Nest
– en gøgeunge i daginstitutionens rede?
DOI:
https://doi.org/10.7146/fppu.v10i1.168260Nøgleord:
Nest, Artefakt, Daginstitution, Institutionel orden, KulturanalyseResumé
[DK]
Nærværende artikel analyserer, hvorledes Nest som pædagogisk program med specialpædagogiske værktøjer understøtter – og understøttes af – daginstitutionelle logikker, hvori særlige måder at handle som både pædagog og barn befordres. I et politisk landskab, der gør brug af en gøgeunge-retorik, dvs. en argumentation om, at penge til børn med særlige behov fodres af penge fra almenområdet, sætter artiklen fokus på, hvorledes Nest fodres af de former for institutionel orden, der er en del af den almene praksis. På baggrund af to feltarbejder analyseres, hvorledes konkrete artefakter indoptages som omdrejningspunkter for praktiseringen af Nest, og hvordan sådanne artefakter giver betydning og pædagogisk legitimitet til et dagligt struktureringsarbejde. På den baggrund diskuteres, hvad en sådan curricularisering af en institutionel orden kan se sig blind på.
[UK]
Nest – a cuckoo chick in the nest of ECEC?
The present article analyses how Nest, using tools from special needs education, supports – and is supported by – institutional logics in early childhood education and care (ECEC). In a political landscape that employs a so-called cuckoo chick rhetoric – that is arguments in which funding for children with special needs is seen as stolen from the general area of ECEC – the article focuses on how Nest is nourished by the forms of institutional order that are part of general ECEC practice. Based on fieldwork, the article analyses how concrete artifacts are adopted as focal points for the practice of Nest, and how such artifacts provide meaning and pedagogical legitimacy to daily practices of structure. On this basis, we discuss what such a curricularisation of an institutional order may overlook.
Referencer
Aarhus Kommune (2019). Evaluering af Nest i Aarhus 2015-2019.
Andersen, D. M., Lykke, K., Thomsen, K. T. (2022). Nest i dagtilbud. Hvorfor kan et amerikansk skoleprogram for børn med autisme være en måde at arbejde med læringsmiljøet i danske daginstitutioner og i samarbejdet mellem PPR og dagtilbud? Pædagogisk psykologisk tidsskrift, 59(1), 63-73.
Bach, D., Olwig, K. F., Gilliam, L., & Gulløv, E. (2012). Civiliserende institutioner: om idealer og distinktioner i opdragelse. Aarhus Universitetsforlag.
Bang, A. N. (2025). Nest-pædagogik i hverdagen: Stærke børnefællesskaber i dagtilbud. Dafolo.
Børne- og Undervisningsministeriet (2025). En almen grundskole, der kan mere for flere: Fagligt grundlag for en styrket indsats for elever med særlige behov.
Buus, A. M. (2019). Viden der virker - en etnografisk undersøgelse af forbindelser mellem småbørnspædagogik og evidensbaseret metode. Aarhus Universitet.
Christensen, C., & Havndrup, B. (2022). Nest og det neuroaffektive i Slagelse. Pædagogisk psykologisk tidsskrift, 59(1), 88-98.
Christensen, B.R. (2023). Pilotprojekt Familie- og børneliv på landet. Upubliceret.
Clasen, S., & Hostrup, C. B. (2023). Gode rammer – Indretning af dagtilbud inspireret af Nest. Dansk psykologisk forlag.
Clasen, S., Tranum Thomsen, K., & Møller Andersen, D. (2022). Nest programmet i Danmark: en tredje vej til inkluderende fællesskaber. Dafolo.
Danneskiold-Samsøe, I., & Kjær, B. (2023). Aflæsning og praksis. Forskning i Pædagogers Profession Og Uddannelse, 7(1), 23-32. https://doi.org/10.7146/fppu.v7i1.136705
Ehn, B. (2004). Skal vi lege tiger? Klim.
