Call: Pædagogik – mellem affekt og følelse

2026-10-02

Følelser bliver samfundsmæssigt og kulturelt tillagt en stadig større betydning (Andersen, 2025). Der knytter sig høje krav og forventninger til pædagoger om, at de kan regulere og forstå følelser hos sig selv, og hos de børn, unge og voksne, som de har ansvar for. De måder følelser og affekter formes, opleves og udtrykkes kan forstås i samspil med det samfund og den kultur, de der oplever følelserne og affekterne lever i. Hvilke følelser og affekter der opleves som legitime og illegitime kan samtidig variere over tid, kontekster og vilkår. Følelser og affekter er i den forstand sociale, og ikke kun noget individuelt.   

I de senere år har der været mere opmærksom på, hvordan pædagoger arbejder med og gennem følelser (Gulløv 2025), ligesom børn, unge og voksne – de professionelle såvel som forældre - bringer følelser ind i de pædagogiske fællesskaber. Følelser og affekter kan være forbundet med f.eks. omsorg, glæde, begejstring, håb, men også med skam, foragt, vrede, afsky, fortvivlelse og frygt. Det er derfor relevant at rette opmærksomheden mod, hvordan bestemte følelser og affekter får plads i pædagogiske praksisser, mens andre forsøges reguleret, dæmpet og/eller gjort til individuelle problemer.  

Opmærksomheden på affekter og følelser åbner samtidig blikket for, at pædagogisk praksis ikke kun er noget, der tænkes, tales om og gøres. Livet i daginstitutionen, skolen, på opholdsstedet eller andre pædagogiske institutioner mærkes og sanses gennem lugte, dufte, lyde, farver, lys, temperaturer, rum, artefakter og stemninger. Pædagogiske institutioner kan ses som affektive miljøer, der ikke blot danner en neutral ramme omkring det pædagogiske arbejde, men aktivt er med til at forme det. Affekt kan forstås som kropsligt erfarede sansninger og intensiteter, der f.eks. viser sig som spænding, uro, fryd eller ubehag.  

Affekt- og følelsesteoretiske perspektiver retter opmærksomheden mod det, der ofte befinder sig i periferien af pædagogiske analyser, nemlig det ikke-italesatte, det kropslige, det sanselige, det stemningsfulde og de ikke-menneskelige kræfter, som er på spil i pædagogiske situationer og praksisser. Disse perspektiver kan udvide forståelsen af pædagogisk praksis, hvor læring, dannelse og udvikling ikke alene forstås som kognitive processer, men også opleves og erfares som kropslige, sanselige og følelsesmæssige processer. Det rejser spørgsmål om, hvordan affekter og følelser bidrager til at forme pædagogiske situationer, og hvordan de påvirker, hvad der bliver muligt at gøre, sige, mærke og lære (Dernikos et. al. 2020).  

Affekt- og følelsesperspektiver adresserer således også metodologiske og epistemologiske spørgsmål. Hvordan kan forskning indfange det, der mærkes i kroppen, breder sig i et rum eller intensiverer en situation? Affektteoretiske og følelsesrelaterede perspektiver udfordrer dermed også forestillinger om, hvad der kan indsamles som empiri og i den sidste ende tælle som forskningsbaseret viden. Når pædagogiske fænomener forstås som mere-end sproglige fænomener, inviterer det til at eksperimentere med andre måder at producere og analysere empiri på, der kan indfange affekter og følelser.   

Temanummeret inviterer således til bidrag, der undersøger affekter og følelser som centrale dimensioner af pædagogisk praksis og pædagogisk forskning. Vi er interesserede i både teoretiske, empiriske og metodologiske bidrag, der på forskellig vis undersøger forholdet mellem affekt, følelse og pædagogik. 

