Pædagogisk faglighed
– i udsatte boligområder
DOI:
https://doi.org/10.7146/fppu.v10i1.168265Nøgleord:
Almen- og socialpædagogisk faglighed, Daginstitutioner, Udsatte boligområderResumé
[DK]
I artiklen analyserer vi pædagogisk faglighed i daginstitutioner i udsatte boligområder på baggrund af observationer og interviews med nyuddannede pædagoger. Analysen viser, hvordan almen- og socialspecialpædagogik flettes sammen i en situeret praksis, hvor børns fællesskaber understøttes, og børn i udsatte positioner gives målrettet støtte. Vi argumenterer for, at denne praksis udgør en situeret og relationel faglighed, hvor den almene og socialpædagogiske viden gensidigt forudsætter hinanden.
[UK]
Pedagogical Professionalism in Socially Disadvantaged Residential Areas
This article examines pedagogical professionalism in daycare institutions in socially disadvantaged residential areas, based on observations and interviews with newly qualified pedagogues. The analysis shows how general and social pedagogy are intertwined in a situated practice that supports collective participation while providing targeted support to children in vulnerable positions. We argue that this practice constitutes a relational and situated form of professionalism in which general and social pedagogical knowledge are mutually constitutive.
Referencer
Bregnbæk, S., Larsen, V., & Tireli, Ü. (2025). Welfare work and the problem of difference: Ethical reflexivity and caring for refugee children in Danish daycare institutions. I B. Ribers & N. Warring (Red.), Professional ethics in welfare work and education: Nordic perspectives (Bind 1) p, 189- 201. Routledge. https://doi.org/10.4324/9781003429692
Brinkmann, S., & Tanggaard, L. (2020). Kvalitative metoder: En grundbog (3. udg.). Hans Reitzels Forlag.
Børne- og Undervisningsministeriet. (2019). Obligatoriske læringstilbud. https://emu.dk/sites/default/files/2019-08/Haandbogen-til-obligatorisk-laeringstilbud.pdf
Christensen, G., Christensen, M.L., Hjelmar, U., Espersen, H.H., Enemark, M.H., Mikkelsen, C.H., & Winkler, A. (2022). Chanceulighed i udsatte boligområder: En analyse af boligsociale helhedsplaners bidrag til at forbedre børn og unges livschancer. VIVE.
Gulløv, E., & Kampmann, J. (2021). Civilisering af forældre – en del af børnehavens projekt? Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 2021(4), Artikel 103. https://dpt.dk/temanumre/2021-4/civilisering-af-foraeldre-en-del-af-boernehavens-projekt/
Hassani, A. (2023). Racialisation in a “raceless” nation: Muslims navigating Islamophobia in Denmark’s everyday life. I A. Groglopo & J. Suárez-Krabbe (Red.), Coloniality and decolonization in the Nordic region (s. 37-50). Routledge.
Hedegaard-Sørensen, D. (2025). Pædagogisk indblik: Mellemformer: Mellem almen og specialpædagogik. DPU, Aarhus Universitetsforlag.
Højholt, C., & Røn-Larsen, M. (2021). Conflicts situated inequality and politics of everyday life. Culture & Psychology, 27(4), 591-611. https://doi.org/10.1177/1354067X21989950
Jacobsen, G.H., & Komischke-Konnerup, L. (2019). Pædagogisk professionssprog: Hvor blev det af, og hvordan kan det genopdages og videreudvikles? Tidsskrift for Professionsstudier, 15(28), 46-58. https://doi.org/10.7146/tfp.v15i28.113100
Jensen, N. R. (2022). Hvor er socialpædagogikken på vej hen? Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 2022(4), 105-118. https://dpt.dk/temanumre/2022-4/hvor-er-socialpaedagogikken-paa-vej-hen-et-bidrag-til-socialpaedagogikkens-politiske-oekonomi/
Jensen, N.R., Petersen, K.E., & Wind, A.K. (2015). Daginstitutioner i udsatte boligområder: Pædagogisk udvikling i arbejdet med udsatte børn og familier. Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet.
Juhl, P. (2014). På sporet af det gode børneliv: Samfundets bekymring og børns perspektiver på problemer i hverdagslivet (Ph.d.-afhandling). Roskilde Universitet, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning.
Jørgensen, N.J., & Bregnbæk, S. (Red.). (2020). Flygtningebørn i danske daginstitutioner: Pædagogiske dilemmaer og balancegange. Dafolo.
Kousholt, D., & Juhl, P. (2024). Etiske fordringer og dilemmaer i forskning med børn og familier: Situeret etik i praksisforskning. Nordiske Udkast, 51(2), 32-60. https://doi.org/10.7146/nu.v51i2.143081
Kristiansen, S.K., & Krogstrup, H.K. (2015). Deltagende observation (2. udg.). Hans Reitzels Forlag.