EVA (2022). Mellemformer: Inkluderende læringsmiljøer i folkeskolen. En kvalitativ analyse af tre organiseringsformer.
Finansministeriet (2010). Specialundervisning i folkeskolen – Veje til en bedre organisering og styring.
Goffman, E. (1967). Anstalt og menneske: den totale institution socialt set. Jørgen Paludan.
Grendslev, A. K. (2025, Jan., 14). Specialskoleledere: Gøgeunge-retorik hersker i debatten om at vende pengestrømmen. Socialmonitor.
Gulløv, E. (2017). Institution - formaliserede fællesskaber. I E. Gulløv, G. B. Nielsen, & I. W. Winther (red.), Pædagogisk antropologi - tilgange og begreber (s. 41-46). Hans Reitzels Forlag.
Hamilton, D. (2009). On the origins of the educational terms class and curriculum. I B. M. Baker (red.), New Curriculum History (s. 3-24). Sense Publishers. https://doi.org/10.1163/9789087907655_002
Kromann, A. C., & Tanggaard, L. (2022). Nest møder velfærdsideologi i Aarhus: erfaringer med at koble et amerikansk inklusionskoncept og dansk velfærdsideologi. Pædagogisk psykologisk tidsskrift, 59(1), 24-40.
Lindenberg, N. H., Nøhr, K., Ladekjær, E., Tegtmejer, T., Tams, L. V., & Nicolajsen, J. S. (2021). Kortlægning af mellemformer – Litteratur- og praksiskortlægning af kombinationer af special- og almenundervisning. VIVE.
Lykke, K. (2023). Nest møder dagtilbud: inspiration til fællesskabende pædagogik. Dafolo.
Lylloff, M. (2023, Sep., 8). Fortidens socialpolitik er et sort kapitel, og nu er politikerne ved at gentage den. Altinget.
Palludan, C. (2008). Børnehaven gør en forskel. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.
Plum, M., Schmidt, L. S. K., Gylling, M., & Pallesen, E. (2025). Moralsk stress blandt pædagoger i daginstitutioner. Professionshøjskolen Absalon.
Rasmussen, K. (2016). Pædagogik og de institutionelle rammer. I L. Togsverd & J. J. Rothuizen (red.), Pædagogiske ballader. Perspektiver på pædagogens faglighed (s. 99-128). Samfundslitteratur.
Schein, E. H. (1994). Organisationskultur og ledelse. Valmuen.
Schmidt, C. (2013). Vidensudveksling og daginstitutionsarbejde sat på manual: vidensformer og anvendelse af viden i kontekst. I A. Ahrenkiel, C. Schmidt, & J. B. Krejsler (red.), Kampen om daginstitutionen: den danske model mellem kompetencetænkning, tradition og profession (s. 185-203). Frydenlund Academic.
Sterll, B. (2024). Kan struktur og faste rammer blive for meget af det gode? [Podcast-episode]. I BUPL’s podcastserie Dilemma. https://bupl.dk/boern-unge/podcast/dilemma-kan-struktur-og-faste-rammer-blive-meget-af-det-gode
Szulevicz, T. (2022). Nest-pædagogikkens ubesvarede spørgsmål. Pædagogisk psykologisk tidsskrift, 59(1), 108-114.
Thorhauge Frederiksen, J. (2019). Den velfærdsprofessionelle: mellem omsorg, ansvar og kontrol. Akademisk Forlag.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2026 Rikke Brown, Bianca Rosvang Christensen, Malene Hvolris, Maja Plum

Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse (by).
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
-
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af en Creative Commons -licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift. Til og med tidsskriftets Årg. 5 Nr. 2 (2021) er det udgivne materiale underlagt licensen CC Attribution: https://creativecommons.org/licenses/by/3.0/ , og efter dette nummer, er det udgivne materiale underlagt licensen CC BY 4.0: https://creativecommons.org/licenses/by/4.0/deed.da
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).