Pædagogik og forskningsmetoder
I dette temanummer sætter vi fokus på de metodiske værktøjskasser, som aktuelt bliver bragt i anvendelse, når forskere producerer viden både om, i, for og med det pædagogiske felt. Dette sker ud fra den grundpræmis, at forskningsmetoder ikke er neutrale, men at de er medkonstituerende for begribelsen af, og indgribelsen i, det genstandsfelt og de aktører, som vidensproduktionen angår.
Forskningsmetoder er altid rundet af videnskabsteorietiske og erkendelsesteoretiske præmisser. Hvor f.eks. udviklingspsykologiske laboratoriestudier i forne tider udgjorde en gylden standard med virkning langt ind i det pædagogiske felt, så har blandt andet sociologiske, antropologiske og socialpsykologiske traditioner, der bryder med de mere klassisk positivistiske traditioner, vundet frem i nyere tid. Disse traditioner inviterer på forskellig vis til mere praksisinvolverende tilgange. Samtidig diskuteres det fortsat, hvordan evidensbasering og kvantitative studier kan bidrage til udviklingen af pædagogikkens vidensgrundlag.
Blandt andet sanseetnografi, affektiv antropologi og kunstbaserede tilgange viser nye metodiske veje ind i det pædagogiske felt. Desuden er der aktuelt et forskningsmæssigt fokus på, gennem eksempelvis narrative metoder, at udvikle og cementere pædagogikken som videnskab gennem et indefra-perspektiv som metodisk tilstræber at fremdrage og eksplicitere det stof, pædagogers og andre fagprofessionelles handlekompetence er gjort af. Disse og mange andre metodiske konstellationer rører sig i det pædagogiske felt, side om side med veletablerede traditioner som observationer, interviews, spørgeskemaundersøgelser og mixed methods.
Med temanummeret ønsker vi bredt set at sætte fokus på de forskningsmetoder som aktuelt anvendes indenfor det pædagogiske felt. Vi inviterer til artikler, som åbner for refleksioner over metodiske muligheder og begrænsninger, eksempelvis i forhold til at få indblik i pædagogiske målgruppers perspektiver og oplevelsesverdener, eller i forhold til hvordan professionel dømmekraft eller lignende forhold metodisk kan fremdrages til undersøgelse. Desuden ønsker vi artikler, som kaster lys på relationen mellem den pædagogiske forskning og det pædagogiske felt; altså hvordan forskellige forskningsmetoder kan bidrage til hhv. professionskritiske og professionsunderstøttende perspektiver, og hvordan det pædagogisk forskningslandskab tager sig ud i dette lys. Vi ønsker også bidrag, som fordyber sig i forskersubjektets konstituering og positionering i konkrete forskningsprojekter. Og ikke mindst ønsker vi artikler, som fordyber sig i de etiske aspekter af pædagogisk forskning. For kan man i grunden bedrive etisk forsvarlig videoobservation af børn? Og er der en risiko, for at alle de bedste intentioner om at lade målgruppers stemmer og perspektiver træde frem, resulterer i metodiske fremgangsmåder som er vanskelige at håndtere etisk? Eller hvad sker der hvis en mere detaljeret viden om målgruppers oplevelsesverdner på helt uventede måder bliver bragt ind i dagsordner om at gøre individer mere styrbare?
Endelig modtager vi artikler udenfor tema samt boganmeldelser. Artikler skal have et omfang på max. 30.000 anslag alt inklusive, medmindre andet er aftalt med redaktionen.
Synopsis
Temanummeret udkommer i december 2023. Ønsker man at bidrage, kan man maile en synopsis på 1- 1,5 sider, der beskriver indholdet af en mulig artikel til: fppu@via.dk senest d. 10/12 2022. Svar fra redaktionen gives hurtigst muligt herefter. Deadline for 1. udkast af artikel er d. 15/2 2023, hvorefter udvalgte artikler sendes i peer-review.
Synopsis på 1 – 1,5 sider indeholder beskrivelser af/overvejelser over:
- Foreløbig arbejdstitel
- Hvem er forfatteren/forfatterne
- Artiklens problemstilling – hvad er det for en problemstilling artiklen beskæftiger sig med? Hvorfor er det relevant? for hvem?
- Artiklens forskningsmæssige grundlag og præmisser (teoretisk, metodisk, empirisk og normativt)
- Artiklens væsentlige pointer og forskningsmæssige bidrag
- Artiklens litteraturgrundlag
Peer-review
FPPU publicerer udelukkende peer-reviewede artikler. Peer review-processen er åben, dvs. at reviewere og forfattere er kendte for hinanden. Vi vægter åbenhed og dialog i reviewprocessen og tænker reviews som relevant faglig og konstruktiv kritik fra kompetente kolleger, som både kan tages til efterretning og give anledning til respons og uddybning.
For mere information om tidsskriftet: https://tidsskrift.dk/FPPU/index. Her findes både ældre numre samt redegørelse for tidsskriftets politikker (se under menupunktet: om) samt information til (potentielle) forfattere.