Pædagogik og omsorg
Omsorg er på den ene side et begreb, de fleste af os bruger og umiddelbart ved hvad betyder: at drage omsorg for andre, passe og passe på. På den anden side er det også et komplekst og flertydigt begreb. For den professionelle omsorg har et andet udgangspunkt og formål end omsorg mellem familiemedlemmer og venner. Men hvordan egentlig?
Omsorg er indspundet i pædagogiske dilemmaer og en udspændthed mellem magt og selvbestemmelse. Som pædagog har man en omsorgspligt og borgeren har en selvbestemmelsesret. Både pædagog og borger navigerer i deres hverdagsliv og praksis mellem det, antropologen Annemarie Mol kalder logic of care og logic of choice (Mol, 2008). Den skelnen henviser til, at der hersker stærke fortællinger og idealer om selvhjulpenhed og selvstændighed, som måske nogle gange kommer til at trænge omsorgen i baggrunden. Fx hvis et barn, en ung eller voksen aldrig må få hjælp til noget, som de egentlig godt kunne selv, men som det virkelig ville være rart, hvis en anden hjalp lidt med. Bare en gang imellem. Omvendt kan omsorg også blive formynderisk; en måde at kamuflere magtanvendelser og indgriben ift. f.eks. madindtag, af- og påklædning og fysisk aktivitet, som kan komme til at umyndiggøre og fastholde snævre normalitetsforståelser for ”det gode liv”. Omsorg er fuld af dilemmaer.
Der tales om `omsorgskrise´ og `omsorgstræthed´ i det velfærdsprofessionelle arbejde, og det sættes i relation til hvordan samfund, styreformer og kampe om ressourcer udvikler sig. Omsorg omfatter etisk og praktisk mesterskab, og som samtidig historisk og aktuelt ikke er blevet anerkendt som sådan. De omsorgsfulde handlinger og perspektiver fortrænges idag nemt i styringsrelationer og et travlt arbejdsliv, der kan være domineret af fokus på udvikling, udredning, fremskridt og mål.
I dette temanummer søger vi artikelbidrag, der tematiserer teoretiske grundspørgsmål og begrebsliggørelser såvel som empiriske analyser af hvilken plads omsorg har i pædagogisk arbejde med børn, unge, voksne og pårørende. Artikler der undersøger divergerende perspektiver på omsorg i personalekulturer og fælles faglige refleksioner. Artikler der sætter spot på omsorgens udspændte og potentielt konfliktuelle rolle mellem selvbestemmelse og omsorgspligt.
Vi modtager også artikler udenfor tema samt boganmeldelser. Artikler skal have et omfang på max. 30.000 anslag alt inklusive, medmindre andet er aftalt med redaktionen.
Synopsis
Temanummeret udkommer i 2025. Ønsker man at bidrage, kan man maile en synopsis til fppu@via.dk senest d. 3/6, 2024 på 1- 1,5 sider, der beskriver indholdet af en mulig artikel. Svar fra redaktionen gives hurtigst muligt herefter. Deadline for 1. udkast af artikel er d. 1/9-2024, hvorefter udvalgte artikler sendes i peer-review.
Synopsis på 1 – 1,5 sider indeholder beskrivelser af/overvejelser over:
- Foreløbig arbejdstitel
- Hvem er forfatteren/forfatterne
- Artiklens problemstilling – hvad er det for en problemstilling artiklen beskæftiger sig med? Hvorfor er det relevant? for hvem?
- Artiklens forskningsmæssige grundlag og præmisser (teoretisk, metodisk, empirisk)
- Artiklens væsentlige pointer og forskningsmæssige bidrag
- Artiklens litteraturgrundlag
Peer-review
FPPU publicerer udelukkende peer-reviewede artikler. Peer review-processen er åben, dvs. at reviewere og forfattere er kendte for hinanden. Al kommunikation mellem forfattere og reviewere foregå stadig gennem redaktionen. Vi vægter åbenhed og dialog i reviewprocessen og tænker reviews som relevant faglig og konstruktiv kritik fra kolleger, som både kan tages til efterretning og give anledning til respons og uddybning.
For mere information om tidsskriftet: https://tidsskrift.dk/FPPU/index. Her findes både ældre numre samt redegørelse for tidsskriftets politikker (se under menupunktet: om) samt information til (potentielle) forfattere.
Reference
Mol, A. (2008). The Logic of Care- Health and the Problem of Patient Choice. Routledge
