Forskning i Pædagogers Profession og Uddannelse

Pædagogik & krop

FPPU Redaktion — 2024-04-15

Redaktionelt forord

Protokollens kroppe

Maja Plum — 2024-04-15

I takt med en international øget opmærksomhed på pædagogikkens bidrag til samfundsøkonomien har flere studier gransket styringsdokumenter og påvist, hvorledes barnets indre i stadig højere grad åbnes for kontinuerlige fremdriftsbestræbelser. Ud fra en styringsmæssig interesse sætter nærværende artikel fokus på en overset styringsteknologi, der opererer med børn som masse. Nemlig protokollen. Dvs. den lille bog eller Ipad, hvori der sættes et kryds, når barnet er kommet. Artiklen dykker ned i, hvordan barnekroppen styres som en del af protokollens principper. I skæringsfeltet mellem styringsteknologiske perspektiver og aktør-netværks-teoretiske forståelser sættes der fokus på protokollens bevisførelser som handlinger, der indebærer særlige adgange til barnekroppen, og som mobiliserer særlige omgange mellem pædagogens og barnets krop.

Handicap som fraværende tilstedeværelse

Olivia Dahl — 2024-04-15

Denne artikel behandler, hvordan handicap i lovgivning på dagtilbudsområdet og i pædagogisk praksis er karakteriseret ved en fraværende tilstedeværelse som et socialt fænomen. Med afsæt i to forskningsprojekter analyseres lovgivningstekster og kvalitative interviews med unge og unge voksne med cerebral parese CP. Det diskuteres afslutningsvis, hvordan pædagogiske praksisser kan “crippes” ved at trække på indsigter fra Crip Studies, og hvordan det kan være med til at afproblematisere handicapidentiteter og politisere handicap. Det konkluderes, at både lovgivning og praksisser orienteret mod mennesker med handicap individualiserer og afpolitiserer handicap, hvilket medfører en nedtoning og usynliggørelse af strukturelle barrierer og at unge og unge voksne med CP i stedet må udføre forskellige former for strategisk arbejde for at leve op til idealet om den “normale” krop.

Kroppens sprog

Helle Winther — 2024-04-15

Denne artikel giver indsigt i, hvorfor og hvordan kroppen har betydning for kommunikation og lederskab i pædagogisk praksis. Igennem artiklen udfoldes et kalejdoskop af teoretiske begreber og praksisnære fortællinger. En bevægelsespsykologisk tilgang til kommunikation og lederskab kan åbne for en øget opmærksomhed på det følelsesmættede sprog, herunder vigtigheden af, at den professionelle kan bevare en kropsligt forankret ro. Her kan opmærksomheden på pædagogisk takt og professionspersonlig ledelseskompetence være med til at give børn og unge en oplevelse af at blive mødt. Fortællingerne favner betydningsfulde øjeblikke og sætter især fokus på sammenhængen mellem sårbarhed, mod og åbenhjertet lederskab. Formålet er at åbne for undren, genkendelse og refleksion.

Sted, krop og dyb geologisk tid

Lisa Stolt Rasmussen — 2024-04-15

I denne artikel sætter vi fokus på de kropslige processer, der udfolder sig i forbindelse med læsning af en billedbog om klimatiske forandringer i børnehaven. Med inspiration fra kropsfænomenologiske og nymaterielle teoretiske perspektiver undersøger vi, hvordan børn engagerer sig i spørgsmål om klima, død og forandring i forbindelse med læsning af billedbøger i daginstitutionen. Analysen peger på, at børn forholder sig til komplekse og abstrakte aspekter af natur- og samfundsforandringer på måder, der er kropsligt og stedsligt situeret.

Med kroppen i ‘den sorte gryde’

Henriette Blomgren — 2024-04-15

Artiklens formål er at skabe viden om og fremhæve børns perspektiver, aktørskab og brug af kroppen i dramaøvelser, der finder sted i subtilt samspil med teaterpædagoger og skolens pædagogiske personale. Studiet finder sted i skolens specialklasser og i tilknytning til Grib Engagementet, et initiativ af det danske Kulturministerie. Det kvalitative empiriske materiale består af observation, refleksioner med voksne og børneinterviews. Gennem induktive analyser peger artiklen på, at børnene gerne vil vise sig frem og udfolde deres aktørskab i det mere uforudsigelige og åbne univers, benævnt ’den sorte gryde’, som dramaøvelserne udgør – selvom det for nogle kræver overvindelse. Fundene fremhæver desuden, at dramaøvelserne aktiverer den teatrale og engagerede krop og skaber nye udtryksmuligheder og samværsformer for børn og voksne.