Vi inviterer bidrag, der blandt andet undersøger: 

  • Hvordan kan affekt- og følelsesteoretiske perspektiver bidrage til forståelsen af pædagogisk praksis? 
  • Hvordan opstår, cirkulerer og transformeres affekter og følelser i pædagogiske sammenhænge? 
  • Hvordan spiller kroppe, materialiteter, steder og rum sammen med affekt og følelse i pædagogiske praksisser? 
  • Hvilken betydning har affekter og følelser for læring, dannelse, udvikling, omsorg, deltagelse og følelser af tilhør? 
  • Hvordan kan pædagogisk arbejde forstås som et følelsesarbejde, og hvilke udfordringer oplever professionelle, når de arbejder med affektive og følelsesmæssige aspekter i det daglige pædagogiske arbejde 
  • Hvordan bliver bestemte følelser og affekter legitime eller illegitime i pædagogisk praksis, og hvordan håndterer og regulerer pædagogiske institutioner følelser? 
  • Hvilke følelser og affekter forventes pædagoger at kunne håndtere professionelt og hvad sker der, når vrede, afmagt eller frygt ikke passer ind i forestillinger om den professionelle pædagog? 
  • Hvordan kan følelser, affekter, stemninger og atmosfærer undersøges metodologisk, og hvilken betydning har forskerens egen affektive involvering for produktionen af viden? 

  

Vi modtager også artikler udenfor tema samt boganmeldelser. Artikler skal have et omfang på max. 30.000 anslag alt inklusive, medmindre andet er aftalt med redaktionen.       

   

Synopsis      

Ønsker I at bidrage? Artikelforslag kan sendes senest d. 10/11 - 2026 i form af en synopsis på 1- 1,5 sider. Artikelforslag sendes til redaktionens mail: fppu@via.dk. Svar fra redaktionen gives hurtigst muligt herefter. Deadline for 1. udkast af artikel er d.16/2 - 2027 hvorefter udvalgte artikler sendes i peer-review.  Temanummeret udkommer i 2027.  

Synopsis på 1 – 1,5 sider indeholder typisk beskrivelser af/overvejelser over:       

  • Foreløbig arbejdstitel    
  • Hvem er forfatteren/forfatterne. Angiv om artikelforslaget er indenfor tema eller udenfor tema.    
  • Artiklens problemstilling – hvad er det for en problemstilling artiklen beskæftiger sig med? Hvorfor er det relevant? For hvem?     
  • Artiklens forskningsmæssige grundlag og præmisser (teoretisk, metodisk, empirisk, og etisk)    
  • Artiklens væsentlige pointer og forskningsmæssige bidrag    
  • Artiklens litteraturgrundlag    

Peer-review      

FPPU publicerer udelukkende peer-reviewede artikler. Peer review-processen er åben, dvs. at reviewere og forfattere er kendte for hinanden. Vi vægter åbenhed og dialog i reviewprocessen og tænker reviews som relevant faglig og konstruktiv kritik fra kompetente kolleger, som både kan tages til efterretning og give anledning til respons og uddybning.       

For mere information om tidsskriftet: https://tidsskrift.dk/FPPU/index. Her findes både ældre numre samt redegørelse for tidsskriftets politikker (se under menupunktet: om) samt information til forfattere.   

  

Referencer  

Andersen, P. Ø. (2025). Følelser: Krav og forventninger til pædagoger og lærere. Samfundslitteratur. Professionernes begreber 

Dernikos, B. P., Lesko, N., McCall, S. D., & Niccolini, A. D. (Eds.). (2020). Mapping the affective turn in education: Theory, research, and pedagogies. Routledge. 

Gulløv, E. (2025). Emotional awareness: Reflections on the preoccupation with emotion management in contemporary Scandinavian societies I: Barn – Forskning om barn og barndom i Norden. 43, 1-2, s. 62-76 

Hochschild, A.R. (2003) The managed heart. Berkeley: University of California Press  

Knudsen, B. T., & Stage, C. (Eds.). (2015). Affective methodologies: Developing cultural research strategies for the study of affect. Palgrave Macmillan