Pædagogik mellem det almene og det særlige

Indenfor pædagogikken har forståelser og tilgange til det almenpædagogiske og det social- og specialpædagogiske, samt deres samspil, løbende ændret sig gennem tiderne. I dag fremhæves det, som en del af aktuelle politiske, pædagogiske og økonomiske dagsordner, at der er et behov for nye former for samspil mellem det almene og det særlige. Herudaf opstår nye muligheder, grænseflader og dilemmaer i det pædagogiske felt og for pædagoger, børn, unge, pårørende og borgere i de daglige praksisser.   

Trivselskommissionen peger eksempelvis på den samfundsmæssige acceleration og det digitaliserede børne- og ungeliv som nogle af de faktorer, der skaber de nutidige trivselsudfordringer for børn og unge såsom skolevægring, ensomhed, psykiatriske lidelser. Der er stor debat om, hvad en stigning i gruppen af børn og unge i mistrivsel skyldes, og hvilke former for fællesskaber og nye institutions- og praksisformer, det kalder på. Dette udfordrer de almene pædagogiske praksisser og opgaver – både i forhold til ressourcer og rammevilkår, men også i forhold til forståelser af, hvad der er et normalt børne- og ungeliv. Det er ikke en helt ny dagsorden, at grænserne mellem det normale og det særlige forandrer sig. De seneste 30 år har inklusionsdagsordenen præget forståelser og tilgange, og især grænsefladerne mellem det almene og det særlige. Der har længe været et fokus på, at flere børn og unge skal forblive indenfor almene dagtilbud samt skole- og fritidstilbud for at modvirke segregering. Fælles for de pædagogiske tiltag er et skifte fra en forståelse af, at udfordringer og problemer ikke bor i den enkelte (barnet eller den unge), men derimod bliver til i kontekster, og derfor skal løses gennem forandringer af fællesskaberne og dermed deltagelsesbetingelserne. 

 Med Salamancaerklæringen blev målet om (fysisk) inklusion introduceret. Siden har skiftende lovgivninger inden for bl.a.  dagtilbudsområdet i dansk kontekst skærpet inklusionssynet. I den nuværende Lov om den styrkede læreplan for dagtilbud forstås inklusion som et spørgsmål om ikke alene at muliggøre adgang til og deltagelse i børnefællesskaber for alle børn, men også at sikre, at alle børn oplever sig inkluderet. Pædagoger tildeles tillægstitler såsom inklusionspædagoger, inklusionsvejledere og ressourcepædagoger, der understreger opmærksomheden på udviklingen af inkluderende pædagogiske miljøer i daginstitutioner og skoler. De social- og specialpædagogiske tilgange og praksisser bliver en del af de almene dagtilbud – både i form af programmer (fx Nest), artefakter (piktogrammer, “time timer”-ur), tegn til tale mv. På skoleområdet, og især siden Folkeskolereformen i 2013, kan der iagttages tilgange til og forståelser af inklusion, som også her forskyder grænserne mellem det almene og det særlige. I praksis ses det, f.eks. hvordan skolerne indfører såkaldte mellemformer. Det er tiltag, hvor pædagogers arbejde og pædagogisk faglighed anses som vigtige i det stadigt tættere samarbejde på tværs af fagområder og sektorer. På trods af flere sådanne tiltag debatteres det, at det kan synes paradoksalt at mange fortsat henvises til specialtilbud.  

Således er grænserne mellem det almene og det særlige foranderlige og flertydige. Det har betydning for pædagogisk faglighed og for hverdagens pædagogiske opgaver, som ofte fremstår komplekse og dilemmafyldte. I dette temanummer inviterer vi artikler, der tematiserer pædagogiske muligheder, udfordringer og dilemmaer i grænselandet mellem det almene og det særlige og den betydning, det får for pædagoger, børn, unge, forældre og borgere i de daglige pædagogiske praksisser og rutiner. 

Vi modtager også artikler udenfor tema samt boganmeldelser.   

Artikler skal have et omfang på max. 30.000 anslag alt inklusive, medmindre andet er aftalt med redaktionen.       

Synopsis      

Temanummeret udkommer i 2025. Ønsker man at bidrage, kan man maile en synopsis til fppu@via.dk senest d.  1/6, 2025 på 1 til 1,5 sider, der beskriver indholdet af en mulig artikel.  Svar fra redaktionen gives hurtigst muligt herefter. Deadline for 1. Artikel indlevering er d. 15/9-2025, hvorefter udvalgte artikler sendes i peer-review mv.       

Synopsis på 1 - 1,5 sider indeholder beskrivelser af/overvejelser over:       

• Foreløbig arbejdstitel    

• Hvem er forfatteren/forfatterne    

• Artiklens problemstilling – hvad er det for en problemstilling artiklen beskæftiger sig med? Hvorfor er det relevant? for hvem?     

• Artiklens forskningsmæssige grundlag og præmisser (teoretisk, metodisk, empirisk)    

• Artiklens væsentlige pointer og forskningsmæssige bidrag    

• Artiklens litteraturgrundlag    

 

Peer-review      

FPPU publicerer udelukkende peer-reviewede artikler. Peer review-processen er åben, dvs. at reviewere og forfattere er kendte for hinanden. Al kommunikation mellem forfattere og reviewere foregå stadig gennem redaktionen. Vi vægter åbenhed og dialog i reviewprocessen og ser reviews som relevant faglig og konstruktiv kritik fra fagfæller, som både kan tages til efterretning og give anledning til respons og uddybning.       

For mere information om tidsskriftet: https://tidsskrift.dk/FPPU/index. Her findes både ældre numre samt redegørelse for tidsskriftets politikker (se under menupunktet: om) samt information til (potentielle) forfattere.