Forskning i Pædagogers Profession og Uddannelse

I dette temanummer sætter vi fokus på perspektiver og stemmer i/om pædagogisk praksis og på pædagogiske og forskningsmæssige bestræbelser på at indfange og tage afsæt i dem. Det kan være børns og unges perspektiver, eller perspektiver fra nogle af de mange voksne, som lever et liv, hvor de er afhængige af pædagogers hjælp og støtte. 

Vi lever i et demokratisk samfund – i en retsstat – hvor der er formuleret konventioner, bekendtgørelser og lovgivning, der tilsammen anerkender børn, unge og voksne borgeres ret til at blive hørt og have indflydelse på praksisser og processer, der vedrører deres liv og hverdag. I det pædagogiske felt er det en udtalt værdi, at det pædagogiske arbejde foregår i samarbejde med de børn, unge og voksne, som pædagoger skal opdrage, danne og drage omsorg for. Der er således - både i det pædagogiske og det forskningsmæssige felt – en betydelig interesse for børns, unges og voksne borgeres perspektiver og for at arbejde og forske ”med”, ”fra” eller ”med afsæt i” børne-, unge- og borgerperspektiver. Dette sker i reglen med afsæt i dels dén forståelse, at børn, unge eller voksne borgere anerkendes som subjekter, hvis oplevelser, opfattelser og forståelser skal medtænkes i den pædagogiske praksis, og dels den fordring, at professionelle skal stille sig åbent, nærværende, lyttende, og sensitive, sådan at de medtænker børn, unge eller voksne borgere som aktører, der er medskabere af de sociale sammenhænge, de indgår i. 

Opmærksomheden på børns, unges og voksne borgeres perspektiver og stemmer tilskynder til overvejelser om magt og kontrol i det pædagogiske og institutionelle rum, men også til spørgsmål om, hvad barnet, den unge eller borgerens stemmer og perspektiver i grunden er, og hvordan disse perspektiver kan begribes, fortolkes og videreformidles? Sådanne overvejelser cirkulerer ikke kun i pædagogisk praksis, men også i pædagogisk forskning og i de forskningsetiske overvejelser, der her fremkommer. Her står overvejelser om forskningsmetoder til at frembringe og synliggøre børns, unges eller voksne borgeres stemmer og perspektiver centralt, ligesom flere forskere arbejder med metoder og tilgange, der kan gribe ikke-sproglig, kropslig og sensorisk viden og erfaringer i erkendelse af, at der forskningsmæssigt må arbejdes med en mangfoldighed af metoder, hvis børns, unges og voksne borgeres perspektiver og stemmer skal kunne gribes.  

Med temanummeret ønsker vi at sætte fokus på de erkendelser, der kan komme ud af at undersøge børns, unges eller voksne borgeres perspektiver på det hverdagsliv de lever. Vi inviterer til artikler, som åbner for refleksioner over dels hvordan, hvor, og hvornår børns, unges og voksne borgeres perspektiver og stemmer frembringes og kommer til syne og dels hvilke perspektiver og stemmer, der privilegeres/underprivilegeres. Vi ønsker samtidig også artikler, der belyser og drøfter såvel den pædagogiske, den politiske og den tværdisciplinære forskningsmæssige interesse for børns, unges og voksnes perspektiver med henblik på kritisk refleksion. Vi ser derfor også meget gerne artikler, der udfordrer og kritisk diskuterer hvorvidt det overhovedet er muligt at indfange eller frembringe andres perspektiver eller stemmer, og som tematiserer det fortolkningsarbejde, der er forbundet med at interessere sig for andres perspektiver. Er den andens stemme og perspektiv eksempelvis at forstå som et stabilt, fast, autentisk fænomen eller noget der skabes i relationer mellem mennesker og mellem mennesker og pædagogiske omgivelser?  Endelig modtager vi bidrag udenfor tema samt boganmeldelser. Artikler skal have et omfang på max. 30.000 anslag alt inklusive, med mindre andet er aftalt med redaktionen.   

Synopsis  

Temanummeret udkommer marts 2022. Ønsker man at bidrage, kan man maile en synopsis på 2-3 sider, der beskriver indholdet af en mulig artikel til: fppu@via.dk senest 1.6.2021. Svar fra redaktionen gives hurtigst muligt herefter. Deadline for 1. artikeludkast er 1.9.2021, hvorefter udvalgte artikler sendes i peer review.   

En synopsis vil typisk have et omfang på 2-3 sider og indeholder beskrivelser af/overvejelser over:   

• Foreløbig arbejdstitel
• Hvem er forfatteren/forfatterne
• Artiklens problemstilling – hvad er det for en problemstilling artiklen beskæftiger sig med? Hvorfor er det relevant? for hvem? 
• Artiklens forskningsmæssige grundlag og præmisser (teoretisk, metodisk, empirisk og normativt)
• Artiklens væsentlige pointer og forskningsmæssige bidrag
• Artiklens litteraturgrundlag

Peer-review  

FPPU publicerer udelukkende peer-reviewede artikler. Peer review-processen er åben, dvs. at reviewere og forfattere er kendte for hinanden. Vi vægter åbenhed og dialog i reviewprocessen og tænker reviews som relevant faglig og konstruktiv kritik fra kompetente kolleger, som både kan tages til efterretning og give anledning til respons og uddybning.   

For mere information om tidsskriftet: https://tidsskrift.dk/FPPU/index,. Her findes både ældre numre samt redegørelse for tidsskriftets politikker (se under menupunktet: om) samt information til (potentielle) forfattere.