de studerendes sansninger og rytmer skaber indsigter i, hvordan undervisningslokalers indretninger, campus’ fælles områder, udearealer, ting og genstande er nærværende i de studerendes læreprocesser og tilhør til uddannelsen. Udviklingen af plantegningsinterviews som metodisk greb er drevet af en ambition om at udvikle og arbejde med undersøgelsesmetoder, der er åbne og sensitive overfor de materielle og affektive dimensioner i det hverdagslige uddannelsesliv.</p> <p>&nbsp;</p> <p>[UK]</p> <p><em><strong>Architectural-sketch-interview-method</strong></em><br>The paper is exploring methods for investigating the influences of educational architecture on students’ learning and educational life. We introduce to architectural-sketch-interview-methods that draw attention to how students are practicing and sensing the educational spaces and places, and how students’ rhythms intertwine with the built campus environment. This is an entrance to produce knowledge about how classroom design, the interior, the outdoor area etc. have sensory and affective qualities and students’ positions in the classroom space intertwine with their learning, concentration, and commitment. Evolving the methods is driven by an ambition of generating research methods that are open and sensitive towards the materialities and affectivities of everyday educational life.</p> Helene Falkenberg, Unni Lind Copyright (c) 2023 https://creativecommons.org/licenses/by/4.0 https://tidsskrift.dk/FPPU/article/view/141839 Fri, 24 Nov 2023 00:00:00 +0100 Vi skaber noget kaos https://tidsskrift.dk/FPPU/article/view/141840 <p>[DK]</p> <p>Artiklen undersøger legens pædagogiske potentiale for pædagoger i skolen. Det gøres gennem en humanistisk filosofisk rammesætning af henholdsvis pædagogisk praksis og leg, som fænomener, der involverer frihedsoplevelser og udfoldes i et spændingsfelt mellem det rammesatte og det ustyrlige. Empirien er skabt gennem legeeksperimenter, skabt af pædagoger og forsker. Artiklen peger på, at pædagoger, der ikke tager del i leg med børn, risikerer at underminere deres egen faglighed, fordi legens iboende flertydighed rummer de bevægelser mellem uafhængighed og afhængighed, som børn har brug for at udforske, og som nordiske pædagoger traditionelt har været optaget af at skabe rammer for. Pædagogernes frihedsforståelser diskuteres, og det konkluderes, at pædagogisk legepraksis kræver nærværende pædagoger, der kan gribe og handle på legens særlige øjeblikke. Herigennem kan pædagoger samtidig understøtte deres egen særlige faglighed. </p> <p>&nbsp;</p> <p>[UK]</p> <p><em><strong>We create some chaos – Pedagogical play practice in school as a matter of children’s experiences of freedom and pedagogical professionalism</strong></em><br>The paper explores pedagogical potentials in play starting from a humanistic philosophical framing of pedagogy and play as phenomena that include experiences of freedom. Through play experiments, created by pedagogues, the paper suggests that pedagogue’s risk to undermine their professionalism when they draw away from children’s play. They do so because the immanent ambiguity of play includes movements between dependency and independency that children need to explore. In addition, such framing for children’s explorations have historically been pivotal in Nordic pedagogical settings. The paper discusses experiences and understandings of freedom and concludes that pedagogical play practice requires the sensitive presence of pedagogues that can grasp and participate in the exceptional moments of play.</p> Hanne Hede Jørgensen Copyright (c) 2023 https://creativecommons.org/licenses/by/4.0 https://tidsskrift.dk/FPPU/article/view/141840 Fri, 24 Nov 2023 00:00:00 +0100