Civilsamfundet kan ikke gribe, når det offentlige slipper
– forventninger til samarbejdet mellem velfærdsprofessionelle og frivillige
DOI:
https://doi.org/10.7146/fppu.v10i1.168270Nøgleord:
Frivilligt arbejde, tværsektorielt samarbejde, civilsamfund, giftig gæld, moralsk stressResumé
[DK]
Den danske regering vil skabe et velfærdssamfund, hvor civilsamfundet forventes at tage et større ansvar for befolkningens velfærd. Dette indebærer en genforhandling af arbejdsdelingen mellem stat og civilsamfund. Med afsæt i et etnografisk feltarbejde i efteråret 2023 undersøger denne artikel et samarbejde mellem en dansk kommune og en civilsamfundsorganisation om frivilligdrevne netværkscaféer på kommunale botilbud for udsatte borgere. Artiklen rummer en montage, der via empiriske fragmenter og teori om giftig gæld og moralsk stress i den danske velfærdsstat belyser, hvordan velfærdsprofessionelle og frivillige oplever forventningerne til samarbejdet. Artiklen rejser spørgsmålet om, hvorvidt moralsk stress følger med, når ansvaret for velfærden uddelegeres til civilsamfundet.
[UK]
Civil Society Cannot Catch When the Public Sector Lets Go
The Danish government aims to build a welfare society in which civil society is expected to take greater responsibility for welfare. This implies a renegotiation of the division of labor between state and civil society. Based on ethnographic fieldwork in autumn 2023, the article examines a collaboration between a Danish municipality and a civil society organization on volunteer-led network cafés at municipal housing for vulnerable citizens. Structured as a montage, the article draws on empirical fragments and theories of toxic debt and moral stress in the Danish welfare state to explore how welfare professionals and volunteers experience the expectations of the collaboration. The article asks if moral stress accompanies the delegation of welfare responsibilities to civil society.
Referencer
Andersen, L.L., & Espersen, H.H. (2017). Samskabelse, samproduktion og partnerskaber: Teoretiske perspektiver. Socialstyrelsen.
Ballenstedt, G. (2022, 31. oktober). Anders Ladekarl forudser paradigmeskifte i velfærden: Når frivillige er bedre til at få flygtninge i arbejde end et jobcenter, så er det fordi frivillighed kan noget andet. Altinget. https://www.altinget.dk/artikel/anders-ladekarl-forudser-paradigmeskifte-i-velfaerden-naar-frivillige-er-bedre-til-at-faa-flygtninge-i-arbejde-end-et-jobcenter-saa-er-det-fordi-frivillighed-kan-noget-andet
Bernard, H.R. (2011). Interviewing: Unstructured and semistructured. I Research methods in anthropology: Qualitative and quantitative approaches (5th ed., pp. 210-251). AltaMira Press.
Bundgaard, H., & Dalsgård, A.L. (2023). Formgivningen. I Etnografisk tekst: Om at forstå verden gennem skrift (1. udg., s. 43-81). Samfundslitteratur.
Ekman, S. (2022). Giftig gæld og udpint velfærd: om udpiningen af den offentlige sektor og gældens destruktive dynamik (1. udg.). Hans Reitzel.
Espersen, H.H., Fridberg, T., & Andrade, S.B. (2025). Frivillighedsundersøgelsen 2024 – En repræsentativ befolkningsundersøgelse af udviklingen i danskernes frivillige arbejde. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. https://www.vive.dk/da/udgivelser/frivillighedsundersoegelsen-2024-yze6250x/
FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation. (2024, 30. januar). FH: Regeringens ældreudspil sætter en ambitiøs kurs. Via Ritzau. https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/13776521/fh-regeringens-aeldreudspil-saetter-en-ambitios-kurs?lang=da
Frivilligrådet. (2021, 25. marts). Årsmødet: Frivillighed er løsningen på nye sociale problemer. https://frivilligraadet.dk/nyheder/nyhed/aarsmoedet-frivillighed-er-loesningen-paa-nye-sociale-problemer
Ibsen, B., Levinsen, K., Fehsenfeld, M., & Iversen, E.B. (2021). Voluntary-Public Sector Co-production in Denmark: Why Differences Between Welfare Areas? I B. Ibsen (red.), Voluntary and Public Sector Collaboration in Scandinavia: New Approaches to Co-Production (s. 101-136). Palgrave Macmillan. https://doi.org/10.1007/978-3-030-72315-6
Lov om Social Service (2025, 22. september). Lovbekendtgørelse nr. 1129. Bekendtgørelse af lov om social service. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/1129
Macun, I., & Posel, D. (1998). Focus groups: A South African experience and a methodological reflection. African Sociological Review, 2(1), 114-135.
Navne, L.E., & Segal, L.B. (2018). Antropologens etiske arbejde: Om at udøve etnografisk diplomati. I H.B., H.O. Mogensen, & C. Rubow (red.), Antropologiske projekter: En grundbog (s. 39-54). Samfundslitteratur. https://samfundslitteratur.dk/bog/antropologiske-projekter
Regeringen. (2022). Regeringsgrundlag 2022. https://stm.dk/statsministeriet/publikationer/regeringsgrundlag-2022
Schmidt, C.H. (2024). Videnskabsteori og professionel dømmekraft: i pædagogisk praksis og opgaveskrivning. (1. udg.) Samfundslitteratur.
Spradley, J.P. (1980). Participant observation. Holt, Rinehart and Winston.
Striib, M. (2020). Linedans: Når frivillige og medarbejdere tager en svingom på velfærdsstatens travle gulv. I Tidsskrift for Arbejdsliv, 21(4), 79-81. https://doi.org/10.7146/tfa.v21i4.118068
Uhre, C. (2020, 30. juli). Opråb fra sosu: Vi er mere end varme hænder. Fagbladet FOA. https://fagbladetfoa.dk/migrated-articles/2020/07/30/opraab-fra-sosu-vi-er-mere-end-varme-haender/
Vaaben, N., Olesen, K.G., & Gylling, M. (2023). Should I stay or should I go? Moralsk stress som push-faktor i politi, folkeskole og ældrepleje. Tidsskrift for Arbejdsliv, 25(1), 10-27. Hentet fra https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/136840
Vohnsen, N.H. (2013). Labor days: A non-linear narrative of development. I C. Suhr & R. Willerslev (Eds.), Transcultural montage (pp. 131-144). Berghahn Books.
Winther, I. (2004). Hjem og hjemlighed: En kulturfænomenologisk feltvandring (Udgivet som Ph.d afhandling udg.). Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.
Witthøfft, A. (2022, 23. maj). Hørt: Drop de ‘varme hænder’. Sygeplejersken. https://dsr.dk/fag-og-udvikling/sygeplejersken/fagbladet-sygeplejersken/sygeplejersken-argang-2022-nr-6/hoert-drop-de-varme-haender/
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2026 Nanna Haandbæk Schmidt
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse (by).
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
-
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af en Creative Commons -licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift. Til og med tidsskriftets Årg. 5 Nr. 2 (2021) er det udgivne materiale underlagt licensen CC Attribution: https://creativecommons.org/licenses/by/3.0/ , og efter dette nummer, er det udgivne materiale underlagt licensen CC BY 4.0: https://creativecommons.org/licenses/by/4.0/deed.da
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).
