”At forestille sig selv i fremtiden”
– unge i specialpædagogiske grundskoletilbud og transitionens uvisse landskab
DOI:
https://doi.org/10.7146/fppu.v10i1.168269Nøgleord:
Transitionsforberedelse, specialpædagogiske grundskoletilbud, possible selves, fremtidsforestillingerResumé
[DK]
Artiklen undersøger, hvordan unge i specialpædagogiske grundskoletilbud forestiller sig deres fremtid i overgangen til ungdomsuddannelse og beskæftigelse, og hvordan disse forestillinger formes i mødet med skolens transitionspraksisser. Med afsæt i possible selves identificerer analysen tre mønstre i de unges fremtidsfortællinger og viser, hvordan bestemte fremtider åbnes, indsnævres og legitimeres i et mulighedsrum præget af adgangsbetingelser, normalitetsforventninger og selvfremstillinger.
[UK]
“Imagining Oneself in the Future” – Young People in Special Education Settings and the Uncertain Landscape of Transition.
The article examines how young people in special education settings in the Danish compulsory school system imagine their futures in the transition to upper secondary education and employment, and how these imaginaries are shaped through their encounters with school-based transition practices. Drawing on possible selves, the analysis identifies three patterns in the young people’s future narratives and shows how particular futures are opened up, narrowed, and legitimised within a horizon of possibility shaped by conditions of access, normative expectations, and self-presentations.
Referencer
Baillergeau, E., & Duyvendak, J.W. (2022). Dreamless futures: A micro-sociological framework for studying how aspirations develop and wither. Critical Studies in Education, 63(2), 196-211. https://doi.org/10.1080/17508487.2019.1707250
Blumer, H. (2017). What is wrong with social theory? In N. Denzin (Ed.), Sociological Methods (pp. 84-96). Routledge.
Børne- og Undervisningsministeriet. (2014). Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Retsinformation.
Bourdieu, P., & Passeron, J.-C. (2006). Reproduktionen: Bidrag til en teori om undervisningssystemet. Hans Reitzels Forlag.
Clegg, S. (2018). Extending the analytical scope of theories of ‘possible selves’. In H. Henderson, J. Stevenson, & A.M. Bathmaker (Eds), Possible selves and higher education: New interdisciplinary insights (pp. 41-56). Routledge.
Danmarks Evalueringsinstitut. (2021). Unges valgproces og start på ungdomsuddannelse.
Dunkel, C., & Kerpelman, J. (Eds). (2006). Possible selves: Theory, research and applications. Nova Science Publishers.
Erikson, M.G. (2007). The meaning of the future: Toward a more specific definition of possible selves. Review of General Psychology, 11(4), 348-358. https://doi.org/10.1037/1089-2680.11.4.348
Falster, E. (2024). Ableisme. Samfundslitteratur.
Falster, E., & Ringø, P. (2024). Er folkeskolen for alle? In E. Falster (Ed.), Ableisme (pp. 45-53). Samfundslitteratur.
Goodley, D. (2014). Dis/ability studies: Theorising disablism and ableism. Routledge.
Hangaard, M. (2022). Samarbejde om unges overgang til ungdomsuddannelse—Lærere og vejlederes fælles arbejde med vejledning i udskolingen. Danmarks Evalueringsinstitut.
Hedegaard-Sørensen, L. (2025). Mellemformer: Mellem almen- og specialpædagogik. Aarhus Universitetsforlag.
Henderson, H. (2018). Borrowed time: A sociological theorisation of possible selves and educational subjectivities. In H. Henderson, J. Stevenson, & A.M. Bathmaker (Eds), Possible selves and higher education: New interdisciplinary insights (pp. 27-40). Routledge.
Justitsministeriet. (2024). Databeskyttelsesloven. Retsinformation.
Juul, S.R., Elm Larsen, J., & Ringø, P. (2025). Ungdomsliv i en præstations- og selvrealiseringskultur: Trivsel og mistrivsel blandt unge. Hans Reitzels Forlag.
Katznelson, N., & Pless, M. (2007). Unges veje mod ungdomsuddannelserne: Tredje rapport om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde. Center for Ungdomsforskning.
Lademann, E.L., Nicolajsen, J.S., Rangvid, B.S., & Sievertsen, H.H. (2024). Afgangsprøvernes betydning for overgangen til ungdomsuddannelserne. VIVE.
Markus, H., & Nurius, P. (1986). Possible selves. American Psychologist, 41(9), 954-969. https://doi.org/10.1037/0003-066X.41.9.954
Neale, B. (2020). Qualitative longitudinal research: Research methods. Bloomsbury Academic.
Oyserman, D. (2020). Pathways to success through identity-based motivation. Oxford University Press. https://doi.org/10.1093/oso/9780195341461.001.0001
Pless, M. (2009). Udsatte unge på vej i uddannelsessystemet. Aalborg Universitet.
Riessman, C.K. (2008). Narrative methods for the human sciences. Sage.
Shifrer, D. (2013). Stigma of a label: Educational expectations for high school students labeled with learning disabilities. Journal of Health and Social Behavior, 54(4), 462-480. https://doi.org/10.1177/0022146513503346
Slottved, M., Pedersen, R.T., Andreasen, A.G., & Nicolajsen, J. S. (2022). Uddannelsesbarrierer: En analyse af 25-årige unges syn på barrierer og potentielle tiltag i uddannelsessystemet. VIVE.
Thomsen, J. (2023). Social class and approaches to shaping educational expectations. The British Journal of Sociology, 74(2), 131-147. https://doi.org/10.1111/1468-4446.12998
Thomsen, R., Tybjerg, G., & Skovhus, R.B. (2024). Career education in the final years of compulsory school in Denmark. Nordic Journal of Transitions, Careers and Guidance, 5(1), 15-30. https://doi.org/10.16993/njtcg.84
Undervisningsministeriet. (2015). Vejledning om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Retsinformation.
Undervisningsministeriet. (2022). Bekendtgørelse af lov om folkeskolen, LBK nr. 1396 af 01/08/2022. Retsinformation. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/1396
Undervisningsministeriet. (2025). Bekendtgørelse om vejledning af unge om valg af ungdomsuddannelse og erhverv m.v. Retsinformation.
Vikær Andersen, T. (2026). Transitioner mellem politik og pædagogisk praksis: Læreres og pædagogers forståelser af transitionsforberedelse i specialpædagogiske tilbud i den danske grundskole. Studier i Læreruddannelse Og -Profession, 11(1), 55-77. https://doi.org/10.7146/lup.v11i1.156978
Wamala-Andersson, S., Richardson, M.X., Schölin Bywall, K., Norgren, T., & Chambers, N. (2025). Drawing the future: Gender and future occupational aspirations of young children in Sweden. Frontiers in Education, 9, 1485425. https://doi.org/10.3389/feduc.2024.1485425
Wei, X., & Marder, C. (2012). Self-concept development of students with disabilities: Disability category, gender, and racial differences from early elementary to high school. Remedial and Special Education, 33(4), 247-257. https://doi.org/10.1177/0741932510394872
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2026 Tim Vikær Andersen
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse (by).
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
-
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af en Creative Commons -licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift. Til og med tidsskriftets Årg. 5 Nr. 2 (2021) er det udgivne materiale underlagt licensen CC Attribution: https://creativecommons.org/licenses/by/3.0/ , og efter dette nummer, er det udgivne materiale underlagt licensen CC BY 4.0: https://creativecommons.org/licenses/by/4.0/deed.da
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).
