At være ”tilpas syg” og ”tilpas dygtig

– når inklusionslogikker skaber ekskluderende praksis på pædagoguddannelsen

Forfattere

  • Lisbeth Nielsen

DOI:

https://doi.org/10.7146/fppu.v10i1.168267

Nøgleord:

Nedsat tid, studerende med funktionsnedsættelse, inklusion og eksklusion, pædagoguddannelsen, aktør-netværksteori

Resumé

[DK]

Artiklen undersøger ’nedsat tid’ i praktik på pædagoguddannelsen gennem script- og translationsanalyser, inspireret af aktør-netværksteori. Ordningen skal sikre rimelige tilpasninger for studerende med funktionsnedsættelser, som de igennem handicapkonventionen har ret til. Men analysen viser, at praksis omkring ’nedsat tid’ skaber barrierer. De studerende må performe sygdom på bestemte måder, hvilket indebærer risiko for patologisering og mistillid. Artiklen peger på, at inklusionstiltag som dette også indeholder ekskluderende mekanismer, der reelt modvirker det ideal, som tiltaget egentlig skulle opfylde.

 

[UK]

Being ‘sick enough’ and ‘skilled enough’ – when the logic of inclusion produces exclusionary practices in the Danish pedagogue education
This article explores ‘reduced hours’ in the Danish pedagogue education through analyses inspired by Actor-Network Theory. ‘Reduced hours’ must provide reasonable accommodations for students with disabilities, as stipulated by the UN Convention on the Rights of Persons with Disabilities. The analysis, however, shows that the practice surrounding ‘reduced hours’ generates barriers. Students are required to perform illness in specific ways, which entails risks of pathologisation and mistrust. The article argues that inclusion measures such as this also contain exclusionary mechanisms, that ultimately undermine the ideal they are intended to realize.

Forfatterbiografi

Lisbeth Nielsen

cand.pæd,soc, lektor, UCN Pædagogik og Forskningscenter for in- og eksklusion i pædagogisk praksis

Referencer

Akrich, M. (1992). The de-scription of technical objects. In W.E. Bijker & J. Law (Eds.), Shaping technology/building society: Studies in sociotechnical change (pp. 205-224). MIT Press.

Baik, C., Larcombe, W., & Brooker, A. (2019). How universities can enhance student mental wellbeing: the student perspective. Higher Education Research and Development, 4, 674-687. https://doi.org/10.1080/07294360.2019.1576596

Boehm, R.T. (2018, 28. november). Det gør mig vred, at vi studerende med handicap bliver glemt og svigtet af systemet. Information.

Butler, J. (1993). Bodies that matter: on the discursive limits of “sex.” Routledge.

Callon, M. (1986). Some elements of a sociology of translation: domestication of the scallops and the fishermen of St Brieuc Bay. The Sociological Review. https://doi.org/10.1111/j.1467-954X.1984.tb00113.x

Elmholt, K.T., & Ratner, H. (2021). Følg aktøren!: Translation og praxiografi som analysestrategier. In I. Papazu & B.R. Winthereik, Aktørnetværksteori i praksis. Djøf Forlag.

Jensen, K.B. (2025). At vente til man ved hvad det rigtige er: Unges konjunktive praksisser i fraværet af uddannelse og arbejde. Roskilde Universitet

Justesen, L., & Mik-Meyer, N. (2010). Kvalitative metoder i organisations-og ledelsesstudier. Hans Reitzels Forlag.

Kristiansen, C.L. (2016, 14. april). Pædagoguddannelsen udelukker studerende med særlige behov. Politiken.

Kvale, S., & Brinkmann, S. (2015). Interview: det kvalitative forskningsinterview som håndværk (3. udg.). Hans Reitzel.

Larsen, L., Stigemo, A., Wulf-Andersen, T.Ø., Krogh, L., & Jensen, A.A. (2023). Tilhør og anerkendelse - studenterperspektiver på psykosociale problemer i videregående uddannelse. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift,18(34), 41-58. https://doi.org/10.7146/DUT.V18I34.133901

Latour, B. (2005). Reassembling the social: an introduction to actor-network-theory. Oxford University Press.

Papazu, I., & Winthereik, B.R. (2021). Aktørnetværksteori i praksis. Djøf.

Ratner, H. (2013). Inklusion: dilemmaer i organisation, profession og praksis. Akademisk Forlag.

Rørbæk, M. (2016, 19. juni). Sejr for studerende med handicap. Socialpædagogen.

Stenz, E. (2016, 2. juni). Ministerium fortryder regelændring på pædagoguddannelsen. Politiken.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse. (2017, 7. april). Følgebrev til ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. https://ufsn.dk/media/ol5hfpvc/folgebrev_til_aendring_af_bekendtgorelse_om_uddannelsen_-til_professionsbachelor_som_paedagog.pdf

Styrelsen for Videregående Uddannelser. (2016, 20. december). Orientering om praksis og opmærksomhedspunkter i forhold til sagsbehandlingen af ansøgninger om dispensation fra det fastsatte timetal i praktikperioderne i bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. https://ufsn.dk/media/mmcgmqza/hyrdebrev_vedr-_dispensationsansogning_om_nedsat_timetal.pdf

Uddannelses- og Forskningsministeriet. (2014). Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. BEK Nr 211 Af 06/03/2014.

Uddannelses- og Forskningsministeriet. (2016, 2. juni). Pædagogstuderende med handicap får bedre muligheder for at gennemføre praktik.

Uddannelses- og Forskningsministeriet. (2017). Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. BEK Nr 354 Af 07/04/2017

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. (2016, 5. oktober). Nedsættelse af timetallet i pædagoguddannelsens praktik ADHD og ordblindhed. KEN Nr 10315; KEN nr 10315.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. (2020, 7. maj). Hyrdebrev om uddannelsesinstitutionernes forvaltning af handicapområdet. https://ufsn.dk/media/14ipfaep/bilag-3-hyrdebrev-om-forvaltning-af-handicapomradet-ufs.pdf

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. (2022). Bedre vilkår for studerende med funktionsnedsættelser. https://ufsn.dk/media/l3vpcujj/rapport-bedre-vilkar-for-studerende-med-funktionsnedsaettelser.pdf

Udenrigsministeriet. (2017, 15. november). Bekendtgørelse af FN-konvention af 13. december 2006 om rettigheder for personer med handicap. BKI Nr 20 Af 15/11/2017.

Downloads

Publiceret

2026-06-01

Citation/Eksport

Nielsen, L. (2026). At være ”tilpas syg” og ”tilpas dygtig: – når inklusionslogikker skaber ekskluderende praksis på pædagoguddannelsen. Forskning I Pædagogers Profession Og Uddannelse, 10(1), 8. https://doi.org/10.7146/fppu.v10i1.168267