Teknologi kan forstås som kulturelle redskaber og sådanne redskaber har altid har været en integreret del af pædagogisk praksis: Fra de tidlige børnehavers Fröbel-materialer, over søm og brædder på fritidsklubbernes byggelegepladser, og til laminerede piktogrammer i de socialpsykiatriske bosteders fælleskøkkener. Alle disse analoge teknologier er, eller har været, en integreret del af pædagogikkens praksishistorie. Mens nogle teknologier forsvinder ud af pædagogiske institutioner i kraft af store og små forandringer i samfund og profession over tid, så forbliver andre teknologier relevante for praksis, eller de videreudvikles og tilpasses til aktuelle praksisformer. Teknologier bringes i spil på mangfoldige måder, integreres i og former menneskers samspil, relationer og kontekster konkret og situationelt. Anvendelser af teknologier tager sig sjældent entydige ud, men bliver sammenvævet med menneskers møder med hinanden.

Indenfor de senere årtier har særligt digitale teknologier gjort deres indtog i pædagogiske institutioner og praksisser. Både i den forstand at tidligere teknologier såsom kridttavlen, er blevet delvist videreført i digital form, f.eks. som den interaktive, digitale tavle. Men også i form af, at helt nye typer af teknologier introduceres i praksis og bringer nye muligheder, udfordringer og kompleksiteter med sig i forhold til det pædagogiske arbejde. Når specifikke dokumentations- og evalueringsværktøjer; koncepter og pædagogiske metoder indføres, former og præger det den faglige praksis. Når børn sidder sammen og leger med et spil-univers på SFO’ens tablets, eller når de producerer digitale tegneserier sammen med pædagogen i indskolingen, så åbnes der særlige mulighedsrum for pædagogisk interaktion og kommunikation, ligesom børnene i forskellig grad får mulighed for at bygge på de erfaringer med digitale teknologier, som de har med sig hjemmefra. Men sociale medier giver også nye platforme for og kompleksiteter i børnenes sociale liv og verden, og hvordan forholder pædagoger sig til det? Og når f.eks. ny velfærdsteknologi introduceres indenfor ældre- og specialområdet, så medierer denne teknologi relationen mellem borger og pædagog på nye måder, hvilket skaber nye vilkår for delagtighed og selvbestemmelse for borgeren, men måske også ændrede relationer.

Redaktionen efterspørger med dette call artikler, som giver indsigt i de åbne spørgsmål om, hvordan vi kan forstå de komplekse relationer mellem mennesker og teknologier i pædagogisk praksis. Hvordan indgår teknologier eksempelvis i pædagogisk profession og uddannelse? Hvordan forholder pædagoger sig til nye teknologier? Hvad betyder forskellige teknologier i deres praksis? Og hvilke grundlagsspørgsmål kan stilles til mødet mellem mennesker og teknologier i pædagogisk praksis? Artikler kan behandle temaet historisk, aktuelt eller principielt, og med afsæt i sociologiske, antropologiske, psykologiske, pædagogiske, filosofiske og uddannelsesvidenskabelige perspektiver.   

Endelig modtager vi bidrag udenfor tema samt boganmeldelser.  

Artiklerne skal have et omfang på max. 30.000 anslag alt inklusiv, med mindre andet er aftalt med redaktionen.  

Synopsis 

Temanummeret udkommer i januar 2021. Ønsker man at bidrage, så mailes en synopsis til redaktionen på fppu@via.dk senest 1.4.2020. Redaktionen vurderer og besvarer indkomne synopser hurtigst muligt herefter. Deadline for 1. artikeludkast er 1.6 2020, hvorefter udvalgte artikler sendes i peer review.  

En synopsis vil typisk have et omfang på 2-3 sider og nærmere retningslinjer for indhold  for synopsis finder man her: https://tidsskrift.dk/FPPU/information/authors

Peer-review 

FPPU publicerer udelukkende peer-reviewede artikler. Peer review-processen er åben, dvs. at reviewere og forfattere er kendte for hinanden. Vi vægter åbenhed og dialog i reviewprocessen og tænker reviews som relevant faglig og konstruktiv kritik fra fagfæller, som både kan tages til efterretning og give anledning til respons og uddybning.  

For mere information om tidsskriftet: https://tidsskrift.dk/FPPU/index,. Her findes både ældre numre samt redegørelse for tidsskriftets politikker (se under menupunktet: om)  samt information til (potentielle) forfattere.