Brug (af) det fysiske læringsrum

Forfattere

  • Rie Troelsen Syddansk Universitet

DOI:

https://doi.org/10.7146/dut.v19i36.140395

Resumé

Abstract

Det fysiske læringsrum forstået som den bevidste brug af undervisninglokalet har med god ret fået mere og mere opmærksomhed de seneste år som et redskab til at understøtte læringen. Denne guide gennemgår indledningsvist med hvilke begrundelser interessen for læringsrummet som et redskab er fremkommet. Herefter beskrives med udgangspunkt i begrebet didaktisk rumlig kompetence råd, anvisninger og illustrationer for, hvordan brugen af det fysiske læringsrum kan gribes an. Slutteligt peges der på udviklingsmuligheder, både for at engagere sig i nyudvikling af læringsrum på et instutionelt plan og for at udvikle sine egne didaktisk rumlige kompetencer som underviser.

Referencer

Alstete, J. W, & Beutell, N.J. (2018). Designing Learning Spaces for Management Education: A Mixed Methods Research Approach. Journal of Management Development 37(2), 201-211. https://doi.org/10.1108/JMD-08-2017-0247

Casanova, D., Di Napoli, R., & Leijon, M. (2018). Which space? Whose space? An experience in involving students and teachers in space design. Teaching in Higher Education, 23(4), 488-503. https://doi.org/10.1080/13562517.2017.1414785

Brooks, D. C. (2012]. Space and Consequences: The Impact of Different Formal Learning Spaces on Instructor and Student Behavior. Journal of Learning Spaces 1 (2).

Chiu, P. H. P. & Cheng, S. H. (2017). Effects of Active Learning Classrooms on Student Learning: A Two-year Empirical Investigation on Student Perceptions and Academic Performance. Higher Education Research & Development 36, 269-279. https://doi.org/10.1080/07294360.2016.1196475

Hillier, B., Hanson, J., & Peponis, J. (1984). What do we mean by building function? In J. Powell, I. Cooper & S. Lera (eds.). Designing for building utilisation, 61-72. London, UK: E & F.N. Spon Ltd.

Lackney, J. A. (2008). Teacher Environmental Competence in Elementary School Environments, Children, Youth and Environments,18(2), 133-159. https://doi.org/10.1353/cye.2008.0007

Leijon, M., Malvebo, E. & Tieva, Å. (2021). It is Time for DiSCo - a Theoretical Model for Didactic Spatial Competence. Journal of Learning Spaces, 10(3), 72-77.

Leijon, M., Nordmo, I., Tieva, Å. & Troelsen, R. (2022): Formal learning spaces in Higher Education - a systematic review, Teaching in Higher Education, https://doi.org/10.1080/13562517.2022.2066469

Monahan, T. (2000). Built Pedagogies & Technology Practices: Designing for Participatory Learning. In T. Cherkasky, J. Greenbaum, P. Mambrey, & J.K. Pors. (eds.), PDC 2000 Proceedings of the Participatory Design Conference, Palo Alto, CA: CPSR.

Painter, S. et al. (2013). Research on Learning Space Design: Present State, Future Directions. Society for College and University Planning. Hentet 01092023 fra https://www.scup.org/resource/research-on-learning-space-design-present-state-future-directions-report-from-the-recipients-of-the-2012-perry-chapman-prize/

Thomas, C. L, Pavlechko, G. M. & Cassady, J. C. (2019). An Examination of the Mediating Role of Learning Space Design on the Relation Between Instructor Effectiveness and Student Engagement. Learning Environments Research 22, 117-131. https://doi.org/10.1007/s10984-018-9270-4

Andre inspirationskilder til (overvejelser om) brug af undervisningsrummet kan du finde i

• Journal of Learning Spaces, https://libjournal.uncg.edu/jls

• Netværket, Rum för lärande: https://rumforlarande.se/ Netværket er åbent for alle medarbejdere ved nordiske universiteter og andre videregående uddannelsesinstitutioner.

Downloads

Publiceret

2024-05-23

Citation/Eksport

Troelsen, R. (2024). Brug (af) det fysiske læringsrum. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 19(36). https://doi.org/10.7146/dut.v19i36.140395