Fokus og område

 

Forskning i Pædagogers Profession og Uddannelse publicerer forskningsbaserede artikler, som tematiserer, udforsker og nuancerer forståelser af pædagogers profession, arbejdsfelter og uddannelse. Tidsskriftet bidrager til, at pædagogik som videnskabelig disciplin samt andre videnskabelige discipliner gør sig gældende i undersøgelse, udforskning og udvikling af pædagogik som praksis, disciplin og profession. Tidsskriftet vil derigennem skabe orienteringsmuligheder samt kvalificere faglig udvikling og demokratiske drøftelser i og om feltet.

Tidsskriftets artikler er peer reviewed og omhandler pædagogik og pædagogiske spørgsmål i mange variationer. I artiklerne tematiseres såvel grundlæggende, almene pædagogiske forhold, udfordringer og problematikker, der historisk og aktuelt hører til pædagogikken, som forhold, der relaterer sig til pædagogers profession, praksis og uddannelse, der trænger til at blive belyst, forstået og behandlet.

Forskning i pædagogers profession og uddannelse sigter efter at fremme levende og kritiske undersøgelser og dialoger om pædagogik, pædagogisk arbejde og uddannelse af pædagoger. Tidsskriftet repræsenterer dermed en tradition, hvor man anser pædagogik og pædagogisk arbejde som et anliggende af stor betydning for samfundet. Tidsskriftet henvender sig til forskere, undervisere og studerende ved de pædagogiske uddannelser på professionshøjskoler og universiteter samt til aftagere og pædagogiske praktikere.

 

 

Peer review-proces

 

Forskning i Pædagogers Profession og Uddannelse følger gængs redaktionel politik og fremgangsmåde for peer-reviewede videnskabelige tidsskrifter, idet der tilstræbes et højt niveau af integritet og troværdighed i det faglige indhold.  Redaktionen inviterer forfattere til at indsende originale manuskripter til tidsskriftet, der alle undergår dobbelt fagfællebedømmelse  for at sikre den højest mulige kvalitet. Reviewet er at betragte som en fagfællebedømmelse af andre forskers tekstproduktion. Ved bedømmelser lægges der vægt på relevans for tidsskriftet, på det faglige indhold,  på hvordan værket bidrager til ny viden og forståelse,  på den sproglige formulering og på læsevenlighed.

Artikler har relevans for tidsskriftet, såfremt de tematiserer forhold, der relaterer sig til pædagogers uddannelse og arbejdsområder, som trænger til at blive belyst, forstået og behandlet. Der kan være tale om artikler, der behandler aktuelle forhold og problematikker, men der kan også være tale om artikler, som behandler pædagogiske grundlagsproblematikker, og herigennem bidrager til dialog om og kritiske undersøgelser af pædagogik og pædagogisk arbejde. 

Artikler bør udvise et reflekteret forhold til egne empiriske, metodiske, teoretiske og normative forudsætninger og implikationer.. 

Reviewet skal baseres på en vurdering af såvel artiklens enkelte afsnit som af artiklen som helhed.

Såfremt det vurderes at artiklen i større eller mindre omfang skal revideres, må revieweren gerne angive anvisninger.

 Alle artikler reviewes af to reviewere. Vi arbejder med åbenhed og dialog i reviewprocessen, hvilket konkret betyder, at vi for tiden afprøver ikke at anonymisere, men at tænke reviews som relevant faglig kritik fra kompetente kolleger. Vi tilstræber derfor også, at reviewet kan tilgå forfatteren direkte. Derfor beder vi vores reviewere betænke dette – vi hjælper til ved at lave en mulighed for, at man, udover at skrive til forfatteren, kan skrive kommentarer til redaktionen.  Al kommunikation mellem forfattere og reviewere foregår gennem redaktionen. (mere om open review fx. i denne artikel: Ross-Hellauer, T (2017). What is open peer review? A systematic review. F1000Research, 6, 588. doi:10.12688/f1000research.11369.2)

   

Medmindre artiklen skal afvises, indebærer den videre proces at forfatteren modtager de to reviews, ledsaget af en opfordring til at overveje bemærkningerne og indsende revideret version af artiklen samt en kort redegørelse for bemærkningernes betydning for revisionen. Der er herefter 3 muligheder:

  • Anbefaler begge reviewere at artiklen kan antages med små justeringer, er det redaktionen, der tager stilling til, om disse små justeringer er imødekommet og varetager den videre dialog med forfatteren.
  • Anbefaler begge reviewere at artiklen kommer i nyt review efter redigering, bliver dette altid fulgt. Dvs. redaktionen tager stilling til om artiklen er revideret tilstrækkeligt til at kunne sendes i andet review eller om den evt. i stedet bør afvises. Såfremt revieweren har givet tilsagn om at ville læse artiklen igen, modtager denne artiklen, med forfatterens kommentarer. Dog kan redaktionen vurdere, at der skal findes en anden reviewer..
  • Anbefaler den ene reviewer, at artiklen kommer i nyt review efter redigering, mens den anden ikke gør, tager redaktionen stilling til om reviewernes kommentarer har fået den betydning de bør tillægges. Hvis redaktionen vurderer, at det er tilfældet, går artiklen ikke nødvendigvis i review igen.

I tilfælde af at redaktionen skønner at et review af den nye version er hensigtsmæssig vil revieweren få både den nye version og redegørelsen. 

Dialoger som led i reviews skal  altid foregå gennem redaktionen, der beholder det fulde ansvar for proces og resultat, dvs. den endelige vurdering af, hvornår en artikel er klar til publicering. 

FPPU forventer at reviewere og forfattere  overholder de etiske retningslinjer der er formuleret af den engelske Committee on Publication Ethics. Se https://publicationethics.org/files/u7140/Peer%20review%20guidelines.pdfHovedpunkterne angår: objektivitet, fortrolighed og omhu.

 

 

 

Publiceringshyppighed

 

Forskning i Pædagogers Profession og Uddannelse udkommer to gange årligt, i hhv. maj og november.

Mindst hvert andet nummer vil være et temanummer. I forbindelse med planlagte temanumre udsendes et call for abstracts.

Der vil være mulighed for at bestille en trykt udgave af tidsskriftet via vores print-on-demand -system.

Politik om Open Access

Dette tidsskrift tilbyder øjeblikkelig Open Access til tidsskriftets indhold på baggrund af princippet om, at gratis offentlig adgang til forskning understøtter en større global udveksling af viden.