Forskning i Pædagogers Profession og Uddannelse

https://tidsskrift.dk/FPPU/issue/feed Forskning i Pædagogers Profession og Uddannelse 2025-04-23T10:05:23+02:00 Lene S. K. Schmidt fppu@via.dk Open Journal Systems Forskning i Pædagogers Profession og Uddannelse (FPPU) publicerer peer reviewede artikler, der omhandler pædagogik og pædagogiske spørgsmål i mange variationer. Dermed sigter tidsskriftet efter at fremme levende og kritiske undersøgelser og dialoger om pædagogik, pædagogisk arbejde og uddannelse af pædagoger. Artikelforslag indsendes til redaktionens mail: fppu@via.dk. Ved indsendelse skal filen navngives med for- og efternavn på min. førsteforfatter og derpå titel. Filer indsendes i word-format. Tidsskriftet har åben adgang og læsere kan oprette sig som her: https://tidsskrift.dk/FPPU/information/readers https://tidsskrift.dk/FPPU/article/view/156763 Pædagogik & omsorg 2025-04-23T07:27:03+02:00 FPPU Redaktion FPPU@via.dk

Redaktionelt forord

2025-04-23T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2025 FPPU Redaktion https://tidsskrift.dk/FPPU/article/view/156764 Omsorgspraksis i skyggerne 2025-04-23T07:36:12+02:00 Crisstina Munck crmu@kp.dk Anja Marschall anjm@kp.dk

DK Tidlige indsatser for børn i udsatte boligområder har været genstand for øget politisk opmærksomhed de senere år. Det har resulteret i en række indsatser i daginstitutionerne med fokus på børns læring gennem arbejdet med læreplaner. Der er imidlertid en del af det forebyggende pædagogiske omsorgsarbejde med børn og familier i udsatte positioner, der foregår upåagtet og dermed i skyggerne af læreplansarbejdet. Omsorg er ikke kun et spørgsmål om samspillet mellem pædagoger og børn i daginstitutionen; det handler også om at koordinere omsorgsarbejdet på tværs af hjem og daginstitution. Det er et arbejde, der bevæger sig ud over daginstitutionens grænser og ind i familiens hjem og hverdagsliv. Men hvilke faglige dilemmaer opstår, når det pædagogiske omsorgsarbejde bevæger sig udenfor daginstitutionens matrikel og ind i den private familiesfære?   UK Care Practices in the Shadows: Unacknowledged Pedagogical Work with Children and Families Experiencing Vulnerability explores early interventions targeting children in social housing areas, a topic of increasing political focus. These efforts have led to various daycare initiatives aimed at enhancing children’s learning outcomes. However, preventive pedagogical care for vulnerable children and families often occurs in the shadows of standard curriculum work. This care extends beyond interactions between pedagogues and children in the daycare setting, encompassing the coordination of care across home and daycare. As it crosses the physical and social boundaries of daycare and enters family life, it raises professional dilemmas at the intersection of pedagogical work and the intimate family sphere.

2025-04-23T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2025 Nina Kramp, Jonas Winther, Line Hillersdal https://tidsskrift.dk/FPPU/article/view/156765 Pædagogisk tilstedevær i børnehaven 2025-04-23T08:19:53+02:00 Nina Kramp nkra@kp.dk Jonas Winther jwin@kp.dk Line Hillersdal lihi@kp.dk

DK Gennem analyser af etnografiske fortællinger fra hverdagen på en børnehavestue viser vi, hvordan pædagoger drager omsorg for både det enkelte barn og børnegruppen gennem det, vi kalder pædagogisk tilstedevær, som orienterer sig mod fællesskabets evne til at favne den enkelte. Vi viser, hvordan pædagogisk tilstedevær udfoldes gennem omsorgsfaglige praksisser – kropslig deltagelse, prioritering og orkestrering – hvor dyadiske og polyadiske omsorgsprocesser integreres. Artiklen bidrager med en udvidelse af omsorgsbegrebet ved at udfordre de udviklingspsykologiske perspektiver, som traditionelt dominerer feltet, og deres vægtning af dyadiske relationer og individorienterede tilgange.   UK By analyzing ethnographic narratives from everyday life in a kindergarten, we demonstrate how pedagogues care for both the individual child and the collective group of children through a form of pedagogical presence that focuses on the collective’s capacity to encompass the individual. We argue that pedagogical presence unfolds through care practices – bodily participation, prioritization, and orchestration – that integrate both dyadic and polyadic care processes. The article expands the concept of professional childcare by challenging the developmental psychological perspectives that traditionally dominate the field, particularly their emphasis on dyadic relationships and individual-oriented approaches.

