Nøgleord
Grundskole
Gymnasie
Naturvidenskab
didaktike egenskaber
Citation/Eksport
Resumé
Abstract: Dannelse og naturvidenskabelig dannelse er centrale mål for folkeskolen og de gymnasiale uddannelser. Artiklen diskuterer eksisterende forståelser af naturvidenskabelig dannelse hvor naturvidenskabelig dannelse opfattes som en særskilt dannelsesform, og hvor begrundelserne for naturvidenskabelig dannelse især henviser til betydningen for hverdagslivet og for demokratisk og kulturel deltagelse. Artiklen argumenterer for at betragte naturvidenskaben som del af en samlet almendannelse og for at give større opmærksomhed til naturvidenskabens bidrag til den dannelse som retter sig mod privatpersonen og forståelsen af sig selv som menneske. Undervisning som retter sig mod dette dannelsesbidrag, vil kunne bidrage til oplevelser af relevans hos især ældre elever.
Referencer
Andersen, N.O., Busch, H., Horst, S. & Troelsen, R. (2003). Fremtidens naturfaglige uddannelser. Naturfag for alle – vision og oplæg til en strategi. København: Undervisningsministeriet.
Archer, L., Dewitt, J. & Osborne, J. (2015). Is Science for Us? Black Students’ and Parents’ Views of Science and Science Careers. Science Education, 99(2), 199‑237. doi:10.1002/sce.21146.
Archer, L., DeWitt, J., Osborne, J., Dillon, J., Willis, B. & Wong, B. (2012). “Balancing Acts”: Elementary School Girls’ Negotiations of Femininity, Achievement, and Science. Science Education, 96(6), 967‑989. doi:10.1002/sce.21031.
Archer, L., MacLeod, E. & Moote, J. (2020). Going, Going, Gone: A Feminist Bourdieusian Analysis of Young Women’s Trajectories in, Through and Out of Physics, Age 10‑19. I: A.J. Gonsalves & A.T. Danielsson (red.), Physics Education and Gender: Identity as an Analytic Lens for Research (s. 9‑28). Cham: Springer International Publishing.
Bybee, R. (2015). Scientific Literacy. I: R. Gunstone (red.), Encyclopedia of Science Education (s. 944‑947). Dordrecht: Springer Science+Business Media.
Danske Gymnasier & Gymnasieskolernes Lærerforening. (2020). Lad os tale om almendannelse – et oplæg til debat og dialog.
DeBoer, G.E. (2000). Scientific Literacy: Another Look at Its Historical and Contemporary Meanings and Its Relationship to Science Education Reform. Journal of Research in Science Teaching, 37(6), 582‑601. doi:10.1002/1098‑2736(200008)37:6<582::aid-tea5>3.0.co;2-l.
Dolin, J. (2018). Enkeltfag eller fagintegration i naturfagene? MONA, 2018(4), 7‑27. Lokaliseret d. 4. juli 2023 på https://tidsskrift.dk/mona/article/view/111324.
Dolin, J., Ellebæk, J.J. & Daugbjerg, P. (2022). Dannelse og kompetence i læreruddannelsens dobbeltdidaktiske perspektiv – med særligt henblik på uddannelse af naturfagslærere til grundskolen. Naturfagsakademiet – CESE, Center of Excellence in Science Education.
Dolin, J., Jacobsen, L.B., Jensen, S.B. & Johannsen, B.F. (2016). Evaluering af naturvidenskabelig almendannelse i stx- og hf-uddannelserne – viderebearbejdet og revideret rapport. MONA Forskningsrapportserie for matematik- og naturfagsdidaktik, nr. 3. Lokaliseret d. 4. juli 2023 på https://www.ind.ku.dk/mona/serie/2016‑3/Evaluering_af_naturvidenskabelig_almendannelse_-_final20dec2016.pdf.
Fischler, H. (2015). Bildung. I: R. Gunstone (red.), Encyclopedia of Science Education (s. 118‑122). Dordrecht: Springer Science+Business Media.
Habermas, J. (1980 [1962]). Borgerlig offentlighet. Oslo: Fremad.
Holmegaard, H.T. & Archer, L. (2022). Science Identities: Theory, Method and Research. Cham: Springer Nature.
Horlacher, R. (2016). The Educated Subject and the German Concept of Bildung: A Comparative Cultural History. New York & London: Routledge.
Jensen, J.H. (2005). Gymnasiereformen og Galileis 3 revolutioner. MONA, 2006(1), 71‑81. Lokaliseret d. 4. juli 2023 på https://tidsskrift.dk/mona/article/view/36435.
Jensen, J.H. (2019). Naturvidenskab og dannelse. MONA, 2019(1), 83‑87. Lokaliseret d. 4. juli 2023 på https://tidsskrift.dk/mona/article/view/112817.
