Pædagogik og Socialpsykiatri

Antallet af børn og unge, der får en psykiatrisk diagnose har været stigende igennem en længere periode. Det er ikke nødvendigvis alene ensbetydende med, at flere børn og unge end tidligere har en psykisk sygdom - det afspejler også en tendens til et større fokus på at diagnosticere. Samtidig er der også tendenser, som peger ind i en større og bredere debat om, hvorfor og hvordan vi kan forstå, at der er børn og unge, som får det svært og udfordres i deres hverdag. 

Mennesker med psykiatriske diagnoser, afklarings- og udredningsforløb er i stigende grad blevet et pædagogisk anliggende. Det kommer til udtryk, når f.eks. diagnosticering af børn og unge rejser spørgsmål om grænseflader mellem de almenpædagogiske og specialpædagogiske felter. Det sker også i den forstand, at mange socialpædagogiske tilbud og bosteder har en større andel af børn og unge, der har været i hyppig kontakt med hospitalspsykiatrien. Et af de primære mål for det pædagogiske arbejde på socialpsykiatriske bosteder er f.eks., at beboerne skal lære at begå sig i en hverdag med forpligtelser om aftaler med andre, madlavning og rengøring. Der er lagt vægt på, at de skal få lyst til at få det bedre, og de skal indgå i demokratiske processer og lade deres stemme blive hørt. På den måde er der sket en dobbeltbevægelse mod: På den ene side flere diagnosticerede børn og unge og udredende forløb og på den anden side et skift fra, at der primært er fokus på neurobiologiske forståelser der behandles medicinsk, til at der også er fokus på forskellige sociale forholds betydning for at få det bedre.  

Disse tendenser betyder, at pædagoger i højere grad har fået socialpsykiatrien og grænseflader mellem det almenpædagogiske og socialpædagogiske område som deres arbejdsfelt. Det vedrører også det pædagogiske arbejde, når det f.eks. udspiller sig i borgeres egne hjem, også når de er voksne. Her kan der være spændingsfelter mellem sikkerhed, dokumentations- og arbejdsmiljøregler og borgernes ret til selvbestemmelse i eget hjem. Og udspændtheder ift. hvordan de omfattende dokumentationskrav og sikkerhedspåbud rammesætter rollefordelingen mellem pædagogisk personale, frivillige og peermedarbejdere indenfor området.    

Det rejser en række spørgsmål: Hvordan kan vi forstå pædagogik og socialpsykiatri i forhold til hinanden? Hvor er grænsefladerne mellem social- og specialpædagogik og almenpædagogik? Hvordan kan vi - når det kommer til børn, unge og voksne med psykiatriske diagnoser - forstå spændingsfelter mellem selvbestemmelse og omsorg? Hvordan bliver der i det pædagogiske arbejde set på mangfoldighed og forskellige livsudkast? Hvordan får man blik for - og genkender - børn, unge og voksnes forskellige deltagelsesformer som legitime? Hvilke former for magt og etiske dilemmaer udspiller sig?  

Vi efterspørger artikler, som giver indsigt i de åbne spørgsmål om, hvordan vi kan forstå pædagogikkens relationer til socialpsykiatri og grænsefladerne mellem disse områder. Temaet kan behandles både set fra pædagogikken som fag, som videnskab og som praksis, historisk og aktuelt, og med afsæt i tværdisciplinære perspektiver. Artikler kan både bidrage med teoretiske grundlagsdiskussioner og empiriske studier af konkrete pædagogiske arbejde og praksisser indenfor det socialpsykiatriske felt og i grænseområder.  

Bidrag udenfor tema   

Vi modtager gerne bidrag udenfor tema samt boganmeldelser.    

Artiklerne skal have et omfang på max. 30.000 anslag alt inklusiv, med mindre andet er aftalt med redaktionen.    

Synopsis   

Temanummeret udkommer i foråret 2023. Ønsker man at bidrage, kan man maile en synopsis 2-3 sider der beskriver indholdet af en mulig artikel til fppu@via.dk senest d. 1/6- 2022. Svar fra redaktionen gives hurtigst muligt herefter. Deadline for 1. artikel er 1/9- 2022 hvorefter udvalgte artikler sendes i peer review.    

En synopsis vil typisk have et omfang på 2-3 sider og indeholder beskrivelser af/overvejelser over:    

• Foreløbig arbejdstitel  
• Hvem er forfatteren/forfatterne  
• Artiklens problemstilling – hvad er det for en problemstilling artiklen beskæftiger sig med? Hvorfor er det relevant? For hvem?   
• Artiklens forskningsmæssige grundlag og præmisser (teoretisk, metodisk og normativt)  
• Artiklens væsentlige pointer og forskningsmæssige bidrag  
• Artiklens litteraturgrundlag  

Peer-review  

FPPU publicerer udelukkende peer-reviewede artikler. Peer review-processen er åben, dvs. at reviewere og forfattere er kendte for hinanden. Vi vægter åbenhed og dialog i reviewprocessen og tænker reviews som relevant faglig og konstruktiv kritik fra fagfæller, som både redaktionelt kan tages til efterretning og give anledning til respons og uddybning.    

For mere information om tidsskriftet: https://tidsskrift.dk/FPPU/index,. Her findes både ældre numre samt tidsskriftets politikker (se under menupunktet: om) samt information til forfattere.