Call for papers: Krise i velfærdsstaten - Hvordan holder vi på de velfærdsprofessionelle?

2022-02-22

Temanummer af Tidskrift for Arbejdsliv nr 1/2023

Krise i velfærdsstaten - Hvordan holder vi på de velfærdsprofessionelle?

Over de senere år er det blevet sværere at rekruttere og ikke mindst holde på sygeplejersker, lærere, pædagoger, socialrådgivere, politifolk, jordemødre og andre centrale professionelle, som vi som borgere har brug for i forskellige vigtige situationer gennem livet.

Det er et stort samfundsproblem, der allerede nu betyder, at kommuner og regioner har svært ved at besætte ledige stillinger i fx skoler, daginstitutioner og på hospitaler med uddannet personale. Og problemet ser ikke ud til at blive mindre i fremtiden. En prognose lavet for Danske Professionshøjskoler viser, at der vil mangle over 35.000 sygeplejersker, lærere, pædagoger og socialrådgivere i 2030 (Damvad Analytics, 2021).

Årsagerne til problemet og mulige løsninger har længe været diskuteret. Opmærksomheden har været rettet mod uddannelserne, fx mod et for stort frafald, men også mod overgange mellem uddannelse og arbejde – det såkaldte ’praksischok’. Endvidere fremhæves vilkårene og arbejdsmiljøet på arbejdspladserne, hvor der er blevet peget på mistillidsparadigmer, manglende mulighed for udfoldelse af faglighed, meningsløst bureaukrati og dokumentationsarbejde, tidspres og manglende løn- og karrieremuligheder.

Den offentlige sektor har i de sidste mange år været under et stort forandringspres og underkastet skiftende typer af rationalisering, modernisering og omorganisering. Overskrifterne er mange: New Public Management, kvalitetsreformer, evidensbasering, co-production og tværprofesssionalisme. Ligeledes har der været introduceret en strøm af nye koncepter for ledelse, faglighed og organisering af arbejdet. Ser vi på den omfattende arbejdslivsforskning, der har beskæftiget sig med denne udvikling, får vi et billede af et arbejdsliv, der radikalt er forandret. Ikke kun i form af øget tidspres og stress i arbejdet, men også med udfordringer af faglighed, råderum, identitet og mening i arbejdet, samt ledelses- og samarbejdsrelationer.

Internationalt taler forskere som Fraser (2016), Dowling (2021); Hansen, Dahl og Horn (2021) ligefrem om ’the crisis of care’, hvor reproduktivt arbejde – bredt betegnet som omsorg (care) - til stadighed er under pres, er underkendt og savner status, symbolsk såvel som materielt.

På den baggrund kan det måske ikke undre, at det er vanskeligt at fastholde professionelle i velfærdsinstitutionerne i disse år. Imidlertid peger meget nordisk forskning på, at reformernes virkning er kompleks, ikke entydigt negativ og stærkt afhængigt af felt og lokal kontekst, ligesom det understreges, at selvom arbejdet i denne sektor nok ikke længere opfattes som et kald, er det arbejde som opfattes som meningsfuldt – i det mindste potentielt.

I dette temanummer sætter Tidsskrift for Arbejdsliv spot på arbejdslivet for de velfærdsprofessionelle.

Vi inviterer bidrag som kritisk-analytisk beskæftiger sig med fx

  • De forskellige løsninger der tilbydes for at tiltrække eller holde på medarbejdere.
    • i form af tiltag og ordninger rettet mod overgange fra fx studie til første job – mentorordninger, ”preboarding”, ”onboarding”, netværksgrupper m.v.
    • i form af idealer om fx attraktive arbejdspladser eller robuste medarbejdere, som individer eller arbejdspladser kan stræbe efter at indfri
    • i form af hensigter for måden arbejdet ledes og organiseres på – fx afbureaukratisering, demokratisering, professionalisering, effektivisering mv.
  • Hvilke antagelser om problemet bygger disse løsninger på, hvordan udfoldes de i praksis, og hvilke muligheder og begrænsninger eller uventede implikationer har de for den enkelte og for samfundet?
  • De processer, forhold eller dynamikker, der fører til, at medarbejdere bliver eller forlader et fag eller en arbejdsplads.
  • Erfaringer med alternative løsninger til at tiltrække eller holde på medarbejdere, der inddrager medarbejdere, samarbejds- og/eller arbejdsmiljøsystemer etc. til at understøtte et mere bæredygtigt arbejdsmiljø.
  • De ønsker, oplevelser, professionsforståelser, eller forestillinger om det gode arbejdsliv, der virker meningsfulde, giver arbejdsglæde i det daglige eller vækker drømme for fremtiden

 

Interesserede bedes indsende abstracts på max en side til temaredaktionen. Forslag til anmeldelser, kronikker og debatartikler er også meget velkomne. 

Deadline for abstracts: 15. juni 2022

Deadline for færdige artikler: 4. Oktober 2022

Temanummeret 2021/1 udkommer Marts 2022

 

Med venlig hilsen temaredaktionen,

Agnete Meldgaard Hansen, agmeha@ruc.dk

Rikke Thomsen, thomsenrikke@hotmail.com

Nana Vaaben, nava@kp.dk