2025-04-23T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2025 Nina Kramp, Jonas Winther, Line Hillersdal https://tidsskrift.dk/FPPU/article/view/156766 Behov i motsättning och förhandling 2025-04-23T08:24:57+02:00 Nils Vallberg nils.vallberg@liu.se Helene Elvstrand helene.elvstrand@liu.se Camilla Forsberg camilla.forsberg@liu.se

SE Artikeln fokuserar på hur omsorg görs mellan barn och lärare i det svenska fritidshemmet. Utifrån tre etnografiska studier bygger artikeln på data från fältanteckningar av observationer och intervjuer med barn. Frågeställningar är: vilka synsätt aktualiseras när fritidshemspersonalen bedömer barns behov samt hur förhandlar och utövar barn inflytande gällande sina behov. Genom den metodologiska ansatsen konstruktivistiskt grundad teori har två konceptualiseringar identifierats av hur omsorg görs i förhållande till barns behov: ej förhandlingsbara behov och förhandlingsbara behov. Resultaten visar att både barn och vuxna strävar efter att tolka och uttrycka barns behov och ibland uppstår konfliktytor. I artikeln förs en teoretisk diskussion kring lärares arbete med det motstridiga uppdraget att både utmana barnen i sin utveckling och samtidigt beakta barns intressen och behov i stunden. UK Needs in Conflict and Negotiation – How Teachers and Children Enact Care in School-age Educare This article explores how care is enacted between children and teachers in Swedish school-age educare. We draw on data from three ethnographic research projects utilizing field notes from observations and interviews with children. The research questions are: What perspectives are activated when SAEC-staff assess children’s needs, and how do children negotiate and influence their needs? Through the methodological approach of constructivist grounded theory, two conceptualizations have been identified regarding how care is enacted concerning children’s needs: non-negotiable and negotiable needs. The results show that children and adults strive to interpret and express children’s needs, and sometimes conflict arise. The article engages in a theoretical discussion about teachers’ work and the task of challenging children in their development while simultaneously considering children’s interests and needs in the moment.

2025-04-23T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2025 Nils Vallberg, Helene Elvstrand, Camilla Forsberg https://tidsskrift.dk/FPPU/article/view/156767 Et vuggestuepædagogisk samarbejde i skoven 2025-04-23T08:31:34+02:00 Niklas Alexander Chimirri chimirri@ruc.dk Cathrine Falk cathrinef@ruc.dk Sanne Thyrgaard syj@hvidovre.dk Mette Vinter-Hansen mvha@hvidovre.dk

DK Artiklen tager udgangspunkt i et afsluttet 2-årigt pædagogisk projekt, hvor to af forfatterne kørte vuggestuegrupper ud i en forstadsskov på ladcykler, for at tilbringe 2-6 timer derude, uanset årstiden. Forskeren blev inviteret ind for at hjælpe med bedre at begribe Skovbandens udviklings- og læreprocessernes sanselige rigdom, som pædagogerne oplevede da de var i skoven med børnene. Ved at analysere og begrebsliggøre projektets samarbejdspraksis på tværs af professioner, alder og arter, sigter artiklen særligt mod at diskutere, hvordan en omsorgsfuld pædagogisk-analytisk praksismetodologi åbner op for bedre at kunne erfare verdens imødekommenhed i den menneskelige hverdag, gennem begreberne rummelig langsomhed, etisk sanselighed, og netop gensidig omsorg. UK Taking the crèche to the woods: on spacious slowness, ethical sensitivity, and mutual care The article presents a 2-years lasting pedagogical project conducted by two of the authors. It consisted of taking small groups of crèche children to the nearby suburban forest to spend 2-6 hours there, irrespective of the season. The academically employed main author was invited into this practice to help put words to the development and learning processes’ richness that the two initiators sensed was promoted by the project’s forest encounters. The collaboration’s methodology was itself characterized by processes of mutual learning and caring across ages and species, thus opening for collaboratively grounding pedagogical-analytical concepts that emphasize how we as human beings can experience a forest’s caring invitations.

2025-04-23T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2025 Niklas Alexander Chimirri, Cathrine Falk, Sanne Thyrgaard, Mette Vinter-Hansen https://tidsskrift.dk/FPPU/article/view/156768 Forældreforståelser i pædagogisk praksis 2025-04-23T08:39:50+02:00 Allan Westerling allanw@ruc.dk Pernille Juhl peju@ruc.dk

DK Artiklen handler om forældresamarbejde i daginstitutioner er og baseret på analyser af surveydata (n=104) samt 4 gruppeinterviews med pædagoger (n=25) fra 6 daginstitutioner i to forskellige danske kommuner. I artiklen undersøger vi forståelser af forældre i pædagogisk praksis på småbørnsområdet. Analyserne viser, at pædagogisk personale oplever flertallet af forældre som imødekommende og engagerede. Når samarbejde med forældre alligevel kan opleves som vanskeligt, er det særligt i situationer, hvor samarbejdet handler om en bekymring for børn. I sådanne tilfælde trækker det pædagogiske personale på kategorier som ’overfølsomme’ forældre, som kan stå i vejen for at møde forældrene åbent. Omvendt viser analysen, hvordan kategorierne opløses, når pædagoger får mulighed for at reflektere sammen og forholde sig mere udforskende til forældre. UK Understandings of parents in professional practice The article is about parental collaboration in ECEC institutions. We draw on empirical material derived from survey data (n=104) as well as transcripts from four group interviews with staff (n=25) from six ECEC institutions (0-6 years of age) in two different Danish municipalities. The article explores pedagogues’ experiences of encounters with parents. The analyses show that staff view the majority of parents as open and engaged. When collaboration with parents is perceived as challenging, it is particularly related to situations involving concerns about children. In such cases, staff tend to categorize parents as, for example, ‘overly sensitive,’ and such categories can hinder pedagogues from engaging with parents in nuanced ways. Conversely, we show how categories can dissolve when staff get the opportunity to reflect together.