Larsen, V., Tireli, Ü., Tofteng, D.M.B., & Høy-Hansen, M.M. (2023). Parents as both problem and resource: The political management of parenting in marginalised residential areas. Qualitative Studies, 8(2), 168-193. https://doi.org/10.7146/qs.v8i2.140965
Lave, J. (2019). Learning and everyday life: Access, participation and changing practice. Cambridge University Press.
Madsen, B. (2013). Socialpædagogik – at hjælpe mennesker i udsatte positioner. I N. R. Jensen, S. Langager, T. Erlandsen & K.E. Petersen (Red.), Socialpædagogik – en grundbog (1. udg., kap. 8). Hans Reitzels Forlag.
Mardahl-Hansen, T., & Højholt, C. (2025). Situeret lærerfaglighed: Begreb om situeret ulighed aktualiserer nye forståelser for læreres faglighed og betingelser. Nordiske Udkast, 52(1). https://doi.org/10.7146/nu.v52i1.148711
Martiny-Bruun, A. (2024). Growing up in the “ghetto”: Children’s ambiguous attachment in racialised communities in Denmark. Children’s Geographies, 22(6), 829-843. https://doi.org/10.1080/14733285.2024.2386248
Martiny-Bruun, A., & Jørgensen, N. J. (2020). Flygtningebørns leg som pædagogisk udfordring: Tilpasning og handlekraft. I N.J. Jørgensen & S. Bregnbæk (Red.), Flygtningebørn i danske daginstitutioner: Pædagogiske dilemmaer og balancegange (s. 49-61). Dafolo.
Morin, A. (2009). Praksisforskning: På tværs af almen- og specialpædagogik. Educare, (4), 105-121.
Munck, C., & Marschall, A. (2025). Omsorgspraksis i skyggerne. Pædagogik & Omsorg, 9(1). https://doi.org/10.7146/fppu.v9i1.156764
Munck, C., & Marschall, A. (2024). Pedagogical boundary work: When the welfare state becomes entangled with family affairs. Early Years. https://doi.org/10.1080/09575146.2024.2404516
Munck, C., Marschall, A., & Hermansen, J. (2023). Mindre børnegrupper – højere kvalitet: En forskningsrapport. Københavns Professionshøjskole.
Munck, C., & Kirkeby, J.V. (2021). Tidlig indsats i udsatte miljøer. I C. Munck & J.V. Kirkeby (red.), Udsatte børn eller udsatte miljøer? Med daginstitutionslivet i fokus (s. 11-31). Dafolo.
Petersen, K.E. (2019). Dagtilbuddets betydning for børn i udsatte positioner. Pædagogisk Indblik 02. DPU, Aarhus Universitet, Nationalt Center for Skoleforskning.
Pio, F. (2020). Om den almene pædagogiks krise – mellem ideologisk socialarbejde og psykologiseret læring. Studier i Pædagogisk Filosofi, 9(1), 51-70. https://doi.org/10.7146/spf.v9i1.119629
Regeringen. (2021). Aftale om blandede boligområder: Næste skridt i kampen mod parallelsamfund. Regeringen.
Ringsmose, C., & Svinth, L. (2019). Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud. DPU, Aarhus Universitet & Aalborg Universitet.
Schultz Larsen, T. (2022). Parallelsamfundets sociologi. Dansk Sociologi, 33(1), 33-61. https://doi.org/10.22439/dansoc.v33i1.7002
Schultz Larsen, T., & Delica, K.N. (2024). Fragmenting cities: The state, territorial stigmatization and urban marginality. Edward Elgar Publishing. https://doi.org/10.4337/9781789906943
Stanck, A. (2012). Børns fællesskaber og fællesskabers betydning. Nordisk Udkast, (1), 38-50.
Tofteng, D.M.B., Munck, C., & Larsen, V. (2025). Specialisering i praksis: Afslutningsnotat. Københavns Professionshøjskole.
Thomsen, R., Buhl, R., & Skovhus, R.B. (2017). Forskningscirkelledelse i praksis. Nordic Studies in Education, 37(1), 46-60. https://doi.org/10.18261/issn.1891-5914-2017-01-04
Wacquant, L. (2008). Urban outcasts: A comparative sociology of advanced marginality. Polity Press.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2026 Crisstina Munck, Vibe Larsen, Ditte Tofteng
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse (by).
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
-
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af en Creative Commons -licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift. Til og med tidsskriftets Årg. 5 Nr. 2 (2021) er det udgivne materiale underlagt licensen CC Attribution: https://creativecommons.org/licenses/by/3.0/ , og efter dette nummer, er det udgivne materiale underlagt licensen CC BY 4.0: https://creativecommons.org/licenses/by/4.0/deed.da
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).
