At være ”tilpas syg” og ”tilpas dygtig
– når inklusionslogikker skaber ekskluderende praksis på pædagoguddannelsen
DOI:
https://doi.org/10.7146/fppu.v10i1.168267Nøgleord:
Nedsat tid, studerende med funktionsnedsættelse, inklusion og eksklusion, pædagoguddannelsen, aktør-netværksteoriResumé
[DK]
Artiklen undersøger ’nedsat tid’ i praktik på pædagoguddannelsen gennem script- og translationsanalyser, inspireret af aktør-netværksteori. Ordningen skal sikre rimelige tilpasninger for studerende med funktionsnedsættelser, som de igennem handicapkonventionen har ret til. Men analysen viser, at praksis omkring ’nedsat tid’ skaber barrierer. De studerende må performe sygdom på bestemte måder, hvilket indebærer risiko for patologisering og mistillid. Artiklen peger på, at inklusionstiltag som dette også indeholder ekskluderende mekanismer, der reelt modvirker det ideal, som tiltaget egentlig skulle opfylde.
[UK]
Being ‘sick enough’ and ‘skilled enough’ – when the logic of inclusion produces exclusionary practices in the Danish pedagogue education
This article explores ‘reduced hours’ in the Danish pedagogue education through analyses inspired by Actor-Network Theory. ‘Reduced hours’ must provide reasonable accommodations for students with disabilities, as stipulated by the UN Convention on the Rights of Persons with Disabilities. The analysis, however, shows that the practice surrounding ‘reduced hours’ generates barriers. Students are required to perform illness in specific ways, which entails risks of pathologisation and mistrust. The article argues that inclusion measures such as this also contain exclusionary mechanisms, that ultimately undermine the ideal they are intended to realize.
Referencer
Akrich, M. (1992). The de-scription of technical objects. In W.E. Bijker & J. Law (Eds.), Shaping technology/building society: Studies in sociotechnical change (pp. 205-224). MIT Press.
Baik, C., Larcombe, W., & Brooker, A. (2019). How universities can enhance student mental wellbeing: the student perspective. Higher Education Research and Development, 4, 674-687. https://doi.org/10.1080/07294360.2019.1576596
Boehm, R.T. (2018, 28. november). Det gør mig vred, at vi studerende med handicap bliver glemt og svigtet af systemet. Information.
Butler, J. (1993). Bodies that matter: on the discursive limits of “sex.” Routledge.
Callon, M. (1986). Some elements of a sociology of translation: domestication of the scallops and the fishermen of St Brieuc Bay. The Sociological Review. https://doi.org/10.1111/j.1467-954X.1984.tb00113.x
Elmholt, K.T., & Ratner, H. (2021). Følg aktøren!: Translation og praxiografi som analysestrategier. In I. Papazu & B.R. Winthereik, Aktørnetværksteori i praksis. Djøf Forlag.
Jensen, K.B. (2025). At vente til man ved hvad det rigtige er: Unges konjunktive praksisser i fraværet af uddannelse og arbejde. Roskilde Universitet
Justesen, L., & Mik-Meyer, N. (2010). Kvalitative metoder i organisations-og ledelsesstudier. Hans Reitzels Forlag.
Kristiansen, C.L. (2016, 14. april). Pædagoguddannelsen udelukker studerende med særlige behov. Politiken.
Kvale, S., & Brinkmann, S. (2015). Interview: det kvalitative forskningsinterview som håndværk (3. udg.). Hans Reitzel.
Larsen, L., Stigemo, A., Wulf-Andersen, T.Ø., Krogh, L., & Jensen, A.A. (2023). Tilhør og anerkendelse - studenterperspektiver på psykosociale problemer i videregående uddannelse. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift,18(34), 41-58. https://doi.org/10.7146/DUT.V18I34.133901
Latour, B. (2005). Reassembling the social: an introduction to actor-network-theory. Oxford University Press.
Papazu, I., & Winthereik, B.R. (2021). Aktørnetværksteori i praksis. Djøf.
Ratner, H. (2013). Inklusion: dilemmaer i organisation, profession og praksis. Akademisk Forlag.
Rørbæk, M. (2016, 19. juni). Sejr for studerende med handicap. Socialpædagogen.
Stenz, E. (2016, 2. juni). Ministerium fortryder regelændring på pædagoguddannelsen. Politiken.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse. (2017, 7. april). Følgebrev til ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. https://ufsn.dk/media/ol5hfpvc/folgebrev_til_aendring_af_bekendtgorelse_om_uddannelsen_-til_professionsbachelor_som_paedagog.pdf
Styrelsen for Videregående Uddannelser. (2016, 20. december). Orientering om praksis og opmærksomhedspunkter i forhold til sagsbehandlingen af ansøgninger om dispensation fra det fastsatte timetal i praktikperioderne i bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. https://ufsn.dk/media/mmcgmqza/hyrdebrev_vedr-_dispensationsansogning_om_nedsat_timetal.pdf
Uddannelses- og Forskningsministeriet. (2014). Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. BEK Nr 211 Af 06/03/2014.
Uddannelses- og Forskningsministeriet. (2016, 2. juni). Pædagogstuderende med handicap får bedre muligheder for at gennemføre praktik.
Uddannelses- og Forskningsministeriet. (2017). Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. BEK Nr 354 Af 07/04/2017
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. (2016, 5. oktober). Nedsættelse af timetallet i pædagoguddannelsens praktik ADHD og ordblindhed. KEN Nr 10315; KEN nr 10315.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. (2020, 7. maj). Hyrdebrev om uddannelsesinstitutionernes forvaltning af handicapområdet. https://ufsn.dk/media/14ipfaep/bilag-3-hyrdebrev-om-forvaltning-af-handicapomradet-ufs.pdf
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. (2022). Bedre vilkår for studerende med funktionsnedsættelser. https://ufsn.dk/media/l3vpcujj/rapport-bedre-vilkar-for-studerende-med-funktionsnedsaettelser.pdf
Udenrigsministeriet. (2017, 15. november). Bekendtgørelse af FN-konvention af 13. december 2006 om rettigheder for personer med handicap. BKI Nr 20 Af 15/11/2017.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2026 Lisbeth Nielsen

Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse (by).
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
-
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af en Creative Commons -licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift. Til og med tidsskriftets Årg. 5 Nr. 2 (2021) er det udgivne materiale underlagt licensen CC Attribution: https://creativecommons.org/licenses/by/3.0/ , og efter dette nummer, er det udgivne materiale underlagt licensen CC BY 4.0: https://creativecommons.org/licenses/by/4.0/deed.da
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).