Jensen, J.H. & Niss, M. (1984). Nogle artikler om matematik, fysik og almendannelse. IMFUFA, RUC.
Johannsen, B.F. & Jensen, S.B. (2016). Umami og emulgator og det atomiserede, situerede dannelsesbegreb. MONA, 2016(3), 62‑71. Lokaliseret d. 4. juli 2023 på https://tidsskrift.dk/mona/article/view/36408.
Klafki, W. (2001 [1985]). Dannelsesteori og didaktik – nye studier. Aarhus: Klim.
Kragh, H. (2002). Naturvidenskab og dannelse – modsætning eller harmoni? I: M.B. Johansen (red.), Dannelse (s. 35‑50). Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Kristensen, J.E. (2017). Dannelsens flertydige genkomst i skolen – som svar på en ensidig uddannelseslogik? I: L. Moos (red.), Dannelse – kontekster, visioner, temaer og processer (s. 33‑70). København: Hans Reitzels Forlag.
Krogh, L.B. (2022). Naturfaglig dannelse. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. L 33 (som fremsat): Forslag til lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven) (2003).
Maaser, M. & Walther, G. (2011). Einleitung. I: M. Maaser & G. Walther (red.), Bildung: Ziele und Formen, Traditionen und Systeme, Medien und Akteure (s. xi-xv). Stuttgart: J.B. Metzler Verlag.
Nicolaisen, L.B., Ulriksen, L. & Holmegaard, H.T. (2023). Why Science Education and for Whom? The Contributions of Science Capital and Bildung. International Journal of Science Education, Part B, 1‑14. doi:10.1080/21548455.2022.2155493.
O’Neill, K.D. & Polman, J. L. (2004). Why Educate “Little Scientists?” Examining the Potential of Practice-Based Scientific Literacy. Journal of Research in Science Teaching, 41(3), 234‑266. doi:10.1002/tea.20001.
Reisby, K. (1994). Har naturfagsundervisning betydning for demokratisk dannelse? I: K. Schnack (red.), Fagdidaktik og dannelse – i et demokratisk perspektiv (s. 57‑64). København: Danmarks Lærerhøjskole.
Roberts, D.A. (2007). Scientific Literacy/Science Literacy. I: S.K. Abell & N.G. Lederman (red.), Handbook of Research in Science Education (s. 729‑780). Mahwah (NJ): Routledge Taylor & Francis Group.
Schmidt, J. & Dolin, J. (2022). Refleksioner over naturfaglig dannelse og kompetence. MONA, 2022(3), 57‑86. Lokaliseret d. 4. juli 2023 på https://tidsskrift.dk/mona/article/view/133866.
Sjøberg, S. (2005). Naturfag som almendannelse – en kritisk fagdidaktik. Aarhus: Klim.
Sjøberg, S. (2022). Naturfag som allmenndannelse – en kritisk fagdidaktikk (4. udg.). Oslo: Gyldendal Norsk Forlag.
Sjöström, J. & Eilks, I. (2018). Reconsidering Different Visions of Scientific Literacy and Science Education Based on the Concept of Bildung. I: Y.J. Dori, Z.R. Mevarech & D.R. Baker (red.), Cognition, Metacognition, and Culture in STEM Education: Learning, Teaching and Assessment (s. 65‑88). Cham: Springer International Publishing.
Snow, C.P. (2013 [1959]). The Two Cultures and the Scientific Revolution. Martino Fine Books.
Tønnesvang, J. (2016). Hvad er uddannelse til for? Psyke & Logos, 36(2), 28‑66. doi:10.7146/pl.v36i2.23400.
Undervisningsministeriet. (2018). National naturvidenskabsstrategi. København: Undervisningsministeriet.
Vester, M. (1977). Hvad Goethe er for borgeren, er solidariteten for arbejderen. Kultur & Klasse, 8(31), 9‑30. doi:10.7146/kok.v8i31.18036.
Vinther, N. (2014). Er det almene gymnasium alment dannende? MONA, 2014(3), 61‑67. Lokaliseret d. 4. juli 2023 på https://tidsskrift.dk/mona/article/view/36267.
Wagenschein, M. (2012 [1956]). Om begrebet eksemplarisk undervisning. MONA, 2012(4), 42‑66. Lokaliseret d. 4. juli 2023 på https://tidsskrift.dk/mona/article/view/36004.
Wischmann, A. (2018). The Absence of ‘Race’ in German Discourses on Bildung: Rethinking Bildung with Critical Race Theory. Race Ethnicity and Education, 21(4), 471‑485. doi:10.1080/13613324.2016.1248834.
Yavuzkaya, M., Clucas, P. & Sjöström, J. (2022). ChemoKnowings as Part of 21st Century Bildung and Subject Didaktik. Frontiers in Education, 7. doi:10.3389/feduc.2022.869156.