Legens bevægelser i skolen

Helle Marie Skovbjerg — 2024-04-15

På baggrund af forskeres og pædagogers design for leg og længerevarende observationer af børns leg i skolen bidrager denne artikel til en ny måde at forstå børns leg i skolen på. I artiklen fungerer begreberne legeorden og legepraksis som linse for børns forbindelser, forhandlinger og invitationer i leg som praktiseres verbalt og kropsligt. Hermed giver artiklens analyser indblik i legens bevægelige og improvisatoriske kvaliteter. Ifølge artiklens forfattere kan leg få bedre betingelser for at udfolde sig, hvis skolen giver børnekroppene plads til at bevæge sig og mulighed for at udfolde sig i improvisatoriske spor, og at de fagprofessionelle kan indgå i de spor på relevante måder for legen.

Puderummet som sprogmiljø

Annegrethe Ahrenkiel — 2024-04-15

Denne artikel diskuterer kritisk dominerende forståelser af højkvalitetssprogmiljøer som baserer sig på en fragmenteret sprogforståelse og en ideologi om “wordism”. Nymaterielle perspektiver på sprog introduceres som en alternativ teoretisk og empirisk ramme til at forstå sprogmiljøer af høj kvalitet i dagtilbud. Disse teoretiske perspektiver bruges til at analysere empiriske eksempler fra et videoetnografisk studie, som undersøgte børns sprogbrug i forskellige kontekster. Vi konkluderer, at sådanne miljøer tager højde for det faktum, at børns sprogbrug er multimodal og multisensorisk og giver børn mulighed for at bevæge sig og tale på samme tid. Børns indbyrdes sprogbrug rummer tålmodige afstemningsprocesser, som er langt mere uforudsigelige end børns kommunikation med voksne. Til sidst diskuteres de sprogpædagogiske implikationer af analyserne.

Studerendes udvikling af professionsidentitet gennem musikpædagogi

Lærke Nørgård Pallesen — 2024-04-15

Der er stor kropslig diversitet blandt børn i danske dagtilbud, og hermed et pædagogisk behov for at kunne skabe deltagelsesmuligheder for alle børn. I et aktionsforskningsstudie undersøger vi, hvordan studerendes arbejde med børns deltagelsesmuligheder i musikaktiviteter understøtter deres professionsidentitet. Artiklen peger på, at studerendes erfaringer forankrer sig kropsligt som særligt meningsfulde, når de erfarer øjeblikke af at forbinde sig til og afstemme børns udtryk og behov musikalsk. Et musikalsk repertoire med fokus på samskabelse kan understøtte disse erfaringer. Når studerende deler erfaringer og udviklingsmuligheder omkring pædagogiske situationer i refleksive fællesskaber, kan det give studerende mulighed for at integrere opnåede kropslige erfaringer i deres forståelse af sig selv som kommende pædagoger.

Det koordinerende og kollaborerende samarbejde om vilde problemer

Charlotte Riis Jensen — 2024-04-15

Denne artikel handler om, hvordan samarbejdet om børns (mis)trivsel organiseres forskelligt fra kommune til kommune og fra skole til skole, og hvordan organiseringsformen af samarbejdet får betydning for hvilke indsatser, der bliver mulige, når professionelle samarbejder på tværs om børns trivsel. Artiklen tager afsæt i resultater fra forskningsprojektet ‘På Tværs – en undersøgelse af det tværprofessionelle- og sektorielle samarbejde i landets 98 kommuner om børn i mistrivsel’ (Hansen, Molbæk, Høybye-Mortensen, Jensen, Kristensen, Mehlsen, & Sommer, 2021) og præsenterer en model over to forståelser af organiseringen af samarbejdet, der viser sig, når professionelle samarbejder om komplekse vilde problemer, hvor der er behov for forskellige aktørers ageren (Nielsen, 2021; Bladt et. al., 2021).

Digitale logbøger

Sofie Sauzet — 2024-04-15

Artiklen udfolder ’digitale logbøger’ som en metode til at undersøge unges egne forståelser af og fortællinger om deres hverdagspraksisser på og med sociale medier. Med digitale logbøger logger en ung sin praksis på og med sociale medier, og på baggrund af logbogen interviewes den unge. Artiklen foreslår, at pædagoger kan anvende digitale logbøger til praksisnære undersøgelser af unges mediepraksisser som afsæt for at udvikle en fritidspædagogisk praksis med sociale medier. Med digitale logbøger etableres et undersøgende blik på unges mediepraksisser, der aftales og defineres med de unge, og som insisterer på deres ekspertviden og afgrænsningsret i forhold til indhold. Digitale logbøger giver et situeret blik på unges sociale mediepraksisser, hvilket giver mulighed for at skabe forbindelser mellem disse og det fritidspædagogiske arbejde.