Pædagogik og demokrati 

2024-11-27

Pædagogik og demokrati 

I dette temanummer sætter vi fokus på demokrati og demokratiske processer i pædagogik, samt hvilken rolle civilsamfund og frivillighed spiller i det pædagogiske felt. Siden Grundloven i 1849 markerede overgangen fra enevælde til demokrati, har flere grupper af borgere løbende fået mulighed for at sætte deres kryds på stemmesedler ved politiske valg og i forskellige andre beslutningsprocesser i samfundslivets foreninger og organisationer. Men ikke kun turen til stemmeboksen og krydset på stemmesedlen indfanger hvad demokrati er. Demokrati har betydning for vores måde at være mennesker på, hvordan vi indgår i interaktion med hinanden, hvordan vi samarbejder, aftaler, går på kompromis og lytter til hinanden. I pædagogiske institutioner, som daginstitutioner, skoler, uddannelsesinstitutioner, opholdssteder, døgninstitutioner, væresteder, m.m. har sådanne samværsformer betydning. For hvordan tages beslutninger? Hvem afgør, hvad der er vigtigt at fokusere på? Hvem må ytre sig? Hvem har mulighed for at sige sin mening? Og er det altid flertallet, der har ret? Efter 2. verdenskrig oprettedes FN i håbet om, at man kunne organisere verden anderledes og sikre fred. Med FN fulgte Verdenserklæringen om Menneskerettigheder. Ungdomskommisionen og senere Børnekonventionen og Handicapkonventionen kom til, og i dag kan det synes selvfølgeligt at børn, unge, borgere og pårørende skal have mulighed for at ytre sig og få indflydelse på eget liv.  

I pædagogiske sammenhænge tager demokratiet og demokratiske processer mange former, og er forbundet med værdier og kampe. I Dagtilbudsloven fremgår det, at dagtilbud, klubber og socialpædagogiske fritidstilbud skal give børn og unge forståelse for demokrati og i Folkeskolens formål hedder det, at skolens virke skal ”være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.” Om end ordet demokrati ikke direkte nævnes i Serviceloven, kan lovens principper, såsom borgerinddragelse og selvbestemmelse forbindes med demokratiske principper.  Også i pædagogisk praksis er inddragelse og deltagelsesformer centrale pædagogiske begreber, der på forskellig vis omfatter og manifesterer værdier samt normative forestillinger om selv- og medbestemmelse samt dilemmaer om myndighed og magt. Vi ser børnemøder, børneparlamenter, ungeråd, elevråd, pårørenderåd, brugerråd og forældreråd som eksempler på, hvordan pædagoger, interessenter og organisationer arbejder med at rammesætte demokratiske processer i den pædagogiske hverdag. På socialpsykiatriske bosteder og botilbud står medbestemmelse og demokrati som bærende elementer i pædagogikken og viser sig f.eks. i form af beboermøder, hvilket igen hviler på forestillinger om, at demokrati er noget, vi skaber og danner i fællesskaber. Men samtidig peger sådanne formater også ind i forskellige dilemmaer: Hvem er demokratiet egentlig for? Hvem rammesætter de demokratiske rum, og må man melde sig ud?  

Undertiden udtrykkes bekymring om f.eks. den opvoksende generations demokratiske dannelse. Fra flere fronter lyder det, at demokratiet er under pres, bl.a. i form af misinformation og falske nyheder på sociale medier. Omvendt giver selvsamme medier muligheder for kommunikation, fællesskaber og aktivisme på tværs af sociale skel og grænser. Hvad betyder alt dette for børn, unge og andre borgeres kritiske sans, selvstændige vurderinger og deltagelsesformer?  

Også i pædagogisk forskning ser man demokratiske processer og strømninger, f.eks. når der tales om at inddrage praksis, når der arbejdes med aktionsforskning, eller når fokus er på at forske med, frem for på og for børn og unge og andre borgergrupper. Forskere eksperimenterer med workshops, walk-and-talks, æstetiske processer, foto-eliciterede interviews, fokusgruppeinterviews og mange andre former, for at sikre muligheden for at give stemme til de involverede og åbne døre til forskellige udtryksformer. Dette rejser samtidig nye former for dilemmaer i forskning og i praksis.  

I dette temanummer søger vi artikelbidrag, der tematiserer hvordan demokrati, civilsamfund og demokratiske processer har betydning i pædagogisk arbejde og forskning med børn, unge, voksne og pårørende, enten i form af teoretiske grundlagsdiskussioner, metodologiske refleksioner eller som empirisk baserede analyser. Vi søger artikler, der undersøger demokrati, frivillighed og demokratiske processer i forskellige pædagogiske landskaber, med afsæt i forskellige metodologiske strategier og ud fra forskellige teoretiske perspektiver. Vi søger artikler, der på forskellig vis indfanger potentialer, brydninger, udfordringer, paradokser og dilemmaer i forbindelse med pædagogik og demokrati.  

Vi modtager også artikler udenfor tema samt boganmeldelser. Artikler skal have et omfang på max. 30.000 anslag alt inklusive, medmindre andet er aftalt med redaktionen.      

Synopsis     

Temanummeret udkommer i 2025. Ønsker man at bidrage, kan man maile en synopsis til fppu@via.dk senest d. 6/1. 2025 på 1- 1,5 sider, der beskriver indholdet af en mulig artikel.  Svar fra redaktionen gives hurtigst muligt herefter. Deadline for 1. udkast af artikel er d. 03.03. 2025, hvorefter udvalgte artikler sendes i peer-review.      

Synopsis på 1 - 1,5 sider indeholder beskrivelser af/overvejelser over:      

  • Foreløbig arbejdstitel   
  • Hvem er forfatteren/forfatterne   
  • Artiklens problemstilling – hvad er det for en problemstilling artiklen beskæftiger sig med? Hvorfor er det relevant? for hvem?    
  • Artiklens forskningsmæssige grundlag og præmisser (teoretisk, metodisk, empirisk)   
  • Artiklens væsentlige pointer og forskningsmæssige bidrag   
  • Artiklens litteraturgrundlag   

Peer-review     

FPPU publicerer udelukkende peer-reviewede artikler. Peer review-processen er åben, dvs. at reviewere og forfattere er kendte for hinanden. Al kommunikation mellem forfattere og reviewere foregå stadig gennem redaktionen. Vi vægter åbenhed og dialog i reviewprocessen og tænker reviews som relevant faglig og konstruktiv kritik fra kolleger, som både kan tages til efterretning og give anledning til respons og uddybning.      

For mere information om tidsskriftet: https://tidsskrift.dk/FPPU/index. Her findes både ældre numre samt redegørelse for tidsskriftets politikker (se under menupunktet: om) samt information til (potentielle) forfattere.