Børnefællesskaber
– i vuggestuen
DOI:
https://doi.org/10.7146/fppu.v10i1.168263Nøgleord:
Børnefællesskaber, vuggestuebørn, sociale zoner, deltagelseskoderResumé
[DK]
Med afsæt i et antropologisk feltstudie i to vuggestuer og en strukturel-relationel analyse baseret på Pierre Bourdieus feltteori viser artiklen, at vuggestuen ikke rummer ét samlet børnefællesskab, men forskellige børnefællesskaber, som børn konstant bevæger sig imellem. Vi undersøger, hvordan disse fællesskaber er forankret i tre sociale zoner med egne deltagelseskoder ved bordet, på tæppet og i legekrogen, og gennem to cases følger vi børns bevægelser indenfor, på kanten af og udenfor fællesskaberne. Afslutningsvis argumenterer vi for, at en mangfoldig forståelse af børnefællesskaber kan åbne for nye perspektiver på børns deltagelse i vuggestuens fællesskaber og inspirere til udvikling af pædagogisk praksis.
[UK]
Children’s Communities in the Nursery
Drawing on an anthropological field study in two nurseries and an analysis inspired by Pierre Bourdieu’s field theory, this article argues that the nursery does not comprise a single, unified children’s community but multiple communities that children continuously navigate. We examine how these communities are anchored within three distinct social zones: at the table, on the carpet, and in the play corner, each governed by its own participation codes. Through two case studies, we trace children’s movements within, on the margins of, and outside these communities. Finally, we contend that embracing the diversity of children’s communities opens new perspectives on children’s participation in peer communities and offers pathways for developing pedagogical practice.
Referencer
Alanen, L. (2014). Childhood and intergenerationality: Toward an intergenerational perspective on child well-being. In A. Ben-Arieh, F. Casas, I. Frønes, & J.E. Korbin (Eds.), Handbook of child well-being (pp. 131-160). Springer.
Bourdieu, P. (1987). Distinction: A social critique of the judgement of taste (New ed.). Routledge.
Bourdieu, P. (1997). Af praktiske grunde. H. Reitzels Forlag.
Bourdieu, P. (1999). The weight of the world: Social suffering in contemporary society. Polity Press.
Bowlby, J. (1988). A secure base. Routledge.
Broström, S., Christoffersen, G.D., Fisker, T.B., Gitz-Johansen, T., Hansen, O.H., Petersen, K.S., Rasmussen, K., Stanek, A.H., & Thomsen, P. (Eds.). (2018). Det store blandt de små. Dafolo.
Corsaro, W.A. (1979). “We’re friends, right?”: Children’s use of access rituals in a nursery school. Language in Society, 8(3), 315-336.
Corsaro, W.A. (2005). The sociology of childhood (2nd ed.). Pine Forge Press.
Fonagy, P. (2001). Attachment theory and psychoanalysis. Karnac.
Gilliam, L., & Gulløv, E. (2012). Civiliserende institutioner: Om idealer og distinktioner i opdragelse. Aarhus Universitetsforlag.
Gulløv, E., & Højlund, S. (2015). Feltarbejde blandt børn: Metodologi og etik i etnografisk børneforskning (1. udg.). Gyldendal.
Hygum, E., & Hygum, C.U. (2025). Beyond the rules, behind a smile: Children’s oppositional actions in nurseries. Early Years, 5(2), 1-14. https://doi.org/10.1080/09575146.2024.2333876
Hygum, E., & Sørensen, S.K. (2025). Suddenly he starts to say goodbye! Young children’s relationships during the transition from homecare to ECEC institution. In L. Bøttcher, M. Fleer, M. Hedegaard, & D. Winther-Lindquist (Eds.), Sustainability, care, play and the zone of proximal development (pp. 263-279). Springer Nature.
Juhl, P. (2023). Exploring young children’s agency in everyday transitions. Bloomsbury Academic.
Koumaditis, L., & Hygum, E. (2024). Participatorisk design som afsæt for at styrke og udvikle børnefællesskaber i vuggestuen. VIA University College.
Koumaditis, L., & Hygum, E. (2025). Børnefællesskaber i vuggestuen. VIA University College.
Kousholt, D. (2019). Children’s everyday transitions: Children’s engagements across life contexts. In M. Hedegaard & M. Fleer (Eds.), Children’s transitions in everyday life and institutions (pp. 145-165). Bloomsbury Academic.
Kragh-Müller, G. (2025). Tidlige indsatser for børn i udsatte positioner – i og på tværs af de mest betydningsfulde samfundsmæssige handlesammenhænge. DPU, Aarhus Universitet.
Løkken, G. (2005). Toddlerkultur. Socialpædagogisk Bibliotek.
Marschall, A., & Munck, C.C.C. (2022). Betydning af tilhør: Oversete perspektiver på “den gode opstart” i vuggestuen. Forskning i Pædagogers Profession og Uddannelse, 6(2), 7-17. https://doi.org/10.7146/fppu.v6i2.134271
Munck, C.C.C. (2017). Små børns fællesskabelse i en flertydig vuggestuepraksis. Roskilde Universitet.
Pursi, A., & Lipponen, L. (2020). Creating and maintaining play connection in a toddler peer group. In A. Ridgway, G. Quinones, & L. Li (Eds.), Peer play and relationships in early childhood: International research perspectives (pp. 93-111). Springer. https://doi.org/10.1007/978-3-030-42331-5_7
Quiñones, G., & Fleer, M. (2011). “Visual vivencias”: A cultural-historical tool for understanding the lived experiences of young children’s everyday lives. In E. Johansen & E. J. White (Eds.), Educational research with our youngest: Voices of infants and toddlers (pp. 107–133). Springer. https://doi.org/10.1007/978-94-007-2394-8_6
Simovska, V., & Kousholt, D. (2021). Trivsel – et befordrende eller tyrannisk begreb? Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, (1), 54-63.
Stake, R.E. (2006). Multiple case study analysis. Guilford Press.
Van Trijp, C.P.J., Ree, M., Belland, T.E., Esmaeeli, S., Eidsvåg, G.M., Asikanius, M.A., & Rosell, L.Y. (2025). A systematic scoping review on the transition of under-3-year-old children from home to early childhood education and care. Education Sciences, 15(5), 589. 1-40. https://doi.org/10.3390/educsci15050589
VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. (2023). Kvalitet i dagtilbud – National undersøgelse af kvalitet i pædagogiske læringsmiljøer og rammer i kommunale daginstitutioner og dagplejen for 0-2-årige børn. VIVE.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2026 Erik Hygum, Lise Jönsson Koumaditis
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse (by).
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
-
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af en Creative Commons -licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift. Til og med tidsskriftets Årg. 5 Nr. 2 (2021) er det udgivne materiale underlagt licensen CC Attribution: https://creativecommons.org/licenses/by/3.0/ , og efter dette nummer, er det udgivne materiale underlagt licensen CC BY 4.0: https://creativecommons.org/licenses/by/4.0/deed.da
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).
